Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark

More documents

Recommendations

Info

20 Fig. 27: ”Konstant kurs” n = 1126. Fig. 27b: ”Cirkling” n = 883.
Fig. 29: Adfærd over døgnet, 2001 – 2002, n = 1985. Sammenholder vi den observerede ”flokstørrelse” og den observerede ”adfærd”, ses at adfærdstypen ”Cirkling” stiger i hyppighed med øget flokstørrelse. Fig. 30: Adfærd som funktion af flokstørrelse, 2001 – 2002, n = 2056 Sammenhængen ses også i farvandet mellem Fredericia og Strib. Der er ikke nogen markant forskel i den geografiske fordeling af marsvin ved adfærdskategorierne ”konstant kurs” og ”cirkling”, men det fremgår tydeligt af kortene, at der er forskel i flokstørrelserne ved de to adfærdskategorier. Indenfor det markerede område er den gennemsnitlige flokstørrelse ved ”konstant kurs” 1,9 dyr, mens den ved ”cirkling” ligger på 4,0 dyr pr. obs. Observationer foretaget i forbindelse med whalewatching indgår ikke disse beregninger. Dette kan give en formodning om, at der i den adfærdskategori, vi karakteriserer som ”cirkling” indgår sociale interaktioner, samt at adfærdskategorien også indeholder en adfærd (jagt?), som ikke er social (33% cirklingsadfærd ved observationer af enkeltindivider). Selvfølgelig er der risiko for, at en del af observationerne af ”cirklingsadfærd” hos enkeltdyr skyldes, at der har været flere dyr tilstede, og at observationen er blevet tolket som kun indbefattende ét individ. Ligeledes kan årsagen til den tilsyneladende sammenhæng være, at både flokstørrelse og tendensen til cirklingsadfærd er omvendt proportional med ”seastate”. Cirklingsadfærd observeres hyppigst ved ”havblik”, Fig. 31a: Kortudsnit af farvandet ml. Fredericia og Strib: ”Konstant kurs” n = 67. Fig. 31b: Kortudsnit af farvandet ml. Fredericia og Strib: ”cirkling” n = 71. og det er ligeledes ved ”havblik”, at den gennemsnitligt observerede flokstørrelse er størst. (fig. 10 og fig. 11). Alligevel er der – også ud fra de mange indsendte beretninger – en indikation for, at ”når marsvinene er flere sammen, gør de noget sammen. Fouragering I flere af indberetningerne har meddeleren noteret, at marsvinene er blevet observeret fouragerende. • ”Jagtede sildestime, kunne se sildene springe foran. Ca. 100-150 m. fra kysten” (Hanne Carstensen) • ”De var helt klar jagende, da der flere gange var megen uro på overfladen i de områder de dukkede op” (Jesper Westphal) • ”Vi så ikke hvilke fisk de jagede, men så sølvblink, når fiskene sprang op ad vandet” (Karin Lind-Hansen) • ”Æder om kap med 25 stk. skarv og lige så mange måger af store tobisstimer i området” (Erik Nielsen). 21
Page 1 and 2: Afsluttende rapport fra projektet F
Page 3 and 4: Sammenfatning At opleve hvaler er s
Page 5 and 6: Deutsche Zusammenfassung Das dreij
Page 7 and 8: Marsvineobservationer Formålet med
Page 9 and 10: ud af øjenkrogen. På den spejlbla
Page 11 and 12: Odense Fjord mellem Enebærodde og
Page 13 and 14: Fig. 12: Marsvineobservationer år
Page 15 and 16: Dog kan man få mistanke om en evt.
Page 17 and 18: Fig. 22a: Kort over Tragten og Årh
Page 19: Flokstørrelse: 5 dyr. Ser vi på d
Page 23 and 24: kan godt være forskel på hvilke f
Page 25 and 26: Fig. 39: Flokstørrelse og seastate
Page 27 and 28: ***) Evt. konkurrence med andre hav
Page 29 and 30: Særlige forhold Der er sporet en b
Page 31 and 32: Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostr
Page 33 and 34: Internationale perspektiver Hvidnæ
Page 35 and 36: Fig. 59: Den delfin, der i februar
Page 37 and 38: Fund 2000-2002 Den 3. juni 2000 opl
Page 39 and 40: Fund 2000-2002 Brydeshvalen blev op
Page 41 and 42: Appendix 1 Projektets aktiviteter P
Page 43 and 44: Postkort 2001. Tid og sted Dato: Kl
Page 45 and 46: Appendix 3 Hvidnæsefund 2000-2002
Page 47 and 48: Jørgen Busk Vestergaard Jørgen Da

Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?