Polarfronten 2001

More documents

Recommendations

Info

Foto: Ole Hertz Biprojekt med blind makker Den brune honningbi har de sidste tre år haft travlt i Sydgrønland. Det har givet honning, men bierne har haft overraskende svært ved at klare vinteren. Årsagen er ikke klimaet, men en blind passager, som har taget turen med fra Danmark. Af Poul-Erik Philbert Grønlandsk honning er en sjælden specialitet, som sælges for op til 1000 kroner pr. kilo. De få udvalgte fortæller, at det er en rigtig lækkerbisken, men den høje pris er også bestemt af, at det er stærkt begrænset, hvor mange grønlandske bier der slæber pollen og nektar hjem til staderne. Den dyre honning er det synlige resultat af et forskningsprojekt, som med etnografen og bispecialisten Ole Hertz i spidsen i tre år har arbejdet på at omplante den brune bi fra Læsø til de koldere, men alligevel relativt milde himmelstrøg i Sydgrønland. De 20 bifamilier, som i 1998 tog turen fra Læsø til Qassiarsuk, skulle ikke blot 16 • Polarfronten 1 / 01 supplere de grønlandske fåreholderes indtægter. Holdet bag projektet ville med flytningen også sikre et genetisk refugium for den brune bi, som fra bistaderne på Læsø forsvarer en af sine sidste, smuldrende bastioner og ellers er ved at blive løbet overende som race af importerede bier, som passer bedre til de landskaber, som ændringer i dansk landbrug har skabt. Skrammer i optimismen Ole Hertz var fra projektets start optimist. Den brune bi er velegnet til et liv i kolde områder: den er god til at klare kolde vintre og går om foråret på vingerne ved lavere temperaturer end andre bier. Og så havde et forsøg i 1950’erne allere- de vist, at det også i Grønland var muligt at få honning ud af biernes slid. Efter tre år har optimismen fået nogle skrammer undervejs, men Ole Hertz mener alligevel, at projektet har vist, at biavl er mulig i Grønland på længere sigt: - Der er blevet høstet honning alle tre år, i 2000 helt op til 64 kilo i et enkelt stade, og det er lykkedes at afsætte honningen til favorable priser, siger Ole Hertz. Der er derfor i dag er en aktiv interesse blandt fåreholderne i at gå ind i biavl. Derimod har bifamilierne haft overraskende svært ved at overleve vintrene. I foråret 1999 og 2000 var kun mellem halvdelen og en tredjedel tilbage. - Det var et dårligt resultat, som vi ikke kunne forklare, siger Ole Hertz. Vi vidste ganske vist, at honningbien ikke kunne overleve i det arktiske på egen hånd. Men selvom de er blevet passet og plejet, døde alligevel mange. Angreb af mider Svaret på mysteriet kom i foråret 2000, hvor den brune bi på Læsø blev ramt af en katastrofe: 200 ud af 300 familier døde. Bierne var bukket under for trachémider, som havde krydset landegrænsen med nogle importerede bifamilier fra USA, der var ført til Læsø, selv om det kun er tilladt at drive biavl med den brune bi på øen. En efterfølgende undersøgelse af de grønlandske bifamilier afslørede, at traché-miderne må have gjort rejsen over Nordatlanten med de brune bier, og at det sandsynligvis er forklaringen på, at så mange bier ikke havde klaret vinteren i Sydgrønland. Trachémider lever i biernes luftveje og kan kun ses i mikroskop. Og da de aldrig tidligere er fundet i danske bigårde, blev de brune bier ikke undersøgt for dem, før de blev sendt til Grønland. Bifamilierne er nu blevet behandlet mod mider, så de skulle stå bedre rustet til at klare den arktiske vinter. - Det var tæt på at ødelægge vores projekt, så vi håber, at de mange positive resultater er nok til at bringe arbejdet tilbage på sporet igen. Men det kan vi først sige, når projektet har kørt nogle år endnu, slutter Ole Hertz. Kontakt: Ole Hertz, tlf. 56 48 54 28, o-hertz@post12.tele.dk
Jordskælv i Maniitsoq Den 22. januar 2001 klokken 15.17 blev Maniitsoq i det vestlige Grønland ramt af et voldsomt jordskælv, som også blev følt i Nuuk, Sisimiut og Kangerlussuaq. Jordskælvet er målt til 5,1 på Richterskalaen og er dermed det største jordskælv, der er registeret i Vestgrønland. Jordskælv i Grønland er ikke noget nyt fænomen. Siden starten af 1900-tallet er der målt og registreret en god håndfuld jordskælv i Maniitsoq-området. Målinger af jordskælv foretages af en såkaldt seismograf, som måler jordens bevægelser. Figuren øverst viser en opmåling af Maniitsoq-jordskælvet fra den seismiske station i Nuuk. Ved at måle forskellen mellem de forskellige seismiske bølgers udbredelsestid gennem jorden kan man beregne afstanden fra seismografen til jordskælvet, og har man tre målinger, kan man lokalisere jordskælvet. Den første seismiske station i Grønland blev opstillet i Godhavn i perioden 1907 til 1912, og siden er antallet af målestationer steget, så der i dag er fire permanente seismiske stationer drevet af Kort & Matrikelstyrelsen og desuden en række midlertidigt opsatte i forbindelse med et projekt, GLATIS (Greenland Lithosphere Analysed Teleseismically on the Ice Sheet), som skal kortlægge lithosfæren under Grønland. Da Maniitsoq-jordskælvet den 22. januar skulle bestemmes, havde man altså de permanente og de midlertidige stationer til rådighed, og sammen med en række canadiske stationer har de gjort det muligt at bestemme jordskælvets størrelse og beliggenhed. Frederik Horn, KMS, tlf. 3587 5050. KVUG-støtte for 2001 Det er nu, der skal søges om støtte for 2001 hos Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Ansøgningsfristen er d. 17. april 2001, kl. 12.00. Der vil blive lagt vægt på aktiviteter, der bidrager til kompetenceopbygning i Grønland og vidensoverførsel fra Danmark til Grønland. Opslagets fulde ordlyd kan ses på Kommissionens hjemmeside: www.dpc.dk/kvug hvor ansøgningsskema og vejledning også vil være tilgængeligt. Materialet kan også bestilles i Kommissionens sekretariat hos Liselotte Tvede (tlf. 3288 0146, lt@dpc.dk) eller Iris Madsen (tlf. 3288 0111, im@dpc.dk).
Page 1 and 2: LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DAN
Page 3 and 4: Det var ikke en grønlænder En iso
Page 5 and 6: striktet og nåede at besøge 207 a
Page 7 and 8: system på den nordlige halvkugle o
Page 9 and 10: På tomandshånd med en arktisk kat
Page 11 and 12: stående af ren is, den såkaldte b
Page 13 and 14: er havisen som godt kan konkurrere
Page 15: Der er stadig mangler i den faglige
Page 20 and 21: = TILBYG NYBYG = 47529230 Hvem tegn
Page 22 and 23: “ Mineraljagten 2000 Den årlige
Page 24: Da tupilakken blev synlig Når vi s

Polarfronten 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?