devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

Guden Shiva omgivet af gudinder
KVINDESYNET I HINDUISMENS INDIEN
Phoolan Devi er gentagne gange
både i dokumentarfilmen “Phoolan
Devi”, i spillefilmen “Bandit
Queen” og i diverse aviser og
bøger blevet sammenlignet med
de hinduistiske gudinder Durga og
Kali. For at forstå denne sammenligning
ud fra en religionsvidenskabelig
betragtning, er der tre områder,
man bør fokuserer på:
• det generelle kvindesyn i den
hinduistiske tradition.
• den betydning, œgteskabet tillœgges,
og den symbolik, der ligger
i œgteskabsritualet.
• den kvindelige shakti-energi
(kraft), som den kommer til udtryk
hos gudinderne Durga og Kali.
Det hinduistiske kvindesyn
Det er kendetegnende for hinduismen,
at der ikke findes et enkelt
helligskrift som fx Koranen i islam
og Bibelen i kristendommen, som
man anser som den eneste sande
lære, og som derfor danner basis
for samfundsmœssige retningslini-
er. For eksempel adskiller kvindesynet
i de œldste helligskrifter vedaerne
(ca. 1500 - 800 f.v.t.) sig fra de
senere helligtekster såsom Mahabharata
(ca. 400 f.v.t. - 400 e.Kr.),
Ramayana (ca. 400 - 200 f.v.t.) og
ikke mindst fra Manus Lovbog
(Manu-smriti), der fik sin endelige
udformning ca. 200 e.Kr. Overordnet
kan man spore en udvikling fra
et meget åbent og tildels ligestillet
kønssyn, til et meget mere snœvert
og kønsspecifikt, hvor der sker en
opdeling i arketyper af mands- og
kvindeidealerne. Et gennemgående
trœk for kvindeidealet er dog
dyrkelsen af den hengivne hustru
(pativrata), husholdersken (grihini)
og moderen (mata), der samlet
beskrives som det højeste, en kvinde
kan opnå i dette liv.
Dette snævre kønssyn får også
indflydelse på forståelsen af familien,
der anses som samfundets
mindste enhed (dvs. der tœnkes
ikke i individualitet.) Familien ses
også som et mikrokosmos, der
afspejler makrokosmos. Med andre
ord er en families trivsel billede på
en kosmologisk trivsel, idet ethvert
37