"Gensplejsede fødevarer" i PDF format. - Teknologirådet

Genteknologiens betydning for fremtidens fødevareproduktion
kan nævnes produktion af midler mod AIDS og aroma- og duftstoffer. Polyhydroxysmørsyre
er en ny polymer som kan bruges i stedet for den petrokemisk syntetiserede plastik, vi i dag
kender. Da polyhydroxysmørsyre kan produceres direkte i planter og samtidig er
bionedbrydelig udgør den en ny form for miljøvenlig plastik. Rapsfrø, der producerer olier
indeholdende få umættede fedtsyrer og som derfor er varmestabile og vil kunne bruges til
motorolie, er under udvikling. Kastorbønner, som ikke producerer stærkt giftige lektiner og
derfor kan bruges til fremstilling af industrielle olier er ligeledes på vej.
Gensplejsede planter eller fremtidig fødevaremangel.
Der lever idag lige så mange mennesker på Jorden, som i alle tidligere generationer
tilsammen!
Alligevel betragter vi det som selvfølgeligt, at det er lykkedes at producere så mange
fødevarer, at produktionen har kunnet holde trit med befolkningstilvæksten, selv om Jordens
befolkning er blevet fordoblet siden 1960! I stedet fokuseres på ulemperne ved produktionen,
som er udledning af overskydende kvælstof og fosfat samt nedsivning af sprøjtemidler til
grundvandet. Økologerne fortjener ros for at have synliggjort disse uheldige problemer, men
har desværre ikke samtidig kunnet anvise et troværdigt alternativ til, hvordan vi med mindre
påvirkninger af miljøet kan brødføde en stærkt stigende befolkning.
Basis for den store forøgelse af fødevareproduktionen er "Den Grønne Revolution" i
tresserne. Her lykkedes det ved klassisk planteforædling at udvikle nye højtydende typer af
hvede, ris og majs. Samtidig brug af kunstgødning og sprøjtemidler samt øget mekanisering
gav en markant udbyttestigning. Hvordan havde verden set ud, hvis vi ikke havde haft "Den
Grønne Revolution"? Havde vi idag samme høstudbytte pr. arealenhed som i 1960, skulle tre
gange så store landområder i Kina, USA og Indien være opdyrket, for at nå vor tids
fødevareproduktion. Den mængde velegnet frugtbar landbrugsjord er simpelt hen ikke til
stede, slet ikke i det tætbefolkede Asien, hvor over halvdelen af Jordens befolkning bor. Altså
måtte mange gange større uegnede arealer have været inddraget til planteproduktion, med
urimelig miljøbelastning som resultat. Et andet alternativ havde været, at halvdelen af Jordens
befolkning idag havde levet på sultegrænsen og at uroligheder og store flygtningestrømme
havde derfor præget vores hverdag. Det var det billede af år 2000, som blev tegnet, da jeg var
dreng.
Idag har vi samlet set mad nok. Når 800 millioner mennesker alligevel sulter, er det udtryk for
et fordelingsproblem. Men 35% af Jordens befolkning er under 15 år. Vi skal også kunne
brødføde deres børn. Derfor vil der alene grundet befolkningstilvæksten i de næste 20 år blive
behov for en næsten fordobling af fødevareproduktionen. Og hvordan opnår vi så det? Der
skal fokuseres på forbedret udnyttelse af vandressourcer og brugbare dyrkningsarealer, på
uddannelse, infrastruktur og kapitaltilførsel. Det vil i sig selv gavne en hel del. Men vi må
ikke også tro, at vi samtidig ved klassisk planteforædling endnu engang bare kan fordoble
udbyttet fra vigtige kulturplanter som hvede og ris og altså gentage "Den Grønne Revolution".
Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at det ikke siden tresserne i væsentlig grad er lykkedes at
forøge det maksimale udbytte i hvede og ris. For at opnå en øget fødevareproduktion, er der
altså behov for udvikling af planter, der har bedre modstandsdygtighed mod sygdomme, som
kan dyrkes på marginaljord, er tilpasset klima og jordbundsforhold i udviklingslandene og
som har forbedret ernæringsmæssig værdi. Endvidere er det vigtigt at satse på andre
kulturplanter, hvor det genetiske potentiale endnu ikke er maximalt udnyttet. Det er
http://www.tekno.dk/udgiv/99genspl/7.htm (3 of 13) [23-07-2001 12:18:08]