Fremmedsprog i Danmark.pdf - Lars Bundgaard

alle, latin ligeledes obligatorisk for nysproglige samt derudover tysk, fransk og/eller spansk; enkelte
gymnasier har endog udbudt russisk og italiensk. Min hypotese her er, at det ofte vil være tilfældigheder,
der afgør, hvilke fag de vælger, såsom hvad ens bedste veninde også vil vælge eller lignende.
Revideringen pr. 13.12.2007 af den originale gymnasiereform blev jo så gennemført med det formål at
styrke fremmedsprogsundervisningen, men samtidig med den klausul at det ikke måtte gå ud over
naturfagene. Således burde flere gymnasieelever være blevet motiveret til at fortsætte med et
fremmedsprogsstudie på universiteterne, og det må jo så kunne læses i statistikkerne for valg af
fremmedsprog i gymnasierne samt i optagelsesstatistikkerne og vel egentlig i opadgående retning, skulle
man mene. Men er tallene så gået op? Og de elever, der har overvejet et fremmedsprogsstudium, vil de
påbegynde et humanistisk eller et erhvervssprogligt sprogstudium? Og er de klar over forskellen?
Derudover vil jeg undersøge, hvor udbredt de gængse fremmedsprog er blandt danske virksomheder i
almindelighed og i virksomhederne i Region Syddanmark i særdeleshed. Både deres brug samt mangel på
samme, og hvilken betydning det måtte have. Min hypotese er, at den danske industri ved mangel på
sprogligt kvalificeret arbejdskraft kan og/eller vil miste ordrer, hvis der i fremtiden er færre danskere, der
lærer sig fremmedsprog, og især hvis de ikke lærer sig andre fremmedsprog end engelsk. Min hypotese er,
at flere virksomheder allerede har mistet ordrer, fordi de ikke kunne kommunikere med virksomheder i
f.eks. Tyskland eller Frankrig på deres egne sprog. Og det er så bl.a. denne problematik jeg vil undersøge
og evt. hyppigheden af; især set i lyset af den nuværende globale økonomiske finanskrise er det jo
katastrofalt at gå glip af ordrer, således at virksomhederne risikerer at måtte afskedige medarbejdere. Har
danske virksomheder mistet ordrer i forbindelse med udenrigshandel, hvor de skønner, at fremmedsprog
var en årsag, og har dette forårsaget fyringer? Har de lavet tiltag til at modvirke dette ved ansættelse af
sprogkvalificeret arbejdskraft eller hvilke andre tiltag har de gjort?
Jeg vil også undersøge, hvor meget eller hvor lidt man bruger af fremmedsprog i den danske turistbranche,
når man modtager turister i Danmark generelt og i Odense i særdeleshed. Er der forskel på, hvor i landet
man opholder sig som turist? Hvilke sprog modtager vi turister på? Er engelsk det eneste? Eller kan vi til
nød også tilbyde tysk materiale? Er behovet ikke stort for andre sprog, eller er det en selvopfattet
forståelse, at der ikke er brug for mere? De turister, der besøger os, modtages de kun med et begrænset
varieret udvalg af materiale sprogligt set? Og hvis ja, bliver de måske så skuffet som
førstegangsbesøgende over, at turister ikke kan få materiale på egne sprog? Og er dette så medvirkende til,
at de ikke kommer igen?
Endelig vil jeg undersøge, hvad der ligger til grund for beslutningstagerne inden for myndighederne og på
de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvorfor de agerer, som de gør. Mener de kendskab til få
fremmedsprog er nok, eller skal Danmark som lille sprogområde have større kendskab til mange
fremmedsprog? Er der en flagrant modsætning mellem det de siger og det de gør? Og er de i en proces
med at evaluere det sidste årtis fremmedsprogspolitik? Hvad er politikernes holdninger til den nuværende