devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

Recommendations

Info

22 PHOOLAN DEVI I FOKUS Plakat for synge-dansefilmen “Kothari Phoolvati Ki” vist i dokumentarfilmen “Phoolan Devi”. Hvordan blev mennesket og myten Phoolan Devi repræsenteret i henholdsvis spillefilmen “Bandit Queen” og dokumentarfilmen “Phoolan Devi”? For at kunne besvare dette spørgsmål, må man først kigge nærmere på de to forskellige filmtypers væsen. Det er ikke nok blot at konstatere, at vi har med fiktion og dokumentar - en dramatiseret sandhed og en ‘sandere’ sandhed - at gøre. Det er også nødvendigt at se på, hvilke genrer og hvilket filmisk fortællesprog, spillefilmen refererer til. Ligesåvel som det er nødvendigt at se på, hvilken form for dokumentarisk sprog, der ‘tales’ i dokumentarfilmen. Endelig kan man undersøge, hvordan spillefilmen og dokumentarfilmen refererer til og prøver at ligne hinanden i deres forsøg på at virke overbevisende.
SPILLEFILMEN: “BANDIT QUEEN” “Bandit Queen” er en spillefilm, det vil sige et iscenesat og struktureret forløb, hvor det styrende princip er fortællingen - det narrative forløb - bygget op omkring et udvalgt tema og et persongalleri. Filmen fortæller historien - eller én historie - om Phoolan Devi. Den begynder, da hun som 11-årig bortgiftes, og slutter da hun, utallige ydmygelser, voldtægter og hævnaktioner senere, overgiver sig og fængsles som røverdronning. Filmen er en dramatiseret skildring af en faktisk persons liv. Den er også en fortælling om en ydmyget kvinde i en kvindeundertrykkende kultur. En kvinde hvis eneste mentale overlevelses- og frigørelsesmulighed er at reagere med trods og hævn - og blive røver. Bollywood drama versus vestlig realisme Selv om “Bandit Queen” er produceret i Indien befinder den sig langt fra de indiske synge- og dansefilm, der produceres så mange af i filmstudierne i Bombay, også kendt som Bollywood. Disse film er ofte meget stereotype fortællinger om det godes kamp mod det onde, krydret med en gang indisk magisk realisme, der bryder gevaldigt med den vestlige realistiske fortælletradition. Helten er helt igennem god, heltinden funklende smuk, dansescenerne og slagsmålene ultraunderholdende, sangene ivrigt iørefaldende, og slutningen legende lykkelig. Til sammenligning lægger “Bandit Queen” betydeligt mere vægt på indholdet end på dramatikken, selv om det dramatiske aldrig gemmes langt væk. Det er ikke bare underholdning, når vi ser folk slås i “Bandit Queen”. Der er mening med galskaben. Instruktøren har et budskab. Han vil vise os selve voldens væsen. Når filmen er mest dramatisk, afslører den en brutalitet, der næsten er ubærlig. Men ubærligheden opstår netop i den æstetiske tydeliggørelse af aggressionen og i desperationen hos den kvinde, der systematisk fornedres og mishandles. Dette kommer for eksempel klart til udtryk i massevoldtægtsscenens åbne og lukkede dør, og i scenen, der beskriver Behmaimassakren. I sidstnævnte benyttes såvel slowmotion som overbelyste billeder og en forvrænget reallyd - hovedsageligt bestående af Phoolans stønnen og halvkvalte skrig - kombineret med en sagtmodig fløjteunderlægning til at skabe en abstraktion fra selve voldshandlingen. Abstraktionen afspejler kvindens mentale synsvinkel og forklarer og undskylder til en vis grad hendes handlinger. Dermed medvirker den til at give tilskueren en form for forståelse for Phoolan Devis opførsel. Hun har formentlig lidt mere, end hendes ‘ofre’ gør lige nu, tænker vi. I scenen, hvor hun hævner sin mand, trækkes der gennem en række flashbacks en visuel parallel til, da han voldtog hende som lille pige. Vi Phoolan Devi i filmen “Bandit Queen”. A23 “Jeg har brug for en hustru nu. Min mor er gammel og kan intet.” (Puttilal i “Bandit Queen”) Phoolan Devis mor: “Hun er kun 11 år. Sig til ham han skal vente.” Puttilal: “Men jeg har betalt for hende” (“Bandit Queen”) “Pigen skader vores drenge. Hun må ud af byen.” (landsbyrådet i Phoolan Devis landsby i “Bandit Queen) “Vores datter bestemmer selv. Hun flagrer i vinden som et blad.” (Phoolans far i “Bandit Queen”) “Vil du tale om mig, må du tale med mig.” (Phoolan Devi til Vikram i “Bandit Queen”)
Page 1 and 2: DET DANSKE FILMINSTITUT
Page 3 and 4: Forord 4 Phoolan Devis historie 6 V
Page 5 and 6: ene om hendes opvækst, og hvad der
Page 7 and 8: til de afgrøder, som hun mente, ti
Page 9 and 10: sig til pressen over ikke at være
Page 11 and 12: hvem Phoolan virkelig var. Hvilken
Page 13 and 14: lev vist i resten af verden. Da fil
Page 15 and 16: Madhu Kishwar skriver bl.a.: ......
Page 17 and 18: der gjorde sit bedste for at skabe
Page 19 and 20: “BANDIT QUEEN” OG DEN DANSKE PR
Page 21: som Phoolan Devi fik til gengæld r
Page 25 and 26: orden i det indiske samfund ud i pa
Page 27 and 28: starter på bar bund, men med et å
Page 29 and 30: Styrker og svagheder ved fakta og f
Page 31 and 32: RØVERE OG REBELLER I CHAMBALS KLØ
Page 33 and 34: Den historiske forklaring på kaste
Page 35 and 36: stammer til gengæld fra den dravid
Page 37 and 38: Guden Shiva omgivet af gudinder KVI
Page 39 and 40: Vers 164. “Hvis hun ikke opfylder
Page 41 and 42: Mest kendt er Durga for at bekæmpe
Page 43 and 44: dage, men de dyrker en ny manifesta
Page 45 and 46: Vold mod kvinder er ikke et særken
Page 47 and 48: tion: Sehjo Singh, Produktion: Anwa

devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?