Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark
Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark
Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fund <strong>2000</strong>-<strong>2002</strong><br />
Brydeshvalen blev opdaget den 1. sept. <strong>2000</strong> af medarbejdere<br />
fra Kyndbyværket og herefter bugseret ind til værket. Her kunne<br />
den næsten 7 m lange hval beskues af offentligheden.<br />
Tisvilde Statsskovdistrikt ved vildtkonsulent Niels Worm sørgede<br />
for at få hele hvalen transporteret til Zoologisk Museum i<br />
København, hvor en grundig undersøgelse blev foretaget. På<br />
dette tidspunkt blev den endnu opfattet som en finhval, men<br />
tvivlen begyndte at nage. Der var alt for få hvirvler, til at det<br />
kunne være en finhval, og det første ribben havde to "hoveder"<br />
ligesom hos en sejhval. De ydre kendetegn tydede imidlertid<br />
<strong>på</strong> at det var en finhval. Resultatet blev så, at det var en helt<br />
tredje art, hvilket er blevet bekræftet både ved hjælp af knoglekarakterer<br />
og genetiske metoder.<br />
Da arten nu var fastslået, meldte det næste spørgsmål sig.<br />
Kunne det virkelig være den første af sin art i Europa? Det<br />
kunne hurtigt dokumenteres, at brydeshvalen forekom meget<br />
Fig. 64: Brydeshvalen <strong>på</strong> lit de parade ved Kyndbyværket. Foto: Thyge Jensen.<br />
39<br />
længere mod nord end hidtil almindelig antaget. Der var både<br />
fund og observationer fra De Kanariske Øer, og fra<br />
Gibraltarstrædet var der fra 1920'erne norske fangster af både<br />
sej- og brydeshvaler. Men var der mon fund endnu længere<br />
mod nord? Et svar krævede gennemgang af samtlige små sejhvaler<br />
og store vågehvaler <strong>på</strong> europæiske museer. Dette arbejde<br />
er nu afsluttet. Der blev fundet fem kandidater, der kunne<br />
være mulige tidligere europæiske brydeshvalfund: et fransk<br />
fund fra Biscayen i 1874, et belgisk fund fra 1984, et engelsk<br />
fund fra Det Irske Hav fra 1981 og to hollandske fund fra 1810<br />
og 1986. De to hollandske dyr viste sig at være sejhvaler. Det<br />
franske fund kunne ikke undersøges, fordi skelettet blev ødelagt<br />
af en brand, men gode tegninger, der er bevaret af dets<br />
øreknogler, tyder <strong>på</strong>, at det også var en sejhval. Det belgiske<br />
dyr befinder sig fortsat nedgravet i en nationalpark, og efter alt<br />
at dømme er det en brydeshval, mens det engelske næsten<br />
med sikkerhed er det.