Fremmedsprog i Danmark.pdf - Lars Bundgaard

More documents

Recommendations

Info

2.1 Behov for fremmedsprog i små/store lande Danmark er et lille land med kun lidt over 5 mio. indbyggere og dermed et markant lille sprogområde i forhold til de mere end 6 mia. på hele jordkloden. Det kan derfor ikke forventes, at de andre skal kunne tale vores sprog, men at vi derimod skal lære os selv op til flere fremmedsprog, hvis vi ønsker at kunne begå os ude i verden, hvad enten det er som private borgere, som repræsentanter for Danmark i internationale politiske fora eller i forbindelse med handel som repræsentanter for vore hjemlige virksomheder. Kun med kundskaber og færdigheder i mere end ét fremmedsprog kan man sikre et tilstrækkeligt videns- og handlingsgrundlag, og kun sådan kan Danmark leve op til Europarådets anbefalinger og til EU’s sprogpolitik. EU-kommissionen udsendte i 1995 i forbindelse med det europæiske år for livslang uddannelse en hvidbog: Undervise og lære – På vej mod det kognitive samfund, hvori der opstilles som mål, at borgere i unionen skal ”beherske tre fællesskabssprog”. Ved det Europæiske Råds møde i Barcelona, 15. og 16. marts 2002, kom man frem til den konklusion at opfordre til følgende yderligere indsats på dette område: forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved at der i en meget tidlig alder undervises i mindst to fremmedsprog 1 . Og endelig fremlagde Europarådet i efteråret 2002 en rapport, Guide pour l’élaboration des politiques linguistiques éducatives en Europe : de la diversité linguistique à l’éducation plurilingue 2 , i forbindelse med dets sprogprojekt, der gennem konsulentbistand fra Europarådet har åbnet op for at kunne hjælpe og støtte medlemslandene i at formulere en sprogpolitik. Rapporten blev senest revideret i august 2007. Uddannelsesstyrelsen nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe til at udarbejde en rapport om fremmedsprog. Denne rapport, Fremtidens sprogfag - vinduer mod en større verden, offentliggjort på undervisningsministeriets hjemmeside 3 , indeholder anbefalinger for undervisning og kompetenceudvikling i fremmedsprog og for udvikling af sprogfagene på alle niveauer i uddannelsessystemet. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. at et normalt skoleforløb skal føre til god beherskelse af mindst to fremmedsprog, kendskab til andre fremmedsprog og forståelse af nabosprog. Arbejdsgruppen finder det endvidere nødvendigt at understrege vigtigheden af flere sprog, fordi der i de senere år har været tendenser til alene at koncentrere opmærksomheden om engelsk, der selvsagt er og fremdeles vil være det første og vigtigste fremmedsprog. Engelsk er - lovlig optimistisk - endog blevet omtalt som “andet modersmål” eller som generelt redskabssprog. Det skete f.eks. ved De Radikales forslag om at give engelsk status som Danmarks officielle andetsprog 4 . Et sådant forslag kommer som 1 Offentliggørelse i form af Word dokument: 20020316_FT-EUopl_Barcelona2002-1&2.doc vedlagt på bilags-cd 2 Nyere opdateret udgave fra 20 august 2007 vedlagt i Word format på bilags-cd: 20070820_Guide_Main_Beacco2007_FR.doc samt 20070820_Guide_Main_Beacco2007_EN.doc 3 http://pub.uvm.dk/2003/sprogfag/ og i ren pdf udgave på bilags-cd: 20030000_heludgave_Fremtidens sprogfag - vinduer mod en større verden.pdf 4 Artikel: 20060823_Vort modersmål er dejligt _ Kristeligt Dagblad.pdf
egel ikke ud af den blå luft, men bør ses som et udtryk for en tendens i tiden, idet engelsk-amerikansk er kommet langsomt men sikkert ind i det danske sprog siden 2. verdenskrig, ligesom tysk og fransk førhen var de sprog, dansk optog låneord fra. Men ikke kun De Radikale forsøger at gøre engelsk til det andet modersmål. Der er flere politiske kræfter, der arbejder for den sag. 5 Der er gjort tiltag for at engelsk skal være undervisningssprog på universiteter frem for eller ved siden af dansk, blandt andet på Syddansk Universitet. 6 Og i dagligdagen og i mediebilledet bruges engelske udtryk og ord inde i en dansk samtale ganske enkelt, fordi der enten ikke er et dansk ord eller fordi danskerne simpelthen nægter at tage de udtryk til sig, som Dansk Sprognævn er kommet op med. Hvem siger f.eks. datamat frem for computer, eller e-post frem for e-mail? Eller herunder i fodnoten er det lidt ironisk, at jeg bruger det engelske ord screendump om den kopi, der laves i pdf af det man kan se på sin computerskærm. Arbejdsgruppen kan ikke stærkt nok understrege, at engelsk ikke bør betragtes alene som redskabssprog, samt at engelsk alene ikke er nok - helt bortset fra, at danskere generelt overvurderer deres engelskkundskaber. Vel er de bedre end hos mange andre nationer, men ikke dermed gode nok. Men selv om man en dag skulle nå dertil, at engelsk blev “andet modersmål”, så ville det lige så lidt være tilstrækkeligt, som dansk er det i dag. Allerede nu konstateres det fra forskellig side, at engelskkundskaber ikke længere anses for en særlig kvalifikation; man vil spørge, hvad en ansøger kan ud over engelsk, også i sproglig henseende, advarer arbejdsgruppen. F.eks. udtaler Bo Stærmose fra den fynske virksomhed Juliana, at man som dansker udover dansk og engelsk bør kunne håndtere 1-2 yderligere fremmedsprog. 7 Og ifølge Phylia Thalgott fra Europarådets kontor for moderne sprog siger arbejdsgiverne i dag, at ”engelsk ikke er en kompetence, man kan konkurrere på, for alle kan det. Engelsk er bare en indgang. Det er kendskabet til andre fremmedsprog – allerhelst sprog, som ikke ret mange andre kan – der gør den store forskel.” 8 Men alligevel florerer der en holdning blandt unge, at engelsk er nok, og at andre fremmedsprog er overflødige; alene fordi det har rakt for dem på deres rejser som turist rundt om i verden. 9 Enkelte danskere har endda den holdning, at vi skal forlange af andre, at de skal lære engelsk, når nu vi danskere er gennemført tosproglige. 10 Og disse holdninger er noget, som bekymrer Dansk Industri, der derfor i marts 2009 var med til at starte et netværk for sproglige kompetencer, Ja til sprog. 11 Her og nu er der måske ikke et problem, fordi Danmark stadigvæk råder over en flersproget arbejdsstyrke, men med faldende interesse for flere fremmedsprog vil der på lang sigt være god grund til skepsis for udviklingen. 5 Artikel: 20060826_Torben Bramming_ En skam at gøre engelsk til god latin.pdf 6 Screendump: 20080327_Syddansk Universitet - Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk U.pdf 7 Artikeludprint, indscannet til mappen bilag på cd: Vi bruger mange sprog, bilag 05-07.jpg 8 Artikel: 20020000_Franskdebat2.pdf – ”Røversprog eller pidginmål” Weekendavisen, 4/1 2002 9 Screendump: 20081221_BT_EnglishYes.jpg 10 Debat efter artikel: 20081119_Debat på Kristeligt Dagblad_ Fremmedsprog i voldsom tilbagegang.pdf 11 Screendump: 20090525_DI_ja til sprog.jpg & 20090525_Sprognetværket_ _Ja til Sprog_ - DI - Organisation for erhvervslivet.pdf
Page 1 and 2: Fremmedsprog i Danmark Foreign lang
Page 3 and 4: 1.0 Indledning Min oprindelige plan
Page 5: tilstand, hvad er deres målsætnin
Page 9 and 10: tidligere del af Mexico og Florida
Page 11 and 12: på verdensplan hvor fransk sprog o
Page 13 and 14: Odense, ser det straks anderledes u
Page 15 and 16: koste dansk erhvervsliv og samfunde
Page 17 and 18: virksomheder ved de store kontrakte
Page 19 and 20: De påpeger også, at sprog bruges
Page 21 and 22: Undervisningsministeren fokuserede
Page 23 and 24: sprog efter engelsk, men ikke om de
Page 25 and 26: 2.4 Behov for danske virksomheder E
Page 27 and 28: sig ind i det pågældende lands ku
Page 29 and 30: mere end en tredjedel af virksomhed
Page 31 and 32: Virksomhederne ønsker sig altså p
Page 33 and 34: Næsten 2 år senere i december 200
Page 35 and 36: Forbundet Kommunikation og sprog ud
Page 37 and 38: egenskaber. Det har dog blot den ul
Page 39 and 40: sammen med forligspartierne til at
Page 41 and 42: Men kigger man på iværksættelses
Page 43 and 44: selvfølge, men langt fra nok, 4. T
Page 45 and 46: Og endelig ville han gerne vide lid
Page 47 and 48: Her er det over en 5-årig periode
Page 49 and 50: godt.” Og for at illustrere det p
Page 51 and 52: af mangel på sproglærere i de på
Page 53 and 54: uinteressant, og at den føles urel
Page 55 and 56: stabilt nu, så har sprogfagene væ
Page 57 and 58:
Blandt andet på rektors opfordring
Page 59 and 60:
Og endelig har jeg også fået lov
Page 61 and 62:
for det, fordi hun allerede havde g
Page 63 and 64:
ehov for at kunne i fremtiden. Numm
Page 65 and 66:
der er en holdning om at engelsk er
Page 67 and 68:
ordrer, men har oplevet sprogproble
Page 69 and 70:
kompetencer, er noget Juliana lægg
Page 71 and 72:
fremover at mangle forskellige spro
Page 73 and 74:
I den forbindelse nævnte Martin Kr
Page 75 and 76:
om undervisning i disse fremmedspro
Page 77 and 78:
allet, fordi det så kræver, at ma
Page 79 and 80:
3) Der har været debat om at samle
Page 81 and 82:
Kunne man forestille sig, at underv
Page 83 and 84:
vigtigste handelspartner. Og med he
Page 85 and 86:
kommentar: Generelt mener jeg, at d
Page 87 and 88:
den nye undervisningsminister skull
Page 89 and 90:
Kun 2 af seminarierne udbyder frans
Page 91 and 92:
4.0 Fortolkning af den indledende p
Page 93 and 94:
hvilket igen medfører færre stude
Page 95 and 96:
samtidigt at proklamere, at vi skal
Page 97 and 98:
selvom han har en vis magt med hens
Page 99 and 100:
fremmedsprog 161 . Den 22. august 2
Page 101 and 102:
fremmedsprog, deriblandt fransk 169
Page 103 and 104:
Interesserer de sig generelt for fr
Page 105 and 106:
Danmark derimod har et lille sprog
Page 107 and 108:
7.0 Litteratur liste Primærlittera
show all

Fremmedsprog i Danmark.pdf - Lars Bundgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?