12 Observation fra Fynshoved. Foto: Thyge Jensen. ”små krusninger”. At vi så alligevel ser flere marsvin ved ”små krusninger” skyldes naturligvis, at ”havblik – vandfladen spejlblank” kun forekommer under lejlighedsvise vejrbetingelser. Skulle man udregne et index for observationssandsynligheden ved forskellige ”seastates” ville det være nødvendigt med kendskab til en normalfordeling af ”seastates” i <strong>Danmark</strong>. Denne normalfordeling findes så vidt vides ikke, og selv om den gjorde, ville det være nødvendigt at have disse oplysninger ikke kun for de forskellige farvande, men også til de forskellige årstider - i de farvande og <strong>på</strong> de tidspunkter marsvin ses. Blot må vi altså konstatere, at graferne afspejler det vi alle i forvejen ved, nemlig at chancerne for at se marsvin reduceres med bølgehøjden. Ligeledes det forhold, at ”havblik” og ofte også ”små krusninger” betyder motorsejlads for sejlskibene øger observationssandsynligheden. Ved forsejlinger for motor i vindstille er skipper og besætning oftest ubeskæftigede til forskel for ved sejlads i frisk vind. Yderligere muliggør motorsejlads det fulde udsyn hele kompasset rundt <strong>på</strong> grund af fraværet af sejlet. Fig. 9: Antal observationer ved forskellige ”seastates”, 2001- <strong>2002</strong>, n = 2304. Kvaliteten af observationer ved forskellige ”seastates” Ikke kun sandsynligheden for marsvineobservationer reduceres med øget bølgehøjde. Det gør kvaliteten af observationerne også. Af fig. 10 fremgår det, at det gennemsnitlige antal dyr Fig. 10: Gennemsnitlig antal dyr pr. observation ved forskellige ”seastates”, 2001-<strong>2002</strong>, n = 2304. Fig. 11: Observeret adfærd som funktion af ”seastate”, 2001- <strong>2002</strong>, n = 1946. pr. observation (flokstørrelsen) falder og fig. 11 lader formode, at marsvinene skulle ændre adfærd med en øget hyppighed af adfærdskategorien ”konstant kurs” ved øget bølgehøjde. At dette skulle være tilfældet synes ikke at være troligt, hvorfor begge formodninger må tages som udtryk for, at vanskelige observationsbetingelser gør det sværere at vurdere både hvor mange dyr der er, og hvad de foretager sig. I høj sø ser man ofte kun marsvinet en enkelt eller få uddyk, hvorimod man ved rolige ”seastates” kan følge dem i længere tid og over en større strækning. Observationssandsynlighed og skibstæthed Jo flere skibe i et farvand, jo større sandsynlighed for at et marsvin bliver observeret og indberettet til projektet. Derfor var det et håb ved projektets start, at kunne udvikle et udtryk for skibstæthed (alias observationssandsynlighed), for <strong>på</strong> denne måde at komme nærmere <strong>på</strong> et mål for bestandstæthed. Dette er ikke lykkedes. Resultater – marsvin i rum og tid ”Der er marsvin, de steder, hvor der er sejlere og strandgæster til at observere dem” vil man - som nævnt - umiddelbart mene, når man ser kortene over marsvineobservationerne for årene <strong>2000</strong> – <strong>2002</strong>.
Fig. 12: Marsvineobservationer år <strong>2000</strong>, n = 567. Fig. 13: Marsvineobservationer år 2001, n = 1400. Fig. 14: Marsvineobservationer år <strong>2002</strong>, n = 1526. 13