Fremmedsprog i Danmark.pdf - Lars Bundgaard

1.0 Indledning
Min oprindelige plan med min cand.mag. uddannelse med to sprogfag, fransk og tysk, var et job som
underviser i gymnasiet, men gennem det sidste årti er udviklingen for sprogfag i Danmark ændret markant
i nedadgående retning både folkeligt og politisk. Det skal forstås på den måde, at politisk har
gymnasiereformen nedprioriteret fremmedsprogsundervisningen ved at fjerne en sproglig linje i gymnasiet
og gøre det til et større og friere valg, hvorved de unge 15-årige, der skal vælge fremtid, måske ikke er
modne nok til at vide, hvad fravalget af fremmedsprog betyder. Og folkeligt så viser undersøgelser, at
mange mener, at bare man kan klare sig på engelsk, så går det nok. Og det præger så de unges valg. Og
dette har så også sat sine spor på mine sidste år på universitetet og tanker for min fremtid. Med dette in
mente vil jeg derfor med dette speciale undersøge, hvilken tilstand eller hvilke forhold fremmedsprog har i
Danmark, også set i lyset af de tilsvarende forhold hos vore europæiske naboer: hvorledes tal for
ansøgningen og optaget ser ud på sproguddannelser på universiteter. De fremmedsprog, som jeg
umiddelbart tænker på her, er fransk, som er mit fokusfelt, idet det er mit hovedfag, samt tysk, engelsk og
spansk, idet disse igennem flere år har været de typiske fremmedsprog, som danskere har stiftet
bekendtskab med i deres uddannelser. Muligvis vil flere sprog blive inddraget.
1.1 Problemformulering
Jeg vil kigge på fremmedsprogenes position og udnyttelse i dagligdagen hos folk i almindelighed og
danske virksomheder i særdeleshed. Er engelsk simpelthen nok? Således at man ikke føler behov for at
kunne andet? Eller har det været en misforstået opfattelse blandt mange, at man kunne nøjes med et godt
kendskab til engelsk? Både hos almindelige mennesker, politikere samt virksomhedsledere?
Jeg vil indledningsvis først kigge på materiale om sprogsituationen i Danmark såsom avisartikler,
rapporter og lignende for at se på, hvorledes landet ligger, hvad fremmedsprog angår. Hvilken status har
fremmedsprog ifølge forskere, journalister, politikere og myndigheder? Hvilket behov for fremmedsprog
har Danmark i den globale verden? Hvorledes ser situationen ud i uddannelsessystemet? Hvilke problemer
står danske virksomheder overfor? Hvorledes fremstår turistbranchen udadtil fremmedsprogligt set? Og
hvad mener menigmand, at der er behov for?
Derpå vil jeg således selv undersøge, hvor udbredt fremmedsprogsunderskuddet er i dag og førhen i både
folkeskolen, gymnasierne og på universiteterne for at måle, hvorhen udviklingen er gået. Min hypotese for
tilbagegangen for fremmedsprog op gennem uddannelsessystemet er, at bl.a. gymnasiereformen pr.
28.05.2003 har gjort det frie valg til i realiteten at være et fravalg af fremmedsprog. Folkeskoleloven fra
1993, og de senere revideringer i 2007/2009, vil også blive undersøgt. Folkeskoleeleverne, når de forlader
9./10. klasse bliver måske ikke motiveret for at enten starte op med et nyt fremmedsprog eller at
videreudvikle deres kendskab til et eller flere fremmedsprog, når de i gymnasiet har det frie valg fra alle
hylder, i modsætning til førhen hvor de var tvunget til at have 2-4 fremmedsprog: engelsk obligatorisk for