Marsvinerapport 2000 - 2002 - Fokus på Hvaler i Danmark

Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris)
Hvidnæsen er naturligt udbredt i den nordlige del af Nordsøen
og i Skagerrak, men i de sidste 14 år (1989-2002) er der dokumenteret
forekomst i de indre danske farvande og i den centrale
Østersø.
Hvidnæsen er, på trods af sin formodede store hyppighed, en
meget sjældent studeret hvalart. Derfor giver næsten hvert enkelt
individ, der indsamles, indblik i nye aspekter af hvidnæsens
biologi.
Observationer 2000-2002
Hvidnæser er observeret i alle tre år med sammenlagt otte observationer
af i alt 28 dyr. Syv ud af de otte observationer er
gjort i Nordsøen, dels omkring de danske olieplatforme dels ud
for Hanstholm. En enkelt sikker observation er rapporteret fra
det nordlige Kattegat.
Flokstørrelsen varierede fra 2 til 10 individer, men en enkelt
gang blev der dog kun set ét dyr. I farvandet mellem Bornholm
og Sverige har mindst èn hvidnæse holdt til siden forsommeren
2000. D.v.s at den/de har overvintret to gange inde i
Østersøen sydøst for Simrishamn. Fokus på hvaler modtog en
observation fra netop dette område - ikke af et enkelt dyr, men
af en mindre flok. Det bliver spændende at følge, om der i givet
fald kan etablere sig en lille hvidnæsebestand i Østersøen.
Fig. 50: Hvidnæseobservationer, 2000-2002.
Fund 2000-2002
Fokus på hvaler har øget indsamlingen af hvidnæser både
kvantitativt (flere dyr er blevet registreret og indsamlet) og kvalitativt
(der er indsamlet flere oplysninger om hvert enkelt individ).
Antallet af registrerede fund for de enkelte år i projektperioden
har været 8, 16 og 14 med et gennemsnit på 12,7.
Gennemsnittet for 20-års-perioden 1983-2002 ligger på godt 5
dyr om året. Vi kan ikke sige, om det er en større bevågenhed,
der har ført til opdagelsen af flere dyr, eller om antallet faktisk
afspejler et forhøjet antal strandede dyr. De kommende år med
formodentlig samme høje bevågenhed over for hvalstrandinger
vil kunne give svar herpå.
Fig. 51: Hvidnæsefund 1983-2002.
31
Fire gange har man måttet aflive nødstedte hvidnæser, der var
blevet skyllet ind på stranden efter en storm. Det formodes, at
der også finder en utilsigtet bifangst af hvidnæser sted, både i
trawl og i nedgarn. Mindst én af de strandede hvidnæser hidrører
med sikkerhed fra et uheld i fiskeriet, idet et tov var bundet
omkring dens hale.
Geografisk fordeling
Fundene fordeler sig på samtlige af landets nordsødistrikter
(Linnet, Oxbøl, Ulborg og Klosterheden Statskovdistrikter) og
skagerrakdistrikter (Thy, Hanherred og Nordjylland Statskovdistrikter)
samt på de to nordligste kattegatdistrikter (Buderupholm
og Fussingø Statskovdistrikt). Målt i antal strandinger pr.
km kyst ses den største hyppighed i Thy Statskov-distrikt. Fra
samme distrikt kommer de mest friske dyr, og det var også her,
det var nødvendigt at aflive de ovennævnte fire dyr i 2002.
Fig. 52: Opgørelse over hvidnæsestrandinger fordelt på statsskovdistrikter.
(Se appendix 3).
Fundene for 2000-2002 afspejler måske mere artens naturlige
udbredelse end fundene for treårsperioden 1997-1999, hvor en
lignende klar geografisk fordeling ikke kunne aflæses.