"Gensplejsede fødevarer" i PDF format. - Teknologirådet

Lokal produktion, lokalt forbrug og lokale sorter ...
Al den frie adgang til naturen og dens vidundere må der gøres noget ved, og det bliver der. At
lægge afgift og patent på solen og regnen er vi ikke kommet til, og planer om at sætte en
lysreklame på månen er blevet forpurret, men ellers synes der at være frit slag for overførsel
af ejendomsret til afgrøder og frø fra denne verdens bønder, til de gigantiske bioselskaber.
Med modifikationer.
WTO (Verdens-handels-organisationen) har vedtaget at bønder i den tredie verden har lov til
at så det korn som de selv har høstet. Er vi ikke flinke - for WTO, det er os, den rige verden.
Men der sætter vi også grænsen, for nok må bonden så med sit eget korn, men han må ikke
bytte med naboen! De sociale netværk, dem vil vi ikke acceptere, og lige præcis bytte er i
mange samfund det klister som får tingene til at fungere.
Men selv overfor sådanne minimale rester af oprindelige rettigheder har bioteknologerne et
træk. Det kaldes terminator genet, og går ud på at producere afgrøder som sætter frø, men frø
som ikke kan spire. Er det ikke mageløst? Man investerer formuer i at fratage frø den
underfulde evne som er frøets, spireevnen. Har man en forestilling om at naturen har en
orden, så hører det vel med til denne, at frø skal kunne spire.
Og det kan de, af sig selv, og de gør det gratis, og det er økonomisk uinteressant.
Et frø, det magter bioindustrien ikke at lave, men en mekanisme som forhindrer frø i at spire,
det magter man. Næste træk er at få denne verdens bønder gjort afhængige af de frø. Her er
midlerne ganske hårdhændede. Og det er i virkeligheden det som en stor del af den
fødevareorienterede bioteknologi handler om: at erobre retten til at patentere Guds gaver,
forstået sådan at formålet med det mange påhit ikke er at producere fødevarer, det går jo fint
efter naturmetoden, men at sikre at hver eneste bonde i afrika, asien og sydamerika, plus
Jylland, Fyn og Sjælland, betaler afgift til en eller anden gigantisk biovirksomhed.
Igen en pengemaskine, for mad det skal vi jo have, og selvfølgelig kan Onkel Joakim ikke
bare se på at solen står op, regnen falder og kornet vokser, sætter frø, som så spirer, vokser og
sætter frø, uden at der falder noget af til pengetanken.
Naturen, det billige skidt.
Med patentering af naturen er der så at sige vendt op og ned på forholdet mellem patent og
produkt.
Der er ikke tale om at man patenterer for at sikre et produkt. Man Laver produktet for at sikre
patentet, når det nu er så uretfærdigt at den levende natur kun vanskeligt lader sig patentere.
Med det følger så magt over det mest fundamentale i denne verden: Produktionen af
fødevarer, og magt over de mennesker som gør det arbejde.
Diversiteten
Diversitet, og det betyder mangfoldighed, er et af de væsentligste elementer ved livet og dets
processer. Det levende er jo karakteristisk ved at det kan kopiere sig selv, men en meget
vigtig side af den historie er at kopierne aldrig (næsten) er helt ens. Det er forudsætningen for
hele livets gigantiske udviklingsprojekt, hvor organismer har fundet vej ud i alle hjørner af
kloden, men også forudsætningen for det, delvist menneskestyrede forædlingsprojekt som har
resulteret i vore nytteplanter. Det er gennem variationen at hele og fungerende organismer
udnytter nye og ukendte måder at leve på. Det er også variationen som gør at sygdomme
aldrig (næsten) kan udrydde hele populationer eller en hel art. Der er altid nogle som er
http://www.tekno.dk/udgiv/99genspl/6.htm (2 of 4) [23-07-2001 12:18:03]