Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 Observation fra Fynshoved. Foto: Thyge Jensen. ”små krusninger”. At vi så alligevel ser flere marsvin ved ”små krusninger” skyldes naturligvis, at ”havblik – vandfladen spejlblank” kun forekommer under lejlighedsvise vejrbetingelser. Skulle man udregne et index for observationssandsynligheden ved forskellige ”seastates” ville det være nødvendigt med kendskab til en normalfordeling af ”seastates” i Danmark. Denne normalfordeling findes så vidt vides ikke, og selv om den gjorde, ville det være nødvendigt at have disse oplysninger ikke kun for de forskellige farvande, men også til de forskellige årstider - i de farvande og på de tidspunkter marsvin ses. Blot må vi altså konstatere, at graferne afspejler det vi alle i forvejen ved, nemlig at chancerne for at se marsvin reduceres med bølgehøjden. Ligeledes det forhold, at ”havblik” og ofte også ”små krusninger” betyder motorsejlads for sejlskibene øger observationssandsynligheden. Ved forsejlinger for motor i vindstille er skipper og besætning oftest ubeskæftigede til forskel for ved sejlads i frisk vind. Yderligere muliggør motorsejlads det fulde udsyn hele kompasset rundt på grund af fraværet af sejlet. Fig. 9: Antal observationer ved forskellige ”seastates”, 2001- 2002, n = 2304. Kvaliteten af observationer ved forskellige ”seastates” Ikke kun sandsynligheden for marsvineobservationer reduceres med øget bølgehøjde. Det gør kvaliteten af observationerne også. Af fig. 10 fremgår det, at det gennemsnitlige antal dyr Fig. 10: Gennemsnitlig antal dyr pr. observation ved forskellige ”seastates”, 2001-2002, n = 2304. Fig. 11: Observeret adfærd som funktion af ”seastate”, 2001- 2002, n = 1946. pr. observation (flokstørrelsen) falder og fig. 11 lader formode, at marsvinene skulle ændre adfærd med en øget hyppighed af adfærdskategorien ”konstant kurs” ved øget bølgehøjde. At dette skulle være tilfældet synes ikke at være troligt, hvorfor begge formodninger må tages som udtryk for, at vanskelige observationsbetingelser gør det sværere at vurdere både hvor mange dyr der er, og hvad de foretager sig. I høj sø ser man ofte kun marsvinet en enkelt eller få uddyk, hvorimod man ved rolige ”seastates” kan følge dem i længere tid og over en større strækning. Observationssandsynlighed og skibstæthed Jo flere skibe i et farvand, jo større sandsynlighed for at et marsvin bliver observeret og indberettet til projektet. Derfor var det et håb ved projektets start, at kunne udvikle et udtryk for skibstæthed (alias observationssandsynlighed), for på denne måde at komme nærmere på et mål for bestandstæthed. Dette er ikke lykkedes. Resultater – marsvin i rum og tid ”Der er marsvin, de steder, hvor der er sejlere og strandgæster til at observere dem” vil man - som nævnt - umiddelbart mene, når man ser kortene over marsvineobservationerne for årene 2000 – 2002.
Fig. 12: Marsvineobservationer år 2000, n = 567. Fig. 13: Marsvineobservationer år 2001, n = 1400. Fig. 14: Marsvineobservationer år 2002, n = 1526. 13
Page 1 and 2: Afsluttende rapport fra projektet F
Page 3 and 4: Sammenfatning At opleve hvaler er s
Page 5 and 6: Deutsche Zusammenfassung Das dreij
Page 7 and 8: Marsvineobservationer Formålet med
Page 9 and 10: ud af øjenkrogen. På den spejlbla
Page 11: Odense Fjord mellem Enebærodde og
Page 15 and 16: Dog kan man få mistanke om en evt.
Page 17 and 18: Fig. 22a: Kort over Tragten og Årh
Page 19 and 20: Flokstørrelse: 5 dyr. Ser vi på d
Page 21 and 22: Fig. 29: Adfærd over døgnet, 2001
Page 23 and 24: kan godt være forskel på hvilke f
Page 25 and 26: Fig. 39: Flokstørrelse og seastate
Page 27 and 28: ***) Evt. konkurrence med andre hav
Page 29 and 30: Særlige forhold Der er sporet en b
Page 31 and 32: Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostr
Page 33 and 34: Internationale perspektiver Hvidnæ
Page 35 and 36: Fig. 59: Den delfin, der i februar
Page 37 and 38: Fund 2000-2002 Den 3. juni 2000 opl
Page 39 and 40: Fund 2000-2002 Brydeshvalen blev op
Page 41 and 42: Appendix 1 Projektets aktiviteter P
Page 43 and 44: Postkort 2001. Tid og sted Dato: Kl
Page 45 and 46: Appendix 3 Hvidnæsefund 2000-2002
Page 47 and 48: Jørgen Busk Vestergaard Jørgen Da

Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?