Fremmedsprog i Danmark.pdf - Lars Bundgaard

marts at få svaret, og der er henholdsvis 313 studerende og 37 virksomheder, der har svaret indtil nu.
Virksomhederne bruger og har behov for fremmedsprog, en stor del har endda større succes ved brug af
lokale sprog frem for engelsk, når de handler udenlands. Og de studerende udtrykker også tro på, at
fremtiden har brug for flere og andre fremmedsprog end lige engelsk, men samtidig er der dog også
mange som alligevel ikke har valgt mere end 2 i gymnasiet. Jeg spurgte bl.a. de studerende: ”Hvad mener
du årsagen er til, at der ikke er flere, som lærer/studerer fransk?” og hertil har 16 % svaret: ”Reformer i
folkeskolen og gymnasiet gør det umuligt eller uoverkommeligt”. 45 % har svaret: ”Holdningen at
engelsk er nok som kommunikationssprog i verden” Og derfor ville jeg gerne vide følgende:
Hvis virksomhederne har brug for folk med fremmedsprogskompetencer, selvom de måske ikke
ligefrem benytter sig af rent sprogligt uddannede, men snarere en kombination af sprog og kommerciel
uddannelse, er det så ikke en væsentlig årsag til at få gjort seriøst noget ved fremmedsprogsudbuddet i
både folkeskolen og gymnasiet?
Og er det ikke samtidig en pligt at fortælle de unge, at samfundet har lige så meget brug for unge, der
studerer andre fremmedsprog end engelsk, som at det har brug for unge, der studerer naturfag, medicin
osv.?
Der er fra EU's side udtrykt ønske om, at alle borgere i unionen behersker minimum 2 fremmedsprog
(unionssprog), og enkelte lande i unionen som førhen var bagud, hvad det angår, er kommet godt med.
Daværende EU-kommissær Leonard Orban udtalte til Dansk Industri 5. februar 2008 at virksomhederne
kan miste forretningsmuligheder på grund af manglende sprogkompetencer. Og derfor ville jeg gerne vide
følgende:
Hvis Danmark som et lille land med et lille sprog ikke formår at følge med, men blot ensidigt fokuserer
på engelskkompetencerne med en naiv tro på, at engelsk er rigeligt, risikerer vi så ikke at ende som,
undskyld udtrykket, en fremmedsproglig analfabet?
Og risikerer vi ikke at sakke bagud i den internationale konkurrence?
I blandt andet en artikel i Ingeniøren i 2007 advares der om, at ”danskernes dårlige engelsk koster ordrer.
Vi tror, at vi er så gode, men magter i virkeligheden ikke at byde ind på ordrer i udlandet, fordi vi ikke
taler tilstrækkeligt godt engelsk. I Østeuropa er manglen på tysk- og russisk-kundskaber vores problem.”
Ud af de virksomheder i Region Syddanmark, der har besvaret mit eget skema, er der ganske vist kun 3 %,
der direkte har mistet ordrer pga. sprogproblemer, men der er trods alt 23 %, der har oplevet
sprogproblemer, dog uden at miste ordrer på den regning. Dansk Industris egen landsundersøgelse fra
2007 viser ikke en overvældende handel med Frankrig, men den er der. Min egen viser, at 12 ud af 37
handler med Frankrig, og deraf kommunikerer 2 på fransk og 4 på en blanding af fransk og engelsk. Jeg
spurgte også om virksomhederne har oplevet større succes ved brug af lokale sprog frem for engelsk, og
dertil har 12 ud af 37 svaret ja. Hvis man sammenligner virkeligheden for virksomhederne med
virkeligheden på universiteterne og seminarierne, der skal uddanne fremtidens sproglærere, ser det sort ud.