speciale - pdf - dassler.dk

serious
games
...et studie af kommunikations
mekanismer - i teori og praksis
vejleder
miguel sicart & michael valeur
it universitetet
01.08.07
pelle gustafsen
sune matras

Serious Games:
…et studie af kommunikations mekanismer – i teori og praksis
Specialeafhandling
IT-Universitetet i København
Linien for Design, Kommunikation og Medier (DKM)
August 2007
Vejleder: Miguel Sicart
Bivejleder: Michael Valeur
______________________________________
Pelle gustafsen
pgu@itu.dk
______________________________________
Sune Matras
sunem@itu.dk
Afhandlingen, eksklusiv bilag, indeholder 163.592 antal anslag, svarende til ca. 80 A4sider.

Abstract
This thesis aims to look upon the following topics: Serious Games (SG), Satire and Creativity,
with the intention of developing a satirical computer game, in the Serious Games genre.
First we present an understanding of computer games and later suggest a definition of
what should be embedded in a definition of SG. Through a broad analysis of a variety of
SG, we have used two different parameters for our analysis – Method of Communication
(formidlingsmetode) and Space of Possibilities (mulighedsrum), in this thesis the focus will
be on games with a Humoristic Method of Communication which has a Small Space of
Possibility.
We proceed with this focus and knowledge in creating an understanding in of Creativity
and how we can use a definition of the term for practical use, in developing a satirical SG
with a Small Space of Possibility. Here we investigate Thinking Patterns, Conceptual Space
and how we can use an understanding of these two terms, for our creative development
in practice. We present a model that takes our conceptual development through five
steps, from start to prototype.
The empirical research of this thesis is carried out in practice, in conceptual development
of a game. Here we are using theory concerning SG, Satire as a Method of Communication,
Space of Possibility, Thinking Patterns and Conceptual Space. In this process we use different
satirical techniques we have investigated and go through each step in our purposed
model, which is visualized in the first prototype of »CoolFool«.
Keywords: Serious Games, Satire, Creativity.

Forord
Flere parter har været inde over dette speciale for at vejlede, inspirere og opponere.
Først og fremmest de to vejledere, der har sikret, at vi blev vejledt i alle aspekter af
specialet. Begge vejledere med hver sit hovedfelt er erfarne inden for de behandlede
emner i specialet.
Miguel Sicart har været den primære vejleder på arbejdet med Serious Games (SG),
både teoretisk og udviklingsmæssigt, mens Michael Valeur primært har vejledt på
konceptudviklingen og kreativitetsdelen af opgaven.
I forbindelse med udviklingen af »CoolFool« har vi indledt et samarbejde med UOVO
[1] – et web bureau, der har specialiseret sig i udvikling af mindre flashspil og web
koncepter. Dette samarbejde bidrager ikke blot med hjælp til produktionen af en
prototype, men giver os samtidig mulighed for at medvirke i en professionel produktion
og konceptudvikling. UOVO’s rolle i produktionen har været at guide os frem imod
en produktion, som kunne understøtte specialets pointer og teser. Denne hjælp har
sikret, at vi kunne holde os inden for en realistisk tidsramme i forhold til konceptets
programmering og spillets visuelle del.
Prototypen af »CoolFool« er at finde på vedlagte CD og på
http://www.itu.dk/people/pgu/speciale/CoolFool/index.html.
Konceptet er udarbejdet som et resultat af specialets diskussionsemner, og vi anbefaler
derfor at afhandlingen læses inden at prototypen spilles.

Indholdsfortegnelse
Sektion 00
0.0 Introduktion 3
0.1 Baggrund for Serious Games 5
0.2 Motivation 6
0.3 Afgrænsning 7
0.4 Metode 8
Sektion 01
1.0 Serious Games 13
1.1 Hvad er et Spil 14
1.2 Hvad er Serious Games 16
1.3 Serious Games – kategorisering 17
1.3.1 Mulighedsrum 18
1.3.2 Formidlingsmetode 20
1.3.3 Kategorisering - Matrix 21
1.4 Vores fokus 25
Sektion 02
2.0 Satirisk Formidling 33
2.1 Om Satire 34
2.2 Satirens teknikker 36
2.2.1 Inkongruens 36
2.2.2 Overraskelse 41
2.2.3 Foregivelse 43
2.2.4 Publikums overlegenhed 45
2.3 Opsummering 47
2.4 Satire & Agency 48

Sektion 03
3.0 Kreativitet 53
3.1 Hvordan kan vi forstå Kreativitet 54
3.1.1 Den mystiske indfaldsvinkel 54
3.1.2 Den psyko-dynamiske indfaldsvinkel 54
3.1.3 Den Social-psykologiske indfaldsvinkel 56
3.1.4 Den kognitive indfaldsvinkel 56
3.1.5 Den sammenflydende indfaldsvinkel 57
3.2 Perspektivering af de fem indfaldsvinkler 58
3.3 Konceptuelle rum 59
3.4 Tankemønstre – organisering af viden 61
3.5 Udviklingsmodel 65
3.6 Udviklingsmodel i praksis 65
3.6.1 Fase 1 – Foranalyse 66
3.6.2 Fase 2 – den kreative proces 68
3.6.3 Fase 3 – udvikling 71
3.7 Diskussion af udviklingsmodel 71
Sektion 04
4.0 Konceptudvikling af »CoolFool« 77
4.1 Baggrund for »CoolFool« 78
4.2 Konceptbeskrivelse af »CoolFool« 79
4.2.1 Core gameplay 79
4.2.2 Interaktion 79
4.2.3 Gameplay elementer 80
4.2.4 Spilsession 83

4.3 Formidlingsmetode i »CoolFool« 84
4.3.1 Overdrivelse 85
4.3.2 Verbal ironi 86
4.3.3 Parodi 86
4.3.4 Publikums overlegenhed 86
4.3.5 Offerrollen 87
4.4 Mulighedsrummet i »CoolFool« 87
4.5 Diskussion af »CoolFool« 88
4.6 Prototype af »CoolFool« 90
5.0 Diskussion & Evaluering 95
Noter 105
Bilags liste 109
Bilag 1 110
Bilag 2 145
Bilag 3 146
Bilag 4 149
Bilag 5 156
Bilag 6 160
Litteratur og referencer 161

sektion
00
introduktion
...in other media, people are simply watching,
making them merely consumers.
side 1 - 10

Serious Games:
…et studie af kommunikations mekanismer – i teori og praksis
Specialeafhandling
IT-Universitetet i København
Linien for Design, Kommunikation og Medier (DKM)
August 2007
Vejleder: Miguel Sicart
Bivejleder: Michael Valeur
______________________________________
Pelle gustafsen [291075-1339]
pgu@itu.dk
______________________________________
Sune Matras [200979-2891]
sunem@itu.dk
Afhandlingen, eksklusiv bilag, indeholder 163.592 antal anslag, svarende til ca. 80 A4sider.

0.0 Introduktion
Er spil i stand til at kommunikere et budskab, påvirke meninger eller være på forkant
som holdningsskabende? For nogle år siden ville de fleste nok svare nej til dette. Men
med udviklingen inden for computermediet er mulighederne for produktion og ikke
mindst udbredelse af spil blevet så omfattende, at holdningen til spil som blot værende
relateret til leg og underholdning har ændret sig drastisk.
Med den succesfulde og hastige udbredelse af computerspil [2] kan der ikke længere være
tvivl om, at computerspil må betragtes som værende en lige så stor del af vores kultur,
som bøger, film, tv og andre medier. Faktisk er der begyndende eksempler på spil, der
inspirerer til bøger og film, i stedet for den anden vej rundt, for eksempel er Playstation
spillet »Silent Hill« [Konami, 1999] for nylig blevet filmatiseret [3], og Coca-Cola reklamen
’You bring a little love’ [4] er som taget ud af spillet »Grand Theft Auto III« [Rockstar
Games, 2001]. Denne integration af spil som en naturlig del af vores ’mediebillede’ viser,
at der er fornuft i at benytte spilmediet til mere end bare underholdning.
I de senere år er SG blevet mere og mere udbredt [5], og det er de færreste af os, der ikke
er stødt ind i et reklame-, lærings- eller politisk spil på Internettet. Disse typer af spil
falder alle ind under betegnelsen Serious Games.
Store som små SG er begyndt at vinde udbredelse og viser med al tydelighed deres
popularitet og relevans. Dette ses bl.a. med et spil som »Food Force«* [WFP, 2005]
[6], der udkom i april 2005 med FN’s WFP som ophavsgiver. Produktionen kostede
US$ 400.000, men spillet har opnået over 5 millioner downloads på fire sprog (otte
yderligere sprogvarianter er på vej). Spillets projektleder Silke Burh mener derfor, at
produktionsomkostningerne er en lille sum i forhold til den rækkevidde, spillet har
opnået [Marion, 2006].
En anden fortaler for SG, Bob March, mener ligeledes, at spilmediet kan benyttes unikt
som lærings og holdningsskabende og udtaler i relation til »Food Force«* at:
Millions of kids go hungry. If we can teach kids a little bit of social responsibility, they’ll grow
up and they’ll incorporate it in the rest of their lives, not just in money, but in time and effort.
– Bob March [Marion, 2006].
»Food Force«* er imidlertid et meget omfattende og alvorligt SG i forhold til mange
andre typer inden for samme genre. Nogle af de væsentligt mindre produktioner af SG
benytter ofte humor og satire i stedet for realisme og alvor til at formidle deres budskab
og holdninger.
|3|

|4|
Sektion 00
Introduktion
Eksempler på sådanne typer af spil er: »One night in Bangkok«* [Humor mod aids, 2006] [7]
og DR’s »Mujaffa Spillet«* [Uland Net, 2000] - et samfundskritisk spil, der kommenterer
indvandrerdebatten i Danmark.
Men skønt vinklen og økonomien på spilproduktioner kan variere, er det væsentlige
ved Serious Games konstant: At de skal oplyse spilleren om en given situation og/eller
medvirke til en holdningsændring hos denne [Michael & Chen, 2005].
The message of the game is most important”… “I make games that strive to make a point
– Ian Bogost [Michael & Chen, 2006]
I relation til andre medier byder computerspillet tillige bl.a. på alternative muligheder
for interaktion; man kan blive en del af spillet – interagere med det, hvilket bl.a. Suzanne
Seggerman udtrykker:
You can watch film or TV, but games let you participate…In other media, people are simply
watching, making them merely consumers. - Suzanne Seggerman [Marion, 2006].
Denne interaktion mellem bruger og medie kan således sætte brugeren direkte ind i en
given situation og lade ham/hende interagere i denne.
En anden fordel ved spilmediet er, at spilleren bliver underholdt/undervist af egen fri
vilje – skønt det til tider er ubevidst. Hvilket medfører, at disse spil indeholder et meget
stort branding potentiale, ikke mindst på grund af den frivillige deltagelse, men også på
grund af spillerens engagement i en spilsituation.
Vi finder denne udvikling inden for spil utrolig interessant, at spil kan flytte sig mellem
umiddelbart modstridende domæner, som underholdning og seriøsitet. Og ønsker
derfor at undersøge nærmere, hvordan spil på en underholdende måde kan levere
seriøse budskaber og holdninger.

0.1 Baggrund for Serious Games
For at kunne diskutere og analysere SG er det vigtigt for os at forstå, hvilken tradition SG
udspringer af, og hvordan SG har udviklet og forgrenet sig gennem årene.
Physical flight simulators were used as far back as 1910, increased in use during World War
I and accelerated massively during World War II. It was in 1948 that the first truly electronic,
instrument base simulator was delivered to a commercial airline, Pan Am. [Abt, 2006]
Som Clark Abt beskriver, var fokus i de første type af SG at uddanne og simulere
brugssituationer indenfor militært regi eller medicinalindustrien. Simulationer er senere
også blevet brugt i mange forskellige afskygninger, og man har formået at integrere
simulation, spil og læring til begrebet e-learning. Hvilket blandt andet kan tage forskellig
form; CD-rom instruktioner af en manual, interaktive web-tutorials til eksempelvis
undervisning på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.
Efterhånden er SG også blevet anvendt i mere almindelige spil sammenhænge.
Her er det som oftest det umiddelbare indtryk, at man spiller et ’almindeligt’ spil,
men langsomt gennem spillet opdager man den bagvedliggende pointe, eller også
afslører spillets budskab sig først ved spillets afslutning. Et godt eksempler på dette
er »September 12th«* [Newsgaming, 2003], hvor du som spiller langsomt erfarer, at din
eneste interaktionsmulighed forværrer situationen [se: Bilag 1].
Denne type af spil har ofte en lokal og/eller global politisk intention eller ønsket om at
give et anderledes perspektiv på en problemstilling. Således er f.eks. »September 12th«*
en kommentar til den globale terror situation, og føromtalte »Food Force«* oplyser om
det store arbejde med nødhjælp i den tredje verden.
Andre nyere former for SG er f.eks. advergaming [8] – disse spil er designet til at reklamere
for produkter eller kampagner og har som oftest ikke et lærende formål, snarere ønsket
om øget kendskab, popularitet mv.
De mange holdninger og intentioner, som SG kan formidle, er derfor ligeså forskellige,
som de metoder spillene kommunikerer på. Vi finder det interessant, at SG ikke er én
spilkategori, men en genre af spil med dertilhørende subgenre. Det betyder, at der findes
alt fra; simulationer, e-learning/edutainment, advergaming, store 3D spil til helt små spil
indenfor SG domænet.
Sådanne ligheder og uligheder har vi lyst til at se nærmere på, og søger derfor med
specialet at skabe et overblik over ligheder og uligheder inden for formidling og
interaktionsmuligheder af SG.
|5|

|6|
Sektion 00
Introduktion
0.2 Motivation
Vores motivation for at analysere og producere Serious Games har udgangspunkt i
flere interesseområder: dels vores store interesse for computerspil og erfaring med at
udvikle disse; dels vores nysgerrighed for måden, hvorpå SG kan formidle budskaber
og derigennem være med til at ændre spillerens holdninger på.
Som formidlingsmetode er vi primært interesserede i, hvilke virkemidler en satirisk
fremstilling kan bidrage med i et SG. Herunder hvordan man kan kombinere formidling
og underholdning gennem spilmediet.
SG er en hurtigt voksende genre, og som det fremgår af introduktionen, favner dette
efterhånden utrolig bredt. Vi ser en stor udfordring i at udspecificere denne genre
nærmere for at gøre det lettere at differentiere mellem de forskellige SG.
Ydermere ønsker vi at konkretisere, og om muligt optimere, den kreative proces der
gennemgås i forbindelse med udvikling af et SG. For derigennem at operationalisere
kreativitets begrebet i spilsammenhæng samt dokumentere og validere vores egen
udviklingsproces.
Disse interesseområder skal tilsammen udmunde i et spilkoncept, samt en prototype der
visualiserer det grundlæggende koncept.
I forlængelse af ovenstående finder vi følgende problemstillinger relevante:
• Hvilke forskelle er der på eksisterende SG? – Kan man med fordel kategorisere
SG indenfor udvalgte parametre?
• Er der en generel sammenhæng mellem, hvilke budskaber der bliver
formidlet og de virkemidler, der bliver brugt? – Hvad bidrager satirisk
fremstilling med i et SG?
• Hvilke kreative processer ligger bag udviklingen af SG, og hvilke virkemidler
kan man med fordel benytte sig af som designer af et SG?
Disse interesseområder leder frem til følgende problemformulering:
Hvilke kommunikative fordele har Satire i Serious Games, og hvordan konceptudvikler
man et Serious Games?

0.3 Afgrænsning
Spil er et enormt bredt begreb og rummer mange forskellige typer. Vi vil derfor afgrænse
os, men ikke blot ved at fokusere på domænet Serious Games, fordi dette også er et
meget stort emne. Da vi ønsker at producere et SG til computer, vil vi først og fremmest
afgrænse os fra alle SG, der ikke er computerbaserede.
I de senere år er der kommet en stor mængde reklamespil på nettet - advergaming. Disse
betegner sig selv som værende en del af genren SG, hvilket der på sin vis også kan findes
gode argumenter for. Men idet vi ikke ønsker at producere et reklamespil, vil vi tillige
afgrænse os fra denne subgenre. Ydermere afgrænser vi os fra teknologiske simulationer
og vælger at se bort fra SG som edutainment, selvom SG både kan være underholdende,
lærende og/eller begge dele.
Vi har valgt at afgrænse vores undersøgelsesområde til at omfatte 26 spil [se: Bilag 1].
Disse er valgt ud fra deres forskellighed og relevans, og der vil derfor være SG, der ikke
er med i den matrix, der er blevet afprøvet. Men specialet skal ses som funderet i de 26
udvalgte spil, der vil være markeret med en * gennem denne afhandling.
Vi har valgt at opdele matrixen ud fra to parametre: formidlingsmetoden (FM) og
mulighedsrum (MR). Det er klart, at udvælgelsen af parametre til inddeling af SG er en
variabel i sig selv, som vil afhænge af, hvilket fokus man har. I og med at vi er interesserede
i formidling af budskaber og holdninger gennem spil, falder det ene parameter meget
naturligt. Ydermere ønskes en prototype implementeret i forbindelse med specialet, og
vi er derfor interesseret i at kunne definere et operationelt spilparameter – derfor valgtes
mulighedsrum.
I arbejdet på at operationalisere begrebet Kreativitet i spilsammenhæng vil vi opstille en
udviklingsmodel, som er tiltænkt rollen som bindeled mellem teorien og den praktiske
tilgang til specialet. Modellen er således opstillet ud fra vores teoretiske forståelse
samt vores praktiske erfaringer inden for konceptudvikling og udarbejdelse af mindre
spilproduktioner.
Denne model er ikke tænkt som en helhedsorienteret løsning til spilproduktioner, men
som en god guideline i udviklingsarbejdet med SG, der falder indenfor parametrene:
Lille MR og Humoristisk FM.
|7|

|8|
Sektion 00
Introduktion
0.4 Metode
Vi vil benytte følgende overordnede fremgangsmåde til at finde svar på vores
problemformulering. Vores rapportstruktur følger desuden kronologien, der er beskrevet
i dette afsnit. Et vigtigt element i vores metode er at bruge teorien i praksis. Derfor bliver
et væsentligt fokus produktionen af et SG, som implementerer forskellige koncepter og
ideer, præsenteret i teorien. Det er derfor både de teoretiske og praktiske erfaringer, der
skal danne grundlag for dette speciale.
Sektion 01 – Serious Games
I denne sektion indkredser vi vores domæne ved først at diskutere, hvad der menes med
begreberne spil og endvidere Serious Games. Til dette vil vi benytte os af både spil- og
computerspilsteoretikere, blandt disse hører Katie Salen og Eric Zimmerman’s Rules of
Play, David Michael og Sande Chen’s Serious Games: games that educate, train and inform
og Clark Abt’s Serious Games. Denne indkredsning af domænet har til formål at give os
en dybere forståelse af SG som begreb, for derigennem at opstille en definition af SG som
vi kan arbejde videre med.
Med denne SG definition i hånden, vil vi dernæst foretage en domæneundersøgelse på
en række SG med det mål at finde frem til, hvad der kendetegner og adskiller denne
type spil. Analysen vil blive udført med udgangspunkt i parametrene, formidlingsmetode
og mulighedsrum, som vi vil benytte til at vurdere og kategorisere de forskellige typer af
SG.
Denne kategorisering af SG skal dels hjælpe med at identificere spil af typen SG, dels
hjælpe os frem til en klar definering af, hvilken type SG, vi ønsker at konceptudvikle og
producere.
Sektion 02 – Satirisk Formidling
I denne sektion forholder vi os konkret til satiren som formidlingsmetode ved at gennemgå
og eksemplificere de satiriske teknikker. Dette gøres med udgangspunkt i Leonard
Feinberg’s Introduction to Satire.
Denne gennemgang skal tjene det formål at give os et indblik i, om man gennem brug af
disse teknikker i SG kan skabe den samme effekt, som disse bidrager med i eksempelvis
billedkunsten og litteraturen. Men vigtigst af alt skal gennemgangen bidrage med en
forståelse af, hvilke satiriske teknikker der fungerer og med fordel kan benyttes i en
spilproduktion.

Sektion 03 – Kreativitet
I denne sektion forsøger vi at bygge bro mellem teori og praksis. Vi vil redegøre
for, hvordan de i sektion 01 analyserede parametre kan bruges i konceptudviklings
sammenhæng.
Vi vil derfor undersøge og nå frem til en forståelse af begrebet Kreativitet, for derigennem
at kunne udvælge de elementer, der med fordel bør være til stede i en konceptudvikling
af et SG.
De helt grundlæggende spørgsmål der skal besvares her er:
• Hvordan kan vi forstå Kreativitet som begreb?
• Hvilke aspekter påvirker vores kreative proces?
Til besvarelsen af overstående spørgsmål vil vi tage udgangspunkt i Henning Sejer
Jakobsen og Simon Olling Rebsdorf’s fem forskellige indfaldsvinkler til Kreativitet, som
de beskriver i bogen Idéudvikling med kreativ innovation fra 2003.
Herefter påbegyndes udarbejdelsen af en udviklingsmodel til mindre SG produktioner.
Denne model bliver baseret på både teoretisk arbejde og vores praktiske erfaringer med
at konceptudvikle mindre spilproduktioner. Vi forsøger gennem vores model at give et
bud på, hvorledes en konkret SG konceptudviklingsproces skal gribes an for at håndtere
et spil, der kan facilitere andet end blot underholdning.
Afslutningsvis bliver vores opstillede model argumenteret, gennemgået og eksemplificeret
gennem processen og konceptudviklingen af »CoolFool«.
Sektion 04 – Konceptudvikling af »CoolFool«
Som en del af grundlaget for arbejdet med sub-kategoriseringen og Kreativitet som et
udviklingsbegreb, finder vi det nødvendigt at arbejde med udviklingen af et SG i praksis.
Dette skal primært bidrage til vores forståelse af, hvorledes Kreativitet kan benyttes i
spilsammenhæng. Denne forståelse skal, sammen med vores viden om mulighedsrummet
og de satiriske teknikkers effekt på SG, føre os frem til en konkret prototype produktion
af et SG, indeholdende en Humoristisk FM og et Lille MR.
Sektion 04 vil derfor indeholde det konkrete resultat af vores teoretiske arbejde til en
konceptudvikling af et SG. Konceptet vil her blive præsenteret, analyseret, diskuteret og
evalueret.
Sektion 05 – Diskussion & Evaluering
Specialet afsluttes af en opsamlende diskussion og evaluering.
|9|

sektion
01
serious games
...a serious game is a game in which education
(in its various forms) is the primary goal, rather
than entertainment.
side 11 - 30

1.0 Serious Games
I følgende sektion vil vi indkredse vores domæne. Dels ved at diskutere begrebet spil,
og dels ved at gå mere i dybden med de elementer, som gør et spil til et Serious Game.
Vi vil herefter komme frem til en definition på et SG og benytte denne definition i vores
videre arbejde.
Dernæst vil vi foretage en domæneundersøgelse ved at gennemgå en række spil, som
opfylder vores opstillede definition på et SG. Målet med domæneundersøgelsen er at
finde frem til, hvad der kendetegner denne type spil, og hvad der adskiller dem.
Dette skal føre os frem til en kategorisering af de forskellige typer af SG, og vil i praksis
ske ved at inddele de undersøgte spil i en matrix, der kan definere forskellene mere
konkret. For at besvare vores opstillede problemformulering bedst muligt har vi valgt
at lade matrixens akser illustrere spillets formidlingsmetode henholdsvis spillerens
mulighedsrum.
Denne kategorisering af SG skal dels hjælpe med at identificere spil af typen SG, dels
hjælpe os frem til en klar definering af, hvilken type SG, vi ønsker at konceptudvikle
og producere. Vi vil derfor beskrive og gennemgå de fire kvadranter, som matrixen
indeholder, og herefter uddybe hvilke af disse, vi finder mest interessant at arbejde
videre med.
|13|

|14|
Sektion 01
Serious Games
1.1 Hvad er et Spil
What are games? Are they things in the sense of artefacts? Are they behavioural models, or
simulations of social situations? Are they vestiges of ancient rituals, or magical rites? It is
difficult and even curious when one tries to answer the question “what are games,” since it is
assumed that games are many things and at the same time specific games are different from
another – but are they? [Avedon, 1971]
Alle har en fornemmelse af hvad et spil er, da de fleste har prøvet at spille enten bræt-,
pusle-, kort-, aktivitets- eller computerspil. Bredden i typer af spil gør det svært at have
en enkelt definition af ordet, som alle kan blive enige om udover, at det er en universal
oplevelse. Inden vi kan begynde at arbejde med SG, er vi derfor nødt til at definere
præcist, hvad vi mener med termen spil.
Spil har eksisteret i årtusinder og som Avedon beskriver, er de blevet præget af de kulturer
og tider, de har udspillet sig i. De tager derfor uendelig mange former og afspejlinger.
For at kunne kategorisere en aktivitet som værende et spil, skal det være underlagt et
regelsæt [Parlett, 1999; Abt, 1970; Huizinga, 1955; Suits, 1990; Avedon & Sutton Smith,
1971 og Salen & Zimmerman, 2004 m.fl.].
Filosoffen Bernard Suits beskriver relationen mellem spil og regler således:
To play a game is to engage in activity directed towards bringing about a specific state of
affairs, using only means permitted by rules, where the rules prohibit more efficient in favour
of less efficient means, and where such rules are accepted just because they make possible
such activity. [Suits, 1990]
Definitioner, der peger på regler som værende grundstenen til spil, synes at foreslå, at
begreber som leg og sjov alligevel ikke har så meget med spil at gøre - en holdning mange
nok vil være uenig i. Men er der forskel på leg og spil? Er alle spil en form for leg, eller
er legen en del af spillet?
Historikeren Johan Huizinga leverer i sin bog Homo Ludens fra 1949 en præcis beskrivelse
af begrebet leg, der synes meget anvendelig i forhold til spil. Han beskriver seks
karakteristika for leg:
1. Voluntary, a form of freedom: “play to order is no longer play”
2. Pretend: “play is not ‘ordinary’ or ‘real’ life”
3. Immersive, or taking up the players full attention
4.
”It is ‘played out’ within certain limits of time and place.”

5. Based on rules: “It creates order, is order”
6. Social, creating a social group of the players or tending to cause people
involved in a particular kind of play to identify themselves as a group.
Disse 6 karakteristika kan også bruges til at beskrive de fleste spil, hvad enten det er
kort-, bræt- eller computerspil. Skønt Huizinga ikke direkte definerer spil, så er der en
klar reference mellem spil og det, Huizinga kalder ”Higher form of play”, hvilket han
definerer ved:
A contest for something or a representation of something. [Huizinga, 1949]
Huizinga’s seks karakteristika i relation til spil kan opsummeres ifølgende definition:
Spil skal ses som en frivillig aktivitet, der er klart adskilt fra det virkelige liv, som skaber
en imaginær verden, der enten har eller ikke har relationer til virkeligheden, og som
tiltrækker spillerens fulde opmærksomhed. Spil foregår på et specifikt sted og tidsrum
og spilles i relation til fastlagte regler og, ikke mindst, spil skaber sociale grupper blandt
dets spillere.
Vi mener, at denne definition er meget anvendelig i relation til spil, men ønsker dog en
mere forenklet version, der samtidig primært kan bruges på computerspil. Katie Salen
og Eric Zimmerman har i deres bog Rules of Play fra 2004 sammenfattet otte teoretikeres
definitioner på spil (heriblandt Huizinga’s) til følgende definition:
Cobbling together elements from previous definitions and whittling away the unnecessary
bits leaves us with the following definition:
A game is a system in which players engage in artificial conflict defined by rules that results in
quantifiable outcome. [Salen & Zimmerman, 2004]
Gennem dette speciale vil vi benytte ovenstående definition af spil, og ud fra den
definition kigge nærmere på hvilke elementer der er med til at skabe et Serious Game.
|15|

|16|
Sektion 01
Serious Games
1.2 Hvad er Serious Games
Svaret på ovenstående spørgsmål vil afhænge af, hvem man spørger. Spørger man en
computerspilsudvikler vil han nok hævde, at alle spil er seriøse, idet han medtager
sit arbejde og professionalismen i udviklingen af spillet i sine overvejelser. Spørger
man derimod spillerne, vil størstedelen sikkert mene, at termen Serious Games er en
selvmodsigelse, idet spil og seriøsitet som oftest er to begreber, der ligger fjernt fra
hinanden. Så hvad er et seriøst spil?
Følgende simple forklaring bliver brugt af mange teoretikere til at beskrive Serious
Games:
A serious game is a game in which education (in its various forms) is the primary goal, rather
than entertainment. [Michael & Chen, 2006]
Det vil i følge Michael & Chen sige, at det er prioriteringen af elementet af læring, der
er den afgørende forskel mellem et spil og et seriøst spil. Denne definition hjælper os til
bedre at forstå den umiddelbare selvmodsigelse, der ligger i termen SG.
Clark Abt uddyber endvidere dette paradoks ved:
Games may be played seriously or casually. We are concerned with serious games in the sense
that these games have an explicit and carefully thought-out educational purpose and are not
intended to be played primarily for amusement. This does not mean that serious games are
not, or should not be entertaining. [Abt, 1970]
En for os brugbar definition af SG må derfor være: Spil hvis overordnede formål er
at facilitere en ændring af spillerens opfattelse inden for et bestemt område, og som
samtidig er underholdende, fornøjeligt eller sjovt. Underholdning er stadig en vigtig
ingrediens i SG, men det er det seriøse budskab, som er afgørende.
Spildesigneren Bryan Bergeron [2006 s. xvii], som både beskæftiger sig akademisk og
praktisk med SG, opstiller fire elementer som han mener SG bør indeholde:
1. Have a challenging goal
2. Is fun to play and/or engaging
3. Incorporates some concept of scoring
4. Imparts to the user a skill, knowledge, or attitude that can be applied in the
real world
Ud af disse fire elementer er de tre første meget gængse i spil generelt. Det er punkt fire,
der tilføjer noget ”nyt” til definitionen spil. Vi mener dog at man kan finde mange spil,

der ikke er seriøse, men alligevel formidler en evne, viden eller holdning, som spilleren
kan bruge i den virkelige verden.
Umiddelbart ligner Bergerons definition af SG meget Salen & Zimmerman’s definition
af spil, og begge definitioner kan da også applikeres til computerspil, der ikke er SG.
Ligheden er, at spilleren deltager i et spil, der har et mål eller repræsenterer en konflikt,
der skal løses gennem et regelsæt. Udfaldet eller resultatet af spillet bør kunne måles i en
form for point, liv eller anden målbar enhed, der repræsenterer succes/ikke succes.
Forskellen ligger således i det primære formål med spillet: hvor SG’s primære mål er
læring [Michael & Chen, 2006], nævner Salen & Zimmerman ikke, hvad det egentlige
formål er med et spil – måske fordi der ikke nødvendigvis behøver at være et formål, så
længe der er tale om et ikke SG.
Men hvad kan vi bruge Bergeron’s definition til? Vi mener, at man skal sammenfatte
Bergeron’s fjerde punkt med de forrige definitioner af SG [Michael & Chen, 2006 og Abt,
1970].
Det giver følgende definition af et SG, som vi herefter vil benytte os af:
Serious Game:
Et Serious Game er et spil, der har et gennemtænkt og eksplicit læringsformål, der
kommer til udtryk gennem formidling af viden, færdigheder eller holdninger, som
spilleren siden hen kan bruge i den virkelige verden.
1.3 Serious Games – kategorisering
Et formål med dette speciale er at undersøge, hvilke kommunikative fordele Serious
Games benytter sig af. Men da ”genren” SG er så bred og kan indeholde alt fra avancerede
simulationer med stærkt udviklet AI til små ”hjemmegjorte” flashspil, mener vi, at det vil
være umuligt at undersøge den brede vifte af formidlingsmetoder der måtte eksistere på
tværs af alle disse former for SG.
Ud fra vores definition af SG, har vi foretaget en domæneundersøgelse på 26 spil [se:
Bilag 1], som vi mener, man kan kategorisere som SG.
Derudover finder vi det essentielt, at kategorisere SG nærmere ud fra en række fastsatte
parametre. Det er klart, at udvælgelsen af parametre til inddeling af SG er en variabel,
som vil afhænge af, hvilket fokus man har for øje.
|17|

|18|
Sektion 01
Serious Games
Efterhånden som domæneundersøgelsen skred frem, viste det sig, at der var væsentlige
forskelle spillene imellem, selvom de indeholdte nogle klare lighedstegn.
Størst og tydeligst var forskellen i spillenes størrelse og især spillerens mulighed for
at interagere i spilverdenen. Nogle af de større spil produktioner, eksempelvis »Global
Conflicts: Palestine«* [Serious Games Interactive, 2007], giver spilleren flere og større
interaktionsmuligheder, end nogle af de mindre spil produktioner, eksempelvis
»September 12th«*.
En anden væsentlig forskel var metoden, hvorigennem spillet formidler og behandler
sit budskab på. De to ovennævnte eksempler formidlere deres budskab på hver deres
måde, »Global Conflicts: Palestine«* med en langt højere grad af seriøsitet og alvor end det
humoristiske »Mujaffa Spillet«*.
Vi valgte at benytte disse forskelle til at kategorisere en række SG yderligere. Det skete
ved en inddeling af domæneundersøgelsens væsentligste SG i en matrix, der er defineret
ved akserne: mulighedsrum og formidlingsmetode. De to akser skal forstås på følgende
måde.
1.3.1 Mulighedsrum
Mulighedsrum beskriver graden af spillerens muligheder i det pågældende spil. Dette
begreb er et ”kært barn med mange navne” blandt spilteoretikere og bliver bl.a. omtalt
som: Space of Possibility (Salen & Zimmerman, 2004), Game Tree (Juul, 2005), Game
Dynamics (Hunicke, LeBlanc & Zubek, 2004).
Spillerens MR opstår ud fra de regler og strukturer, som spildesigneren har skabt.
mulighedsrummet er det område, hvor spilleren kan udforske, boltre sig, konkurrere,
samarbejde etc.
Spildesignere kan ikke direkte designe måden, hvorpå spilleren rent faktisk oplever og
spiller spillet, men derimod de strukturer og den kontekst, som spilleren interagerer i.
Det vil sige, at et spils MR dækker over de mulige aktioner og betydninger, der opstår
igennem spillet, og som forbinder spildesign, regler, strukturer og interaktioner i et. Kort
sagt er MR det ”rum”, der opstår på baggrund af koblingerne i spillet og som spilleren
udforsker og interagere i.
The Space of Possibility of a game is the space of all possible actions and meanings that can
emerge in the cause of the game. This concept ties together meaning, design, systems, and
interactivity. [Salen & Zimmerman 2004].

Begrebet MR skaber derfor sammenhæng mellem spillerens opfattelse og den tiltænkte
spilstruktur ved at konstruere et rum og samtidig den kontekst, spilleren er placeret
i. MR skaber mening for spilleren og er et system, hvorigennem regler og elementer
relaterer til hinanden. Derudover er det interaktivt, og det er igennem de interaktive
funktioner, at spillet kan udforskes og navigationen finder sted.
Størrelsen af et spils MR kan variere fra værende helt enormt til så begrænset, at spilleren
kun har en enkelt eller to muligheder for interaktion. Eksempler på et enormt MR ses
f.eks. i »WOW« [Blizzard, 2004] og »GTA III« m.fl., hvor spilleren oplever en sådan frihed,
at de egentlige rammer for spillet næsten synes usynlige. Eksempler på et begrænset MR
ses f.eks. i »September 12th«*, hvor spilleren er båndlagt af så snævre interaktionsrammer,
at man næsten kan komme i tvivl, om der overhovedet er tale om et spil.
Spiloplevelsen er afhængig af, om spillet har et Stort MR eller et Lille MR. Tabel 1,
beskriver nogle af de forskelle, der opstår, når størrelsen på MR ændrer sig. Det skal
noteres, at der selvfølgelig ligger en masse spil imellem de to yderpunkter, som tabellen
beskriver.
Stort Mulighedsrum Lille Mulighedsrum
Mange valg Få valg
Mange interaktionsmuligheder Få interaktionsmuligheder
Høj indlæringskurve Lav indlæringskurve
Utydelig kommunikation Tydelig kommunikation
Højt replayability Lav replayability
Tabel 1: Parametre for mulighedsrum
Følgende parametre er gældende ved indikation af et spils mulighedsrum
Vi har valgt at operere med betegnelserne Stort MR og Lille MR som de parametre, der
repræsenterer yderpunkterne på aksen mulighedsrum – en nærmere beskrivelse af disse
følger.
Stort MR
Spil der opfylder dette parameter er kendetegnet ved, at spillet rummer mange
muligheder for spilleren, hvilket bevirker, at spillet ikke umiddelbart er gennemskueligt
– det er i større eller mindre grad komplekst.
Spil med et Stort MR er ofte kendetegnet ved en relativ høj indlæringskurve, hvilket f.eks.
kan skyldes et komplekst regelsæt, mange interaktions muligheder, en stor spilverden.
Spil med Stort MR er som oftest tidskrævende at gennemføre, og den store frihed, som
|19|

|20|
Sektion 01
Serious Games
spilleren har til at udforske og interagere, medfører ofte, at det er yderst svært at håndtere
spillerens egentlige spilopfattelse.
Lille MR
I modsætning til spil med Stort MR er der spil med Lille MR. Spil med Lille MR har som
oftest en lav indlæringskurve og er derfor overskuelige og relativt simple at gå til. Den
lette tilgang bevirker, at spilleren hurtigt kan forstå spillets mekanikker og derigennem
spillets kontekst og budskab.
De karakteristika, som SG med et Lille MR indeholder [se: Tabel 1], bevirker, at spillets
formidling og budskab fremstår tydeligere for modtageren. Forenklingen af budskabet
opstår igennem begrænsninger og indsnævringer af spillerens handlekraft og medfører,
at det er lettere for designeren at styre/guide spilleren henimod en bestemt opfattelse
og fortolkning af spillet.
Disse spil er, som beskrevet, let tilgængelige, hvilket medfører, at spillets replayability
er, som regel, meget lav. Som oftest bliver denne type spil kun spillet få gange, indtil
spilleren har fuldendt spillet og/eller opsnappet spillets pointe.
1.3.2 Formidlingsmetode
Aksen formidlingsmetode beskriver den måde, hvorpå spillets budskab formidles til
spilleren. Bliver spilleren sat ind i problemstillingen, som den reelt er, eller benyttes der
andre metoder til formidling?
Computerspil er i stand til at formidle en særlig læringsoplevelse i kraft af deres integrering
af forskellige medier: tekst, film, lyd og billeder. De giver mediet mulighed for differentieret
læring og individuel tilgang til stoffet [Egenfeldt-Nielsen, 2003].
Som Simon Egenfeldt-Nielsen, nævner i citatet, er computerspil igennem deres varierede
brug af medier, i stand til at formidle særlige læringsoplevelser - vi finder derfor at,
formidlingsmetoden er et essentielt område, der skal undersøges nærmere. Det er i
særdeleshed den satiriske fremstilling i spil, som vi finder interessant, og en grundig
gennemgang af de satiriske teknikker vil derfor komme senere [se: afsnit 2.2].
Man kan anskue elementerne i formidling fra flere vinkler. Men i relation til vores
interesseområde har vi valgt at operere med alvor og humor som parametre for
yderpunkterne på aksen FM. Dette for at kunne inddele hvilke spil der bruger alvor
og seriøsitet i deres formidling af budskab, og hvilke der benytter sig af en humoristisk
formidling.

Alvorlig FM
Parameteret Alvorlig FM skal forstås som de SG, der behandler og formidler konkrete
problemstillinger på en realistisk og ikke humoristisk måde.
Problemstillingen i disse spil behøver ikke at været afbilledet 100% korrekt, dog skal
essensen af spillet være seriøs – og som Simon Egenfeldt-Nielsen udtaler, i forbindelse
med »Global Conflict: Palestine«* er der her tale om spil som benytter, sig af en sober og
seriøs formidling af de behandlede problemstillinger.
Modsat kommercielle spil er der lagt vægt på at formidle en sober og seriøs forståelse af
konflikten, samtidig med at der skabes en engagerende spiloplevelse [Egenfeldt-Nielsen,
2003].
Humoristisk FM
Parameteret Humoristisk FM indeholder de SG, som i modsætning til Alvorlig FM,
benytter sig af humor, satire eller ironi som det primære virkemiddel til udbredelse og
formidling af spillets budskab. Skønt det kan virke som provokerende, når alvorlige
emner som dødelige sygdomme og regeringens fallerede forsøg på integration bliver
gjort til offer for stærk satire, så har det unægtelig en stærk effekt:
When people already hold the opinion which satire expresses, those opinions are reinforced
[Feinberg s. 257, 1967]
1.3.3 Kategorisering - Matrix
Nedenstående matrix [Figur 1] er skabt ud fra de fire valgte parametre, hvori de SG vi
gennemgik i vores domæneundersøgelse er indsat [se: Bilag 1]. Her følger en gennemgang
af de fire felter i matrixen, samt en beskrivelse af de karakteristika, der er fælles for de
spil, der optræder i felterne.
|21|

|22|
Sektion 01
Serious Games
Alvorlig FM
1 2
•(12) Global Conflicts: Palestine •(02) Global Island
•(11) PeaceMaker
•(13) Madrid
•(19) Americas Army
•(15) 3rd World Farmer
•(10) Re-Mission
•(20) The Organizing Game
•(16) Food Force
•(03) Darfur is dying
•(17) A Force More Powerful
•(05) Cykel Ludvig
•(26) Laser
•(25) SNWDAF
Stort MR Lille MR
3 4
•(01) Ayiti: The Cost of Life
•(04) Rulleræs
•(09) Airport Security
•(18) Xtreme Xmas Shopping
•(14) Oil God
•(22) Bacteria Salad
•(21) Border Patrol
•(27) CoolFool
•(07) September 12th
•(24) McDonald’s Video Game
•(06) One Night in Bangkok
•(23) Wifebeater
•(08) Mujaffa Spillet
Figur 1: Matrix for kategorisering
For analyse af spiltitler, se Bilag1
Humoristisk FM
Kvadrant 01 - Stort MR / Alvorlig FM
Spil i denne kategori giver spilleren mange muligheder i en ofte stor og kompleks
spilverden. Bearbejdelsen af den givne problemstilling bliver formidlet på en realistisk
og ikke humoristisk tilgang til problemområdet.
Et godt eksempel på spil, som ligger i dette felt, er simulations spil, der kan bruges til
læring. Dette kunne være simulationer af f.eks. militærøvelser, operationer, flyvning,
kørsel mv. Men i dette felt ligger også SG, der ønsker at oplyse om problemstillinger,
og som ikke kun er betinget af at lære konkrete teknikker fra sig. Blandt disse er
»PeaceMaker«* [Impact Games, 2007], »Global Conflict: Palestine«*, »Food Force«* mv.
Disse spil er oplysende og lærer fra sig, og samtidig lader de spilleren interagere i et
gameplay, der er baseret på globale problemstillinger som hungersnød, krig og dødelige
sygdomme.

Dette ses tydeligt i bl.a. det dansk producerede spil »Global Conflicts: Palestine«*. Spillet
behandler konflikten i mellemøsten. »Global Conflicts: Palestine«* er henvendt til børn
fra 13 år. Spilleren agerer en freelance journalist, som ankommer til Israel for at dække
konflikten og skabe en fredelig fremtid for området.
Her gælder det om at løse opgaven ved at indsamle materialer fra begge lejre (Israelske
og Palæstinensiske). Pointen er at forblive neutral og forholde sig objektivt til situationen.
Dette gøres bedst ved at opbygge og bevare tillid hos de enkelte parter, ellers eskalerer
situationen hurtigt. Undervejs i spillet lærer man om konflikten gennem nyhedsklip,
videomontager mv. set fra forskellige perspektiver.
Kvadrant 02 - Lille MR / Alvorlig FM
Spil i dette felt har ligeledes en realistisk, ikke humoristisk måde at formidle et
problemområde på. Men i modsætning til kvadrant 01 har disse spil et langt mindre
MR, hvilket betyder, at spillerens muligheder er indskrænket betragteligt, ofte ned til en
enkelt eller ganske få interaktions muligheder.
»Darfur is dying«* [mtvU, 2006] er et spil der er udviklet af studerende ved University
of Southern California og vandt Darfur Digital Activist Contest. Intentionen med spillet
er at sætte fokus på folkedrab, tortur, voldtægt som foregår i det borgerkrigshærgede
Darfur, hvor det er spillerens opgave at hjælpe lokalområdet til overlevelse. Dette skal
gøres gennem fuldførelse af små forskellige opgaver, såsom at hente vand, undgå
Janjaweed-militsen, bygge hytter, så og høste marker.
Spillets måde hvorpå problemstillingen bliver illustreret skaber en, for spilleren,
anderledes information omkring situationen. Igennem ”offerrollen” bliver man udsat
for nogle, af de anstrengelser man oplever i disse regioner – anstrengelser over, basale og
livsnødvendige elementer som vand, mad og fødevarer, er vi ikke bekendte med i vesten.
Når vi bliver sat i denne situation, tvinges vi til at tage stilling og handle som var det
virkeligt, i kampen for overlevelse. Dette medfører at man oplever situationen i Darfur
på en ny og anderledes måde, ved gennemførelsen af de små forskellige opgaver.
Måden hvorpå »Darfur is dying«* formidler problemstillingen, er alvorlig. Spilleren bliver
igennem indlevelse og forståelse, belært med de forfærdelige og kolossale konsekvenser
som mange tusinde borgere, dagligt lever og kæmper med, i det borgerkrigshærgede
Darfur.
Vi vurderer at mulighedsrummet for spilleren i »Darfur is dying«* er et Lille MR. I bund
og grund kan man opdele spillet i to forskellige spil – når man skal hente vand og det
|23|

|24|
Sektion 01
Serious Games
spil der foregår i flygtningelejeren. I begge dele finder vi en lav indlæringskurve og
ganske få interaktionsmuligheder hos spilleren, hvilket bidrager spilleren med en bedre
forståelse af udviklernes budskab med »Darfur is dying«*.
Kvadrant 03 - Stort MR / Humoristisk FM
Spil indenfor dette felt kendetegnes ved at indeholde mange interaktions muligheder
i en ofte stor og kompleks spilverden. Hvor spillene i kvadrant 01 havde et alvorlig
formidling har disse en humoristisk/satirisk tilgang til det problemområde, som de
ønsker at belyse/oplyse om.
Det har været lidt sværere at finde eksempler på spil, der passer ind i dette felt. Vi
antager, at dette til dels skyldes de omkostninger, der er forbundet med udviklingen af
SG. Eksempelvis hvis der skal bruges relativt lang tid og er høje omkostninger på et spil,
der skal bruges i undervisnings sammenhæng, så skal der være en vis seriøsitet omkring
det. Dog mener vi, at det dansk producerede spil »Rulleræs«* [Kongo, 2005] passer i dette
felt.
»Rulleræs«* er en 3D kørestolssimulation, som har til formål at give børn og unge en
forståelse for problemer med tilgængelighed i et bymiljø for en kørestolsbruger.
Spillet har fire forskellige miljøer, hvor spilleren skal udføre en opgave, f.eks. skal man
finde supermarkedet og handle ind. Undervejs vil spilleren blive udsat for diverse
prøvelser såsom brosten, kantsten og sure fodgængere. Det, der gør spillet satirisk og
’let fordøjeligt’, er dels udformningen af fodgængerne og deres kommentarer, når man
støder ind i dem, dels de inkorporerede spilmekanikker (man spiller på tid, og der er
turboboost effekt på kørestolen mv.).
På trods af den satiriske fremstilling får man som spiller alligevel et indblik i de
hverdagsproblemer man har som kørestolsbruger, som f.eks. folks intolerance, ens
manglende mobilitet mv.
Kvadrant 04 - Lille MR / Humoristisk FM
Spil i denne kategori er i lighed med kvadrant 03 designet med en satirisk/humoristisk
tilgang til det problemområde, som de ønsker at belyse. Men de er produceret med et
Lille MR.
Der findes rigtig mange eksempler på denne type spil på nettet, hvilket vi mener har
flere årsager; dels er de relativt små og derfor mere overskuelige, dels er omkostningerne
i produktionen forholdsvis lave. Dertil kommer, at det satiriske islæt ofte gør dem
populære som en kort adspredelse.

Et godt eksempel på denne type spil er DR’s kæmpe succes »Mujaffa Spillet«*, som satirisk
behandler problemstillingen omkring unge anden generations indvandrerdrenge i det
danske samfund. Spillet skabte stort postyr i den offentlige danske debat ved lanceringen
i 2000.
Spillet er et simpelt flashspil, hvor man styrer en andengenerations indvandrer i hans
færden. Mujaffas hovedformål er at opnå en god status i form af ”Street respect”. For at
opnå dette mål skal han ”cruise” igennem de københavnske gader i sin BMW, alt imens
han øger sin score ved at hilse på sine utallige fætre og ved at flirte med lyshårede danske
piger. Ved afslutning af hver bane har spilleren mulighed for at vælge mellem adskilligt
prangende tilbehør til bilen, inden næste tur ud i de københavnske gader. Spillet forsætter
på denne måde, indtil Mujaffas bil har lidt tilpas meget overlast. Herefter gøres Mujaffas
status op i ”Street respect”, hvilket kan svinge fra ”Grønthandler assistent” til ”Etnisk
playboy” og til den bedst mulige status ”Top dawg gangsta boss”.
»Mujaffa Spillet«* indeholder en skjult kritik af integrations politikken i det danske
samfund og er på en og samme gang en provokation og et opråb om en tiltrængt debat
omkring unge andengenerations indvandre og den manglende integration, der igennem
længere tid har været tabubelagt. Gennem spillets store popularitet og eksponering blev
citater fra spillet gjort til ”hverdagsreplikker” hos den unge danske befolkning, og de
mange fordomme blev latterliggjort i kraft af den stærkt satiriske afbildning.
Fra et spilmæssigt perspektiv er »Mujaffa Spillet«* ikke særlig bemærkelsesværdigt.
Spillets gameplay er yderst primitivt, og spillerens muligheder er begrænsede. Det der
er værd at bemærke med »Mujaffa Spillet«* er, at det tilsyneladende facilitere et andet
formål end det de typiske spil gør og at dets popularitet er opnået igennem andre former
og elementer end det de traditionelle spil formår.
1.4 Vores fokus
Det er tydeligt, at den ovenstående spilmæssige forskel har at gøre med det, som spillet
kommunikerer. Spillet er ikke primært et underholdende spil – dets hovedformål er, at
man fanger og forstår de pointer, som spillet formidler. På denne måde tilhører spillet en
kategori af spil, som er anderledes end klassiske spil som f.eks. »Space Invaders« [Taito,
1978], »Doom« [id Software, 1993] og »GTA III«. I de nævnte eksempler er formålet med
spilelementerne (såsom grafik, score, og navigation) udelukkende at få spillet og dets
spilmekanismer til at fungere. Her har det mindre betydning, hvis et grafisk element
bliver udskiftet med et andet – f. eks. hvis et rumskib bliver skiftet ud med et monster
eller et kæmpe insekt, så længe det er tydeligt, at det er fjenden, som det repræsenterer
[Madsen & Degn, 2002].
|25|

|26|
Sektion 01
Serious Games
I de satiriske spil, som befinder sig i kvadrant 04, tjener de grafiske elementer sammen
med gameplayet et ekstra uundværligt formål. De er ikke kun en del af spillet, som
understøttelse af spillets gameplay og visuelt konstruerede spilverden. Spillets grafiske
elementer understøtter i høj grad den satiriske behandling af spillets problemstilling.
Satiriske spil benytter sig – og er afhængige af – en række typiske teknikker for at
konstruere den satiriske mening, hvilket en visuel side kan være med til at tydeliggøre.
At benytte spilmediet til debatskabende kommunikation gennem samfundskritisk satire,
finder vi interessant og ønsker at arbejde videre med det i dette speciale. I det følgende
vil vi redegøre for og definere denne type af SG for derigennem at kunne sikre en bedre
produktion af vores eget SG.
At benytte SG til at kommunikere og formidle seriøse budskaber er noget, som
især græsrodsorganisationerne har taget til sig. Disse græsrødder søger på denne
måde at kommunikere et budskab og derved skabe en konstruktiv debat omkring
en problemstilling. Formidlingsmetoden er ligetil og ofte meget kontroversiel og
pådrager sig derfor jævnligt mediernes opmærksomhed. Spillene opnår denne vigtige
opmærksomhed ved at benytte klassiske satiriske mekanismer til at formidle spillets
problemstilling og derigennem konstruere den satiriske mening i disse spil.
Vi synes, at spil med et Lille MR er oplagte at benytte til en meningsdannende
kommunikations kanal af flere grunde. Dels indeholder de ganske få og simple regler
og har typisk et tiltalende grafisk interface. Dels kræver de hverken vedvarende eller
langsigtet engagement fra spilleren, ej heller særlige spil færdigheder for at være med.
Det betyder, at det er let for nye spillere at påbegynde og forstå spillet på ganske få
minutter.
Den lette og allestedsnærværende tilgang, som SG med et Lille MR tilbyder, finder
vi meget brugbar til de seriøse emner. Spillene kan være et godt udgangspunkt i
diskussioner og til formidling af seriøse problemstillinger og faktuel viden omkring
forskellige problemstillinger.
Fascinationen for denne type af SG er bl.a. opstået gennem tidligere spilproduktioner,
hvor vi især i vores arbejde med spillet »Wifebeater«* [Amnesty Youth, 2007] har kunne
se effekten af et SG som et holdnings og debatskabende medie. »Wifebeater«* har efter
publiceringen af Amnesty Youth i Juni 2007, figureret på DR siderne, SKUM [9] og SPIL
[10]. I løbet af ganske få uger har vi her været vidner til, at brugerne rent faktisk har
diskuteret spillet og det tema spillet behandler [se: Bilag: 4 & 5].

Enkelte brugere har brugt spillet som udgangspunkt i en argumentation og gav
derigennem udtryk for deres egen holdning til problemet, vold mod kvinder, som vi ser
i indlæg #25 [se: Illustration 1] af ”Mille_W”.
Illustration 1: Indlæg #25
Indlæg #25 af Mille_W fra DR SKUM
Andre brugere som ”skeleton” brød sig ikke om spillet, men funderede over temaet
og tog alligevel stilling til problematikken og startede diskussionen gennem sit indlæg
[Illustration 2].
Illustration 2: Indlæg #3
Indlæg #3 af skeleton fra DR SKUM
”Taz” mente det var ok at slå sin partner en gang imellem [se: Illustration 3], hvilket
straks fik flere brugere til tasterne, som f.eks. ”Fimpe” [se: Illustration 4].
|27|

|28|
Sektion 01
Serious Games
Illustration 3: Indlæg #6
Indlæg #6 af Taz fra DR SKUM
Illustration 4: Indlæg #7
Indlæg #7 af Fimpe fra DR SKUM
Nogle debatindlæg var decideret møntet og opstået på baggrund af den satiriske
formidling i »Wifebeater«* og kan placeres på konkrete satiriske teknikker f.eks. uventet
ærlighed og offerrollen. Den uventede ærlighed er den, som ”Jeh” beskriver i indlæg #19 [se:
Illustration 5], hvor det uventede beskrives ved, at manden forvandler sig og slår.
Illustration 5: Indlæg #19
Indlæg #19 af Jeh fra DR SKUM
Offerrollen har tydeligt sat sit præg på en stor del af brugerne – hvor de tydeligt viser
deres ubehag til manden i deres debatindlæg, som f.eks. ”actually” i indlæg #21 [se:
Illustration 6].
Illustration 6: Indlæg #21
Indlæg #21 af actually fra DR SKUM

Denne række af indlæg og diskussioner, som »Wifebeater«* har faciliteret, på både
DR SKUM og DR SPIL, har bidraget med en god indikation på, hvordan effekter og
mekanismer, som spillene i kvadrant 04 benytter sig af, virker og præger brugerne. Og
samtidig givet et indblik i, hvordan et relativt lille spil, der satirisk fremstiller et velkendt
fænomen, i den grad kan provokere og sætte gang i en debat om etik og holdninger til
den konkrete problemstilling.
Vores intention om at konceptudvikle et satirisk SG, der passer ind i kvadrant 04, kræver,
at vi forstår Satire og måden, hvorpå den benytter den lange række af tilgængelige
teknikker. Vi vil derfor i sektion 02 undersøge hvilke mekanismer, der anvendes i SG, men
også i mere traditionelle medier som billedkunsten og litteraturen. Med mulighederne i
denne indsigt og viden vil vi konceptudvikle et satirisk SG [se: sektion 04].
|29|

sektion
02
satirisk formidling
...satire rarely offers original ideas.
instead, it presents the familar in a new form.
side 31 - 50

2.0 Satirisk Formidling
I denne sektion vil følgende fire teknikker, med dertilhørende underpunkter inden
for Satire blive gennemgået og eksemplificeret: inkongruens, overraskelse, foregivelse og
publikums overlegenhed.
Teknikkerne er valgt med udgangspunkt i den russiske professor Leonard Feinbergs
terminologi og inddeling af Satire i Introduction to Satire [Feinberg, 1967]. Feinberg fokuserer
i sin bog på Satire i skreven form, hvilket unægteligt er en anden formidlingsmetode
end computerspil. På trods af det mener vi, at de satiriske teknikker, han beskriver, er
universelle og kan bruges i relation til alle formidlingsmetoder inklusiv computerspil.
Figur 2 illustrerer overordnet de fire Satire teknikkers relation til hinanden. Feinberg
udtrykker, at det er essentielt, at beskueren/læseren altid føler en vis overlegenhed i
forhold til det, som er objektet for satiren [Feinberg, 1967, s. 206 – 226]. Derfor er denne
teknik illustreret som global og allestedsnærværende inden for satiren. De andre tre
teknikker kan kombineres eller benyttes enkeltvis. Men de og deres underelementer
behøver ikke alle at være til stede, før der kan tales om Satire.
Forgivelse
Inkongruens
Publikums overlegenhed
Overraskelse
Figur 2: Satire teknikkernes interne relation.
Illustration af teknikkernes interne relation, hvor publikums overlegenhed er allestedsnærværende.
|33|

|34|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Teknikkerne vil blive afdækket og eksemplificeret ud fra tanken om: At man er nødt til
at kunne definere en teknik, før man kan bruge den i praksis. Vi vil således efter denne
gennemgang udvælge de teknikker i satiren, som vi synes er mest interessante i relation
til SG, for derefter at implementere dem i vores konceptudvikling af »CoolFool«.
2.1 Om Satire
Satire er en velkendt udtryksform, som har eksisteret i årtusinder. Oftest kommer Satire
til udtryk som spot, sarkasme, spydighed og latterliggørelse med det hovedformål at
udstille handlinger i alle former, som f.eks. at illustrere menneskelige svagheder, at
underholde og belyse bestemte forhold, som trænger til en kritisk kommentar.
Satire kan kort siges at være en:
…kritisk, aggressiv form for humor, gerne rettet mod menneskelige svagheder og en torn i
øjet på magtens folk. [Gyldendals DVD Leksikon, 2006].
Satire er altså en udtryksform, hvormed man kritiserer personer, sociale eller politiske
forhold ved at latterliggøre dem eller stille dem på spidsen. Satiren behandler emner
lige fra religiøse forhold til dårlig moral og politiske holdninger med det formål at
latterliggøre en overmagt, en modstander eller en holdning i samfundet.
Når man snakker om Satire som udtryksform, kan man ikke komme udenom Jonathan
Swift - en af de første store skikkelser inden for den skrevne Satire. Blandt Swift’s
hovedværker findes; A Tale of a Tub [1704], Travels into Several Remote Nations of the World
(Gullivers Rejser) [1726] og A Modest Proposal [1731].
I disse klassiske værker formår Swift, med en uhørt skarp kritik og en chokerende
radikalitet, både at angribe, religiøse afvigere, den empiriske videnskab, det politiske
landskab samt sine personlige fjender.
A Modest Proposal, behandler på en satirisk måde problemstillingen om den irske
”overbefolkning” og er skrevet som en ”løsning” på dette. Løsningen findes ved at sælge
størstedelen af de irske børn for at benytte dem som føde.
Jonathan Swift, bruger adskillige af satirens elementer til kritisk at gøre grin med England
og englændernes forsømmelse af den fattige irske befolkning. Hele fortællingen fremstår
som en stor metaforisk Satire, hvorigennem de beskrevne rædsler tjener til formål at
synliggøre al den rædsel, som den daværende irske befolkning oplevede. Hans groteske
løsningsforslag er et resultat af de forfærdelige lidelser, som hans landsmænd er blevet
udsat for af England. Således benyttede Swift satiren, som symbol på den grusomhed,
den irske befolkning allerede er bekendt med.

Den muntre og kritiske Satire fremstår mest som en forvrængning af det velkendte, og
som oftest er der ikke tale om et originalt materiale, men mere en ny måde at fremstille
det velkendte på. Feinberg udtrykker det således:
Satire is a playfully critical distortion of the familiar [Feinberg, 1967].
The word “critical” is intended to distinguish satiric humor from non-satiric humor.
[Feinberg, 1967].
Perhaps the most striking quality of satiric literature is its freshness, its originality of
perspective. We are shown old things in a new way. Satire rarely offers original ideas. Instead,
it presents the familiar in a new form. [Feinberg, 1967].
Satire opstår som regel på baggrund af aktuelle, ofte kulturspecifikke, begivenheder eller
personer og er derfor uforståelig, hvis modtageren ikke er bekendt med konteksten af
satiren. Dette ses bl.a. i satiretegninger i aviser - hvis man ikke kender historien bag
tegningen, er de som oftest meningsløse.
Dog kan visse former for satire beskrive ting af så almen menneskelig karakter, at den
kan forstås på tværs af tid, sted og kultur. Et eksempel på dette kunne være slapstick
humor, hvor essensen består i overdreven vold eller aktivitet uden nogen reel konsekvens
f.eks.. en person, der bliver slået i hovedet med en stegepande eller den klassiske med
personen, der glider i en bananskrald.
Vi finder det yderst interessant, at en så gammel udtryksform som Satire stadig bliver
hyppigt brugt og eksisterer på tværs af kulturer verdenen over. Ydermere er det en
udtryksform, hvorigennem man kan formidle holdninger og kritik samt underholdning
og humor. Satiren har udviklet sig fra at være forbeholdt én af hof-narens særlige
egenskaber (nemlig at fortælle sandheden uden at blive straffet for det) til at være
nutidens underholdning i medier som avis, radio, tv og computerspil. Har denne
udvikling medført en ændring i brugen af Satire som formidlingsmetode eller andre nye
aspekter? For at kunne besvare dette er det nødvendigt at forstå de eksisterende satiriske
teknikker.
|35|

|36|
Sektion 02
Satirisk Formidling
2.2 Satirens teknikker
Selv om man kan tale om Satire som et alment, kendt fænomen, er det ikke entydigt
- der findes flere forskellige aspekter i satiren, som man med rette kan adskille eller
kombinere afhængigt af, hvad man ønsker at udtrykke. Som Feinberg siger: Det er det
kritiske element, der adskiller satiren fra den almindelige humor.
”Uncritical humour is not satire, nor is all satire humorous. But since satirists use all the comic
devices for the purpose criticism, to see how satire works it is necessary to examine four basic
techniques of humour: Incongruity, Surprise, Pretence and catering to the Superiority of the
audience” [Feinberg, 1967].
I det følgende afsnit vil vi gennemgå disse fire teknikker: inkongruens, overraskelse,
foregivelse og publikums overlegenhed for senere at kunne vurdere, hvorledes teknikkerne
kan bruges i Serious Games, hvor en satirisk formidling bærer budskabet.
2.2.1 Inkongruens
Ordet inkongruens kommer af det latinske, inconguitas og betyder uoverensstemmende.
Begrebet inkongruens kan forekomme i forskellige former, Feinberg nævner:
•
•
•
•
•
Overdrivelse
Underdrivelse
Kontrast
Symbolik
Paradoks
Ifølge Feinberg er inkongruens et vigtigt humorskabende element. Det humoristiske i
Inkongruens opstår, når iagttageren oplever en pludselig selvmodsigelse mellem et
begreb og de ting, som det repræsenterer. Feinberg henviser her til Bergler, der beskriver
Inkongruens ved:
...incongruity delights us by furnishing evidence to the ‘child in the adult’ that the logic which
once was forced upon us is faulty. [Feinberg, 1967]
Inkongruens er først og fremmest et komisk element, men samtidig medvirkende
til skabelse af mening. Dette gøres for eksempel ved at benytte overdrivelser og
underdrivelser for herigennem at understrege de forhold, som er genstand for kritik og/
eller latterliggørelse.

Overdrivelse
Overdrivelse er et nøglebegreb og et meget anvendt element i satiren. Det benyttes især
til at fremhæve de karakteristika, som er i fokus. Ved at overdrive og forvrænge vil det
”angrebne” fremstå tydeligere.
Et godt spil eksempel på overdrivelse er »Xtreme Xmas Shopping«* [Persuasive Games,
2006], hvor overdrivelsen kommer til udtryk i gengivelsen af den ekstreme situation,
som foregår i de hektiske julegave indkøbsdage. I kraft af denne overdrivelse opstår der
en tydeliggørelse af nogle af de særlige karakteregenskaber, som de fleste af os har
oplevet i hektiske indkøbssituationer, og som har skabt grobund for den generalisering,
som spillet bygger på.
Vi oplever også en overdrivelse i »Mujaffa Spillet«* der illustrere spillerens succes gennem
pointgivningen, hvor spilleren skal kravle op ad den sociale rangstige for at opnå en
”god” plads i samfundsordenen. Denne rangstige afspejler ikke helt den ”almindelige”
samfundsopfattelse af en ”god” plads.
Vejen til succes finder man gennem utallige ”cruiserture” i Mujaffas ”bimmer” hvor
man skal score piger, samle guldkæder og få respekt på gaden. Gennem dette opnår
man den højeste succes og bliver småkrminel ”top-gangster”. I bunden af rangstigen
ligger statusen som hårdtarbejdende ”grønthandlerassistent”. I spillet er det altså ikke
tillokkende at blive den hårdtarbejdende grønthandler assistent, men småkriminel
gangster. Dette vender den ”almindelige” samfundsopfattelse af en ”god”plads på
hovedet, og der skabes en kontrast mellem høj og lav.
Når man snakker om overdrivelse er det svært at komme uden om de trykte
karikaturtegninger og i særdeleshed de politiske karikaturer. Når vi for eksempel griner
af en tegning af en kendt politisk leder, responderer vi på to ting: en genkendelse af
originalen og den overdrivelse og forvrængning, som er blevet skabt for at fremhæve
specielle egenskaber, ofte de usympatiske. Ved at overdrive og forvrænge opnår man
at vende iagttagerens opmærksomhed mod nogle særlige egenskaber, som måske først
i forvrængningen bliver opfattet som karakteristiske, hvilket kunne føre til minimering
af de gode tanker, som iagttageren måtte have om den politiske leder. Et eksempel på
dette er nedenstående karikaturtegning [se: Illustration 7] af USA’s præsident Georg W.
Bush.
|37|

|38|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Illustration 7: Georg W. Bush
karikaturtegning af USA’s præsident Georg W. Bush, fra www.EmpireWire.com
Selv ved blot en overfladisk afkodning fremstiller dette billede straks mange fordomme
overfor præsidenten. For det første er han iført en cowboyhat og sydstatsuniformen
fra den amerikanske borgerkrig, hvilket hurtigt opsummerer, hvor i USA Georg W.
Bush kommer fra, og hvilke idealer han har – og måske også tegnerens opfattelse af
hans talenter for krigsførelse. Desuden har han et meget apatisk udtryk i ansigtet og er
anbragt omvendt på hesten, hvilket nok er et billede af tegnerens syn på Bush’ intellekt
– eller mangel på samme. Slutteligt er Bush anbragt på en vild hest brændemærket ’U.S
Economy’, der rider i fuld galop, og som han ikke synes at have nogen form for styr på
– denne analogi er vist ikke til at tage fejl af.
Underdrivelse
En anden metode indenfor inkongruens er underdrivelse, hvilket kan defineres som det
modsatte af overdrivelse. Ved denne metode er der også tale om en understregning af
særlige elementer, men her synliggjort gennem deres reduktion eller helt manglende
fremkomst.
By magnifying nonchalance, understatement refuses to accept the “categories of actuality,”
just as exaggeration refuses to accept them [Feinberg, 1967].
Underdrivelse er især brugbart i de tilfælde, hvor det kritisable fremstår i en så tydelig
grad, at det er unødvendigt at overdrive.

»One night in Bangkok«* er et godt eksempel på et spil, som gør brug af underdrivelse.
Benyttelsen af elementet er medvirkende til at forsimple og derigennem fremhæve
andre problemstillinger for verdens HIV-smittede prostituerede. Selve underdrivelsen
forekommer i den lemfældige fortolkning, af selve problematikkerne vedrørende HIV,
medicinmangel, fattigdom, mangler på prævention etc.
Et andet eksempel på underdrivelse i »One night in Bangkok«*, er den måde som den
gadeprostituerede rejser sig lige med det samme, efter overfald og røveri eller sex med
den europæiske sexturist; ganske nonchalant som intet er sket – bare endnu en dag på
jobbet.
Kontrast
Kontrast kan benyttes på mange forskellige måder, når det har til formål at skabe en
satirisk effekt. Dog opnås den største effekt, hvis kontrasten bliver afsløret gradvist,
hvorved beskueren langsomt vil forstå, at der er forskel på det forventede resultat af
kommunikationen og det, som der rent faktisk bliver kommunikeret. En måde at gøre
dette på er ved at skabe kontrast imellem stilen og indholdet:
The most striking effect of the detached style is the resulting contrast between manner and
matter. [Feinberg, 1967].
Det kan gøres ved at fylde ligegyldige forhold i en forventet seriøs mening, som for
eksempel ved at beskrive en forfærdelig ulykke helt henkastet. Eller hvis man blander
oplysninger af vigtig karakter, med oplysninger med høj indifference.
This consists of mixing with a number of undesirable items one item which is generally
regarded with approval. [Feinberg, 1967]
Effekten af dette er, at det element, der adskiller sig fra resten, bliver endnu mere
tydeliggjort ved sin kontrast til den masse af elementer, det befinder sig i:
To make the incongruity clear, the satirist uses parallelism, setting up a balanced pattern
of adjectives or phrases so that the reader prepare his mind to expect a group of similar
impressions. The sudden realization that one of the impressions is not similar at all results in
a pleasant shock – and satire… [Feinberg, 1967]
Symbolik
Satirisk brug af symbolik benyttes ofte, for at opnå en repræsentation af noget velkendt,
men i en anden skikkelse. Dette gøres oftest ved at benytte overdrevne komiske, frække/
næsvise eller nedsættende sammenligninger. Symbolik kan også fremstå i analogier i
form af indirekte antydede sammenligninger, som vi så det i Georg W. Bush karikaturen
[se: Illustration 7]
|39|

|40|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Dette kan for eksempel ske ved at lade som om, at noget givent handler om dyr og
ikke om mennesker. Men ved alligevel at hentyde, at der er tale om en symbolsk
repræsentation af mennesker, sker der en form for sammenligning af dyr og mennesker,
hvor menneskene tilskrives nogle af dyrenes egenskaber [Feinberg, 1967, s. 198 – 199].
Den gamle russiske plakat fra 1900 tallet [se: Illustration 8], illustrerer godt denne
symbolik. En stor lagkage visualiserer den sociale struktur i det daværende Rusland - på
toppen troner Zaren og Zarinaen som ornamenter på en bryllupskage. For hver af de
underliggende lag bliver byrden (kagen) tungere og den sociale rang lavere.
Illustration 8: Russisk plakat
Russiske plakat fra 1900 tallet, der illustrere den sociale struktur.

Paradoks
Det sidste element som inkongruens kan benytte sig af er paradoks. paradoks er et begreb
der indeholder to modstridende principper: destruktion og konstruktion. Den satiriske
effekt opstår som følge af, at de principper modtageren har, først bliver nedbrudt for
derefter at opbygges på ny.
“…the paradoxist mischievously selects contradictory views about matters that the reader had
long assumed were settled, and the shock comes from ‘the almost simultaneous destruction
and reconstruction of received opinion’.” [Feinberg, 1967].
Igen finder vi et godt eksempel på brug af satiriske elementer i »One night in Bangkok«*,
hvor man aktivt tager del i den paradoksale situation, som spillet behandler. Som spiller
er man tvunget til prostitution for at skaffe penge til HIV-medicin. Det er altså nødvendigt
at gentage de handlinger, hvorigennem HIV-smitten spredes, og derigennem opstår den
paradoksale situation.
2.2.2 Overraskelse
En anden metode til skabelse af mening gennem Satire, er resultatet af en overraskelse.
Effekten opstår, når ens forventning om, at noget bestemt skal ske, ikke bliver indfriet.
Feinberg kommer med fire eksempler på overraskelser:
•
•
•
•
Uventet ærlighed
Uventet logik
Antiklimaks
Uventet begivenhed
Uventet ærlighed
Uventet ærlighed er et fænomen, der oftest opstår ved at visse tabuiserede forhold ikke
siges offentligt i vores kultur. Hvis dette bliver gjort alligevel, kan det virke humoristisk
samtidig med, at det særlige forhold bliver understreget. Dette vil ikke nødvendigvis
fremstå som humoristisk, men pinligt, fordi vi oftest relaterer til situationer, der
omhandler socialt upassende og ubelejlige forhold.
Uventet ærlighed kommer tydeligt til udtryk i »One night in Bangkok«*, hvor der første gang,
den prostituerede har sex med den europæiske sexturist, opstår en socialt upassende og
ubelejlig situation, der både behandler og visuelt præsenterer et tabu [se: Illustration 9].
|41|

|42|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Illustration 9: Uventet ærlighed i »One night in Bangkok«
Den prostituerede har sex med den europæiske sexturist, i »One night in Bangkok«.
Denne uventede ærlighed er ofte noget af det, som man finder humoristisk i børns
udtryksmåde. H.C. Andersen beskriver netop denne barnlige ærlighed i Kejserens Nye
Klæder [Andersen, 1837], når han lader den lille gadedreng afsløre kejserens nøgenhed
med tilråbet: ”Men han har jo ikke noget på!”
Et andet eksempel på uventet ærlighed kan udtrykkes ved at gøre brug af de menneskelige
karakteristika, som vi som ofte forsøger at skjule f.eks. grådighed, som det tydeligt kom
til udtryk i et quizprogram, hvor en kvinde havde vundet en stor sum penge, og hvor
hun på værtens spørgsmål om, hvad det første hun ville gøre med sine penge, svarede:
Count it [Feinberg, 1967].
Uventet logik
I Uventet logik opstår effekten ved, at man overraskes, idet der afviges fra de traditionelle
mønstre, som samfundet har vænnet os til at tænke i. Et eksempel på uventet logik er
titlen på Milan Kunderas roman Tilværelsen ulidelige lethed [1983] eller som Feinberg også
udtrykker det i et citat:
When a man wants to murder a tiger he calls it sport; when a tiger wants to murder him he
calls it ferocity. [Feinberg, 1967].
Antiklimaks
Antiklimaks er den skuffelse, man rammes af, når udfaldet af noget ikke stemmer overens
med det forventede resultat, dvs. når der retorisk bygges op til et højdepunkt, der så
bliver afsluttet med et ikke tilsvarende indhold.

THE ANTICLIMAX illustrates Kant’s theory of “frustrated expectation”: a build-up, interest,
tension – then such small result that excess energy has to be disposed of somewhere, and goes
into a laugh or a smile [Feinberg, 1967].
Uventet begivenhed
Den uventede begivenhed kan også kaldes dramatic irony og er et udtryk, der ikke hentyder
til drama, men til den form for ironi, der er nonverbal i modsætning til den verbale. Den
u-udtalte ironi kan være en del af en større sammenhæng, men også en form for ironi
der kan stå alene.
a state of affairs or events which is the reverse of what was expected; a result opposite to
and as if in mockery of the appropriate result. - cit. Webster’s Second Unabridged Dictionary
[Feinberg, 1967].
2.2.3 Foregivelse
Feinberg benytter termen censor-evasion, som Sigmund Freud har været ophavsmand
til, til at beskrive hvordan Satire kan omgås den indre censor, som civilisationen har
opdraget mennesket til at have [Feinberg, 1967].
Foregivelse er en måde at omgå denne censor på. I et satirisk øjemed kan dette ifølge
Feinberg komme til udtryk igennem:
•
•
•
•
Verbal ironi
Parodi
Symbolik
Satiriske allegori
Verbal ironi
Ved verbal ironi udtrykkes der oftest en holdning, hvor den intenderede mening med
udtrykket er stik modsat det udtalte.
Verbal ironi har i modsætning til sarkasme en tendens til at være uklar ved at bringe
to kontrastfyldte meninger i spil, og det er det, som gør, at ironi bliver satirisk: Når
den rigtige betydning modsiger den overfladiske betydning. Man kan sige, at ironi
camouflerer sandheden - dog uden at have til hensigt at bedrage.
Den verbale ironi hørers blandt andet i »Wifebeater«*, hvor det er i mandens krav, at den
verbale ironi fremstår og f.eks. under mandens opbyggende aggression, hvor han flere
gange siger (hvis man ikke opfylder hans krav) ”pas på”. En replik der snarer fremstår
som en trussel end en advarsel.
|43|

|44|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Parodi
Parodi refererer til en metode, der bevidst søger at latterliggøre nogle bestemte kritisable
forhold. Overordnet kan man sige, at parodi er imitation, der kan forekommer på flere
forskellige måder. Dette kan blandt andet forgå igennem low burlesque og high burlesque.
Begge stilarter imiterer stil eller indhold i et ellers seriøst litterært værk eller genre med
det formål at kritisere enten værket, genren eller emnet.
Spilfirmaet Parroty Interactive [11] har produceret en række spiltitler der parodier på
en række allerede eksisterende spil. Således har de lavet spiltitler der er parodier på
Microsoft Windows 98: »Microshaft Windblows 98« [1998], »Star Wars«: »Star Warped«
[1997] og »Myst«: »Pyst« [1996]. Sidstnævnte eksempel behandlede det pæne, flotte og
rene landskab i »Myst« [1993] på en sådan satirisk måde at landskabet i »Pyst« var fyldt
med skrald og affald og altså det modsatte af »Myst« [12].
High burlesque er kendetegnet ved, at formen og stilen er ”højere” end det, den parodierer,
mens selve indholdet er lavere. Low burlesque imiterer også en særlig stil eller værk, men
gør det ved at behandle emnet på en ny måde og med en lavere stil [Feinberg, 1967, s.
185].
Et SG som benytter parodien som udtryksform er for eksempel »Airport Security«*
[Persuasive Games, 2006]. De genstande, som er forbudte, og som spilleren skal fjerne
fra passagernes kufferter, parodierer kraftigt de genstande, som i dag er forbudte at
medbringe, når man skal ud og flyve. Igennem denne parodiering formår »Airport
Security«* kritisk at behandle de regler om håndbagage, der i dag er gældende i lufthavne
verden over.
Effekten af parodien afhænger tydeligt af, at beskueren er bekendt med det element,
der er genstand for parodien. Parodi fungerer og virker kritisk og er dermed med til at
understrege en stils påtagethed eller overdrevenhed samt det absurde eller overfladiske
i indholdet.
Parody serves as criticism by emphasizing the affectations and excesses of style, and the
superficiality and absurdity of content [Feinberg, 1967].
Symbolik og Satirisk Allegori
Foregivelsens symbolik og satirisk allegori er ikke forskellig for den som vi har beskrevet
under inkongruens og vi henviser derfor til dette afsnit. [se: afsnit 2.2.1]. Fælles for disse
to teknikker er, at man repræsentere det man gerne vil sætte fokus på, gennem andre
symboler, og dermed skaber en satirisk allegori.

2.2.4 Publikums overlegenhed
En af satirikerens vigtigste opgave er, at få modtageren til at føle sig overlegen i forhold
til det element, som er genstand for komikken. Ved at lade et offer være genstand for
nederlag og uheld, kommer publikummet (modtageren) til at føle sig hævet over offerets
status, og derigennem overlegen [Feinberg, 1967, s. 206].
Laughter is nothing else but a sudden glory arising from a sudden conception of some
eminency in ourselves, by comparison with the infirmity of others, or with our own formerly
– cit. Thomas Hobbes [Feinberg, 1967].
Publikums overlegenhed kan forekomme på grundlag af andres ulykke, hvor oplevelsen af,
at andre udsættes for smerte eller nederlag, eller igennem afsløring af deres eventuelle
uvidenhed eller sociale utilstrækkelighed, kan medføre en følelse af overlegenhed. Vold,
pinsler og nederlag involverer den påførte et tab af værdighed, og det finder sted i et
humoristisk øjemed i satiren [Feinberg, 1967, s. 209-212].
Et andet element i satiren er afsløringen, herunder den ufrivillige selv-afsløring. Behaget
for iagttageren fremkommer her gennem oplevelsen af en afsløring af andre. Ved at
minde beskueren om sine egne fejl og mangler, kan det bidrage til hans glæde at vise,
at andre besidder, selv samme fejl og mangler i endnu højere grad [Feinberg, 1967, s.
212-213].
En anden måde at finde glæde og morskab på er ved at blive eksponeret for andres
afvigelser i forhold til en konventionel opførsel. Igen er det følelsen af overlegenhed,
som er grunden til, at vi morer os over andre menneskers afvigelser fra det, vi finder,
er korrekt adfærd. Det kan for eksempel være relateret til deres påklædning, spisevaner
eller talemåde. Overdrivelser eller forvrængning af disse afvigende elementer ses derfor
ofte som et satirisk element [Feinberg, 1967, s.215].
»Mujaffa Spillet«* er et godt eksempel på dette, idet Mujaffa optræder som en
kraftig karikeret version af de mange fordomme, der hersker omkring unge danske
indvandrerdrenge [se: Illustration 10]. Dette ses både i måden, Mujaffa taler og klæder
sig på, og i de interaktions muligheder, der er til rådighed for spilleren: hilse på sin
fætter, score danske piger og samle guldkæder (point).
|45|

|46|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Illustration 10: »Mujaffa Spillet«
Mujaffa foran sin Bimmer
Opnåelse af overlegenhed kan også forekomme ved at gøre brug af direkte og aggressive
fornærmelser og forhånelser af offeret [Feinberg, 1967]. Denne fornærmelse appellerer
enten til modtagerens overlegenhed eller til hans indre censor-evasion [se: afsnit 2.2.3].
…we obtain the pleasure of our enemy’s degradation by scorning and ridiculing him in the
presence of a third person, an inactive spectator who laughs [Feinberg, 1967].
En vigtig observation er her pointen i, at vi som modtagere af satiren, finder stor glæde
og fornøjelse i, bl.a. at opleve andres smerte og nederlag. Som Garneau, også er inde på,
er denne trang til overlegenhed tillige et centralt element i spilsituationer.
Competition has been, since the beginning of time, one of the primary motivators of mankind.
The need to show one’s superiority over another has always been a part of human nature. It is
no wonder then that we find it so omnipresent in videogames… [Garneau, 2001].
På baggrund af denne forenelighed, mellem publikums overlegenhed og spilmediet, finder
vi at Satire er en oplagt formidling, at benytte igennem spilmediet.

2.3 Opsummering
Denne gennemgang af satirens teknikker giver os mulighed for at opsummere, hvordan
teknikkerne fungerer og derigennem vurdere, hvilke elementer og mekanismer, der vil
komme bedst til udtryk i et spil.
Hvorvidt et satirisk SG benytter sig af én eller flere teknikker, kan variere fra spil til spil.
Fællesnævneren for de spil er, at de alle benytter Satire til at formidle deres budskab eller
holdning.
Tabel 2 opsummerer og illustrerer de spil, tilhørende matrixens kvadrant 04 samt hvilke
satiriske teknikker de gør brug af.
INKONGRUENS
06 07 08 09 14 18 22 23 21
Overdrivelse x x x x x x
Underdrivelse
Kontrast x x
Symbolik x x x x x x
Paradoks x
OVERRASKELSE
Uventet Ærlighed x x x x x x
Uventet Logik
Antiklimaks x
Uventet Begivenhed
FORGIVELSE
Verbal ironi x x x x
Parodi x x x x x x
Satirisk allegori
Publikums overlegenhed x x x x x x x x x
Offerrolle x x x x
Tabel 2: Satireteknikker brugt i kvadrant 04
Følgende numre referer til følgende spiltitler: (06) »One night in Bangkok«, (07) »September 12th«, (08) »Mujaffa Spillet«, (09)
»Airport Security«, (14) »Oil God«, (18) »Xtreme Xmas Shopping«, (22) »Bacteria salad«, (23) »Wifebeater«, (21) »Border
Patrol«.
|47|

|48|
Sektion 02
Satirisk Formidling
Vi mener, at ovenstående empiri og eksempler på brug af satirens teknikker har vist,
at teknikkerne både kan og bliver brugt i computerspil til at konstruere et satirisk
meningsindhold. Satire er altså ikke kun en formidlingsmetode som bliver brugt i de
andre medier.
Spørgsmålene er således: Hvilke af disse teknikker virker bedst til udvikling af SG?
Bør man benytte specifikke teknikker til fremhævelse af specifikke problemområder?
Og slutteligt, kan spilmediet tilføje noget til den satiriske udtryksform, som de analoge
medier ikke formår?
2.4 Satire & Agency
Ud fra denne gennemgang synes Feinbergs teknikker applikerbare til computermediet.
De kan alle, i større og mindre grad, implementeres i computerspilsdesign. Dog mener
vi, at den interaktivitet der er tilstede i et computerspil, er en faktor som Feinberg
(naturligvis) ikke har taget med i sin redegørelse af Satire.
Spillerens mulighed for at handle og ændre i spilforløbet, ”at skabe sin egen historie”, er
en unik egenskab for spil, der adskiller spil fra de klassiske fremstillingsformer i Satiren.
Men hvad betyder denne ”handlefrihed” i relation til Satire?
Janet Murray bruger betegnelsen Agency der defineres ved:
Agency is the satisfying power to take meaningful action and see the results of our decisions
and choices [Murray, 1998].
Dermed ikke sagt, at der ikke ”handles” i andre fortælleformer, men en understregning
af, at computermediet faciliterer spilleren som værende den styrende enhed.
Denne feature gør det muligt, at man som modtager af Satire i et computerspil på
én og samme gang både kan opleve og være genstand for satiren. Hvilket bl.a. ses i
»Mujaffa Spillet«* og »One night in Bangkok«*, hvor man er henholdsvis spiller, ung
andengenerations indvandrer og thailandsk gadeprostitueret.
Her er det interessant at overveje, om ikke Agency giver mulighed for at forstærke
følelsen af det Feinberg kalder publikums overlegenhed, fordi man ikke bare betragter,
men ligefrem bliver sat i offerets sted. Dermed sker spillerens fortolkning ikke blot ud
fra det, man kan observere offeret sige og gøre. Man får reelt muligheden for at handle
igennem den person, der er genstand for satiren.

At spilproducenterne er bevidste omkring værdien i Agency er klart, men det er ikke altid,
at den bruges til at fremme gameplayet. Faktisk ses eksempler, hvor man benytter denne
faktor ”imod” spilleren, f.eks. i »September 12th«*, hvor det netop er den handlefrihed,
vi normalt kender fra computerspillet, der bliver os berøvet, idet spilleren kun har to
interaktionsvalg: at skyde og dermed skabe flere terrorister eller passivt at se til. Skønt
denne frihedsberøvelse kan virke irriterende for spilleren, er den afgørende for, at spillets
pointe fremstår helt klart.
Efter denne gennemgang af satiriske formidlings mekanismer er vi blevet mere
opmærksomme på den brede vifte af satiriske teknikker, som er tilgængelige, samt
hvordan de kan benyttes i spilsammenhæng. Denne viden om satirisk formidling vil vi
benytte til vores videre udvikling af et SG.
Et andet aspekt i denne udvikling er selve udarbejdelsen af et spilkoncept – spillets
tema. Vi vil derfor i det følgende kigge på de kreative processor, som er involveret i
spiludvikling, samt forsøge optimere disse i en model der specifikt omhandler SG.
|49|

sektion
03
kreativitet
...i daglig tale en løs betegnelse for menneskets
evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil
uset.
side 51 - 74

3.0 Kreativitet
Den følgende sektion skal fungere som bindeled mellem vores teori og praksis. Vi vil
undersøge og nå frem til en forståelse af begrebet Kreativitet ved konkret at se på, hvordan
vores analyserede parametre kan bruges i en konceptudvikling. Denne forståelse skal
hjælpe os i arbejdet med at udvælge de elementer, der med fordel bør være til stede i en
konceptudvikling af et SG.
Kreativitet bliver i Gyldendals, Den Store Danske Encyklopædi defineret som:
..... i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende,
hidtil uset [Lund & Brandt, 2002]
Med udgangspunkt i Idéudvikling med kreativ innovation af Henning Sejer Jakobsen og
Simon Olling Rebsdorf, vil vi forsøge at nærme os en brugbar forståelse af Kreativitet og
derigennem sikre en fornuftig udvælgelse af nødvendige elementer til konceptudvikling
af mindre SG produktioner.
De helt grundlæggende spørgsmål er:
• Hvordan kan vi forstå Kreativitet som et begreb, således at det kan
operationaliseres i relation til udviklingen af et SG
• Hvilke aspekter påvirker vores kreative proces?
Vi ønsker med dette speciale at designe et Serious Game med et Lille MR og bruge vores
empiri omhandlende satire som FM. Med besvarelse af de ovenstående spørgsmål, vil vi
benytte vores kreativitet og derigennem påbegynde udarbejdelsen af en udviklingsmodel
til SG.
Modellen vil blive baseret på både teori og praktiske med konceptudviklingen af mindre
spilproduktioner, og vi ønsker gennem modellen at give et bud på, hvorledes en konkret
SG konceptudviklingsproces skal gribes an, og hvordan man kan sørge for, at spillet kan
facilitere andet end blot underholdning.
Den opstillede model vil blive argumenteret og eksemplificeret gennem vores konkrete
proces i udviklingsarbejdet af »CoolFool«.
|53|

|54|
Sektion 03
Kreativitet
3.1 Hvordan kan vi forstå Kreativitet
Jakobsen og Rebsdorf har foreslået en række forståelser af Kreativitet, der kort opsummerer,
hvordan mennesket gennem tiderne har defineret Kreativitet. Disse forståelser af kreativitet
som begreb har løbende udviklet sig og afspejler tidens menneskeforståelse.
Denne tidsfaktor vil vi ikke drage ind i vores forståelse af begrebet. Vi vil heller
ikke argumentere for hvilken af indfaldsvinklerne, der er mest korrekt. Alle har sin
berettigelse og afhænger især af forståelsen af Kreativitet, samt hvor aktivt man tager del
i den kreative proces. Vores mål er at identificere de elementer fra de fem forståelser, vi
kan bruge til at konceptudvikle et satirisk SG.
De fem forskellige indfaldsvinker til forståelsen af Kreativitet er:
1. Den mystiske
2. Den psyko-dynamiske
3. Den social-psykologiske
4. Den kognitive
5. Den sammenflydende
3.1.1 Den mystiske indfaldsvinkel
Den mystiske indfaldsvinkel forklarer Kreativitet som noget der kommer til os ovenfra, og
ikke noget vi selv er med til at skabe. Gennem guder og dæmoner bliver mennesket i
stand til at skabe nyt og få nye idéer, ingen har tænkt før.
Det helt essentielle i denne forståelse er, at Kreativitet er guddommelig og ikke
menneskeskabt. Umiddelbart synes denne forklaring gammeldags og samtidig religiøs,
men den samme ”mystiske uforklarlighed” findes og bruges ofte i dag, blot beskrevet
med andre ord. Intuition, mavefornemmelse og ”det kom bare til mig” er beskrivelser,
der gør kreativitet til en mystisk forekomst. Desuden bruger vi stadig udtrykket ”den
sjette sans” om dén sans, der fanger/skaber en uforklarlig fornemmelse. Det centrale er,
at en idé er noget, der kommer til en, ikke noget man selv skaber [Jakobsen & Rebsdorf,
2003].
3.1.2 Den psyko-dynamiske indfaldsvinkel
Der findes også forsøg på at trække det guddommelige og uforklarlige ned på jorden
og forstå kreativitet anderledes. Denne indfaldsvinkel flytter det ”uforklarlige” ind i
mennesket og (u-)bevidstheden, og skaber dermed en ny forståelse af begrebet. Den psykodynamiske
indfaldsvinkel tager udgangspunkt i psykologi og Freuds tanker omkring det
ubevidste og bevidste i menneskets natur og skaber således en ny forståelse af kreativitet
ved at flytte det ”uforklarlige” ind i mennesket [Jakobsen & Rebsdorf, 2003, 43].

De primære tankeprocesser opstår på vores ubevidste plan (id’et), der er styret af lyster
og drifter, og indeholder blandt andet det ufornuftige, u-logiske, fornemmelser og
intuition. Derimod opstår de sekundære tankeprocesser på vores bevidste plan (super
ego og ego), hvor det er menneskets logik, kultur, regler, rationale og fornuft, der
påvirker vores måde at tænke på - illustreret i Figur 3.
Over jeg - (Superego)
Jeg - (Ego)
Sekundære tankeprocesser
Sekundære tankeprocesser
Det - (Id) Primære tankeprocesser
Figur 3: Menneskets tre instanser
Freuds inddeling af menneskets psyke i tre instanser: Over jeg, Jeg, Det.
Ved hjælp af følgende model opdelte Freud menneskets psyke i tre instanser [13].
• Superego: der er personens censurinstans, og som indeholder samvittighed,
moral og ideal jeg (hvordan jeg bør være).
• Ego: som er psykens realitetsskabende instans, og som indeholder sekundær
procestænkning samt de ubevidst virkende forsvarsmekanismer (f.eks.
evnen til at fortrænge materiale, som Jeg’et ikke kan eller vil identificere sig
med).
• Id: som indeholder det ubevidste, drifterne, lystprincippet og primær
procestænkning.
Kreativitet opstår i zonen mellem det bevidste og ubevidste. Denne zone eller
tilstand kan opstå, når vi drømmer - eller på anden måde er svækket i vores logik
og rationale, eksempelvis ved brug af vores fantasi. Detter er blevet brugt kreativt i
forskellige sammenhænge, hvor drømme og drømmetydning har været kilde til megen
inspiration.
|55|

|56|
Sektion 03
Kreativitet
3.1.3 Den Social-psykologiske indfaldsvinkel
Mennesket som individ er i centrum i den social-psykologiske indfaldsvinkel. Individet har
et behov for at være kreativ og en drivkraft, der er baseret på tre elementer: motivation,
person og miljø. Det som træder i karakter i denne indfaldsvinkel er, at individet bliver
påvirket af sit miljø og bruger miljøet omkring sig.
Der er således to typer af motivation: en ydre og en indre. Den ydre motivationsfaktor
består i det omkringliggende miljøs holdning og påvirkning af individet, hvordan
individet bliver betragtet og bruger sine omgivelser har stor vægtning i denne
indfaldsvinkel. Den indre motivationsfaktor er centreret omkring individets udvikling
og person. I den kreative proces skal individet udvikle sig og stimuleres for at kunne
blive ved med at være kreativ og for at holde sig motiveret.
Miljø elementet danner rammerne for motivations- og personelementet med plads til
rollemodeller (og det at agere i rollerne), konkurrence og eventuelt tværfagligt arbejde.
Omgivelser og stemning i kreative processer kan have betydning for udfaldet af processen
og for, hvordan de implicerede reagerer og interagerer. Når dette er sagt, er det altså en
erkendelse af vigtigheden af impulser udefra, og hvordan disse kan have indflydelse på
en kreativ proces.
At miljøet omkring mennesket afgiver impulser, der præger det ubevidste og danner
basis for vores valg og måde at agere på, er et tema i denne indfaldsvinkel. Et tema der
får meget større fokus i den næste indfaldsvinkel, der tager udgangspunkt i kognition
– her tolket som menneskets tænkning.
3.1.4 Den kognitive indfaldsvinkel
Den kognitive indfaldsvinkel sætter fokus på psykologien i forståelsen af Kreativitet ligesom
den psyko-dynamiske indfaldsvinkel. Her er det ikke direkte personen der er i centrum, men
den kognition og de tankeprocesser, der ligger bag kreativiteten.
Et meget centralt tema er, hvordan vi som mennesker opfatter og navigerer, når vi
kommunikerer i hverdagslivet, tilegner os ny viden og indsigt. Omdrejningspunktet,
såvel som de mentale processer som sansning, tænkning, begrebsdannelse, perception,
symbol- og tegnbrug og menneskets erkendelse af omverdenen, er vigtige emner for at
kunne forstå den kognitive indfaldsvinkel til begrebet Kreativitet [Jakobsen, Rebsdorf:
2003, s. 47]. De mentale processer, eller tankeprocesser, er også blevet beskrevet som
tankemønstre af blandt andet Edward De Bono, der beskriver menneskets forstand som
mønsterdannende [De Bono, 1989, s.70].

For at sætte skub i kreativiteten må man bryde rammerne for mønsterdannende tænkning,
da mønsterdannelse ikke medfører Kreativitet, men tværtimod ikke-kreativitet [Jakobsen
& Rebsdorf, 2003, s. 50]. De Bono har udviklet flere forskellige øvelser og værktøjer til at
bryde disse rammer. Han er især kendt for sin teori omkring de seks tænkehatte [se: afsnit
3.4], hvor man påtager sig predefinerede roller for at kunne betragte sit problemområde
med nye vinkler og eventuelt opdage nye og uventede sider af det. Mønsterbruddet
opstår når man gør sig ansvarlig for at tage en positiv, negativ, udfordrende etc. tænkehat
på. Derved bryder man med sine vanlige tankemønstre og giver plads til, at Kreativiteten
kan opstå.
Denne opfordring til mønsterbrydning lukker op for nogle metoder og øvelser, der
arbejder lidt mere praktisk med kreativiteten end de forrige indfaldsvinkler, uden dog
at forkaste disse forståelser. For at opnå det irrationelle input som den psyko-dynamiske
indfaldsvinkel benytter sig af, må man gå lidt mere praktisk til værks og fremtvinge den
manglende logik ved at provokere sine tankemønstre. Det kan gøres praktisk gennem
øvelser med idékort, der kan fremprovokere en sætning med kontekst ud af en række
tilfældige ord.
3.1.5 Den sammenflydende indfaldsvinkel
Den sammenflydende indfaldsvinkel synes at have samme praktiske tilgang til Kreativitet
ved også at indeholde elementer, som kan relateres til de foregående begrebsforståelser.
Samtidig indeholder den nye måder til at forstå og praktisk beskæftige sig med begrebet
Kreativitet. For at Kreativitet kan opstå er det vigtigt, at følgende elementer er til stede:
intellektuelle evner, viden indenfor et område, tænkestil, personlige egenskaber,
motivations- og miljøfaktor.
Den sammenflydende indfaldsvinkel indebærer altså forskellige elementer, som man bør
tage hensyn til ved en kreativ idéudvikling. Dette gør denne indfaldsvinkel til lidt af
en hybrid, der samtidig fremhæver en vigtig (og ny) faktor: intellektuelle evner og
viden. Som eksempel på brug af denne indfaldsvinkel vil vi nævne praktisk brug af
diverse udviklingsmodeller eller gruppearbejder, hvor der i begge oftest fremtræder en
strukturering af idéudviklingen fra start til slut, som består af intellektuelle evner, viden,
tænkestil, personlige egenskaber, motivations- og miljøfaktor.
Opsummerende har den sammenflydende indfaldsvinkel stærke elementer fra den kognitive
indfaldsvinkel, i form af tænkestil, viden og mønstertænkning, samt sammenfaldende
ligheder med den social-psykologiske indfaldsvinkel i form af motivation og miljø. [Jakobsen
& Rebsdorf, 2003, s. 49]
|57|

|58|
Sektion 03
Kreativitet
3.2 Perspektivering af de fem indfaldsvinkler
Ved at perspektivere de fem ovenstående indfaldsvinkler til forståelse af Kreativitet kan
vi se nogle ligheder samt en udvikling i forståelsen af Kreativitet.
Vi mener, at den mystiske indfaldsvinkel og psyko-dynamiskse indfaldsvinkel forstår Kreativitet
gennem nogle lidt ”uforklarlige” årsager. Den mystiske tilgang søger ikke at udtrykke
nogen direkte årsag eller forståelse i form af mere håndgribelige termer. Forståelsen
tilskrives tidens opfattelse af Kreativitet, der blandt andet var stærkt præget af religiøsitet
og mystik.
Ved at kalde religiøsitet for en ”uforklarlig” årsag fornægter vi ikke den styrke og
inspiration som kan følge med. Men det at afvente eller aktivt søge at modtage den
guddommelige inspiration, mens man beskæftiger sig med noget religiøst/mystisk, ser
en film, lytter til musik, maler et billede eller skriver poesi, er ikke unikt for forståelsen af
Kreativitet, og gør ikke denne forståelse til særlig mystisk eller guddommelig. Ligheden
ligger i, hvordan man forener det kendte og ukendte - hvordan man opsøger inspiration
og giver en forklaring på inspirationen.
Vi finder det appellerende, at man i den psyko-dynamiske indfaldsvinkels forståelse søger
forklaringen i forsøget på at afdække det ukendte og komme nærmere begrebet. At
segmentere menneskets tankeprocesser og beskrive dem bl.a. som ’fornemmelser,
intuition og manglende logik samt ’kultur, rationale og fornuft’, synes vi er et brugbart
og håndgribeligt værktøj.
Man bibeholder dog stadig det uforklarlige, da primær tankeprocesserne er forbeholdt
det ubevidste (og uforklarlige) plan. Kreativiteten opstår i gråzonen mellem det bevidste
og ubevidste, og man kan med fordel bruge denne gråzone til Kreativitet (som måske
senere udvikler sig til mentale processer og mønsterbrud i den kognitive indfaldsvinkel).
Det ukendte er nu rykket ind i mennesket og i dets tanker og underbevidsthed.
Derimod bliver fokus rettet to steder hen i den social-psykologiske indfaldsvinkel: på
individet og de tankeprocesser, der ligger bag en bekræftelse af omverdenen. Måske
læner denne indfaldsvinkel sig mere op af en forklaring på, hvorfor mennesket er
kreativt, end hvordan mennesket er kreativt. Og minder derved om det modsatte af, den
amerikanske psykolog Maslows behovspyramide, der mere fokuserer på selvrealisering
end basale behov. Man kunne måske ønske en lidt mere konkret tilnærmelse til Kreativitet
som værktøj, frem for Kreativitet som middel til at opnå mål som selvrealisering og
økonomisk gevinst.

Det vi kan medtage fra denne indfaldsvinkel er omverdenens rolle og dennes påvirkning
af individets tankeprocesser. Det før ukendte er nu blevet håndgribeligt i form af impulser
fra det miljø, som ligger udenom individet.
Både den kognitive indfaldsvinkel og den sammenflydende indfaldsvinkel har større fokus på
tankeprocesser og mønsterbrud. De anerkender, at mennesket vælger ud fra indlærte
tankemønstre.
Vi synes, der er elementer i den kognitive forståelse af Kreativitet, der gør de mentale
processer endnu mere håndgribelige – og mindre ukendte. Det er elementer som
begrebsdannelse, logik, associationer, færdigheder i problemdefinering, perception etc.
Med dette in mente finder vi, at vi med fordel kan bruge den kognitive indfaldsvinkels
forståelse af Kreativitet, fordi den sætter ord på, hvordan vi praktisk kan provokere vores
tankemønstre og bruge dette i en kreativ konceptudvikling.
Derudover mener vi, at videnselementet fra den sammenflydende indfaldsvinkel giver god
mening, når man skal konceptudvikle; eller som Jakobsen og Rebsdorf også formulerer
det:
personer med mere viden genererer flere idéer end personer med mindre viden [Jakobsen &
Rebsdorf, 2003].
Til vores forståelse af Kreativitet og hvilke elementer, der bør være til stede i en kreativ
konceptudvikling af et SG, vil vi i det videre arbejde, benytte følgende forståelse af
Kreativitet og derigennem operationalisere begrebet i en kreativ proces.
Kreativitet:
Vi kan med fordel arbejde kreativt gennem praktiske øvelser, for at mønsterbryde
indlejrede tankemønstre ved hjælp af provokation af disse. Og anser derfor den
kognitive indfaldsvinkel som et godt værktøj til konceptudvikling.
3.3 Konceptuelle rum
Et begreb som både Jakobsen, Rebsdorf og Professor Margaret A. Boden bruger, er
Conceptual Space eller det konceptuelle rum. Vi finder dette begreb interessant og
brugbart i vores konceptudvikling, fordi begrebet opstiller nogle konkrete rammer for
kreativiteten. På den måde bliver det konceptuelle rum til en metafor for et område, hvor
der er tilknyttet interne og eksterne konventioner. Endvidere er det interessant, at det
kreative arbejde, med et konceptuelt rum, bliver mere håndgribeligt og giver anledning
til overvejelser og spørgsmål.
|59|

|60|
Sektion 03
Kreativitet
Det konceptuelle rum er et metaforisk rum, hvor vi beskæftiger os med et givent domæne,
f.eks. det at spille skak, skrive poesi eller konceptudvikle et computerspil. Inden for
hvert domæne følger vi visse konventioner. I skak må løberen kun rykke skråt, i poesien
følger vi grammatikken for det skrevne sprog, og i computerspillet interagerer vi med
spillet på dets opstillede præmisser. Alle de indlærte konventioner giver mening for os
og gør, at vi kan udtrykke os og skabe forståelse indenfor et givent domæne.
Ved konceptrum forstår man det område, som afgrænser de mentale processer, dvs. det
åndelige område som tankerne befinder sig indenfor med hensyn til et givent emne [Jakobsen
& Rebsdorf, 2003]
The limits, contours, pathways, and structure of a conceptual space can be mapped by mental
representations of it. Such mental maps can be used (not necessarily consciously) to explore
- and to change – the spaces concerned. [Boden, 1994]
I et konceptuelt rum er der altså indlejret regler, konventioner, mentale processer eller
”mental maps”, som Boden udtrykker det. Det konceptuelle rum er konstrueret af mentale
mønstre for, hvad der er muligt, og hvad der kan lade sig gøre indenfor et givent domæne.
Således giver det god mening, at to skakspillere ved, hvordan reglerne er og er enige om
rammerne for, hvordan spillet skal forløbe. Dertil hører, at der ikke kun er konventioner
og mentale mønstre baseret på regler og form. Eksterne regler for opførelse og måder at
gebærde sig på hører også til i konceptrummet. Eksempelvis sidder skakspillerne ned
bag deres egne brikker og ikke med modstanderens brikker foran sig. Ligeledes hører
det sig også til, at man klæder sig pænt på, hvis man skal i operaen, at man hvisker på
et museum etc.
Ved at kombinere, negligere eller helt se bort fra regler og konventioner i det konceptuelle
rum, kan man forsøge at bryde tankemønstrene og skabe en kreativ idé. Når man
eksperimenterer med tankemønstrene i det Konceptuelle rum, har man mulighed for
at udforske og transformere rummet. Eller som Boden udtrykker det: Exploring and
Transforming Conceptual Spaces. Disse to begreber indeholder en gradbøjning af, hvor
kreativt man agerer i det Konceptuelle rum, hvor man henholdsvis kan udforske (Exploring)
og transformere (Transforming) rummet [Boden, 2003, s. 79].
Ved den ’mindre’ kreative idé vil udforskning af det konceptuelle rum bære præg af,
at domænets konventioner kun bliver udforsket og eksperimenteret med i mindre
målestok. Man tweaker, drejer og kombinerer konventionerne, så der opstå nye vinkler
og kreative idéer inden for domænet. Et eksempel kan være udvikling af mobiltelefonens
beskedfunktion fra tekstbesked (sms) til også at kunne indeholde grafik. Mobiltelefonen
som domæne bliver ikke ændret (transformeret), men en af dens funktioner bliver

udvidet (udforsket). Derimod er det en transformering af domænet, når man tillægger
mobiltelefonen en ny funktion, så som kamera eller MP3-afspiller.
Vi ser det konceptuelle rum som værende rammen for en kreativ konceptudvikling, hvor
rummet dannes af vores tankemønstre, som nævnt i den kognitive indfaldsvinkel [se:
afsnit 3.1.4]. Vi ønsker at benytte det konceptuelle rum til praktisk at lave øvelser, der kan
provokere vores tankemønstre.
3.4 Tankemønstre – organisering af viden
Vi har nu fået et overblik over forskellige tilgange til forståelsen af Kreativitet. Derudover
fundet frem til elementer fra Jakobsen og Rebdorf’s fem forskellige indfaldsvinkler til
Kreativitet, som vi kan drage nytte af i vores konceptudvikling.
Det at vi mennesker bruger særlige tankemønstre til Kreativitet, er et element fra den
kognitive indfaldsvinkel, som vi med fordel kan kombinere med det konceptuelle rum.
Menneskets kollektive forstand er mønsterdannende [De Bono, 1989]
Ifølge De Bono beskrives menneskets forstand som værende mønsterdannende. Disse
mønstre dannes og udvikles gennem hele vort liv – bevidst som ubevidst - af erfaringer,
oplevelser, sanser, indtryk. Tankemønstrene hjælper os til at navigere, træffe beslutninger
og forstå de situationer, som vi måtte komme i, og hvordan vi skal/kan håndtere dem.
På samme måde har vi tankemønstre, der knytter sig til det, røde, gule og grønne lys i
et trafikkryds.
Når vi som mennesker skal søge ny viden, har vi en tendens til at benytte de samme
mønstre. Således har vi en fornemmelse af, hvordan vi opsøger viden, når vi står overfor
et nyt problemfelt. Denne viden indlejrer vi i mentale rammer og regler for senere at
kunne bruge den. Vi har som mennesker indlejret tankemønstre, der både kan skrives
ned og udtales og også mønstre, der ikke kan sættes ord på, og som vi ikke tænker
over.
Via tankemønstre knytter vi således viden og værdier sammen, når vi kommunikerer
og agerer i hverdagen for at kunne forstå hinanden. Et eksempel på dette kan være
udtrykket ”en ulv i fåreklæder”. Implicit i dette ordsprog er der to symboler med hver
deres værdier; ulven og fåreklæder. Ulven som den glubske og farlige karakter, som
f.eks. Fenrisulven i den nordiske mytologi eller ulven i Grimms eventyr Den lille Rødhætte
[1868]. Fåreklæder som reference til det uskyldige, fromme og rene lam. Symbolet på
renhed kan man finde i Johannes Åbenbaringen i beskrivelsen af Jesus som et Guds lam.
Gennem brug af tankemønstre og viden, skaber ordsproget en forståelse af noget farligt,
forklædt som fredeligt og fromt.
|61|

|62|
Sektion 03
Kreativitet
Når vi alene benytter os af tankemønstrene, er der lang vej til kreativiteten. Men ved
at eksperimentere, udforske eller forsøge at provokere mønstrene kan vi nå frem til en
kreativ problemløsning.
Et væsentligt element i forståelsen af kreativitet er hele opfattelsen af mennesket som værende
mønsterdannende og deraf ikke-kreativ (De Bono). Dette er efterhånden en grundsætning, der
er beskrevet, tolket, understøttet og udbygget af et utal af forskere, og er egentlig grundlaget
for alle systematiske kreative værktøjer [Jakobsen & Rebsdorph, 2003].
Ideen ved mønsterbrud er altså at bryde og udfordre vores vante måder at tænke på.
Gennem praktiske øvelser vil vi tilstræbe en mønsterbrydning og forsøge at benytte
det konceptuelle rum som begreb og redskab i denne mønsterbrydning. Rummet gør
mønsterbrydningen mere metaforisk visuel for, hvordan vi kan agere i og udforske eller
transformere rummet.
Redskaber til at provokere vores tankemønster og skabe mønsterbrud, som vi har
benyttet os af, er PO [De Bono, 1989] og seks tænkehatte [De Bono, 2000]. Dette har vi
gjort gennem praktiske øvelser og erfaringer som beskrevet i Tabel 3, praktiske eksempler
[se: Tabel 3].
PO teknikken går kort fortalt ud på at provokere idéer frem ved ulogiske eller overdrevne
udsagn [Christensen & Fischer, 2000, s. 82].
En øvelse med idékort [se: Bilag 6] var med til at provokere vores vanlige mønstre. Efter
nedskrivning af en række ord og fraser på kort udtog vi fem tilfældige kort uden at kende
til, hvad der stod på dem. Herefter forsøgte vi at kombinere dem, så de gav mening.
Nogle kombinationer var oplagte, mens andre til at starte med fremstod ulogiske. Den
manglende logik provokerede vores mønstre og gav os materiale til konceptudvikling.
De Bonos’ teori omkring de seks tænkehatte hjalp os både med at provokere og adskille
vores forskellige tankemåder fra hinanden. Hattene har særlige egenskaber. Når man
påtager sig en af hattene, ligger øvelsen i kun at tænke med den pågældende hats
egenskaber. De forskellige egenskaber for de seks tænkehatte er:
• Hvid hat (association: farven på et blankt stykke papir). Information og
fakta. Vigtige spørgsmål er her ”hvad er den nødvendige information”.
• Rød hat (association: varme og ild). Intuition og følelser. Med den røde hat
er det unødvendigt at argumentere og fagligt begrunde sine følelser.
Gul hat
• (association: sol og optimisme). Positive input. Målrettet indsats for
at se muligheder, værdier og fordele.

• Sort hat (association: fare og forsigtighed). Negative input ved fokus på
risiko og fare.
• Grøn hat (association: vækst, energi og liv). Idégenerering, nye alternativer
og provokationer, der kan fremme den kreative proces, og som kan puste
nyt liv og mere energi til processen.
• Blå hat (association: disponering, overblik og planlægning). Essensen i denne
rolle er organiseringen af selve processen. Hvad skal der tænkes over? Hvad
er næste skridt og hvornår skal det tages?
En tænkehat kan også associeres med en rolle eller identitet, som man påtager sig,
hvorefter man let kan foretage rolleskift efter situation og behov [Christensen & Fischer,
2000, s. 82]. Øvelsen hjalp os med at strukturere vores tænkning på en sådan måde, at vi
tænkte positivt (gul hat) uden samtidig at skyde idéer og input ned. Den sorte hat brugte
vi senere i øvelsen.
Strukturering af tanker og viden i mønstre er et vigtigt og godt redskab til at forstå
problemområdet. Senere er et brud af disse mønstre et godt redskab i en kreativ proces.
Men bør der være særlige forhold til stede, før man kan tale om behovet og nødvendigheden
af kreativitet? Og hvis ja, hvilke? For at svare på dette har vi set på, hvilke forhold den
amerikanske psykolog, Howard Gardner mener, der bør være til stede, før man taler om
kreativ problemløsning.
Når vi gør os tanker om, hvad Kreativitet er, indebærer det også, hvilken tilgang individet
har til den kreative proces, og hvordan arbejdet udføres; eksempelvis at være åben for
mønsterbrud, kunne søge indsigt og navigere i det konceptuelle rum. Derudover finder vi
Gardner’s tanker omkring det kreative individ relevante; han har blandt andet defineret
det kreative individ, som en person der løser problemer, skaber produkter eller stiller
nye (kritiske) spørgsmål inden for et givent domæne samtidig med, at nedenstående tre
forhold bør være til stede i en kreativ proces:
1. I focus on problem solving, problem finding, and the creation of products,
such as scientific theories, works of art, or the building of institutions.
2. I emphasize that all creative work occurs in one or more domains. Individuals
are not creative (or non-creative) in general; they are creative in particular
domains of accomplishment, and require the achievement of expertise in
these domains before they can execute significant creative work.
|63|

|64|
Sektion 03
Kreativitet
3. No person, act or product is creative or non-creative in itself. Judgements of
creativity are inherently communal, relying heavily on individuals’ expert
within a domain.
Gardners’ tre forhold bekræfter, at der først og fremmest bør være et problemfelt samt en
problemløsning til stede i en kreativ proces. Derudover nævner han også vigtigheden af
kendskab, viden og forståelse for det givne domæne. Gardners’ andet forhold fortæller os
også, at der børe være en form for ekspertise indenfor ét eller flere områder ved kreativt
arbejde, hvilket vi tolker som værende et behov for viden og indsigt. Det tredje forhold
berører bedømmelsen af kreativiteten. Noget vi tolker som en kvalitetsbedømmelse af
kreativiteten, og om der overhovedet er tale om kreativitet [Boden, 1994, s. 145].
Med udgangspunkt i Jakobsen og Rebsdorf’s fem indfaldsvinker til forståelsen af
Kreativitet, i teorier omhandlende det konceptuelle rum, i Gardners tre opstillede forhold,
samt i Edward De Bono’s praktiske redskaber til mønsterbrud, er vi nået frem til tre
elementer, som vi har brug for til konceptudvikling.
Konceptudviklingens tre elementer:
Konceptrum, viden og mønsterbrud.
For at være kreativ indenfor et domæne, må man være i besiddelse af viden indenfor
problemfeltet, som både Boden, Jakobsen, Rebsdorft og Gardner påpeger. Derudover
betragter vi de to første forhold, som Gardner opstiller, som værende mere eller mindre
uundværlige, når vi skal benytte Kreativitet. Det er essentielt, at der enten er tale om:
problemsøgning, problemløsning, skabelse af produkt, udforskning af videnskabelige
teorier eller skabelse af kunst - og at dette bør ske på grundlag af viden og indsigt i ét
eller flere af problemfelterne.
Både Gardner, Boden og den sammenflydende indfaldsvinkel påpeger, at viden er et vigtigt
element, når vi skal arbejde kreativt. Denne viden kan blandt andet afføde idéer og
impulser, der kan bryde med vores tankemønstre.

3.5 Udviklingsmodel
For en visualisering af vores proces samt en bedre forståelse og praktisk tilgang
til begrebet Kreativitet, har vi opstillet den følgende model [se: Figur 4]. Modellen er
baseret på vores teoretiske forståelse af Kreativitet samt konceptudvikling og indeholder
fem udviklingsfaser, der illustrerer de elementer, som vi finder essentielle i en kreativ
konceptudvikling.
Målet med modellen har været at opstille en sammenhængende og kreativ metode til
udvikling af mindre SG koncepter. Metoden er opstillet med udgangspunkt i den kreative
konceptudviklingsproces og konkrete erfaringer, som vi har høstet fra konceptudvikling
af SG i praksis bl.a. »Wifebeater«* spillet.
I det følgende afsnit vil vi gennemgå og argumentere for modellens enkelte faser og
deres formål og betydning for vores kreative proces.
3.6 Udviklingsmodel i praksis
Nedenfor vil vi operationalisere vores opstillede model og de enkelte faser, som den
indeholder.
Formålet er primært, at give læseren en bedre forståelse for vores tilgang til begrebet
Kreativitet samt forklare den proces vi har gennemgået i projektarbejdet med
»CoolFool«.
|65|

|66|
Sektion 03
Kreativitet
Fase 1
Foranalyse
Fase 2
Kreativ proces
Fase 3
Udvikling
Problemfelt med informationssøgning.
Hvilken viden og indsigt skal vi bruge.
Trin 1
Dybere forståelseaf problemfelt.
Formulerer viden og indsigt.
Trin 2
Problemdefinition.
Hvad skal vi svare på.
Trin 3
Emne research og konceptudvikling.
Fokus på Mønstrebrud - redskaber, til sikring af den
kreative proces.
Prototyping.
Afprøvning og realisering afdesignbeslutninger
igennem en iterativ proces.
Figur 4: Udviklingsmodel til Serious Games med Satirisk Formidling med lille Mulighedsrum
Visualisering af koncpetudvikling fra påbegyndt projekt til første prototype - fem steps opdelt i tre faser.
3.6.1 Fase 1 – Foranalyse
Målet med Foranalysen er at få opstillet en konkret problemdefinition ud fra
domæneundersøgelser samt den indsamlede information, viden og indsigt.
I Foranalysens Trin 1 og Trin 2 går vi konkret ind og bearbejder den viden, vi har tilegnet
os, og skaber en dybere og mere præcis forståelse af problemfeltet samt søger ny viden,
hvis nødvendigt.

Trin 3 omhandler de afsluttende beslutninger, der er nødvendige i Foranalysen
for at fastsætte den problemdefinition, som vi ønsker at behandle i den konkrete
spilproduktion.
Fase 1 – Foranalysen – Trin 1
Indholdet i vores Trin 1 udgøres af vores fascination og forståelse af emnerne Serious
Games og konceptudvikling og er fundamentet i vores speciale. Gennem vores studietid
og praktiske konceptudvikling af spil har vi opnået en bred viden om Serious Games
og konceptudvikling. Men vi har også brug for at blive mere konkrete for at kunne
specificere, hvad vores nysgerrighed bunder i, og hvorfor dette emne er interessant.
Denne problemsøgning gav os en dybere indsigt og forståelse af vores problemfelter
indenfor emneområderne, Serious Games og Satire. En forståelse som vi brugte til at
identificere, hvilken type SG vi fandt særligt appellerende, samt bl.a. hvilke spilmekaniske
ligheder og forskelle de havde. Denne forståelse førte os videre til Trin 2 i Foranalysen.
Fase 1 – Foranalysen – Trin 2
I Trin 2 gennemgik vi domæneundersøgelser af en række SG på basis af formidlingsmetode
og mulighedsrum, som beskrevet tidligere [se: afsnit 1.3]. Vi nåede her frem til et
problemområde, der ville undersøge, hvordan satiren fungerede som formidlingsmetode
i et SG.
Hovedformålet med vores domæneundersøgelse var at kategorisere en række SG ud
fra spillenes MR samt deres FM. I forbindelse med denne undersøgelse lavede vi en
række spilanalyser af de SG, som faldt ind under vores definition. Dette bidrog til en klar
indsigt i SG og den brede vifte af emner som SG, beskæftiger sig med.
Domæneundersøgelsens fokus på MR gjorde os bevidste om, hvordan spillene i matrixens
kvadrant 04 var designet til spillerens interaktionsmuligheder i det pågældende spil, samt
hvordan man som spiller kan udforske, boltre sig og konkurrere mm i det pågældende
spil. Alt afhængigt af størrelsen på MR (Stort MR / Lille MR) ændrer spillet og ikke
mindst dets helhedsindtryk sig.
FM beskriver måden, hvorpå spillets holdning formidles igennem spildesignet. I
vores undersøgelse fokuserede vi på, om FM i spillene var alvorlig eller humoristisk.
Hvor de alvorlige SG var de spil, der pointerede spillets problemstilling gennem en
alvorlig og realistisk formidling, hvorimod de humoristiske SG brugte en humoristisk
indgangsvinkel til formidling af spillenes problemstilling.
|67|

|68|
Sektion 03
Kreativitet
Fase 1 – Foranalysen – Trin 3
Vi indledte den kreative proces med brainstorming for at blive konkrete i vores søgning
efter et emne/holdning, som vi kunne formidle gennem spillet.
Det var ikke vores mål at nå frem til et emne med ét budskab og én løsning, men derimod
at belyse spilmediet og dets mekanismer til at illustrere et dilemma og en problemstilling,
der ville give spilleren konkret viden, færdigheder eller deciderede holdninger til brug i
den virkelige verden [se: afsnit 4.1].
Da vi påbegyndte vores emnesøgning, var alt åbent, og alle muligheder havde potentiale
i vores øjne, så længe de holdt sig indenfor rammerne Serious Games og Satire. Det vigtige
var her at finde et emne og en konkret holdning, som spillet kunne facilitere. Vores
første fokus i processen var at finde et emne, som var interessant for os.
Efter en brainstorming havde vi tre emner, som var interessante for os at arbejde videre
med: personlige forbrug, mobning og hverdagens små valg. Interessen for lige netop
disse emner skal findes i et overordnet engagement i dilemmaerne vedrørende disse
emner. Derudover passer disse emner særlig godt til satire teknikkerne parodi, symbolik
og offerrollen, som spillets MR kan placere spilleren i.
3.6.2 Fase 2 – den kreative proces
I denne fase skal vi formulere og konceptudvikle et produkt svarende til vores
problemdefinition, som vi afsluttede i Fase 1.
Det er derfor essentielt at fasen, startes med en grundig research indenfor, det emne
område som spillet behandler.
Fasen afsluttes med en konceptbeskrivelse - som et dynamisk dokument.
Som reference til vores Fase 2 i Figur 4, har vi, valgt at bruge spiludvikler, Tracy Fullertons’s
Game Design Workshop: Designing, Prototyping, and Playtesting Games, suppleret med
generel viden om kreativ konceptudvikling
Researchen omhandlende, personligt forbrug, mobning og små valg i hverdagen,
udmøntede sig i et decideret fokus på temaet mobning. En fokusering, som gennem
yderligere undersøgelse blev konkretiseret, til mobning gennem gruppepres i forbindelse
med tøjstil.

I konceptudviklingen var det vigtigt for os at have fokus på mønsterbrud. Gennem
processen med brainstorming, inspirationslister og idékort var det essentielt for os
at betragte øvelserne som en aktivitet, der skulle give os nye og anderledes input i
konceptueringen af vores SG. Fullerton foreslår fem punkter, som hun betragter som
vigtige i en sådan lignende proces.
1. State a purpose
2. No idea is bad
3. Encourage differing views
4. Vary the structure
5. Go for lots of ideas
Disse fem punkter valgte vi at følge i Fase 2. Til at styre os igennem punkterne brugte vi
blandt andet Edward de Bono og hans teori omkring de seks tænkehatte. De forskellige
hatte hjalp os med at adskille vores forskellige tankemåder og gav derpå et mønsterbrud
i vores konventionelle måde at tænke på. En tænkehat kan også associeres med en
rolle eller identitet, som man påtager sig, hvorefter man let kan foretage rolleskift efter
situation og behov.
Vi brugte de seks forskellige roller til at finde nye vinkler, svagheder, risici, muligheder,
alternativer og potentialer på vores idéer. Gennem Fase 2, hvor idé genereringen havde
stor betydning, skiftede vi roller og var opmærksomme på at give plads og tid til meget
forskelligt input. Dette var både en tidskrævende og frugtbar proces, der strakte sig fra
en bred emnesøgning til en mere specifik og afgrænsende konceptudvikling og mundede
ud i det koncept, vi ville spiludvikle i den efterfølgende fase.
Udover tænke hatte, brugte vi også idé udviklingsredskabet PO, samt de erfaringer, vi
gjorde os. PO teknikken går kort ud på at fremprovokere idéer ved hjælp af ulogiske
eller overdrevne udsagn.
Via øvelser med inspirationslister [se: Bilag 3] fandt vi frem til de satiriske teknikker,
der først og fremmest fik os til at grine, men også de elementer, der fik os til at tænke
over det konkrete emne. Denne type øvelse brugte vi til at vurdere, hvilke teknikker der
fungerede for os, samt hvilke medier de blev benyttet i.
Domæneundersøgelsen [se: Bilag 1] gav også stor inspiration, idet vi her fik undersøgt,
hvordan andre havde behandlet, visualiseret og illustreret deres holdninger og
problemstillinger.
|69|

|70|
Sektion 03
Kreativitet
Dette skete blandt andet undervejs ved øvelsen med idékort [se: Bilag 6]; deres
forskellige sammenhæng (eller mangel på samme) og de små historier, som vi skabte
ud fra kortene.
Til inspirationslisterne havde vi skrevet et par sætninger, opsummerende handling og
kort argumentation for årsagen til inspiration. Inspirationslisterne og idékortne gav
os små historier og sætninger, vi kunne kombinere med de tre emners tankemønstre.
De ulogiske udsagn ved ovenstående kombinationer tvang os til at tænke kreativt og
var en metode, vi benyttede i vores udvikling [De Bono, 1989, s. 79]. Se eksemplet i
nedenstående Tabel 3.
Eksemple på mønsterbrud:
Personligt forbrug: ”Overforbrug i hverdagen - vi køber ofte for at forny en vare og
for at signalere, at vi følger med på den sidste nye trend, selvom vi ikke har behov
for fornyelsen af varen.”
Spørgsmål der rejste sig her var: er der kvalitet bag mærkevarer? Kunne vi forbruge
anderledes? Lader vi os diktere af trends, når vi træffer et valg?
Idékort: ”Med røntgenbriller kan du se sandheden/virkeligheden”.
Samler man røntgenbrillerne op, kan man bruge dem i 30 sekunder og se
virkeligheden og historien bag objekter i spillet. Finde de rigtige objekter og
kombinere dem for at fuldføre hver bane (som et puzzle game).
Inspirationsliste: Strips fra aviser og magasiner eks.: ”Steen og Stoffer eller Strid”.
Strips har ca. 1-5 billeder til at fortælle en historie, udtrykke en holdning – altså en
kort og hurtig måde at fortælle på, som ofte bruger humor og satire, der relaterer til
den virkelige verden. Steen og Stoffer forsøger at fortælle læseren, hvilke problemer
et (meget ærligt) 6-årigt barn kan have i forhold til forældre, venner, skole, piger etc.
Til tider bliver tegneserien samfundskritisk f.eks. i forhold til uddannelsessystemet
eller den teknologiske situation. Dette element fungerer godt, men for det meste er
Steen & Stoffer ren og skær underholdning.
Tabel 3: Eksempel på mønsterbrud
Praktisk eksempel på mønsterbrydende øvelse.
Gennem disse praktiske øvelser gennemførte vi mønsterbrud, og brugte den indsigt, vi
havde indenfor SG og Satire - alt sammen indenfor spildesigns konceptuelle rum med
vores tre emner som tema (personligt forbrug, mobning, hverdagens små valg).

Disse inspirationer og mønsterbrud bidrog med en række brugbare idéer og holdninger
til konceptudviklingen af vores satiriske SG [se: sektion 04].
3.6.3 Fase 3 – udvikling
Fase 3 er en prototyping fase, som handler om at få afprøvet konceptet og realiseret de
designbeslutninger, som vi konkretiserede i Fase 2.
Den konkret afprøvning kan fremstå i form af både visualiseringer, modeller,
papirtegninger, brugerinddragelser eller digitale skitser etc.
Dette er en iterativ proces med fokus på at justere konceptet til en spilbar prototype.
I Fase 3 vil vi gennem prototyping producere en prototype af »CoolFool«. Det er hensigten
at gøre dette med Macromedia Flash 8, og programmeringssproget Action Script 2.0.
I vores udvikling brugte vi hovedsageligt visualiseringer på tavle og digitale skitser
for at afprøve konceptets forskellige elementer, heriblandt banens størrelse og hvordan
det visuelle udtryk kom til orde. Herigennem fik vi sorteret i de overflødige idéer, og
gennem en iterativ proces nåede vi frem til en Must-have liste [se: Bilag 2], som bl.a.
bestod af de elementer, som vi absolut måtte have med i vores prototype.
I denne fase var målet at blive mere konkrete og teste vores koncept igennem mediet
og dets interaktioner. Det vigtigste i dette trin var at fokusere på, at overholde spillets
rammer, omkring Mulighedsrum og Formidlingsmetode. Kunne vores valg af satiriske
teknikker formidle den konkrete problemdefinition, vi havde opstillet og derigennem
udstille holdningen af spillets budskab på en tydelig og korrekt måde?
3.7 Diskussion af udviklingsmodel
Vores beskrevne model er opstillet med det formål at give et bud på, hvorledes en
konkret konceptudviklingsproces af et SG kan gribes an. Genren SG må, i vores
terminologi, indeholde et gennemtænkt og eksplicit læringsformål, som udtrykkes
igennem formidling af viden, færdigheder eller holdninger.
For at sikre at spillet kan overholde kriterierne for denne definition er det essentielt,
at udviklingsmodellen indeholder en større fase som foranalyse med det hovedformål
at undersøge de konkrete problemfelter bredt. Denne vidensindsamling er essentiel,
fordi indsigt og viden, som et vigtigt element i det kreative arbejde, tjener og fremmer
forståelsen af konkrete problemfelter.
|71|

|72|
Sektion 03
Kreativitet
Fasens vigtigste formål er derfor at holde fokus på indsamling, bearbejdning og
konkretisering af en stor mængde viden, for derigennem at benytte dette som et aktivt
redskab til at forstå problemfelterne fra mange forskellige perspektiver.
For at anskueliggøre denne Foranalyse har vi opdelt den i 3 trin med hver sit formål. Her
er det tanken, at man ved gennemgang af trinene får koncentreret den indsamlede viden
til en konkret og brugbar problemdefinition, som herefter bliver yderligere uddybet og
konkretiseret igennem en research af det behandlede tema Fase 2.
Et andet vigtigt fokus i modellen har været vigtigheden af at kunne bearbejde den store
mængde af viden samt få den overført til en konkret spil idé.
Dette arbejde foregår primært i Fase 2 og Fase 3 og kræver først og fremmest arbejde
med redskaber, der formår at fremme mønsterbrud. Dette forudsætter en forståelse for
elementer i den kreative proces - og ikke mindst værdien af iteration. Noget af det mest
vigtige i Fase 2 og Fase 3 er viljen til omstilling og evnen til at anskue problemdefinitionen
fra mange alternative vinkler.
Når man idéudvikler og udfører praktiske øvelser, er det essentielt at deltage og være
åben overfor disse, ellers sker mønsterbruddet sjældent. Samtidig skal det også være
sagt, at en øvelse ikke nødvendigvis er vejen til mønsterbrud og kreativitet – her må man
prøve sig frem og finde sine egne veje, indtil man har noget at gå videre med.
Iterationen skinner også igennem i Fase 3, da der her testes og afprøves i form af
visualiseringer af konceptet. Den feedback og de opdagelser, man gør sig, skal bruges til
at skabe et endnu bedre koncept. Det kan betyde, at man må gentage Fase 2 for derefter
at lave endnu en prototyping osv.
Denne model er ikke søgt opstillet som en helhedsorienteret løsning til spilproduktioner,
men tværtimod som en god guideline i udviklingsarbejdet med SG produktioner, der
falder indenfor parametrene: Lille MR og Humoristisk FM.

sektion
04
konceptudvikling
…mærkevaretøj var noget, man skulle gå i for at
være in, og havde man ikke mærkevaretøj på, var
man yt.
side 75 - 92

4.0 Konceptudvikling af »CoolFool«
Vi vil i den følgende sektion, præsentere vores SG koncept og argumentere for de valg
vi har foretaget os i udviklingen af dette. Konceptet skal opfylde vores ønske om, at
udvikle et SG, med et læringsformål, i form af en konkret holdning.
Spilkonceptet har til hensigt, at tilhører den type af spil, som befinder sig i kvadrant 04 i
vores opstillede matrix [se: Figur 1]. Som beskrevet tidligere i denne opgave, drejer det
sig om den type af spil, som har et Lille MR og benytter sig af en Humoristisk FM.
Spillets koncept, bliver forklaret og gennemgået i det følgende designdokument og
visualiseret igennem en mindre prototype, som er at finde på vedlagte CD og på
http://www.itu.dk/people/pgu/speciale/CoolFool/index.html
Sektion 04 præsenterer først overordnet, hvilket tema og budskab spillet facilitere.
Herefter vil konceptet blive gennemgået – core gameplayet, interaktionerne, gameplay
elementerne og spilsessionen. Dette uafhængigt af konventionelle designdokumenter,
dog beskrives den intenderede spiloplevelse.
Derefter bliver de forskellige elementer konkretiseret og forklaret i kommende afsnittende
Formidlingsmetode i »CoolFool« [se: afsnit 4.3] og Mulighedsrum i »CoolFool« [se: afsnit
4.4]. Vi vil gøre opmærksomme på at disse afsnit er baseret på, spillets beskrevne koncept,
som har det formål, først og fremmest at illustrerer vores pointer i denne afhandling - og
ikke ud fra den vedlagte prototype.
Udviklingen af konceptet, er foretaget gennem vores opstillede udviklingsmodel
[se: Figur 4]. I modellens Fase 3, hvor vi befinder os, er det i høj grad vigtigt at
konceptudviklingen er baseret på en iterativ udviklingsproces. Vedligeholdes af spillets
designdokument er således vigtigt, da dette virker som både kommunikationbindeled
og et overbliksdokument, for projektets parter.
|77|

|78|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
4.1 Baggrund for »CoolFool«
Spilkonceptet behandler problemstillingen angående mobning, og tager udgangspunkt
i den mobning, der opstår i forbindelse med gruppepres og tøjstil. Vi finder denne
problemstilling og de dilemmaer som mobning indeholder, yderst interessante at
behandle i et SG koncept, af flere grunde.
Først og fremmest har vi et ønske, om at behandle denne problemstilling, som vi mener
er et allestedsnærværende problem. Derudover finder vi at emnet - mobning, egner sig
specielt godt til den satiriske FM. Vores teoretiske tilgang til emnet mobning, vil blive
grundlagt i fakta, indhentet fra DR Undervisnings kampagne omkring mobning [14].
Udbredelsen af mobning er enorm og dens afskygninger mange - vi har valgt
undertemaerne, gruppepres og tøjstil, som vi finder højaktuelle. Denne aktualitet skal
ikke mindst findes i, at vi i den seneste tid, har været vidner til nogle, efter vores mening,
forkerte tiltag i forsøget på at begrænse netop denne form for mobning. Her tænker vi
ikke mindst på, de tiltag som Andst Skole i Sydjylland [15] i Marts 2007 indførte.
Tiltag som skoleinspektør Keld Rimmer, har været med til at formulere. Tiltag omhandlede
restriktioner på elevernes påklædning, i form af f.eks. en mærkevarefri-dag og et forbud
imod hængerøvsbukser, i forsøget på at bekæmpe tøj-mobningen.
…vi har haft de problemer, at mærkevaretøj var noget, man skulle gå i for at være in, og
havde man ikke mærkevaretøj på, var man yt. Det er jo en grim ting at være ude på sidelinjen,
fordi man ikke har det rigtige tøj på [Rimmer, P4 Esbjerg, Marts 2007].
Et tiltag som mødte stor kritik fra både elever, socialpsykologer og ungdomsforskere
m.fl. - kritikken gik på, at restriktioner og forbud ikke fungerer, men tværtimod oftest
har den modsatte effekt. Forældreorganisationen, Skole og Samfund gik dog ud og
støttede op omkring tiltaget, med det argument, at det var godt at fokusere på tøjets
betydning i mobbesituationer.
Vi vil, tilslutte os både de kritiske røster og de mere positive, idet vi mener at behovet for
en indsats mod netop tøjmobning, er nødvendig, men at et forbud intet løser. Intentionen
er derfor at, behandle temaet mobning igennem et SG og derigennem signalerer og
udstille tøjmobningens mekanismer for folkeskoleelever, og derigennem sætte gang i en
debat omhandlende mobning og moral.

4.2 Konceptbeskrivelse af »CoolFool«
I »CoolFool« skal du som spiller sørge for at have det smarteste tøj, for at være populær.
Du skal hente tøj og accessories i banens butikker, i skarp konkurrence med dine
modspillere - hvis du er i besiddelse af det rette tøj og derigennem er populær, kan du
mobbe de spiller der er mindre smarte end dig selv, og hylde de smarte.
Et Hot’O’Meter illustrerer spillernes status; hvem der er populære og upopulære.
Ydermere kan du se hvilket tøj de populære bærer og derved identificere dem i spillets
bane. På den måde ved du, hvem du kan mobbe og hvem der vil mobbe dig. Desuden er
det også her du kan se, hvilket tøj du skal ha på, for at efterligne den populæreste spiller.
Formår du ikke at blive populær og opretholde din spillerstatus, ender spillet.
4.2.1 Core gameplay
Spillets succeskriterium er at opnå: status som spillets mest populære spiller - dette kan
fortjenes, gennem korrekt udførelse af følgende:
•
•
•
At være i besiddelse af de ”rigtige” vare
At mobbe de upopulære
At hylde de populære
4.2.2 Interaktion
Konceptet indeholder ganske få interaktion, og foregår med tastatur:
• Venstre pil – karakteren går op
• Højre pil – karakteren går ned
• Pil op – karakteren går højre
• Pil ned – karakteren går venstre
• Spacebar – opsamling af varer
• A tast – mobning af upopulære
• S tast – hyldning af populære
Mobbe funktion
For at mobbe en modspiller, skal du stå tæt ved spilleren og trykke på A-tasten.
Mobningen bliver auditivt præsenteret gennem verbal ironi og visuelt illustreret i en
taleboble. Effekten af mobningen, er at offerets spillerstatus falder, hvilket visuelt bliver
udtrykt gennem gråd og sorg. Hvis du selv bliver udsat for mobning vil din spillerstatus
falder.
|79|

|80|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
Hylde funktion
For at hylder en modspiller, skal du stå tæt ved spilleren og trykke på S-tasten. Hyldningen
vil blive auditivt præsenteret og visuelt illustreret i en taleboble. Den hyldede smiler og
udtrykker glæde og forsætte sin færden. Hvis selv bliver hyldet; smiler du, giver et blink
med øjet eller fløjter og din spillerstatus stiger.
Opsamling af varer
For at samle en vare op, skal man stå foran den og trykke på Spacebar - spillerens
udseende ændre sig, både i banen og på Hot’O’Meter.
4.2.3 Gameplay elementer
Spillets grafiske stil er isometrisk 2D, og er inspireret af tegnefilm og comicstrips, hvor
karakterer, farver og miljø ikke er naturalistiske men bryder med realiteten. Dette kan
med få virkemidler, tegne et genkendeligt billede – da denne stil er noget, folk møder i
deres hverdag, både i reklamer, TV, Internet og aviser.
Hot’O’Meter
Ved spillets start er alles status lige. Dette bliver illustreret gennem Hot’O’Meteret [se:
Illustration 11] hvor midten er middel og har værdien ’0’. I toppen af Hot’O’Meteret er
værdien ’+10’ og i bunden ’-10’. Hot’O’Meteret er spillets visualisering af, hvilke spillere
som er populære og upopulære. Spillets mest populære spiller, vil også blive synliggjort
i banen, igennem et svævende ikon over dennes hoved.
Illustration 11: Hot’O’Meter
Illustration af spiller og spillerstatus

Som Tabel 4 illustrerer, gør følgende regler sig gældende for spillerens status i
»CoolFool«:
Interaktioner/spillerstatus Populær spillerstatus
(’0’ - ’+10’)
Vare (tøj/accessories)
Upopulær spillerstatus
(’0’ - ’-10’)
”Populær vare” + Stiger + Stiger
”Upopulær vare” - Falder - Falder
Håne
Populær spiller - Falder - Falder
Upopulær spiller + Stiger - Falder
V
Hylde
Populær spiller + Stiger + Stiger
Upopulær spiller + Stiger - Falder
Tabel 4: Interaktioner og spillerstatus i »CoolFool«
Tabel over konsekvenser for interaktioner
Hvis du som spiller har en populær spillerstatus og samler en upopulær vare op, falder
din status, og din spillerstatus vil stige hvis du er upopulær og du samler en populær
vare op.
Bane – miljø/stil
Interfacet i »CoolFool« låner elementer fra storcentrene, i form af butikker, bænke og
træer i et miljø hvor shoppere færdes. Man kan bevæge sig rundt i miljøet og gå fra butik
til butik.
Butikkerne varierer i størrelse og i deres udvalg af varer – på denne måde er alle varer
ikke er tilgængelige i kun én butik. spillerne kan bevæge sig frit fra butik til butik i
banen, hvor bænke og buskadser udgør forhindringer og dermed udfordrer spillerne i
deres navigation [se: Illustration 12].
Den isometriske 2D stil skaber overblik i banen, hvor man kan se ind i butikkerne, og
bidrager med en fornemmelse af højde og dybde i banen, hvilket skaber en illusionen
om en usynlig labyrint.
|81|

|82|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
Illustration 12: Bane i »CoolFool«
Snit af banen og interfacet i spillet »CoolFool«
Aktør
Aktørene i spillet er ens til at starte med, men adskiller sig hurtigt fra hinanden, ved deres
køb af tøj og accessories. Tegneseriefiguren af den unge mand, med bagvendt kasket,
iPod og briller er en karikatur af en person, der forsøger at være hip og smart, men
egentlig ser mere komisk og kikset ud [se: Illustration 13]. Dette skaber en genkendelig
karakter der ikke tager al for meget opmærksomhed, men skaber opmærksomheden
ved hans handlinger og gøren. Yderligere forestiller vi os en kvindelig karikatur som
pendant.
Illustration 13: Aktør i »CoolFool«
Spillerkarkter med smart rød iPod

Varer
Ligesom banen og aktøren, er varerne stærkt genkendelige i form og farve. Det betyder at
den naive streg, illustrerer den bagvendte kasket, prikkede eller røde hue og mobiltelefon
på en måde, hvor man som spiller ikke bliver i tvivl hvad varen repræsenterer [se:
Illustration 14]. Typerne af varer adskiller sig hovedsageligt fra hinanden gennem
forskellige farver. Dette for at repræsenter den samme vare, men brede udvalg. Dette
illustrerer også den til tider marginale forskel på objekter der bliver betegnet som
hhv. trendy og utrendy, og dermed latterliggøre vores stræben efter ”at være med på
moden”
Illustration 14: Vare fra »CoolFool«
Vare som Aktørene skal have fat på
4.2.4 Spilsession
En spilsession er tidsbestemt og varer i maksimum 3 minutter. Når de 3 minutter er gået,
vil spillet slutte og de enkelte spilleres status blive opgjort, spillets vinder er den mest
populære. Hvis spillerens statusbar har været helt i bund i 15 sekunder, ender spillet før
tid.
1. Spilstart – alle spillere starter med samme spillerstatus.
2. Efter kort tid kan man se, hvem der er populær/upopulær, og dermed hvem
man skal efterligne.
3. Lykkes det at efterligne den populære, stiger spillerstatusen og spillet
fortsætter, herefter kan du: Opretholde din spillerstatus, hylde og mobbe
modspillere.
4. Lykkes det ikke at efterligne den populæreste, falder din spillerstatus. Spillet
fortsætter hvor du kan: forsøge at få din spillerstatus til at stige, hylde og
mobbe dine modspillere. Lykkes dette ikke, ender spillet.
5. Efter endt spilsession bliver der gjort status over spillerens indsats, med en
satirisk beskrivelse om det gode/dårlige resultat. Herefter kan man spille
igen eller sende spillet til en ven.
|83|

|84|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
Succes
Spillerstatus stiger
Tøjkøb/Hån/hylde
Figur 5: Flowchart
Visualisering af en vilkårlig spilsession i »CoolFool«
START
Alle spillere har samme status
Game Over
Status over spillet
Spil igen
Send til en ven
Ikke succes
Spillerstatus falder
Tøjkøb/Hån/hylde
4.3 Formidlingsmetode i »CoolFool«
Som beskrevet ønsker vi med konceptet, at sætte fokus på mobning og derigennem
påvirke/præge spilleren til en konkret meningsdannelse omkring dette problem,
i forbindelse med gruppepres og tøjstil. Til dette vil vi benytte en Humoristisk FM i
»CoolFool«, for derigennem at konstruere en debatskabende behandling af denne type
af mobning.
Vi har tidligere i specialet gennemgået de satiriske teknikker, og undersøgt en række
af satiriske SG samt analyseret deres brug af formidling. Vi har derigennem vurderet
hvordan og hvilke teknikker, vi med fordel kan benytte i denne prototype.
De satiriske teknikker, som vi gennem vores domæneundersøgelse har observeret
havende en stor effekt, på formidlingen i SG er følgende:

•
•
•
•
•
Overdrivelse
Verbal ironi
Parodi
Publikums overlegenhed
Offerrollen
Vi vil i det følgende afsnit, argumentere for udvælgelse, brug og ønsket effekt af de
overstående teknikker.
4.3.1 Overdrivelse
Det er vores intention at den overordnede behandling af problemstillingen, skal
overdrives i en sådan grad, at de karakteristiske elementer indenfor mobning bliver
fremhævet. Her er det specielt gengivelsen af selve mobbesituationen og gruppepres vi
har i tankerne, og det ekstreme overforbrug som vi har overdrevet i »CoolFool«.
Til at illustrerer mobbesituationen, har vi valgt at fokusere på det som hedder aktiv
mobning, som er den form for mobning der foregår gennem fysisk kontakt, mimik
og verbale tilråb. Vi ønsker at overdrive dette i en sådan grad, at aktiv mobnings
karakteristika i »CoolFool« kommer til udtryk, gennem lede tilråb, vende ryggen til, hån
og rullen med øjnene til de spillere som ikke er populære.
Til illustration af gruppepres vil vi specielt have fokus, på det der kaldes medløbere,
som er dem der følger efter mobberne og mobber med, i frygt for selv at blive mobbet.
Medløber situationen ønsker vi at overdrive og forvrænge, gennem visualiseringer af
både passive tilskuere og aktive medmobbere, der flokkes om den populæreste spiller i
spillet.
Et andet element som omhandler gruppepres, er situationen omkring varerne, som er
genstanden for mobningen i spillet. Dette vil blive overdrevet, gennem den ekstreme
udskiftning og tilegnelse af vare – som er nødvendige for spilleren, i henhold på at opnå
popularitet i spillet. Denne overdrivelse kommer også til udtryk i varernes ensartethed,
hvor kun farven ændre designet. Dette skal også tolkes som en skjult kommentar på
ensartethed i mærkevare ræset.
Gennem brug af den satiriske teknik overdrivelse, er det ønsket at skabe en tydelig
understregning af konceptets overordnede tilgang og holdning til mobning.
|85|

|86|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
4.3.2 Verbal ironi
Verbal ironi passer godt til den føromtalte aktive mobning, og vil derfor fremstå gennem
de tilråb, som spillerne vil mobbe hinanden igennem. Det der kendetegner den verbale
ironi, er dens evne til at udtrykke det stik modsatte af det der ytres. Det er derfor tanken,
at verbal ironi i »CoolFool« skal kommer til udtryk, i form af hån og tilråb som eksempelvis
”sej trøje, du har fået dig der!”, ”fed mobil! Altså!”, ”ej, hvor ser du bare lækker ud!”
og ”kanon stil!”. Den verbale ironi er et meget følsom parameter og hvorvidt der skal
skrues op eller ned for denne - således at budskabet står tydeligt frem - er noget som
brugertest af en mere endelig prototype ville kunne afgøre.
4.3.3 Parodi
Gennem brug af parodi er det vigtigt, at spilleren er bekendt med emnet og det element,
der er genstand for parodien, for at opnå tydelig kommunikation. Vi finder forholdet
omkring tøj og stil, sammen med ønsket om ikke at skille sig ud og se anderledes ud,
værende et element som folkeskolebørn kan nikke genkendende til. Vi har derfor valgt at
benytte os af mekanismen parodi, for at markere dette element i gruppepressituationen.
Parodien opstår i »CoolFool« og fungerer kritisk overfor situationen omkring mærkevare
og tøjstil. Gennem tydeliggørelse af dette element og det absurde, i den ”ensartethed”
som er kendetegnende, ved denne overfladiske trang til at se ”rigtig” ud, ønsker vi at
understrege gruppepressituationen i forbindelse med mode.
4.3.4 Publikum overlegenhed
Som nedenstående citat beskriver, adskiller mobning sig fra drillerier, ved at indeholde
et skævt magtforhold, mellem offer og mobber.
Almindeligt drilleri er kendetegnet ved, at det forgår mellem to ligeværdige parter. Drilleri
bliver til mobning, når magtforholdet i en gruppe er skævt fordelt. Den stærke udelukker en
person, som viser svaghedstegn i en eller anden form [DR Undervisning, 2007].
Den norske professor Dan Olweus, der har undersøgt skolebørns trivsel, pointerer at
mobbere er fysisk stærke børn som har et højt selvværd, og føler sig overlegne i forhold
til deres offer. En overlegenhed der kan give sig til kende i forhold som bl.a. udstråling
og større selvtillid.
Et af de elementer der ofte ligger til grund for en konkret mobning, er nært beslægtet med
det som Feinberg fremhæver, som satirikerens vigtigste opgave - nemlig at få beskueren
til at føle sig overlegen, i forhold til det element som er genstand for komikken [se: afsnit
2.2.4].

Af samme grund finder vi, publikums overlegenhed yderst applikerbar i »CoolFool«, og
ønsker at bidrage spilleren med en fornemmelse af overlegenhed, i forhold til de øvrige
spillere, igennem tydelig eksponering af de andre spilleres upopularitet.
4.3.5 Offerrollen
Et sidste vigtigt element, som vi vil benytte formidlingen af »CoolFool« problemstilling,
er ikke decideret en Satire teknik - men derimod det der kan opstå, i samspillet mellem
publikums overlegenhed og spillerens mulighed for at interagere og ændre i spilforløbet.
Et samspil der bidrager, os som udviklere, med muligheden for at placerer spilleren i en
offerrolle, og derigennem gøre ham til genstand for satiren.
Dette element og den situation vi herigennem kan bringe spilleren i, styrker spillerens
opfattelse af publikums overlegenhed, og gennem denne sammenligning og følgende
erkendelse af problemstillingen, vil spilleren forhåbentlig opleve et nyt perspektiv på
emnet.
Effekten af denne offerrolle kan, understrege udtrykket og forstærke komikken, hvilket
vi ønsker at gøre ved at placere de upopulære spillere i offerrollen, og dermed udsætte
dem for mobning.
4.4 Mulighedsrummet i »CoolFool«
Spillets MR skabes gennem spillets regler og interaktionsmuligheder, som giver rum for
interaktioner og de betydninger der måtte opstå i spillet. Igennem koblingen mellem få
regler og få interaktionsmuligheder, har vi forsøgt at designe et Lille MR i »CoolFool«.
Et Lille MR kan karakteriseres gennem de parametre der er opstillet i vores Tabel 1
omhandlende MR [se: afsnit 1.3.1].
De få interaktioner og valg som spilleren kan foretage sig, er med til at forenkle reglerne,
og dette skaber en lav indlæringskurve, hvor spilleren ikke skal forholde sig til regler,
der kan være svære at afkode. Ydermere har man som spiller overblik over hele banen,
hvilket tillige er med til at gøre spillet overskueligt og let tilgængeligt.
Spillets Hot’O’Meter illustrere hvem der er populær, og hvilket tøj man skal have fat i,
for at få sin spillerstatus op. Ligeledes lærer man konsekvenserne, når man mobber og
hylder sine modspillere og vice versa. Yderligere bliver udslagene af disse interaktioner,
understreget ved den satiriske formidling.
|87|

|88|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
Reelt er der tre interaktionsmuligheder som skaber rammerne og fundamentet i
»CoolFool«; mobbe, hylde og købe vare – dette er med til at skabe spillets Lille MR. De
få regler, og de kontante konsekvenser ved benyttelse/afvigelse af disse, trækker tillige
rammerne op for spillets regler og dets MR.
Man kan også lade være med at spille efter reglerne. Resultatet af dette vil blive
eksekveret efter et relativt kort tidsrum, og spilsessionen vil ende, qua spillerens
upopularitet. Dette er et forsøg på, at tvinge spilleren til at benytte reglerne, og bruge de
få interaktionsmuligheder som spillet fordre.
Det er tanken at spillets emne – mobning, vil fremstå tydeligt for spilleren, gennem
de begrænsede spilmekanismer. At man som spiller både kan mobbe og være offer,
bidrager spilleren med en oplevelse og understregning af emnet og gennem den tydelige
kommunikation, kan vi få spillerne til stopper op, og involverer sig i debatten. Dette
gøres ved, at »CoolFool« skaber opmærksomhed om, hvor hurtigt mobbesituationen kan
vende, og at de som på et tidspunkt mobber, selv kan ende med at blive upopulære.
Om »CoolFool« replayability er høj eller lav, afhænger af satirens underholdningsværdi
og implementering i spillet. De få interaktionsmuligheder indikerer, at spillet
har lav replayability, men dette er nødvendigvis ikke tilfældet. Gennem vores
domæneundersøgelse, har vi oplevet flere eksempler på SG med Lille MR, der havde få
interaktions muligheder men også en relativ høj replayability, her kan vi bl.a. fremhæve
»Xtreme Xmas Shopping«* og »Mujaffa Spillet«* I disse eksempler har spilleren, ganske få
muligheder for at interagere; men på grund af det underholdende gameplay, og satiriske
formidling øges lysten til at spille igen. Dog er vi klar over, at dette naturligvis er en
subjektiv fortolkning af vores spiloplevelse.
»CoolFool« har få regler med satirisk og underholdende formidling. Det betyder, at spillet
indeholder en let og forståelig tilgang, for nye spillere. Den lette tilgang til spillet, mener
vi udgør en central rolle når et SG skal formidle en holdning, da vi herigennem hurtigt
kan oplyse spilleren om spillets intention.
4.5 Diskussion af »CoolFool«
Gennem vores Domæneundersøgelse [se: Bilag 1] og gennemgang af satireteknikker,
har vi i kvadrant 04 observeret hvilke teknikker der hyppigst er benyttet til satirisk
formidling. Dette er visualiseret i Tabel 2 [se: afsnit 2.3], hvor det fremgår at overdrivelse,
symbolik, uventet ærlighed, verbal ironi, parodi og publikums overlegenhed er de hyppigst
benyttede teknikker.

Skemaet har vi brugt til at udvælge hvilke teknikker, vi fandt applikerbare på vores
koncept. Valgene skyldes vores fokusering på hvordan vi kan konceptudvikle et SG,
omhandlende mobning, der med fordel benytter sig af en Humoristisk FM.
Om der findes satiriske teknikker, der passer bedre til særlige emner og problemområder,
er en diskussion vi finder interessant. Vores valg af teknikker er blandt andet gjort, med
hensynstagen til vores emne mobning. Alt afhængigt af emne og problemområdets
karakter, bør man tage hensyn til etik og overveje hvordan satiren bliver modtaget.
Dette er vurderingssag, og må gøres alt efter nøje research og vidensindsamling omkring
problemområdet – hvad kan man tillade sig og hvor langt kan man gå, er en vigtig
overvejelse som må gøre sig, når man operationaliserer en satirisk teknik. En anden
vigtig overvejelse som er nødvendig er; hvad man ønsker at opnå med den konkrete
satiriske teknik.
Satirens formål er at bryde, overraske eller skabe inkongruens, med nogle af de
konventioner som emnet består af. Det er op til spildesigneren at skabe et rum for spillet,
hvor spilleren kan modtage og deltage i en satirisk spiloplevelse. Satiriske SG skiller sig
ud, gennem den måde de bruger og benytter sig af satiren som formidling på. ved at
give spilleren mulighed for selv at interagerer og deltage i satiren, bliver der lukket op
for nogle nye udformninger af de klassiske satiriske teknikker.
Et godt eksempel på dette er elementet, hvor spilmekanismerne bryder med det Feinberg
beskriver som publikums overlegenhed. Denne brydning resulterer i et nyt mønster hvor
det er muligt at, udsætte og gøre spilleren til genstand for komikken.
I »CoolFool« har vi benyttet os af den klassiske fremstilling af publikums overlegenhed,
kombineret med dette nye mønster, der vender overlegenheden på hovedet, og
derigennem placerer spilleren i rollen som offer.
Derudover har vi forsøgt at præsentere en situation, der virker genkendelig og
identificerbar for spilleren, for senere at kunne perspektivere over emnet, aktive
mobning, gennem gruppepres og tøjstil. Med brug af blandt andet publikums overlegenhed,
overdrivelse og offerrolle bliver temaet understreget og formidlet til spilleren.
Formidling bliver yderligere understreget af spillerens få valg af interaktioner. Denne
indsnævring for spilleren, bidrager os som designere, med god mulighed, for at guide
spilleren imod netop den opfattelse af spillets budskab, som vi intenderer.
|89|

|90|
Sektion 04
Konceptudvikling af »CoolFool«
4.6 Prototype af »CoolFool«
Vi har udviklet prototypen med udgangspunkt i vores Must-have liste [se: Bilag 2], og
konceptbeskrivelse. Derfor er ikke hele konceptet implementeret, da vi befinder os i
udviklingsprocessens Fase 3, i vores udviklingsmodel [Figur 4].
Vi har fokuseret på at skabe et miljø, som spilleren kan bevæge sig rundt i blandt andre
modspillere. Kollision med banens grafiske elementer er implementeret, så man ikke
kan gå igennem vægge, træer eller bænke. Yderligere har det været essentielt for os, at
vise spillernes skiftede udseende, alt efter hvilke vare de tager i de respektive butikker
- hvad man også kan i prototypen.
Et punkt i vores Core Gameplay, er ”at være i besiddelse af de ”rigtige” vare”. Derfor
er Hot’O’Meteret et kerne element i konceptet, der viser hvilke spillere der går rundt i
banen, og hvordan de ser ud. Her man kan se spillernes status som værende upopulær,
og hvem man skal efterligne. Dette er implementeret i prototypen så pointen bliver
illustreret. Er man upopulær, bliver man sat til tælling og spillet ender efter 60 sekunder,
klare man at blive populær inden for de 60 sek. kan man fortsat spille videre – der er
ingen tidsbegrænsning på spilletid.
Hvis den hotte person kun opholder sig i ét rum, er det relativt nemt at blive populær
og trendy. Populariteten skifter ikke rundt mellem karaktererne i løbet af spillet, som vi
har tiltænkt i konceptet.
Interaktioner der ikke er kommet med i første prototype af spillet er: mobning, hyldning
og opsamling af varer ved tryk på Spacebar. Dette betyder, at man ikke kan nedgøre eller
ophøje andre spillere, og ikke selv kan bliver udsat for samme. Når man samler varer op,
skal man blot gå hen og stå foran varen, hvorefter det bliver illustreret på karakteren.
Når man går tæt forbi en række af varer, vil dette også være tilfældet og man vil skifte
varer som man passerer dem.
Dog kan man få fornemmelsen af »CoolFool« gameplay, og konkurrencen om at være i
besiddelse af de korrekte varer, hvilket sammen med papirkonceptet bidrager med en
fornuftig forståelse af konceptets ønskede formidling.

sektion
05
diskussion & evaluering
...forklar mig og jeg glemmer. vis mig og jeg
husker. lad mig prøve og jeg forstår.
side 93 - 103

5.0 Diskussion & Evaluering
Forklar mig og jeg glemmer. Vis mig og jeg husker. Lad mig prøve og jeg forstår.
[Lao Tse Tung].
Ovenstående citat af Kinesiske tænker Lao Tse Tung [16] illustrerer godt de forskelle
som vi finder, ved den traditionelle envejskommunikation og den formidling som
spilmediet kan tilbyde: At spilmediet gennem sine interaktionsmuligheder, giver
brugeren mulighed for at gøre sig sine egne erfaringer og derigennem skabe en holdning
til en given problemstilling.
Vores fascination og mulighed for at benytte netop disse mekanismer - der bidrager
spilleren med en anderledes spiloplevelse - har motiveret os til at gribe denne opgave
an. Som nedenstående citat fra Newsgaming fortæller; kan vi gennem spilmediet, få
brugeren til at se typiske hverdagsproblematikker, fra helt nye vinkler og derigennem
anskue og forstå verdenen på en anderledes måde.
Games and simulations can also make us think about what is going on in this world.
[Newsgaming.com – 9. Juni. 2007]
Denne tilgang til spilmediet, har dannet grundlag for at starte på dette speciale, hvor vi
har ønsket at, udvikle et spilkoncept der, igennem brug af satiriske teknikker kan belyse
og behandle en konkret og relevant problemstilling. Udfordringen lå derfor for os i den
spændende konceptuelle udvikling, når man skal skabe et spil, der formår at kombinere
en alvorlig problematik på en uhøjtidelig og humoristisk måde.
For at kunne løse denne opgave, har det været essentielt at besvare, følgende
spørgsmål:
Hvilke kommunikative fordele har Satire i Serious Games, og hvordan konceptudvikler
man et Serious Games?
Til besvarelse af dette, har vi undersøgt en række af Serious Games, deres formidlingsmetode
samt mulighedsrum. Vi kan på baggrund af denne domæneundersøgelse, vurderer at
genre SG favner utroligt bredt. Men at spillene der falder ind under denne betegnelse,
kendetegnes ved at være i besiddelse af et gennemtænkt og eksplicit læringsformål
og formår at udtrykke dette igennem, formidling af viden, færdigheder eller konkrete
holdninger. Der er altså her tale om spillets måde, hvorpå det formidler og behandler
det overordnede budskab i spillet.
|95|

|96|
Sektion 05
Diskussion og Evaluering
Der er de deciderede læringsspil, hvor spilleren igennem konkrete spilscenarier bliver
undervist i situationer som, mellemøsten, kræftsygdomme og FN’s World Food
Programme (WFP). Nogle spil har derimod et decideret ønske, og udgangspunkt,
i at lære spilleren specifikke færdigheder - dette værende egenskaber som, militære,
kirurgiske og strategiske færdigheder.
Andre spil, bruger mediet til at facilitere og fremstille konkrete budskaber og holdninger
for spilleren, som eksempelvis, holdninger til krigen mod terror, McDonald’s og deres
virksomheds politik, integrationspolitik, hungersnød osv. Et sidste eksempel af typen
SG, er spil som konkret benytter mediet til at anskue og understøtte kampagner. Denne
type af spil har oftest intentionen, at illustrere kampagnens budskab og derigennem
placerer spilleren i situationer, som kan belyse kampagnens problematik på en anderledes
måde. Blandt de spil der samarbejde med kampagner, kan nævnes, Humor mod AIDS’s
kampagne og Amnesty International’s STOP vold mod kvinder.
Kategorisering af Serious Games
Den store mangfoldighed, som vores domæneundersøgelse viser, har tydeliggjort
behovet for en struktureret opdeling af SG genren – og har dannet grundlag for vores
forslag til en sub-kategorisering [se: Figur 1].
Forsøget på en genre inddeling, har yderligere bidraget med en bredere forståelse for
domænet, samt en understregning af de konkrete ligheder og forskelle, som spil af typen
SG indeholder.
MR begrebet, skaber sammenhæng mellem spillerens opfattelse og den tiltænkte
spilstruktur ved at konstruere et rum og den kontekst, spilleren er placeret i. Hvilket
bidrager spilleren med mening og kreere derigennem et system, hvorigennem regler og
spiloplevelse relaterer til hinanden.
SG der indeholder et Lille MR er oftest spil, der gennem korte spilsessioner, formidler en
klar og tydelig holdning eller budskab til spilleren. Dette skyldes primært de karakteristika
som et Lille MR indeholder. Parametre som: få valg muligheder, få interaktioner og lav
indlæringskurve, bevirker alle til at spillets formidling og budskab fremstår tydeligere
for modtageren. Denne tydelige formidling opstår i kraft af mulighedsrummets måde
at forenkle budskabet på. Igennem begrænsninger og indsnævringer af spillerens
handlekraft, har spildesigneren mulighed for at styre/guide spilleren imod en bestemt
oplevelse af spillet, og derigennem en klar formidling af intentionen og budskab.
Spil med et Stort MR giver spilleren stor frihed, ofte gennem store spilverdner, der
rummer mange muligheder for spilleren. Spilleren har herigennem, rig mulighed for

at udforske og interagere i spillet. Dette kan umiddelbart virker uigennemskueligt
for spilleren, og disse spil har som oftest en relativ høj indlæringskurve, hvilket kan
betyde, at det kan være yderst svært at håndtere spillerens endelige spiloplevelse. Som
spildesigner kan man derfor ikke føle sig sikker på, spillerens forståelse af intentionen
og problemstillingen efter endt spilsession.
At formidle et budskab til spilleren igennem et SG med et Stort MR fungerer ikke
ligeså effektivt som, i de spil hvor mulighederne er begrænsede og designerne kan
styre spilleren imod det ønskede budskab. Til gengæld har spil med et Stort MR høj
replayability, hvilket bidrager spildesigneren med helt andre formidlingsmuligheder.
Denne type af SG, facilitere ofte decideret læring og tilegnelse af konkrete færdigheder
- hvilket bl.a. sker gennem flere og længere spilsessioner.
Spillets MR, er altså en væsentlig faktor, når vi skal vurderer, om der er sammenhæng
mellem budskabet og spillenes virkemidler. Et andet forhold, der gør sig gældende for
dette, er selve formidlingen af spillets budskab: Om spillet formidler problemstillingen,
som den reelt er eller om den formidles igennem en humoristisk fremstilling.
Når vi vurderer dette, sammen med vores refleksioner omkring mulighedsrummet,
kan vi se en tydelig tendens. Spillene med mindre MR benytter sig, overvejende af en
Humoristisk FM. Spillene med et større MR, opretholder en alvorlig og seriøs formidling
af spillets problemstilling. De humoristiske spil tilhører ofte, en type af spil der formidler
en konkret holdning – dette være sig, en politisk holdning, eller en kampagne holdning.
Det skal hermed ikke være sagt, at SG ikke kan formidler og facilitere et seriøst budskab
gennem et Lille MR, og omvendt heller, at en Humoristiske FM ikke kan fungerer i et
Stort MR.
Der findes flere eksempler på alvorlige SG, med små MR. Dette er oftest velfungerende
spil, der på fin vis, formår at afsende et klart og tydeligt budskab. Det der adskiller
dem væsentligt, fra spillene med en Humoristisk FM, er spillenes replayability - som
udgangspunkt, har spil med et lavt MR, også en lav replayability faktor. Den satiriske
formidling, formår at mindske denne faktor betydeligt, hvilket bl.a. »Mujaffa Spillet«*,
»Xtreme Xmas Shopping«* og »Airport Security«* er gode eksempler på.
Dermed ikke sagt at SG med et lavt MR, skal være indehaver af et højt replayability.
Eksponeringen af spillets intention er mindre ved få spilsessioner, hvilket mindsker
chancen for, at spilleren fanger og forstår spillets budskab. Dette sætter høje krav til
spillets design, og kræver at intentionen fremstår i en sådan grad, at det er muligt for
spilleren at afkode dem, efter ganske få spilsessioner.
|97|

|98|
Sektion 05
Diskussion og Evaluering
SG der benytter sig af en Humoristisk FM, kombineret med et stort MR kan fungere
ganske godt. Men udbredelsen og produktionen af dem er ikke så stor, og det har af
sammen grund været svært, at finde eksempler på SG i denne kategori. Vi antager, at
dette til dels skyldes de omkostninger, der er forbundet med udviklingen af SG. Hvis
der skal bruges relativt lang tid og høje omkostninger på udviklingen af et spil, skal
der være en vis seriøsitet omkring det, eksempelvis i undervisningssammenhæng.
Vores kategorisering tjente til det formål, at definere hvilke elementer, som den type af
SG vi ønskede at udvikle skulle indeholde. Vores fascination for de mindre og satiriske
SG har medført, at vi har fokuseret og fået klar indsigt, i hvordan SG kan gøre brug af
satiriske teknikker, til at udtrykke og facilitere en holdning.
Satire som formidlingsmetode
På baggrund af domæneundersøgelsen, vores eksemplificering og gennemgang af de
satiriske teknikker [se: afsnit 2.2], kan vi sige, at SG i høj grad kan fungerer som formidler
af satiriske udsagn, på samme måde som i andre medier. Ved at anvende mekanismer
som inkongruens, foregivelse og publikums overlegenhed konstrueres den satiriske mening
i disse spil. Dette medfører at spillene får et stærkt udtryksmæssigt potentiale, og som
Feinberg udtrykker det, formår at ramme og bryde brugerens tankemønstre.
Satire affects the thinking and the styles of minds which have not yet frozen into rigid patterns.
[Feinberg, 1967].
På baggrund af vores prototype, og de diskussioner som vi har oplevet at »Wifebeater«*
startede på DR SKUM [se: Bilag 4] og DR SPIL [se: Bilag 5], mener vi, at ved korrekt brug
af satiriske teknikker, kan man skabe en god formidling af idéer, tanker og temaer. Man
kan derfor med fordel benytte Satire som udtryksform og formidling, i spil der ønsker at
formidle konkrete intentioner og holdninger.
En spændende observation ved satiriske SG, er de muligheder som satiren i samspil
med Murray’s Agency begreb fordre. Spillerens mulighed for at handle i spilforløbet,
”at skabe sin egen historie”, er en unik egenskab for spil, og som adskiller spil fra andre
medier der ligeledes benytter sig af Satire.
Denne egenskab ses f.eks. i »Wifebeater«* og »One night in Bangkok«*. Hvor man som
spiller kan have to roller i gennem spillet; dels som modtager, men samtidig som
genstand for satiren. Man kan her diskuterer, om dette paradoks kan forstærker følelsen
af Feinberg’s publikums overlegenhed. Han beskriver dette fænomen som: At den satiriske
humor opstår ved sammenligning og følgende erkendelse ved, at opdage nogen eller
noget er en underlegen.

Denne sammenligning kan opleves, når man træder i offerets rolle og det virker endnu
stærkere, når sammenligningen på dén måde kan finde sted. Ikke på grund af hvad man
observerer offeret gøre eller sige, men derimod at man prøver at være offeret. At skulle
handle igennem kvinden der udsættes for hustruvold »Wifebeater«* eller den thailandske
gadeluder i »One night in Bangkok«* understreger udtrykket, forstærker komikken og
tydeliggør pointen.
Denne offerrolle er også noget, som spiludviklere er begyndt at efterspørge, som det
følgende citat af Ian Bogost understreger:
Interactivity is one of the core features that differentiate games from passive media like film.
In a game we play a role. Most of the time, the roles we play in games are roles of power. Space
marine, world-class footballer or hero plumber. Isn’t it about time we played the role of the
weak, the misunderstood, even the evil? If videogames remain places where we only exercise
juvenile power fantasies, I’m not sure there will be a meaningful future for the medium. [Ian
Bogost, Watercooler Games].
Kreativitet & Konceptudvikling
I arbejdet med Kreativitet og operationalisering af dette i relation til udvikling af et SG
har vi valgt at fokusere på den kognitive indfaldsvinkel og den sammenflydende indfaldsvinkel
i det de har det største fokus på tankeprocesser og mønsterbrud og anerkender, at
mennesket vælger, forstår og handler ud fra indlærte tankemønstre. Disse tankemønstre
er konventioner der er nødvendige for os som mennesker at besidde, især når vi skal
formidle og fortolke intentioner og holdninger, og skabe forståelse af de indtryk vi gør
os, i vores daglige færden.
Denne organisering af viden i tankemønstre, kan vi drage stor nytte af, når vi skal
operationalisere Kreativitet i en konceptudvikling. Gennem en række kreative øvelser,
har vi i praksis benyttet vores viden omkring tankemønstre og Kreativitet, hvilket har
været til gavn for os, i vores konceptudvikling af et Serious Games.
De praktiske øvelser der førte til mønsterbrud, udfoldede sig i det konceptuelle rum, der
fungerede som et metaforisk rum, indeholdende mønstre og konventioner. Ved at bryde
og afvige med vores tankemønstre, har vi mulighed for at skabe nogle mønstre der er
stærkt genkendelige, og udfordre vores indlærte konventioner og organiserede viden.
Et eksempel på et sådan brud på konventioner, kan vi se i satirens formidling, f.eks. ved
brug af overdrivelse, symbolik eller verbal ironi, der gennem en repræsentation af noget
velkendt, kan formidle en helt anden mening.
I konceptudviklingen har vores fokus på tankemønstre og mønsterbrud, været med til at
sikre den kreative proces indenfor det konceptuelle rum. Resultatet af vores arbejde med
|99|

|100|
Sektion 05
Diskussion og Evaluering
Kreativitet ses i dels i vores prototype »CoolFool«, men også i vores udviklingsmodel,
i det den udtrykker de forskellige øvelser inden for mønsterbrud, som vi syntes var
applikerbar til konceptudviklingen af »CoolFool«.
Evaluering af temaet mobning
Vi har designet og udviklet »CoolFool«, med den hensigt at tilhøre den type af SG som
befinder sig i kvadrant 04 i vores opstillede matrix [se: Figur 1]. Det har været vores
intention, at producerer en prototype af konceptet, med det formål er at illustrerer vores
pointer i denne specialeafhandling. På grund af dette, og for at begrænse opgaven, har
vi i produktionen af spillet udeladt nogle procedurer, som ville være vigtige i designet
af et færdigt SG. Det drejer sig bl.a. om målgruppeanalyse, brugertest, versioneringer og
optimering.
Derudover har det ikke, tidsmæssigt været muligt, for os, at gennemføre en fyldestgørende
research, indenfor emneområdet mobning. Vores tilgang til temaet i »CoolFool« er
derfor udelukkende baseret på, information indhentet fra DR Undervisnings kampagne
omkring mobning, suppleret med egne iagttagelser og holdninger til emnet mobning.
Trods DR’s kampagne, er produceret med støtte fra både Undervisningsministeriet [17]
og TrygFonden [18] og fremstår som en yderst valid og informations rig kampagne, vil
vi vurderer at vores research ikke har været så dybdegående som nødvendigt.
Dette skyldes ikke mindst, tankerne omkring SG genrens intention om at formidle et
gennemtænkt og eksplicit læringsformål. Når man skal udvikle et SG, er det essentielt,
at man gennemfører en større analyse af spillets tema og formår at bearbejde researchens
data på fornuftig vis.
Vores begrænsede research, har uden tvivl haft effekt på vores konceptudvikling, og har
medført at dele, af vores design beslutninger, er foretaget på baggrund af vores egne
holdninger og iagttagelser – tilgangen til emnet har derfor været præget af personlige
holdninger og observationer, omkring problemstillingen mobning og en knap så
videnskabelig og uddannelsesmæssig fremgangsmåde, som ellers er påkrævet i en SG
konceptudvikling.
Udviklingsmodel til Serious Games
At udvikle et SG, med en satirisk formidling, kræver forståelse for de satiriske
teknikker samt brugen af dem. En opgave i dette speciale har derfor været, at opstille
en udviklingsmodel, til sikring af et fornuftig koncept, der med korrekt brug af satiriske
teknikker, kan behandle en problemstilling konstruktivt i et SG.

Et vigtigt element i vores opstillede model og udviklingsproces, har været nødvendigheden
af en grundig foranalyse, og bearbejdning af den indsamlede viden. Dette trin har dels
været nødvendigt at gennemføre, for at imødekomme kravet om formidling af en konkret
holdning. Men også kravet om at benytte denne viden som et aktivt redskab, til at forstå
problemfelterne fra flere forskellige perspektiver.
En anden ting som er vigtig at fremhæve ved modellen, er vigtigheden ved at kunne
bearbejde den store mængde af viden, for derefter at overfører denne til konceptudvikling
i den kreative proces. I konceptudviklingen har vores fokus på tankemønstre og
mønsterbrud, været med til at sikre den kreative proces indenfor det konceptuelle rum.
Overordnet er vores model et forslag og visuel gengivelse af de faser, som vi mener bør
være tilstede i en konceptudvikling af et SG. Modellen kan fremstå som en lineær model,
men det er essentielt at man forstår den store betydning, iterationer har inden for hver
Fase og Trin. Dette giver sig især til kende, når man visualiserer sit koncept gennem
modeller, koncepttegninger og prototyping.
Specielt i arbejdet med SG, der har udgangspunkt i en satirisk formidlingsmetode, er
det essentielt, at satiren bliver opfattet rigtigt. Det vil opfattes som en falliterklæring,
hvis spilleren ikke forstod budskabet i »CoolFool« og f.eks. opfattede det som værende
endnu sejere at mobbe, efter at de spillede det end før de startede. Det er derfor meget
vigtigt, at teste og finjustere de satiriske formidlingsteknikker iterativt i det endelige
udviklingsforløb.
Konkret hjalp modellen os ved at gøre os opmærksomme på de Faser og Trin, der skulle
gennemgås i udviklingen af vores SG. Efterfølgende kunne vi benytte den som rettesnor
og kvalitetssikring, således at hver Fase og Trin blev grundigt gennemarbejdet inden vi
gik videre til den næste. Vi mener, at vi gennem vores arbejde med udviklingsmodellen,
er nået frem til et mere enkelt og tydeligt spilkoncept. Samtidig har vi fået skabt et godt
fundament til en model, der kan bruges til udvikling af nye SG der passer ind i kvadrant
04. Hvorvidt modellen er implementerbar på SG inden for de resterende tre kvadranter
af vores matrix, er ikke blevet forsøgt og dette må derfor afgøres ved test.
Fremtidsperspektivering
I forbindelse med en fremtidsperspektivering, finder vi det især interessant at overveje
mulighederne i at færdigudvikle »CoolFool«. Dette ville først og fremmest indebære,
implementering af de udvalgte satiriske formidlings mekanismer. Vi ved ikke hvorledes,
den relative simple prototype af »CoolFool« vil fungere med disse væsentlige tilføjelser,
men der er absolut noget der ville være interessant at undersøge nærmere. En stor
del af en sådan opgave, vil sandsynligvis være at teste spillets, formidlingsmetode af
|101|

|102|
Sektion 05
Diskussion og Evaluering
på målgruppen og herigennem vurdere om vores valg af teknikker, kan fungere og
derigennem understreger den intenderede holdning med »CoolFool«
Vi mener at Satire i samarbejde med Serious Games, rummer mange muligheder for at,
formidle konkrete læringsformål. Det er således vores håb at dette speciale, kan bruges
som springbræt for andre, til at udforske disse fascinerende perspektiver i relation til
computerspil og læring.

Noter
[1] - http://www.uovo.dk/
[2] - http://newz.dk/computerspilsbranchen-oeger-vaeksten-med-25-30
[3] - http://www.sonypictures.com/homevideo/silenthill/index.html
[4] - http://www.youtube.com/watch?v=nP76g5PIyFA
[5] - Dette ses både i fremkomsten af Serious Games på nettet, men også i den stigende
interesse blandt computerspilsteoretikere. I 2008 afholdes f.eks.. det femte Serious Games
Summit i San Francisco, med til stadighed
[6] - »Food Force« er primært til skoleklasser, en videre beskrivelse af spillet findes på
Bilag 1
[7] - Udviklet i et samarbejde mellem IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og AIDS-Fondet
[8] - Eksempler på reklamespil er Rexona’s http://thestuntman.la og Pepsi’s http://
www.pepsi.co.jp/special/game.html
[9] - http://community.dr.dk/
[10] - http://www.dr.dk/spil/
[11] – http://en.wikipedia.org/wiki/Parroty_Interactive
[12] – http://en.wikipedia.org/wiki/Myst
[13] - Gyldendals DVD Leksikon
[14] - http://www.dr.dk/Undervisning/mobning
[15] - http://politiken.dk/indland/article274456.ece og http://andst.info/
?cat=17&submit=Find+kategori+og+tryk
[16] - Kinesisk tænker [604-532 f.Kr.].
[17] - http://www.uvm.dk/
[18] - http://www.trygfonden.dk/

ilag
litteratur
artikler
spillinks
andre referencer & links

Bilags liste
Bilag 1 – Domæneundersøgelse s. 110
Bilag 2 – Must-Have liste s. 145
Bilag 3 – Inspirationsliste s. 146
Bilag 4 – DR SKUM s. 149
Bilag 5 – DR SPIL s. 156
Bilag 6 – Idékort s. 160
|109|

|110|
Bilag 1 – Domæneundersøgelse
01 - Ayiti: The Cost of Life
http://www.unicef.org/voy/explore/rights/explore_3142.html
Udgiver: Global Kids 1 & UNICEF 2
Udgivelses år: 2005
Spilforklaring
I »Ayiti: The Cost of Life« er målet at hjælpe en Haitisk familie med at få en uddannelse
og en bedre livskvalitet. Inden spillet starter kan man vælge hvilken strategi man vil
spille, Health, Happiness, Education, Money. Spillet foregår over 4 år opdelt i kvartaler,
hvor hvert kvartal består af to dele (en interaktiv del og en computergenereret). Du
skal give hvert enkelt familiemedlem en rolle/aktivitet. De kan blive sent i skole, på
arbejde, på hospitalet eller de kan blive hjemme, hvor de enten kan hvile eller arbejde
på familie farmen. Nogle jobs og skoler er kun tilgængelige for nogle karakterer alt efter
uddannelse og helbred. Derudover kan de enkelte karakterer arbejde frivilligt for at
hjælpe samfundet. Som tiden skrider frem, skal man balancer forholdne for familien og
familiemedlemmernes levestandard ’Living conditions’, i henhold til sundhed, økonomi,
skole diplomer etc. bliver de syge skal de på hospitalet – hvis der altså er penge til det.
Rammen for et SG
Spillets tema er menneskerettigheder og børns rettigheder i fattige lande hvor sult og
fattigdom er en hverdag; eller som sitet også udtrykker det:
”What is it like to live in poverty, struggling every day to stay healthy, keep out of debt,
and get educated?”
Som spiller bliver man stillet over for at administrere familiens prioriteringer; om man
vil sende dem i skole så de kan få bedre jobs, om de skal blive hjemme for at hvile sig eller
om de skal lave hårdt arbejde for at tjene flere penge til familien - dette giver spilleren
et indtryk af den komplekse problemstilling. Udover selve spillet er der udarbejdet
undervisningsmateriale 3 til to workshops, som hver fungerer i samspil med selve spillet.
Dette seriøse spil bidrage eleverne med et større engagement, samt en bredere forståelse
for problemstillingerne vedrørende fattigdom.
Formidlingsmetode
Formidlingen er humoristisk i dens tone og grafikske stil, blandt andet i beskrivelsen af
1 http://www.holymeatballs.org/playing_4_keeps/
2 http://www.unicef.org/
3 http://www.unicef.org/voy/media/GlobalKidsAyitiLessonPlans1.pdf & http://www.unicef.
org/voy/media/GlobalKidsAyitiLessonPlan2.pdf

hvilken slags skole man man sende familimedlemmerne hen i; den billige ”Private Lottery
School”, eller den dyre ”Catholic School” eller ”Protestant school” i middelklassen. Den
sparsomme animation af karakterene der går fra deres hjem til
Deres destination, er morsomt karikeret. Resten af spillets univers er holdt i en tegneserie
2D stil, der gør miljøet underholdende og genkendeligt i lyse og glade farver.
Mulighedsrum
Spillets interface kan fremstå relativt simpelt, og mulighedsrummet relativt lille, hvis vi
kun betragter mulighedsrummet udfra spillerens interaktionsmuligheder. Men gennem
spillerens valg bliver spillets udvikling mere kompleks og spilleren skal sørge for, at
hele familien trives, samtidig med at de tjener penge. Vejret og tiden spiller også ind,
og skaber af og til forhindringer for spilleren. Derfor er mulighedsrummet stort, da
indlæringskurven er højre når man medregner spillets komplekse udvikling.
Med de fire strategier som man selv vælger i starten af spillet, forøger man replayabiliteten,
og placere spillet i det store mulighedsrum i vores matrix.
Matrix placering
Kvadrant 03 Humoristisk FM og Stort MR
02 - Global Island
http://www.globalisland.nu/
Udgiver: Mellemfolkeligt Samvirke 4 står for udvikling og afvikling af alle spillerunder.
Udgivelses år: Nye spil hvert semester
Spilforklaring
»Global Island« er et tur baseret rollespil, der spilles to gange om året af som et led i
undervisning på folkeskoler og gymnasielle institutioner. Spillet er udarbejdet til unge
mellem 14 og 19 år (fra 8. klasse til og med sidste år i gymnasiet), og henvender sig til
undervisningen i dansk, samfundsfag, historie og geografi. Spillet er opdelt i to faser af tre
uger, hvor klasserne i første periode får undervisning omkring en global problemstilling.
I anden periode skal eleverne lære at argumentere og agere parlamentarikere og nå frem
til en løsning i plenum på den globale problemstilling.
”Global Island er en virtuel ø med fem lande hvor unge mødes til debat og indbyrdes konkurrence om
at løse globale problemstillinger. De fleste spillerunder varer tre uger. Første uge bruges til at sætte
sig ind i problemstillingen. Her giver lærervejledningen ideer til hvordan. I uge to og tre debatterer og
argumenterer eleverne for deres synspunkter, og forsøger at nå til enighed om en løsning, først i det
nationale parlament, siden i det globale parlament.” [http://www.globalisland.nu/pages_intro/
pdf/global_island_dk_2006.pdf]
4 http://undervisning.ms.dk/ og http://www.ms.dk/
|111|

|112|
Spillet giver eleverne mulighed for at afprøve færdigheder som beslutningstagere i en
demokratisk, parlamentarisk proces hvor de online skal formulere og argumentere for
deres holdninger gennem: debat, taler, afstemninger og avisartikler sammen med andre
elever fra hele Danmark.
Rammen for et SG
Op til selve spilperioden er det nødvendigt, at eleverne igennem undervisningen får
indsigt i den konkrete problemstilling 5 . Både som den giver sig til udtryk i den virkelige
verden, og som den er fremstillet i »Global Island«. Til denne undervisning har Statens
Pædagogiske Forsøgscenter 6 udarbejder et idékatalog 7 til underviseren, med forslag til
øvelser og supplerende materialer samt efter bearbejdelse. Dette giver spillet et lærings
indhold der giver spillerne viden som de kan bruge i den virkelige verden.
Formidlingsmetode
At bruge spil som alternativ undervisningsmetode, kan give mulighed for en
underholdende og sjov indlæring – men dermed er det ikke sagt, at der er en humoristisk
formidlingsmetode i »Global Island«. Da emner(ne) er alvorlige globale emner, som
underviseren og elever skal behandle, er det godt at spillet mere alvorligt end humoristisk
i dens formidlingsmetode.
Mulighedsrum
Mulighedsrummet er forholdsvist stort i dette spil, men er også lagt meget decentralt
ud til underviseren, dette er blandt andet med til at spillet får flere facetter. Med
oprettelse af profiler, tilmelding evt. hjemmesider som klasserne selv opretter giver det
interaktionsmulighederne i »Global Island« et bredt og stort rum.
Matrix placering
Spillet befinder sig i Kvadrant 01, med Alvorligt FM og Stort MR
03 - Darfur is dying
http://www.darfurisdying.com
Udgiver: mtvU 8 i samarbejde med Reebok Human Rights Foundation 9 & International
5 I foråret 2007 er DANIDA sponsor for spillerunden, som omhandler fattigdomsbekæmpelse i
Afrika - http://www.globalisland.nu/pages_intro/word/Danida07/DilemmaDanida07.doc
6 http://www.inet-spf.dk/
7 Idékatalog efterår 2006 - http://www.globalisland.nu/pages_intro/pdf/global_island_dk_2006.
pdf
8 http://www.mtvu.com/
9 http://www.reebok.com/static/global/initiatives/rights/home.html

Crisis Group 10 .
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»Darfur is dying« er udviklet af studerende ved University of Southern California og
vandt Darfur Digital Activist Contest. Spilkonkurrence er opstået i et samarbejde mellem,
mtvU, Reebok Human Rights Foundation og International Crisis Group, med henblik
på at sætte fokus på folkedrab, tortur, voldtægt som foregår i det borgerkrigshærgede
Darfur.
I den første måned, efter spillets lancering, klikkede 700.000 sig ind på spillet og
efterfølgende er spillet blevet spillet af ca. 2 mil. mennesker. Men vigtigst af alt er, at
mange af spillerne, har efterfølgende skrevet til politikerne og krævet handling i Darfur
[Stephen Friedman. Mercury News, December 2006].
Spillet foregår i det borgerkrigshærgede Darfur og det er spillerens opgave at hjælpe
lokalområdet til overlevelse. Dette skal gøres gennem fuldførelse af forskellige opgaver,
såsom at hente vand, undgå Janjaweed-militsen, bygge hytter, så og høste marker.
Rammen for et SG
Vi har valgt at tage »Darfur is dying« med i vores domæneundersøgelse, da vi finder
at spillet opfylder vores definition af et SG. Spillets måde hvorpå problemstillingen,
omhandlende Darfur, bliver illustreret skaber en, for spilleren, anderledes information
omkring situationen. Igennem ”offerrollen” bliver man udsat for nogle, af de anstrengelser
man oplever i disse regioner – anstrengelser over, basale og livsnødvendige elementer
som vand, mad og fødevarer, er vi ikke bekendte med i vesten. Når vi bliver sat i denne
situation, tvinges vi til at tage stilling og handle som var det virkeligt, i kampen for
overlevelse. Dette medfører at man oplever situationen i Darfur på en ny og anderledes
måde.
Formidlingsmetode
Måden hvorpå »Darfur is dying« formidler problemstillingen, er alvorlig. Spilleren bliver
igennem indlevelse og forståelse, belært med de forfærdelige og kolossale konsekvenser
som mange tusinde borgere, dagligt lever og kæmper med, i det borgerkrigshærgede
Darfur.
Mulighedsrum
Vi vurderer at mulighedsrummet for spilleren i »Darfur is dying« er et Lille MR. I bund
og grund kan man opdele spillet i to forskellige spil – når man skal hente vand og det
10 http://www.crisisgroup.org/home/index.cfm
|113|

|114|
spil der foregår i flygtningelejeren. I begge dele finder vi en lav indlæringskurve og
ganske få interaktionsmuligheder hos spilleren, hvilket bidrager spilleren med en bedre
forståelse af udviklernes budskab med »Darfur is dying«.
Matrix placering
Grundet de overstående beskrivelser af »Darfur is dying«, dets alvorlige måde hvorpå
spillet formidler problemstillingen samt de forholdsvise lave interaktions muligheder
for spilleren, betyder at vi har placeret det i Kvadrant 02 i vores matrix. Alvorlig FM og
Lille MR
04 - Rulleræs
http://www.kongo.dk/rulleraes/
Udgiver: KONGO 11 (til Vanførefonden 12 i samarbejde med Dansk Center for
Tilgængelighed 13 .)
Udgivelses år: 2005
Spilforklaring
I »Rulleræs« er man en kørerstolsbruger, der skal navigere rundt i en 3D verden for
at fuldfører nogle ellers enkle opgaver, så som at gå på biblioteket og finde en bog at
låne. Denne opgave er ikke svær i sig selv, opgaven ligger i at kunne komme rundt i sin
kørerstol i et miljø der ikke er særlig kørerstolsvenligt. Spillet har fire forskellige baner,
hvor spilleren skal udføre en opgave, banerne skal alle gennemføres så hurtigt så muligt,
for at gennemfører spillet. Undervejs vil spilleren blive udsat for diverse prøvelser
såsom brosten, kantsten og sure fodgængere som man skal passe på ikke at kører ned.
Derudover er der også mulighed for at samle turbo ikoner op så man kan køre ekstra
stærkt for et kort stykke tid.
Rammen for et SG
»Rulleræs«er en 3D kørestolssimulation, der har til formål at give børn i 4.-5. klasse en
forståelse for, problemer med tilgængeligheden i et bymiljø for en kørestolsbruger. Når
man selv oplever hvor besværligt det kan være, at gå på biblioteket, hente is fra is-kiosken
eller finde et handicap toilet får man et andet perspektiv på kørerstolsbrugerens behov.
Igennem simulationen tilegner spilleren sig viden omkring hvorvidt vores offentlige
miljø er særlig kørerstolsvenligt eller ej; hvilke steder og forhindringer der er til mere
besvær end man umiddelbart forventer.
Formidlingsmetode
11 http://www.kongo.dk/
12 http://www.vanfoerefonden.dk/
13 http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/

Spillets formidlingsmetode er forholdsvist humoristisk. Opgaverne i de fire baner er
almindelige og hverdagsagtigt. Når de bliver gjort til et ”race”, bliver de taget ud af
en kontekst og ophøjet og selve aktiviteten bliver omdrejningspunkt, den hektiske
underlægningsmusik bidrager også til at understøtte denne action/racer følelse. Spilleren
i kørerstolen har tøj på som en anden formel 1 kører, og bagpå er der også startflag som
godt kunne hører hjemme på en racer bane. Derpå er spilleren ikke bare en hvilken som
helst kørerstolsbrugere, men en racerkører der er klædt på til at nå sit mål. Derudover
finder vi det også humoristisk, at der er turbo-ikoner der kan give spilleren ekstrafart
for en kort periode.
Mulighedsrum
3D verdenen bidrager til en fornemmelse af, at banerne er store, knudrede og med mange
forhindringer. Formålet med spillet er blandt andet at give et indtryk af forhindringsbane,
at det kan være svært at styre en kørerstol og at det sjældent går lige så hurtigt som man
ønsker. Der er rig mulighed for at udforske de forskellige baner, og dette er must for
at kunne nå frem til målet. Selve navigationen, med piletasterne og spacebar, gør ikke
spillet til særlig indviklet og svært – men muligheden for at udforske banen giver et
forholdsvist stort mulighedsrum.
Matrix placering
»Rulleræs« ligger sig med Humoristisk FM og Stort MR i Kvadrant 03
05 - Cykel Ludvig
http://www.abc-abc.dk/forside/
Udgiver: Dansk Cyklist Forbund 14 for ABC 15
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»Cykel Ludvig« er et flash spil henvendt til børn i 3-6 klasse, med det formål at lære dem
at gebærde sig fornuftigt i trafikken. Spilleren styrer musen Ludvig som cykler rundt i
byen, gennem cykelturen bliver man præsenteret for eksempler på hvad man skal- og
ikke skal gøre i trafikken.
Spilleren skal først gøre Ludvigs cykel klar, ved at sætte reflekser og lygter på og ikke
lade sin ven sidde bag på bagagebæreren. Herefter kan man vælge at spille ’Trafikskole’
for at øve sig på sig på cykelreglerne, eller hjælpe Ludvig med at kører gennem byen i
’Kør til skole’.
14 http://www.dcf.dk/
15 http://www.abc-abc.dk/forside/#
|115|

|116|
Spilleren bliver undervejs i spillet stillet små opgaver; eksempelvis krydse en vej eller
svinge til højre. Disse situationer bliver præsenteret for spilleren, som så vælger nogle
mulige løsninger, hvorpå et scenario udspiller sig. Spilleren får herefter feedback om
resultatet er korrekt eller forkert. Denne feedback er præsenteret i form af forklaringer
og tekst som fortæller hvad du gjorde korrekt/forkert, samt hvordan det skal gøres
korrekt.
Rammen for et SG
’Alle Børn Cykler’ er en cykelkampagne for alle skoleklasser fra 0.-10. klasse.
Skoleklasserne kan tilmelde sig og deltage i en konkurrence hvor den klasse som har
cyklet flest dage til skole hvor gevinsten er skolefest, cykler, drikkedunke etc.
”Kort fortalt går det ud på at cykle til skole så mange dage som muligt i de to uger, konkurrencen
varer (3.-14. september 2007). Alle kan være med - der er særlige regler for de mindste og for
dem, der har langt til skole.”
Spillets afsender (Dansk Cykelist Forbund) har udover selve spillet og kampagnen, også
materiale til forældre og lærer der giver info angående tilmelding til konkurrencen og
anden nyttig information.
Gennem dette formidler »Cykel Ludvig« trafikregler for hvordan man som cyklist skal
begå sig i trafikken, en viden som spilleren kan bruge i den virkelig verden.
Formidlingsmetode
Sproget og grafikken i »Cykel Ludvig« er rettet mod målgruppen der er fra 0-10 klasse,
altså piger og drenge cirka i alderen 5-17 år. Humoren bliver blandt andet understreget
gennem figuren ”Cykel-musen Ludvig”, og andre elementer som skal forstyrre spilleren
(eksempelvis ved at spilleren klikker på en glad hoppende basket-ball), så spilleren
”mister” en tur ved at gøre et forkert valg, og ikke række hånden ud og være obs på
trafikken.
Formidlingen af budskabet (sådan cykler du i trafikken), bliver let og legende
illustreret uden nogen alvorlig løftet pegefinger – hvad der får spillet til at fremstå som
underholdende og humoristisk. Vi har dog valgt at placerer »Cykel Ludvig« i Kvadrant
02, hos de spil som har en Alvorlig FM, fordi det overordnede budskab bliver formidlet
seriøst.
Mulighedsrum
Spillets interaktions muligheder fremkommer ret intuitive og enkle, man skal sørger for at
klikke med musen på den korrekte løsning på det korrekte tidspunkt. Valgmulighederne i

hvert scenario ligger mellem 3-5, og man kan kun vælge én mulighed, uden fortrydelsesret.
Dette er med til at gøre »Cykel Ludvig« til et spil med Lille MR, hvor spilleren det meste
af tiden bliver underholdt af animationerne i spillet, og koncentrere sig om at klikke på
det rigtige tidspunkt. Afvigelsen fra dette sker i kraft af andre bevægende elementer i
banen (som ovennævnte basket-ball eksempel) der skaber en lyst til at klikke rundt på
banen, for at få tilfredsstillet sin nysgerrighed.
Matrix placering
I bunden af Kvadrant 02 har vi placeret »Cykel Ludvig«, dette er gjort på baggrund af den
overstående analyse, da spillet har en Alvorlig FM og Lille MR
06 - One Night in Bangkok
http://www.humormodaids.dk/humor_content/bangkok/index.php?mode=default
Udgiver: Humor mod aids 16 (IBIS 17 , Aids-Fondet 18 & Folkekirkens Nødhjælps 19 )
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»One night in Bangkok« er en lille del i en større kampagne, med det formål at sætte aids
på den politiske dagsorden.
Spillet er et lille flashspil hvor det gælder om at holde en Hiv-smittet prostitueret i live så
længe som muligt. Til overlevelsen er det nødvendigt med medicin fra apoteket, hvilket
kun kan købes med penge – det er derfor nødvendigt at tjene penge igennem prostitution,
med de europæiske sexturister, samtidig er det nødvendigt at undgå drengebander, som
er ude efter dine penge.
Spillet afsluttes med en case som præsenterer spilleren for informationer omkring,
problemstillingen for verdens ca. 40 mil. Hiv-smittede.
Rammen for et SG
»One Night in Bangkok« opfylder vores opstillede kriterier for at SG og er derfor blevet
taget med i denne domæneundersøgelse. Dette understøttes og tydeliggøres ikke
mindst af spillets afslutnings case, der bidrager spilleren med en større forståelse af
problemstillingen.
Formidlingsmetode
16 http://www.humormodaids.dk/
17 http://www.ibis.dk/
18 http://www.aidsfondet.dk/forside
19 http://www.noedhjaelp.dk/
|117|

|118|
Måden hvorpå »One Night in Bangkok« understreger sine pointer, består hovedsageligt
af at benytte en række klassiske satiriske teknikker, som f.eks. Underdrivelse, Paradoks
og Uventet ærlighed. Disse teknikker kommer især til udtryk igennem behandlingen og
fortolkningen af problematikkerne vedrørende HIV, men også spillets grafiske elementer
er med til at understøtte og tydeliggøre den satiriske mening.
Mulighedsrum
Spillerens muligheder, er begrænsede til ganske få interaktioner, såsom at tjene penge,
købe medicin samt at undgå drengebanderne og »One Night in Bangkok« skal derfor
betegnes som et spil med et Lille MR. Dette lave mulighedsrum bevirker bl.a. at spillets
replayability er meget lavt og at man efter ganske få spilsessioner har forstået spillets
pointe.
Matrix placering
På baggrund af den overstående analyse har vi valgt at placerer »One Night in Bangkok«
i matrixens Kvadrant 04, indeholdende spil med et Humoristisk FM og Lille MR
07 - September 12th
http://www.newsgaming.com/games/index12.htm
Udgiver: Newsgaming.com 20
Udgivelses år: 2003
Spilforklaring
»September 12th« starter med en instruktion der fortæller at: This is not a game. You can’t
win and you can’t lose. This is a simulation. It has no ending. It has already begun. 21
Spillet er en kommentar til forfølgelserne af terrorister i kølvandet på terrorhandlingerne
i New York, d. 11. september 2001.
Miljøet er en arabisk landsby, hvor en stor lokal befolkning og enkelte terrorister lever
og færdes. Det eneste man som spiller kan kontrollere er et våben, hvor man vha. et
sigtekorn kan vælge at affyre missiler mod byen/terroristerne – eller lade være.
Det er imidlertid svært at ramme præcist og man kan derfor ikke, over længere tid,
undgå at ramme de civile. Når man rammer og dræber en civil, vil de omkringværende
civile, sørge over den dræbte i et stykke tid, for derefter selv at blive til terrorister.
Rammen for et SG
20 http://www.newsgaming.com/index.htm
21 http://www.newsgaming.com/games/index12.htm

Igennem det tydelige standpunkt som »September 12th« tager til krigen imod terror,
men også igennem den gode udførelse og illustrering af problemstillingen, opfylder
spillet vores opstillede kriterier til definitionen af SG.
Formidlingsmetode
Den satiriske behandlingen af problemstillingen i »September 12th« og specielt idéen
med at give brugeren et sigtekorn som eneste interaktions mulighed, vækkes dennes
nysgerrighed - man kan ikke nære sig fra at prøve ens våben af. Efter det første skud
er affyret, er der ingen vej tilbage og ligegyldig hvad man gør, vil der kommer flere
terrorister. Derigennem understøtter den invariable navigation spillets pointe – man
skal ikke gå til modangreb, vold skaber mere vold. Spiludvikleren bag »September 12th«
Gonzalo Frasca udtrykker tankerne bag spillet således:
“Semptember 12th ” was conceived with two goals in mind. One was conveying a simple idea
through a simple model: violence will create more violence. It was my hope that this idea
would contribute to generate debate around the issue of the civilian casualties of the war on
terror. The other goal was exploring the problems of creating actual ideological videogames
instead of just writing about them from my nice and tall ivory tower.” [Gonzalo Frasca. IGDA,
November 2003.]
Spillet bruger og understreger igennem den satiriske formidling, spillets pointe og
holdning til krigen imod terror.
Mulighedsrum
Eftersom at spillet kun har den enkelte, og før omtalte, interaktions mulighed - skyde
eller ikke skyde, indeholder »September 12th« et Lille MR. Derudover opfanger og forstår
man hurtigt det budskab som spillet formidler, og derfor må spillet også kendetegnes,
som et spil med et lavt replayability.
Matrix placering
»September 12th« kan på baggrund af den overstående analyse kun placeres i Kvadrant
04.
Humoristisk FM og Lille MR
08 - Mujaffa spillet
http://www.dr.dk/spil/mujaffa/
Udgiver: Banjos Likørstue 22 & Uland Net 23
Udgivelses år: 2000
22 http://www.dr.dk/satire/site_banjoslikoerstue.asp
23 http://www.dr.dk/satire/
|119|

|120|
Spilforklaring
Da »Mujaffa spillet« blev lanceret skabte det stor postyr i den offentlige danske debat.
Specielt titlen (oprindeligt »perker-spillet«), blev opfattet som et særdeles nedsættende
udtryk om indvandrede fra muslimske lande. Spillets titel blev derfor hurtigt ændret
til det mere politiske korrekte »Mujaffa spillet« efter bl.a. klager fra Etnisk Ligestilling
og Dokumentations- og rådgivningscenteret for Racediskrimination [Nils Thorsen.
Politiken, August 2000].
Spillet er et simpelt flash spil, hvor man styrer en anden generations indvandrer i hans
færden.
Mujaffas hovedformål er at opnå en god status i form af ”Street respect”. For at opnå
dette mål skal han ”cruise” igennem de københavnske gader i sin BMW, alt imens han
øger sin score ved at hilse på sine utallige fætre og ved at flirte med lyshårede danske
piger. Ved afslutning af hver bane har spilleren mulighed for at vælge mellem adskilligt
prangende tilbehør til bilen, inden den næste tur i de københavnske gader. Spillet
forsætter på denne måde, indtil Mujaffas bil har lidt tilpas meget overlast. Herefter gøres
Mujaffas status op i ”Street respect”, hvilket kan svinge fra ”Grønthandler assistent” til
”Etnisk playboy” og til den bedst mulige status ”Top dawg gangsta boss”.
Rammen for et SG
»Mujaffa spillet« går under vores definition som et SG, da spillet indeholder en skjult
kritik af integrations politikken i det danske samfund og var på en og samme gang
en provokation og et opråb om en tiltrængt debat omkring unge anden generations
indvandre og deres integration, der igennem længere tid har været/er meget tabubelagt.
Gennem spillets store popularitet og eksponering blev citater fra spillet gjort til
”hverdagsreplikker” hos den unge danske befolkning, og de mange fordomme blev
latterliggjort i kraft af den stærkt satiriske afbildning.
Formidlingsmetode
Formidlingsmetoden i »Mujaffa spillet« er humoristisk og spillet benytter sig af en række
af de satiriske teknikker. Især karikering, er det gjort god brug af, hvor især karakteren
optræder som en, kraftig karikeret version af de mange fordomme, der hersker omkring
unge danske indvandrerdrenge - dette ses både i måden, Mujaffa taler og klæder sig på,
og i de interaktions muligheder, der er til rådighed for spilleren: hilse på sin fætter, score
danske piger og samle guldkæder.
Mulighedsrum
Fra et spilmæssigt perspektiv er »Mujaffa spillet« ikke særlig bemærkelsesværdigt.
Spillets gameplay er yderst primitivt, og spillerens mulighedsrum er begrænset. Spillet
har derfor i besiddelse af et forholdsvis Lille MR.

Matrix placering
»Mujaffa spillet« har et Humoristisk FM og Lille MR og ligger derfor placeret i Kvadrant
04 i vores opstillede matrix.
09 - Airport Security
http://www.addictinggames.com/airportsecurity.html
Udgiver: Persuasive Games 24
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
I »Airport Security« spiller man en lufthavnsbetjent hvis arbejde bestå i at screene
passagerne og deres bagage. Du skal sørge for at fjerne forbudte ting fra passagernes
kufferter samt eventuelle påklædningsgenstande. Liste med forbudte genstande skifte
hele tiden, og kan variere fra alt lige fra bukser til hummus. I takt med at listen, over
forbudte ting, varierer mere og mere, bliver køen af passagerer længere og længere,
hvilket medfører at du må arbejde hurtigere for at holde køen nede.
Rammen for et SG
Vore kriterierne for et SG, bliver opfyldt af »Airport Security« da det formår at facilitere
og formidle en tydelig holdning til spilleren.
Formidlingsmetode
Gennem spillets satiriske og kritiske behandling af de regler, omhandlende håndbagage 25 ,
som blev indført i mange lufthavne i efteråret 2006, formår »Airport Security« at
understrege og formidle en klar holdning omkring problemstillingen, til spilleren.
En formidling som især igennem god benyttelse parodi, for budskabet til at fremstå
tydeligt. Den gode brug af parodi ses f.eks. ved de genstande, som er forbudte, og
som spilleren skal fjerne fra passagernes kufferter. Disse genstande parodierer kraftigt
de, genstande det i dag, er forbudt at medbringe. Igennem denne parodiering formår
»Airport Security« kritisk at behandle de regler om håndbagage, der i dag er gældende
i lufthavne.
Mulighedsrum
Trods spillets ganske få interaktionsmuligheder, indeholder »Airport Security« nogle
yderst velfungerende spilmekanikker. Dette medfører bl.a. at spillet, har en ganske høj
replayability, hvilket er modstridende for spil indeholdende et Lille MR. Ikke desto
24 http://www.persuasivegames.com/
25 http://www.cph.dk/CPH/DK/MAIN/Sikkerhed/Bagage/
|121|

|122|
mindre, vil vi stadig argumenterer for at »Airport Security« er et spil med et Lille MR
- fordi at spillet indeholder, en tydelig formidling af budskabet, en lav indlæringskurve
samt et lavt antal interaktioner.
Matrix placering
»Airport Security« ligger i Kvadrant 04 med Humoristisk FM og Lille MR
10 - Re-Mission 26∗
http://www.re-mission.net/
Udgiver: HopeLab 27
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»Re-Mission« er et 3D action spil med 20 levels. Spilleren bliver taget på en rejse gennem
kroppen på patienter med forskellige former for kræft. Her skal man kæmpe mod
mikroskopiske kræft celler inden de angriber og inficerer sunde organer. Det er spillerens
opgave at hjælpe disse kræftpatienterne, inden sygdommen bliver for omfangsrig og
dræber patienten.
Spillet er designet til at være cool og sjovt, samtidig med at det kan hjælpe spilleren til
en bedre forståelse af kræften og behandlingen af denne sygdom.
“A video game designed especially for kids with cancer might give them a feeling of power
over their disease as they blast away at the cancer cells. And you could use top-notch research
to test the game and see if it really would help the kids” [Pam Omidyar, Spiludvikler og
grundlægger af HopeLab] 28 .
Rammen for et SG
»Re-Mission« indeholder et gennemtænkt og eksplicit læringsformål, at belære spillerne
omkring de forskellig kræftformer og stadier som sygdommen kan tage. Derigennem
indeholder og facilitere spillet de kriterier som vi har opstillet til vores definition af SG.
Formidlingsmetode
Formidlingen i »Re-Mission« er alvorlig og fremstår klar og seriøs og bidrager derigennem
spillerne med en bedre forståelse, motivation til deres behandling og afløb for deres
aggressioner.
∗ 26 Spillet er et betalings spil og er derfor ikke blevet spillet i forbindelse med denne analyse. Analyse
af »Re-Mission« er derfor baseret på avisartikler, tv indslag, informationsmateriale omkring spillet og
internet blogs etc.
27 http://www.hopelab.org/
28 http://www.re-mission.net/site/about/why_remission.php

“The game does more than pass the boring hours for Chase and other young patients at
Children’s Hospital of Orange County. It teaches patients about their disease, encourages
them to follow their treatment and provides an outlet for frustration” [Courtney Perkes. The
Orange County Register, Juni 2007] 29 .
Da det ikke har været muligt at spille »Re-Mission« er dette, især vurderet ud fra spillets
egen og udgivers website, men også ud fra kommentarer og positive indlæg på spillets
blog.
Mulighedsrum
»Re-Mission« har et Stort MR – da det er stort 3D spil med adskillige levels, der bidrager
spilleren med mange valg og interaktions muligheder. spillet indeholder en forholdsvis
høj indlæringskurve, ikke mindst vurderet ud fra at spillet har en større spilmanuel, som
det anbefales at læse inden og undervejs i spillet. Spillets store mulighedsrum bevirker
at det indeholder et højt replayability.
Matrix placering
»Re-Mission« har et Alvorlig FM og Stort MR og ligger derfor placeret i Kvadrant 01 i
vores opstillede matrix.
11 - PeaceMaker
http://www.peacemakergame.com/
Udgiver: ImpactGames 30
Udgivelses år: 2007
Spilforklaring
Dette spil formåede at få en del omtale i verdens pressen inden det overhovedet er blev
udgivet 31 . Dette ikke mindst fordi spillet behandler den i forvejen meget diskuterede
konflikt mellem Israel og Palæstinenserne i mellemøsten. Men også fordi spillet giver
spilleren muligheden for enten at spille med den Israelske premierminister eller den
Palæstinensiske præsident.
Spilleren skal reagerer på alt lige fra, diplomatiske forhandlinger til militære aktioner.
Derudover skal man interagerer med andre politiske ledere og sociale grupper for
at etablere en mulig løsning på konflikten. De to roller (Israelske premierminister og
Palæstinensiske præsident) er forskellige i form af gameplay og mulige aktioner.
29 http://www.ocregister.com/ocregister/healthfitness/article_1722660.php
30 http://www.impactgames.com/
31 http://www.peacemakergame.com/press/qatar_today.pdf - http://www.liberation.fr/page.
php?Article=334306 - http://www.pittsburghlive.com/x/pittsburghtrib/s_317032.html mfl.
|123|

|124|
Rammen for et SG
Eftersom at »PeaceMaker« bidrager spilleren med en anderledes indgangsvinkel og
forståelse af konflikten i mellemøsten, opfylder det vores definition af et SG.
Formidlingsmetode
»PeaceMaker« er et spil som tager behandlingen og formidlingen af spillets problemstilling
meget alvorligt. Denne seriøse tilgang til konflikten, bevirker at man, kombineret med
et yderst vellykket gameplay, som spiller, får et nuanceret og anderledes indblik, i en i
forvejen meget mediedækket konflikt i mellemøsten.
Mulighedsrum
»PeaceMaker« indeholder, så og sige to spil – du kan enten spille som den Israelske
premierminister eller som den Palæstinensiske præsident. Begge muligheder bidrager
spilleren med to forskellige spilsekvenser, omhandlende den samme konflikt, men med
hver sit udgangspunkt. Mulighedsrummet i »PeaceMaker« er derfor meget stort, ikke
mindst pga. denne dobbelte spilsession, men også fordi man i selve spillet har så mange,
muligheder og valg. Spillet har en også en meget høj indlæringskurve og indeholder en
lang tutorial omhandlende de mange interaktionsmuligheder som man er i besiddelse
af.
Matrix placering
»PeaceMaker« har et Alvorlig FM og Stort MR og ligger derfor placeret i Kvadrant 01 i
vores opstillede matrix.
12 – Global Conflicts: Palestine
http://www.globalconflicts.eu
Udgiver: Serious Games Interactive 32
Udgivelses år: 2007
Spilforklaring
»Global Conflicts: Palestine« er et spil som behandler konflikten i mellemøsten. Spillet er
henvendt til børn fra 13 år og opefter. Du spiller en freelance journalist som ankommer
til Israel for at dække Israel/Palestina konflikten. I spillet gælder det om at løse opgaver,
ved at indsamle materialer fra begge lejre (Israelske og den Palæstinensiske). Det handler
om at forblive neutral og forholde sig objektivt til situationen. Dette gøres bedst ved
at opbygge og bevare tillid hos de enkelte parter, ellers eskalere situationen hurtigt.
Som journalist skal du ud og interview folk i området, og skrive en avis artikel med
citater og (rigtige)billeder indsamlet fra dine interviews. Undervejs i spillet lærer man
om konflikten, gennem rigtige historier set fra forskellige perspektiver.
32 http://www.seriousgames.dk/

Til »Global Conflicts: Palestine« er der udarbejdet et tilhørende sæt undervisningsmateriale,
som kan benyttes inden spillet.
Rammen for et SG
Spillet behandler et emne der i høj grad er aktuelt, og har været det længe. Et positivt
element i »Global Conflicts: Palestine« er, man kan få historie fortalt fra begge lejre, og
på den måde skabe forståelse af konflikten. Efter endt bane 33 kommer en sand historie
der fortæller om livet i det konfliktramte område. Denne måde at formidle viden på,
matcher godt på vores definition af SG. »Global Conflicts: Palestine« indeholder et
underholdende gameplay og en stor portion af viden og information, som man kan
bruge i den virkelige verden.
Formidlingsmetode
Formidlingen i »Global Conflicts: Palestine« er præget af det seriøse emne, som spillet
behandler. De mange interviews som man skal foretage som journalist, åbner op for
mange tragiske fortællinger. Spillets autentiske historier og billeder bidrager også i høj
grad til den alvorlige Formidlingsmetode.
Mulighedsrum
3D verdenen, lyden og de mange valgmuligheder i »Global Conflicts: Palestine«, er
ikke til at tage fejl af, og disse elementer skaber et stort Mulighedsrum i spillet. Netop de
mange valgmuligheder skaber en høj replayability, og man har masser af muligheder i
at udforske og interagere i spillets 3D verden.
Matrix placering
»Global Conflicts: Palestine« har et Alvorlig FM og Stort MR og ligger derfor placeret i
Kvadrant 01 i vores opstillede matrix.
13 - Madrid
http://www.newsgaming.com/games/madrid/
Udgiver: Newsgaming.com 34
Udgivelses år: 2004
Spilforklaring
»Madrid« er et lille, ikke specielt avanceret spil, og mange vil nok betvivle, at det
overhovedet kan betegnes som et spil. Det enkle gameplay går ud på at holde liv i
stearinlysene, ved at klikke på dem med musen. Lysene holdes i hænderne af mennesker
33 Vi spillede demo versionen – som kan downloades
34 http://www.newsgaming.com/index.htm
|125|

|126|
til minde om ofrene for et terrorangreb i Spaniens hovedstad Madrid i 2004.
Spillet er designet med det formål at dele sorgen med spanierne, og lade spilleren dvæle
ved denne begivenhed – og andre lignende terrorhandlinger.
Rammen for et SG
Spillet »Madrid« udfordre ikke spilleren meget i form af at kunne forstå eller beherske
spilfærdighederne, men udfordre spilleren i at kunne holde liv i de tyve lys som bliver
holdt i hænderne af de forskellige mennesker kvinder, mænd og børn. Alle menneskerne
har det til fælles at de hver især bærer en T-shirt med teksten ”I Love NY”, ”I Love
Madrid”, ”I Love Oklahoma”, ”I Love Baghdad” – alle steder der har været udsat for
terror handlinger.
Det er altså ikke KUN Madrid der skal huskes og sørges over i dette spil, men ligeså vel
de mange andre terrorofre over hele verdenen. Årsagen til spillets titel skal muligvis
findes, i den dengang aktuelle og tragiske nyhed som bombningen i Madrid var. Og det
er netop dét der får »Madrid« til at fremstå som et spil, med en intention at ville skabe
opmærksomhed omkring den terror der berør så mange mennesker verden over.
Formidlingsmetode
Budskabet og stemningen i »Madrid« er langt fra humoristisk. Lyden af vinden der
blæser, menneskenes ansigtsudtryk og den grå/sorte nuance hele spillet er lavet i,
formidler spillet med en seriøsitet og alvor, som ikke er til at tage fejl af. ”You have to
keep trying” er meddelelsen som hver spilsession ender med, hvis man ikke formår at
holde lys i samtlige lys. Dette er også et budskab om, at man på ingen måde må stoppe
med at spille – og at denne problemstilling (desværre) altid forekommer aktuel med
jævne mellemrum.
Mulighedsrum
Som i beskrivelsen i »Madrid« er MR ikke særlig stort da det begrænser sig til simple
klik med musen, på tyve forskellige lys. Med dette sagt er det ikke et kedeligt spil, for
man har nok at se til med denne lille opgave. Dette betyder at man langsomt ligger
mærke til menneskene og deres beklædning, og holdningen ”You have to keep trying”
forekommer som en alternativ spilevaluering af spilsessionen. Dette kan skabe lyst til at
spille igen, men udfordringen er den samme og man kan ikke udforske banen yderligere
– derfor har »Madrid« et Lille MR.
Matrix placering
»Madrid« har et Alvorlig FM og Lille MR og ligger derfor placeret i Kvadrant 02 i vores
opstillede matrix.

14 – Oil God
http://www.shockwave.com/gamelanding/oilgod.jsp
Udgiver: Persuasive Games 35
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
I »Oil God« spillere man gud hvor du over ni forskellige nationer, med hver deres
økonomi, politiske styre og naturlige ressourcer (olie). Succeskriteriet i spillet er at
fordoble prisen på olie i en nation som spillet udvælger, dette skal gøres inden for en
tidsperiode på 5 år.
For at opnå målet er det muligt at gøre en række forskellig ting. Man kan blandt andet
ændre på nationernes økonomi (socialistisk, kommunistisk eller kapitalistisk), politik
(totalitær, republikansk, imperialistisk eller præstestyre). Mere konkret kan man også
start krige, naturkatastrofer og invasioner af rumvæsner etc.
Rammen for et SG
»Oil God« behandler et globalt emne, om hvordan nationer er afhængige af hinanden,
men også hvor nemt det er at skade hinanden, og hvor stort et motiv olieprisen som
årsag til krige. Alene af den grund synes vi spillet er et SG. Derudover giver spillet
også mulighed for at spille mere strategisk, og spilleren kan tage stilling til hvordan
nationernes politiske orientering og økonomi skal være – og hvilke betydning det har
for den enkelte nation.
Eksempelvis vil en republikansk nation ikke handle med en totalitær nation og en
kapitalistisk nation har lavere skatter men langsommer genopbygning efter nationen
efter en katastrofe/krig.
Formidlingsmetode
Risk og andre ”God Games” er nogle af de spil som man straks tænker på når man spiller
»Oil God«. Formidlingen i »Oil God« er i særdeleshed underholdende og humoristisk,
når du som spiller vælger at starte en krig siger voice over stemmen ”war sure is exiting”
til lyden af krigstrommer. Dette signalere spillerens stemme som gud og en strækt
sarkastisk undertone.
Mulighedsrum
Man kan spille og vinde »Oil God« relativt hurtigt, ved start af krig og ødelæggelse
– men man kan også forsøge at spille med de politiske og økonomiske muligheder, som
spillet også har til rådighed. Spillets MR kan forekommer lille, men der er mere til spillet
35 http://www.persuasivegames.com/
|127|

|128|
end ”bare starte krige” og vinde så hurtigt så muligt. Dette gør Mulighedsrummet større
i og med, at man som spiller kan forsøge at løse opgaven på flere forskellige måder. Og
derfor er placeringen af MR tæt på y-aksen.
Matrix placering
»Oil God« har et Humoristisk FM og Stort MR og ligger derfor placeret i Kvadrant 04 tæt
på y-aksen i vores opstillede matrix.
15 - 3rd world farmer
http://www.3rdworldfarmer.com/index_content.html
Udgiver: studerende ved IT Universitetet 36
Udgivelses år: 2005
Spilforklaring
Fra spillets egen hjemmeside skriver »3rd World Farmer« om sig selv og spillets
formål:
“3rd World Farmer is a new kind of game. An experiment in the genre of Serious Games, it
aims at simulating the real-world mechanisms that cause and sustain poverty in 3rd World
countries.”
Som spiler styrer du en afrikansk farm, og bliver hurtigt konfronteret med de svære valg
som fattigdom medfører. Udfordringen ligger i at holde sig selv og sin familie i live, ved
at styre familiens gård i et fattigt og konflikt fyldt Afrika. Der er nødvendigt at bruge
sine penge med omhu, når man planter sine afgrøder og hvis heldet går den rigtige
vej opnår man en god høst. Men dette er ikke ligetil; tørken ødelægger dine afgrøder,
sygdom slår dine dyr ihjel, faldende markedspriser kan gøre din høst værdiløs og ikke
mindst kan borgerkrig føre til plyndringer af din gård.
Du planter dine afgrøder, som du køber for et beløb der hver gang er anderledes på
grund af udbud og efterspørgsel efter hver høst. Når du har sået høster du ved at trykke
play og få tiden til at gå. Efter endt høst bliver du præsenteret for hvordan høsten er gået,
hvor meget du har tjent ind, om der har været nogle sygdomme, brænde eller om en
guerilla bevægelse har røvet din gård etc. – og også lige hvor mange familiemedlemmer
der er tilbage.
Når budget går i nul – får man en information om hvor mange ture (”høst sæsoner”)
man har spillet og en tekst om at 24.000 mennesker dør hver dag af sult eller sult
relaterede årsager. Herefter et link der viser en række links til nationale og internationale
hjælpeorganisationer.
36 Frederik Hermund, Ole Fabricius Toubro, Jakob Elias Nielsen & Roman Spycher

Rammen for et SG
»3rd World Farmer« er et SG efter vores definition, og ikke kun fordi spillet selv forklare
sig med at være et SG, som ovenstående citat. Spillet fortæller om de hårde kår man
har som en bonde i den tredje verden, og man spilleren skal selv tage stilling til hvert
eneste valg for at få familien til at overleve, og oplever selv tabet af en dårlig høst eller
familiemedlem. Budskabet i »3rd World Farmer« giver stof til eftertanke – og er derfor
et SG efter vores bedømmelse.
Formidlingsmetode
Måden som »3rd World Farmer« formidler sit budskab på er alvorligt, i form af den
kontante beskrivelse af høsten og de til tider skræmmende ”Event of the year” tekstboks,
der rapportere om årets gang og hvordan det har påvirket din situation, her sker der alt
fra; god høst, dårlig høst pga. af dårlig vejr, til tyveri og borgerkrig. Disse emner må
siges at være alvorlige og bliver præsenteret kort og præcist – derfor en Alvorlige FM.
Mulighedsrum
»3rd World Farmer« har til at starte med ikke mange interaktionsmuligheder, men jo
større budget du får desto mere kan du købe til gården. Det betyder at det starter i det
små og vokser sig større, hvis du formår at skabe overskud. Efter hver tur (høst sæson),
ændres din status; budget og priser ændres. Dette får Mulighedsrummet til at virke lidt
større.
»3rd World Farmer« er et spil man godt kan spille i mere end bare et par ture, qua den
konstante ændring af din status og nye rapportering i ”Event of the year” tekstboksen,
efter hver høst. På grund af den lidt højere replayabillity bliver spillet placeret tæt på xaksen
med et Lille MR.
Matrix placering
»3rd World Farmer« har et Alvorlig FM og Lille MR og ligger derfor placeret i Kvadrant
02 i vores opstillede matrix.
16 - Food Force
http://www.food-force.com/ 37
Udgiver: FN 38 & WFP 39
Udgivelses år: 2005
37 Online udgave - http://www.nationalgeographic.com/ngkids/games/food_force/
38 http://www.un.org/
39 http://www.wfp.org/english/
|129|

|130|
Spilforklaring
»Food Force« udspiller sig på ø’en Sheylan i det indiske Ocean – den globale opvarmning
har udtøret øen, og fattigdom og borgerkrig hærger nu gennem landet.
Som spiller skal du klare dig igennem seks baner, der alle er et led i at bringe mad
frem til nødramte områder. Således skal man fra bane ét til bane seks, gennemfører
luftovervågning for at lokalisere de nødramte, sammensætte den korrekte mængde af
vitaminer i Energypacks, smide fødevarepakker ud fra fly til den nødramte befolkning,
indkøbe fødevare over hele verdenen til den mest favorable pris, finde vej med lastbil
gennem det golde landskab så maden kan komme frem og til sidst bistå i at få et
bærerdygtigt landbrug op at stå.
»Food Force« bidrager også med materiale til inspiration til undervisning på skoler og
andre institutioner.
Rammen for et SG
Dette spil bidrager spilleren med et indblik i de problematikker, der findes i at hjælpe
mennesker i nød: logistikken i en nødhjælpssituation, hvor mange mennesker er i akut
nød og hvordan pengene skal række til så mange som muligt, er nogle af de emner som
»Food Force« formidler. Dette giver viden til debat, diskussion og eftertanke – og at
spillet yderlige har læringsmateriale tilknyttet giver en klar indikation på »Food Force«
som et SG.
Formidlingsmetode
»Food Force« formidler sin information på en saglig og seriøs måde. Afsenderne af spillet
(WFP og FN) giver også deres tilstedeværelse tilkende i spillet, hvad der yderligere
bidrager til en seriøs behandling af emnet ”hvordan får vi mad frem til nødramte
områder”. Ved hver endt bane får spilleren yderligere information omkring kriseramte
områder og nødhjælp forklaret gennem cut-scenes med levende billeder og lyd. Dette
får spillet til at være et SG med Alvorligt FM.
Mulighedsrum
Spillet er hvad vi betegner som en større spilproduktion, med en 3D-grafik, cut-scenes,
og megen info til spilleren i spillet. Dette for »Food Force« til at fremstå som et spil
med et Stort MR, selvom banerne igennem kan forekomme lette og ukomplicerede at
gennemfører. Informationen giver god mening til hver bane og skaber mening og formål
med gennemførelsen af hver bane, så man som spiller ønsker at gennemføre med bedst
mulige resultat. Mulighedsrummet i spillet er ikke lille, da man har rig mulighed for at
søge information og udforske i »Food Force«.
Matrix placering

»Food Force« har et Alvorlig FM og (mellem)Stort MR og ligger derfor placeret i Kvadrant
01 i vores opstillede matrix.
17 - A Force More Powerful - The Game of NONVIOLENT Strategy 40∗
http://www.afmpgame.com/
Udgiver: ICNC 41
Udgivelses år: 2005
Spilforklaring
»A Force More Powerful« er et strategisk og politisk simulations spil der handler om at
bekæmpe diktatorer, oprørere, korrupte regimer samt sikring af menneskerettigheder.
Spillet er bygget om omkring ikke-voldelige strategier og taktik som med succes er
blevet brugt i store konflikter hele verden rundt.
»A Force More Powerful« er et turbaseret single-player spil, hvor man som spiller
indtager rollen som chefplanlægger i en ikke-voldelig bevægelse. Spillet indeholde 10
forskellige historiske scenarier. Hvor det gælder om at styre ansvaret for materialer og
menneskelige resurser, rekrutterer nye medlemmer, bygge alliancer samt at planlægge
strategiske aktioner.
Rammen for et SG
»A Force More Powerful« opfylder vores krav til et SG, da det er udviklet med henblik
på at lære og informerer aktivister og ledere af ikke-voldelige modstands bevægelser,
omkring organisering og afvikling, af ikke-voldelige aktioner/demostrationer osv. Men
spillet er også tiltænkt at belære medier og den generelle befolkning omkring, potentialet
og styrken i ikke-voldelig aktioner.
Formidlingsmetode
»A Force More Powerful« benytte sig af en alvorlig og faktuel formidling. Dette skyldes
ikke mindst, spillets benyttelse af historiske korrekte scenarier, skaber en god og seriøs
formidling af spillets budskab.
Mulighedsrum
Mulighedsrummet i »A Force More Powerful« et stort. Spillet består af 10 forskellige
historiske scenarier, hvor hver enkelt indeholder adskillige valg og interaktions
muligheder for spilleren. Som de øvrige spil med et Stort MR har »A Force More
∗ 40 Spillet er et betalings spil og er derfor ikke blevet spillet i forbindelse med denne analyse. Analyse
af »A Force More Powerful« er derfor baseret på avisartikler, tv indslag, informationsmateriale omkring
spillet og internet blogs etc.
41 http://www.nonviolent-conflict.org/
|131|

|132|
Powerful« et relativ høj indlæringskurve og et højt replayability.
Matrix placering
»A Force More Powerful« har et Alvorlig FM og Stort MR og ligger derfor placeret i
Kvadrant 01 i vores opstillede matrix.
18 - Xtreme Xmas Shopping
http://www.shockwave.com/gamelanding/xtremexmasshopping.jsp
Udgiver: Persuasive Games 42
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»Xtreme Xmas Shopping« er et lille og velfungerende flash spil, hvor man spiller, agere
som en fortravlet kunden der skal købe julegave i det hektisk juleræs. Spillet er meget
enkelt, man har en julegave ønskeliste, som man skal købe ind efter og så gælder det om,
i heftig kamp med de øvrige kunder, hurtigst muligt at få overstået julegave indkøbet.
Det er kun muligt at tage en gave ned fra hylden af gangen. Denne må så bringes til
kassen før man kan gå på jagt på en ny.
Desto længere tid man er om at få, købt samtlige varer på sin julegaveliste, desto større
er chance for, at de enkelte varer når at blive købt af øvrige kunder og derved bliver
udsolgt. Hvis uheldet er ude, og nogle vare er blevet udsolgt, er eneste mulighed for
anskaffelse af denne vare, ved at stjæle gaver fra de øvrige kunder ved at skubbe dem
omkuld.
Rammen for et SG
»Xtreme Xmas Shopping« falder ind under det vi kalder for et Serious Game. Ikke mindst
formår spillet at opfylder kriteriet, omhandlende formidling af en tydelig holdning til
spilleren. Spillets behandling, samt måden, hvorpå holdningen til de ekstreme og ofte
voldsomme juleindkøbs situationer, bliver illustreret på, skaber en god, humoristisk og
ikke mindst, en genkendelig fornemmelse for situationen, man som spiller bliver sat i.
Formidlingsmetode
Spillet benytter sig klart af en række, af satiriske teknikker, til at understrege spillets
holdning til den travle og stressede juleindkøbs periode. Dette gør at formidlingen
blive humoristisk og let modtageligt. Udover »Xtreme Xmas Shopping« overordnede
satiriske tilgang til problemstillingen, er specielt spillets visuelle og auditive elementer
medvirkende til denne humoristiske formidling.
42 http://www.persuasivegames.com/

Mulighedsrum
Specielt spillets, lette tilgængelighed, med den lave indlæringskurve, gør at vi
kategoriserer »Xtreme Xmas Shopping« som et spil med et Lille MR, men også spillets
forholdsvis få interaktionsmuligheder understreger denne matrix placering.
Matrix placering
Overstående analyse af »Xtreme Xmas Shopping« giver os en matrixplacering i Kvadrant
04 sammen med de øvrige spil med en Humoristisk FM og Lille MR
19 – Americas Army 43∗
http://www.americasarmy.com/
Udgiver: United States Army 44
Udgivelses år: 2002
Spilforklaring
»Americas Army« er en militær simulation med det formål, at bidrage civile med indsigt
i jobbet som soldat. Spillet er et stort og avanceret 3D spil med et gameplay som er
bygget op omkring det, efterhånden klassiske first-person.shooter view, her har spilleren
mulighed for at deltager i soldatertræningen, både individuelt og kollektivt, for senere
at tage del i simulerede militære missioner. Spilleren bliver udfordret i kampen om at,
opnå status som Grøn Baret.
Rammen for et SG
Gennem en autentisk militær oplevelse, videregiver »Americas Army« spilleren med en
fornemmelse af soldaterjobbet. Spilleren bliver derfor belært og får en indsigt i jobbet
som soldat på træningsniveau, men også som deltager i større missioner i kampen mod
terror.
Formidlingsmetode
Med den amerikanske hær som afsender, fremstår spillet meget seriøst og »Americas
Army« er da også et spil som benytter sig af en alvorlig og autoritær tilgang til spillets
problemstilling. Spillet formidler og belærer spilleren omkring den militære træning, de
konkrete militære aktioner og missioner, på den klassiske militære facon. Spillets har
derigennem en Alvorlig FM.
Mulighedsrum
∗ 43 Spillet er et betalings spil og er derfor ikke blevet spillet i forbindelse med denne analyse. Analyse
af »Americas Army« er derfor baseret på avisartikler, tv indslag, informationsmateriale omkring spillet og
internet blogs etc.
44 http://www.goarmy.com/flindex.jsp
|133|

|134|
I »Americas Army« har spilleren mulighed for, først at gennemgå en konkret militærtræning,
for derefter at forsætte den militære karriere, som støtte til den amerikanske hær, i krigen
mod terror. Spillets store 3D univers, de store træningsmissioner og spillets simulerede
militæraktioner, bidrager »Americas Army« med et Stort MR.
Matrix placering
»Americas Army« har et Alvorlig FM og Stort MR og ligger derfor placeret i Kvadrant
01 i vores opstillede matrix.
20 – The Organizing Game
http://organizinggame.org/
Udgiver: CompassPoint 45
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»The Organizing Game« er et lille flash spil, med det formål at oplære spilleren i, kunsten
at være en god dørsælger. Spillet indeholder små tutorials, omhandlende grundreglerne
ved et dørsalg – hvad skal man holde øje med inden man banke på døren, hvornår
siger folk virkelig nej, gode og dårlige signaler osv. Disse små forklaringer skal man så
afprøve i små konkrete simulerede situationer og derigennem blive man straks afprøvet
og belært omkring de enkelte teknikkers virke.
Rammen for et SG
»The Organizing Game« opfylder vores opstillede kriterier for et SG, da spillet indeholder
et gennemtænkt og eksplicit læringsformål, som det formår at formidle til spilleren på
en fornuftig måde.
Formidlingsmetode
Metoden hvorpå »The Organizing Game« formidler og udtrykker de færdigheder, som
de ønsker at belærer spilleren omkring, på en alvorlig og formel måde. Spillet er baseret
meget på at give spilleren auditive informationer og derigennem belære spilleren om
problemstillingen. Dette virker meget godt og man forstår pointerne på en god måde
– især i de små spilsekvenser, hvor man som spiller har mulighed for at afprøve de
enkelte teknikker i praksis.
Mulighedsrum
»The Organizing Game« besidder et lavt mulighedsrum. Spillet bidrager spilleren med
ganske få valg interaktionsmuligheder, hvilket bevirker at »The Organizing Game« er
hurtigt at gå til og dets indlæringskurve er lav.
45 http://www.compasspoint.org/

Matrix placering
»The Organizing Game« har et Alvorligt FM og Lille MR og ligger derfor placeret i
Kvadrant 02 i vores opstillede matrix.
21 - Border Patrol
http://nerdnirvana.org/g4m3s/borderpatrol.htm
Udgiver: Der findes mange og lange diskussioner omkring ophavsgiveren på «Border
Patrol» og den amerikanske tv station, CBS 46 hævder at der ikke findes en ophavsgiver
for spillet. Dog findes der på spillets interface, en tydelig signatur med et logo og en url:
www.zine14.com – dette site har dog været, midlertidig nede i en længere periode.
Udgivelses år: 2002
Spilforklaring
»Border Patrol« er et mindre flashspil, som ganske enkelt handler om at man skal skyde
illegale mexicanske immigranter ved den amerikanske grænse. Både narko smuglere,
nationalister og ’breeders’, gravide mexicanske mødre, skal have en tur med pistolen.
Spillet stopper hver gang 88 illegale indvandrere har forsøgt at krydse grænsen, derefter
bliver scoren evalueret og man får en kommentar om sin indsats. Spillet starter altid
med at en ’breeder’ kommer piskende over grænsen ude i horisonten i rasende fart, hvis
ikke man når at skyde hende kommer der endnu en, lidt tættere på og med lidt mindre
fart. Hvis hun heller ikke skydes kommer der endnu en ’breeder’ og igen tættere på
og langsommere. Det bliver altså lettere og lettere at ramme figuren hvis man slet ikke
skyder. Når (hvis) den første ’breeder’ bliver skudt starter nye immigranter deres løb,
igen først, små, hurtige i horisonten, hvorefter det igen bliver langsommere og lettere.
Det er meget svært at prøve at vinde spillet på spillets præmisser (spørgsmålet er om
man overhovedet kan!?). Hvis man når at skyde den første hurtige immigrant så kommer
der bare en ny hurtig immigrant og før eller siden slipper der nogen igennem (efter flere
forsøg nåde vi aldrig en højere hit ratio end 59/88). Hvis man derimod ikke skyder
nogen immigranter vil de illegale indvandrere sænke farten mere og mere og gøre det
mere åbenlyst.
At skyde indvandrerne ved grænsen stopper øjensynligt ikke nye i at lave desperate
forsøg, hvis man derimod ikke tyr til vold, vil indvandringen hurtigt blive meget
langsommere og langt mere åbenlys.
Rammen for et SG
46 http://cbs13.com/topstories/local_story_104000846.html
|135|

|136|
Uanset hvor uetisk og forkasteligt vi finder, »Border Patrol« og spillets intention,
opfylder det, de kriterier vi har opstillet for et SG og er derfor blevet taget med i
denne domæneundersøgelse. Spillets tydelige holdning og behandling af immigration
problematikken ved den amerikansk – mexicanske grænse, har skabt en enorm debat og
rører. En debat der især tog fart, da den amerikanske tv station CBS bragte en historie
om spillet, hvilket medførte en fornyet interesse og en række heftige debatter på diverse
Internet blogs 47 .
Formidlingsmetode
Hvis man fjerner spillets grafiske elementer, dets introduktionstekst og evalueringstekst
efter endt spil, er »Border Patrol« ikke andet end et simpelt og klassisk ”duck hunt”
spil. Men med de nøje udvalgte spilelementer og grafiske illustrationer, skaber spillet
dets mening som det ønsker at formidle. Denne formidling fremstår, uanset den uetiske
holdning, på en satirisk måde. Karikeringerne af de mexicanske immigranter er både
nedværdigende og kan virke stødende dog med et humoristisk præg.
Mulighedsrum
Især interaktionsmulighederne i »Border Patrol« er yderst begrænsede – man kan skyde
eller lade være med at skyde. Placeringen af spillet på mulighedsaksen har derfor ikke
været noget problem, da det er helt tydeligt at »Border Patrol« indeholder et Lille MR.
Matrix placering
Vi har valgt at placerer »Border Patrol« i matrixens Kvadrant 04, indeholdende spil med
et Humoristisk FM og Lille MR
22 – Bacteria Salad
http://www.shockwave.com/gamelanding/bacteriasalad.jsp
Udgiver: Persuasive Games 48
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
Spillet »Bacteria Salad« går ud på at du som spiller styrer en salat og tomat produktion.
Du skal bygge gårde og så grøntsager ved klik med musen, efter et kort stykke tid bliver
der høstet, og du kan nu sælge dine vare til forbrugerne, og tjene penge (som point).
Markerne bliver henholdsvis besøgt af grise, køer, tordenskyer og ”økologiske aktivister”
47 http://gamepolitics.livejournal.com/262386.html - http://www.watercoolergames.org/
archives/000548.shtml - http://gameology.org/node/986
48 http://www.persuasivegames.com/

der ødelægger markerne ved ekskrementer, overvanding eller gifter og derpå inficerer
afgrøderne. Du skal altså sørge for at ”afhøste” eller nedlægge marken, hvis den er
blevet inficeret, og så nye afgrøder igen. Forbrugerne får enten diarré og udtrykker deres
utilfredshed hvis de får/køber bakterieinficerede varer, og du mister et af dine tre liv.
Man kan spille strategisk og nøjes med at bygge gårde og dyrke jorden på 2-3 af de
6 mulige grunde, der står til rådighed. På den måde bliver indtjeningen støt og roligt
forøget, og forbrugerne har mulighed for at købe gode og sunde varer. Eller man kan
bygge på 4 eller derover af grundene, og ikonerne skifter fra gårde til industri-lignende
fabrikker, og du får mere at se til på hænderne som spiller, hvilket medfører bakterie
fyldt salat.
Rammen for et SG
Kan en stor fabriksindustri skabe ligeså gode og bærerdygtige produkter som en mindre
(og måske økologisk) producent? I »Bacteria Salad« kan man prøve krafterne af med
spørgsmålet, og få et indtryk af denne problemstilling.
Om spillet selv stiller producenten selv dette ledende spørgsmål:
”There’s a bit of strategy here built around the question of which is safer, small family
farms or big industrial ones. Is it possible to run large agribusiness safely?” [http://www.
watercoolergames.org/archives/000687.shtml]
Formålet med dette spil er at sætte fokus, på den produktion som ligger bag de varer, vi
som forbrugere køber. Vi kan som forbruger godt være med til at beslutte hvilken kvalitet
vores fødevare bør være, gennem vores forbrug. Problematikken opstår, hvis vi ikke har
noget alternativ. »Bacteria Salad« ligger op til sådanne holdninger, meningsdannelser
og kan danne grundlag for debat og er efter vores overbevisning et SG.
Formidlingsmetode
»Bacteria Salad« formidler sit emne på en humoristisk facon, både gennem grafik og lyd.
Når forbrugerne bliver inficeret får de diarré og verbale kommentar som ”I think I’m
gonna be sick” efterfulgt at pruttelyde skabes en humoristisk formidling, akkompagneret
til supermarkeds-muzak som underlignings musik. Når man skal vælge sværhedsgrad
står man ikke over for Easy, Medium, Difficult – men Staphylococci, Salmonella, E. Coli.
Alene dette sætter tonen for den sarkastiske humor som spillet formidler.
Mulighedsrum
Som spiller kan du ikke interagere meget med »Bacteria Salad« spillet. I et mindre
omfang kan man ligger strategier for produktionen og afprøve mindre eksperimenter,
|137|

|138|
men intet der får Mulighedsrummet til at føles stort og rummeligt. Plante, afvente og
undgå bakterieinficering er de rammer der giver spillet et Lille MR.
Matrix placering
»Bacteria Salad« har en Humoristisk FM og Lille MR og ligger derfor placeret i Kvadrant
4? i vores opstillede matrix.
23 - Wifebeater
http://www.amnesty-youth.dk/wifeBeater.html
Udgiver: Amnesty Youth 49
Udgivelses år: 2007
Spilforklaring
»Wifebeater« er udarbejdet med det formål at promovere Amnesty International’s
budskaber, i deres kampagne ”STOP vold mod kvinder” og er tiltænkt en rolle, som en
del af Amnesty Youths støtte til kampagnen.
Ved at benytte spilmediet til at sætte fokus på partnerovergreb, er ønsket med »Wifebeater«
at skabe debat og derigennem gøre spillerne, opmærksomme på overgrebenes omfang,
dens karakter samt konsekvenserne af et partnerovergreb.
Spillet belyser den voldsspiralen, der præger et voldeligt parforhold. Problemstillingen er
blevet genskabt, gennem en simulation af et typisk partnerovergreb i et dansk parforhold
– her skal man forsøge at tilfredsstille en mand, (opret holde balance i parforholdet) ved
at udføre en række ydelser, matchende mandens krav. Uanset hvor pligtopfyldende og
ydende, man som spiller er, vil mandens aggressioner optrappes, for til sidst at ende i
en fysisk voldshandling. Det kan ikke lade sig gøre at ”vinde” spillet, men det vil være
muligt, i et kortere tidsrum, at dæmpe mandens aggressioner.
Spillet bliver opfulgt af case materiale, fra Amnesty Internationals kampagne ”STOP
vold mod kvinder”, der omhandler fakta om overgreb i Danmark. Her bliver spilleren
præsenteret for oplysninger og får på denne måde en større indsigt i spillets moralske
problemstillinger.
Rammen for et SG
»Wifebeater« opfylder vores definition af et SG, gennem dets måde, hvorpå det belærer
og oplyser spilleren om, ikke blot selve voldsspiralen og dens typiske udførsel, men
også konsekvenserne som et voldeligt partnerovergreb indebærer.
49 Udarbejdet som et 4 ugers projekt på IT-Universitetet af Sune Matras og Pelle Gustafsen, i
samarbejde med UOVO (http://www.uovo.dk/)

Formidlingsmetode
Formidlingsmetoden i »Wifebeater«, både i illustrationen og med selve behandlingen
af spillets problemstilling er klart humoristisk og igennem god brug af de satiriske
teknikker. Gennem spillets visuelle identitet, dets ikoner samt symbolikken i bl.a.
mandens forvandling til monster, formår »Wifebeater« at bidrage spilleren med en god
forståelse for spillets problemstillingen.
Mulighedsrum
Med et relativt simpelt og lettilgængeligt gameplay, må vi betegne »Wifebeater«
som et spil indeholdende et Lille MR. Spilmekanikker er tydelige og letaflæselige og
opretholder derigennem en ensartethed og kvalitet i designet – dette har medført at
kommunikationen af spillets pointer og budskab, fremstår let forståeligt for spilleren.
Matrix placering
»Wifebeater« har et Humoristisk FM og Lille MR og ligger derfor placeret i Kvadrant 04
i vores opstillede matrix.
24 – McDonald’s Video Game
http://www.mcvideogame.com/
Udgiver: La Molleindustria 50
Udgivelses år: 2006
Spilforklaring
»McDonald’s Video Game« er en simulation, som går ud på at styre og agere manager
i en fastfood restaurant. I en branche hvor det ikke er let at tjene penge og hvor der
bag hver eneste burger ligger en kompliceret proces. Det er denne proces som du i
dette spil skal lære at beherske – lige fra kvægavl til slagtning, fra restaurantstyring til
markedsføring.
Rammen for et SG
»McDonald’s Video Game« sender et klart og tydeligt budskab, til dets spillere omkring
deres holdning til McDonald’s samt deres metoder at drive virksomhed på. Denne klare
ironiske tilgang og formidling af problemstillingen, opfylder vores definition af et SG.
Formidlingsmetode
»McDonald’s Video Game« er er meget satirisk spil som formår at fremstille og
viderebringe deres klare holdning til McDonald’s igennem god benyttelse af flere af
de satiriske teknikker. Den satiriske formidling ses ikke mindst i, selve begrundelsen af
50 http://www.molleindustria.org/
|139|

|140|
spillet:
”I årtier er McDonald’s blevet kraftigt kritiseret for vores negative påvirkning af miljø og
samfund. I så stor en virksomhed som vores, er det uundgåeligt med nogle smuttere ind
i mellem. F.eks. fældning af regnskoven, udhulning af livsgrundlaget i den tredje verden,
øgning af drivhuseffekten, forringelse af arbejdsforhold for vores ansatte, madforgiftning af
vores kunder osv.”
”Det er umuligt at afvise alle disse velbegrundede anklager. Så vi har i stedet skabt dette
computerspil for at forklare ungdommen, at der er en pris for at bevare vores vestlige
livsstil.”
”Vi vil beslutsomt forsætte ad denne vej. Kom med og del glæderne med os!”
Roland McDonald [La Molleindustria 51 ]
Mulighedsrum
»McDonald’s Video Game« besidder et stort mulighedsrum, ikke mindst
igennem nogle yderst velfungerende spilmekanikker, men også igennem de
mange interaktionsmuligheder, spillets høje replayability og den forholdsvis høje
indlæringskurve som spillet indeholder.
Matrix placering
»McDonald’s Video Game« har et Humoristisk FM og Stort MR og ligger derfor placeret
i Kvadrant 03 i vores opstillede matrix.
25 – Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force
http://nobelprize.org/educational_games/peace/nuclear_weapons/index.html
Udgiver: Nobelprize.org 52
Udgivelses år: 2007
Spilforklaring
Den Kolde Krig er, for længst, slut og verden er stadig fyldt med atom våben. I »Special
Nuclear Weapons Disarmament Air Force« er det dit job at desarmere, de otte stater som
stadig er i besiddelse af atom våben. Til dette har man, otte fredsduer til sin rådighed,
hver enkelt bærer, hver sin ring med en særlig besked, denne due er derfor kun i stand til
at, afvæbne en helt specifik stat – svarende til beskeden på ringen. Man må derfor sende
den helt rigtige due af sted til den korrekte stat.
51 http://www.mcvideogame.com/why-dan.html
52 http://nobelprize.org/index.html

De enkelte beskeder omhandler, helt konkrete oplysninger omkring de enkelte atomstat
f.eks.:
This is one of five so-called ”Nuclear Weapon States” allowed to have nuclear weapons
according to the Non-Profiferation Treaty of 1970. The first nuclear weapons test was
conducted in 1960, and in 2003 this state is the third largest nuclear weapons holder with
its 500 strategical and tactical nuclear weapons.
Du kan så vælge at sende fredsduen af sted til en af de otte atomstater – i dette tilfælde
er det rigtige svar Frankrig. Havde du svaret forkert var fredsduen, kommet tilbage og
du havde fået et mere uddybende spørgsmål omkring Frankrig og deres holdning til
atomvåben. Hvis der også svares forkert på det andet spørgsmål vil den pågældende
fredsduen blive mistet.
Spillet forsætter på denne måde, til du har fået afsendt samtlige otte duer. Derefter bliver
spilleren præsenteret for de rigtige løsninger og lidt yderligere information omkring
staterne.
Rammen for et SG
»Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force« er spækket med informationer
omhandlende verdens otte atomstater, deres brug, test, udviklen etc. af atomvåben. For
at gennemføre spillet er det nødvendigt med denne viden eller at tillære sig denne viden.
Dette medfører at spillet belærer spilleren omkring den konkrete problemstilling. Dette
bevirker at vi betragter »Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force« som et SG.
Formidlingsmetode
Formidlingsmetoden i »Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force« er seriøs,
da samtlige data og informationer er korrekte, men spillet præsenterer nogle af
disse informationer på en humoristisk måde. Duerne er hver deres karakteristika og
personlighed, og hver gang de skal afsendes, er der lidt informative kommentarer, men
også sjove replikker, fra de øvrige duer. Den overordnede formidling er dog at betragte
som seriøs.
Mulighedsrum
»Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force« her et meget begrænset
mulighedsrum. Ikke mindst fordi at interaktionsmulighederne er så lave, men også fordi
at rækkefølgen på duerne er fastsat. Denne rækkefølge er også den sammen spil efter
spil, hvilket bevirker at spillets replayability, er meget lavt – da den første due altid skal
sendes til Frankrig osv.
|141|

|142|
Matrix placering
»Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force« har et Alvorlig FM og Lille MR og
ligger derfor placeret i Kvadrant 02 i vores opstillede matrix.
26 - Laser
http://nobelprize.org/educational_games/physics/laser/index.html
Udgiver: Nobelprize.org 53
År: 2007
Spilforklaring
Spillet er et platform spil, med samme stil som Super Mario. Her spiller man en dreng eller
pige (valgfrit) der skal samle point, undvige fjender og benytte sig af banens forskellige
platforme for at komme igennem banen. I banen er der også ikoner der udløser et
spørgsmål, hvorpå man kan vælge et af tre svar muligheder. Ved korrekt svar får man
point, og mister chancen for at få point ved forkert svar, hvorpå det korrekte svar også
fremstår. I spillets interface er der også mulighed for at trykke på en ’Laser Facts’ og få
info omkring laser. Ved endt bane får man en udfordring eller opgave hvorpå laser eller
laserinstrumenter indgår.
Rammen for et SG
I spillet bliver man præsenteret for information og fakta omkring emnet ’Laser’, hvillke
elektriske apparater der bruger laser etc. Tilknyttet til spillet kan man også læse om de
samme fakta som man også kan indenfra spillet, hvorfor vi mener der er et læringsformål
med spillet – at øge spillerens viden omkring laser.
Formidlingsmetode
Umiddelbart behandler spillet emnet hverken særligt alvorligt eller humoristisk.
Figure og grafik er lavet for at underholde eller i al fald for at repræsentere en form for
underholdende rammer omkring spillets emne.
Mulighedsrum
Mulighedsrummet er begrænset af spillerens navigation, løbe til siderne og hoppe, og
senere hen drag’n’drop. Mulighedsrummet er derpå lille, da spilleren højst kan afvige/
udfordre mulighedsrummet med at få information omkring laser – som ovennævnt.
Matrix placering
»Laser« her med besvær, blevet placeret på kanten af Kvadrant 02 – da spillet indeholder
Alvorlig FM og Lille MR
53 Produceret af Paregos

27 - CoolFool
http://www.itu.dk/people/pgu/speciale/CoolFool/index.html
Udgiver: Gustafsen & Matras
Udgivelses år: 1. prototype 2007
For at sætte vores koncept, »CoolFool« i relief, til den lange række af SG som vi har
analyseret, vil vi i dette afsnit gennemføre den selv samme procedure på konceptet,
som vi har foretaget i vores domæneundersøgelse. Derigennem ønsker vi at placere
»CoolFool« i vores matrix [se: Figur 1].
Udgangspunktet for analysen, er taget i spillets papirkoncept og ikke baseret på
prototypen alene.
Spilforklaring
»CoolFool« er et mindre flash spil, der behandler temaet mobning. Fokuset tager
udgangspunkt, i den mobning der opstår i forbindelse med gruppepres og tøjstil og
foregår blandt folkeskole elever.
I spillet, kæmpen man i, skarp konkurrence med sine modspillere om at være indehaver
af det smarteste tøj, dette gøres i forsøget på at opnå høj popularitet og at være trendy.
Spillets mest populære spiller, er den som agere rollemodel og det er derfor ham de
øvrige spillere må ligne. Alt hvad denne person er i besiddelse af det, derfor nødvendigt
at anskaffe sig for at undgå at blive mobbet. Spillere som er i besiddelse af det rette tøj og
derigennem er populære, kan mobbe de spiller der er knap så smarte.
Rammen for et SG
Vi mener at konceptet, falder ind under vores opstillede SG definition, da det
perspektiverer på emnet mobning. Dette gøres igennem den måde, hvorpå konceptet
indeholder og formidler, en klar holdning omkring mobning og derigennem fungere
som et friskt og tiltrængt pust i en debat omkring mobning blandt folkeskoleelever.
Formidlingsmetode
»CoolFool« har en Humoristisk FM og benytter sig, af en række satiriske teknikker, til at
understrege spillets budskab. De mest fremtrædende teknikker, er i denne forbindelse
overdrivelse, publikums overlegenhed og offerrollen. Overdrivelsen fremstår igennem selve
behandlingen af temaet, mobning og formår derigennem at fremhæve det kritiske
element i spillet. I konceptets mobbefunktion, finder vi både publikums overlegenhed og
offerrollen, hvor man henholdsvis kan agere overlegen, i rollen som mobber og blive
udstillet som genstand for mobningen i rollen som offer.
|143|

|144|
Mulighedsrum
Konceptet er i besiddelse af et relativt simpelt og lettilgængeligt gameplay, og det må
derfor kategoriseres som et spil indeholdende et Lille MR. Spillets få interaktioner er
klare og opretholder derigennem en nem og tydelig forståelse for spilleren.
Matrix placering
»CoolFool« har en Humoristisk FM og Lille MR og ligger derfor placeret i kvadrant 04 i
vores opstillede matrix.

Bilag 2 – Must-Have liste
Must-Have
• Moralen og forståelse af problemstillingen
• Navigering i et isometrisk univers med kollision
• En populær person
• En type NPC
• Minimum 4 slags vare (bukser, hat, iPod, solbriller)
• Hot’O’Meter - som indikerer spillerens status
• Game over function
• Vigtigt at vare ikonerne er tydelige og let aflæselige
• Mindre vigtig er byen og baggrundsgrafikken
Could-Have
• Satire teknikker
• Publikums ovelegenhed
• Offerrolle
• Verbal ironi
• Rollemodellen bliver skiftet ud…
• Mobbe og hylde fuktion
• Mange forskellige vare (f.eks. 3 forskellige slags trøjer etc.)
• Game Over status – opgørelse over spillerindsats
• Lyd & musik (speak, effekter og stressmusik)
Nice-To-Have
•
Stor bane med scrolling (30-45 % af banen synlig)
|145|

|146|
Bilag 3 – Inspirationsliste
01 / Jibjab – www.jibjab.com
JibJab gør i deres interaktive satire, grin med kendte amerikanere, og som oftest er det de
kendte politikere der står for skud. Dette bliver gjort igennem ”cut out” animationer og
fjollede sange, omhandlende virkelige begivenheder som for de flestes vedkommende
er velkendte situationer.
02 / Joe Cartoon – www.joecartoon.com
Joe Cartoon’s fortællinger er ikke ligeså politisk satiriske i deres udtryk, men er dog
stadig skægge. Her er tonsvis af små interaktive tegneserier, hovedparten er ekstremt
voldelige og overdrevne, og det er netop denne overdrevne og naturlige fremstilling af
vold, som er sjov. Du kan f.eks. slå en provokerende frø ihjel, i en blender i ”Frog In a
Blender” eller banke IQ’en og hjernen ud af en mand i ”James Brain”.
03 / Hoogerbrugge - http://www.hoogerbrugge.com/
Hoogerbrugge indeholder mange interaktive fortællinger. Nogle er længere end andre
og ikke alle er sjove, men alligevel formår de alle at udtrykke noget. Fælles for dem alle
er, dog at de er ekstremt godt udført, både i tegningerne og med deres lydeffekter. Den
optimale udførelse og de små interaktions muligheder du har, formår at sætte gang i
tankerne og underholde dig i timevis.
04 / De Skrigende Halse
Fantastisk dansk film af Søren Fauli fra 1993, som er hylende skæg fra start til slut. Kort
fortalt er hovedpersonen, Ronni en elendig guitarist i dødspunkbandet, De skrigende
halse. Han er hypokonder og meget usikker og de øvrige medlemmer af bandet og deres
manager, Djarnis er meget trætte af ham. Da Ronni skal dø, øjner Djarnis muligheden for
at skabe noget kult omkring bandet.
Det jeg finder sjovt i De Skrigende Halse, er måden hvorpå den fremstiller grådigheden
i menneskerne. Dette ses blandt andet, i managerens stræben efter opnåelse af egen
succes, hvor han ikke skyer nogen midler. Han udnytter bandet og dets medlemmer til
opnåelsen af dette. Et andet godt element i filmen er bandets interne konflikter, da Ronni
pludselig bliver forfremmet til (af manageren) frontfigur i bandet.
05 / Steen & Stoffer - http://www.gocomics.com/calvinandhobbes/
Steen & Stoffer er en humoristisk tegneserie om drengen Steen og hans fantasi ven Stoffer.
Serien er tegnet i 2D og er meget visuelt i sit billedbrug, hvilket bidrager tegneserien
med et godt og humoristisk præg. Tegneserien omhandler hverdags situationer, som vi
alle kan identificere os med, og opnår derfor en bred appel.

Forfatteren, Bill Watterson, forsøger at fortælle læseren om hvilke problemer et (meget
ærligt) 6-årigt barn kan have i forhold til forældre, venner, skole, piger etc. Til tider
bliver tegneserien samfundskritisk f.eks. i forhold til uddannelsessystemet eller den
teknologiske situation, dette element fungerer godt, men for det meste er Steen & Stoffer
ren og skær underholdning.
06 / Klovn - http://zulu.tv2.dk/klovn/
Klovn bruger mange klassiske satiriske elementer og igennem dem bliver det fantastisk
skægt. Det sjove opstår f.eks. igennem Franks usandsynlige dum - og ærlighed, hvilket
bidrager med et utal af ekstremt pinlige situationer som vi alle kende og kan forholde
os til.
07 / Simpsons - http://www.thesimpsons.com/index.html
Som i Klovn, benytter Simpsons sig af publikums kendskab til de situationer som,
specielt Homer kommer udfor. Dog befinder vi os her i et tegnet og derfor meget mere
karikeret og fjollet univers. Hvilket tvister indholdet og udtrykket lidt, og gør det knap
så sjovt som Klovn formår.
08 / Gramsespektrum - http://www.dr.dk/satire/site_gramsespektrum_3.asp
Når jeg nævner Gramsespektrum, tænker jeg på de små 3-5 minutters sketcher fra p3. Det
jeg primært finder skægt, er at jeg bliver overrasket. Det er ærligt, perverst og karikerer
en del personligheder som man enten kender eller indeholder en del af selv.
09 / Michael Moore - http://www.michaelmoore.com/
Har egentlig aldrig set Michael Moore som specielt skæg, og især ikke som noget jeg
ville placerer i min top 10. Dette skyldes primært at jeg ikke skrald griner når jeg ser
hans film eller serier, men derimod krummer tæer og bander over hvor dummer andre
mennesker kan være…
Men efter vores snak med hr. Valeur bliver jeg nød til at have denne lille fede mand med,
da men jo præcis ikke behøver at skrald grine af satire (som man jo gør af humor), men
derimod blot forstå pointen og derigennem fange budskabet!
10 / Tre mænd I en båd, af Jerome K. Jerome
Ældgammel engelsk bog fra 18??. Gør stærkt grin med den finere engelske overklasse
igennem tre mænd der beslutter sig til at sejle op af Themsen. Det sjove er faktisk at Jerome
K. Jerome rent faktisk havde to venner som han sejlede på Themsen og cyklede rundt
i Europa med. De komiske situationer er selvfølgelig blevet overdrevet i en væsentlig
grad, men jeg kan godt lide den ærlige selvironi som Jerome K. Jerome beskriver her.
|147|

|148|
11 / Voksenmobning
Årsagen til at voksenmobning er mere interessant end børnemobning er, at de voksne
burde vide bedre og de har selv stiftet bekendtskab med mobning i mange afskygninger.
Ondskaben og resultaterne af voksenmobning er også enorme, da der kan være tale om
voksne mennesker der bliver mobbet ud af deres arbejde eller psykisk kørt i sænk og
bliver nødsaget til at sige deres job op. Ydermere fortæller de voksne deres egen børn
om hvor forkert mobning er.
12 / Doping i sport
Et emne der ryster sportsverdenen gang på gang, hvornår er der tale om doping og hvornår
er det ’harmløst præstationsfremmende’ præparater, hvornår og hvor er grænserne? Vi
vil gerne se toppræstationer og yderligheder men ikke ’bagsiden af medaljen’.
13/ Fedme
Et emne der får mere og mere opmærksomhed, da det har forskellige facetter. Hvorfor
er personen fed? Usund levestil, psykologisk nedbrudt, stofskifte, ingen motion,
stilsiddende arbejde, etc. Årsagerne og løsningerne er mange. Fedme som en sygdom er
dog overvurderet, og tendens til at fede mennesker bliver sygdomsgjort og puttet i en
offerrolle er satirisk.
14/ Semi-kendte, Personlig eksponering, Reality programmer
Endnu en folkesygdom!
15/ At udgive sig som andre (– á la ’Yes Men’)
’Hvad kan man få folk til at tro på’? Hvis tøjet passer kan man slippe af sted med alt. At
levere noget utroværdigt på en stærk troværdig måde, er sjovt og underholdende da det
både bliver brugt i komik, satire og i hverdagslivets politik.

Bilag 4 – DR SKUM
http://community.dr.dk/default.ns?strItemID=forum&action=viewcontribution&intC
ontributionID=1111652
12/06-07 11:18
Wifebeater
Jeg så lige det her lille spil - WIFEBEATER - som er lavet for Amnesty, for at skabe
opmærksomhed omkring kvinder der bliver tæsket af deres mænd.
Prøv spillet her! Skru op for lyden!
Tjek også Skumtemaet om ’alt det vi ikke taler om’.
Hvorfor tror du nogle folk har brug for at slå på deres partner?
Vandring
12/06-07 12:19
#1Sv: Wifebeater
Jeg synes på mange måder det er et godt spil. Desværre er det ikke nemt, når den ting
man skal bruge ikke kommer.
Jeg ved ikke om man har behov for at slå sin partner. Det er noget der
ligger mig meget fjernt, og jeg kan ikke forstå dem der gør det.
DenGuleRose
12/06-07 13:03
#2Sv: Wifebeater
fordi de vil hæve sig over deres partner.
- få partneren til at føle sig mindre værd, så hun/han ikke går fra personen.
det er nok en del ubevidst... men har fået det afvide af en jeg kender som er
parterapeut... (men det var godt nok ”kun” generelt om at være led, men tror da at slå
hører under der)
første gang grinte jeg lidt af spillet, men det at det er så svært at få fat i de skide
ting, og at han så bare bliver sur og slår, ugh! det bliver man irriteret over!
|149|

|150|
catform
12/06-07 13:14
#3Sv: Wifebeater
Det er latterligt, men realistisk på en måde (spillet) .. For det er jo sådan det forgår.
Det er meget fjernt for mig, hvorfor man skal slå sin partner.
Harpsøe
12/06-07 13:55
#4Sv: Wifebeater
Det er jo en form for afmagt...
El-Duderino
12/06-07 14:12
#5Sv: Wifebeater
det foregår sq da ikke sådan! og desuden er spillet dårligt.
Taz
12/06-07 15:14
#6Sv: Wifebeater
En velfortejnet lussing er okay, men ellers er det meget ondt, at slå sin partner.
Fimpe
12/06-07 15:58
#7Sv: Wifebeater
#6, det er da overhovedet ikke i orden at slå. Ikke engang en enkelt lussing!
Man er ynkelig hvis man slår, fordi det beviser at man er en taber, der ikke engang er i
stand til at tale om problemerne.
Det allermest ydmygende må da klart være at blive slået af den man elsker!
Erban
12/06-07 15:59
#8Sv: Wifebeater
#7:
...Med mindre vi taler en del af seksuele lege, hvor beggeparter er indforståede med

det...
=)
sq_siqne
12/06-07 16:47
#9Sv: Wifebeater
det er et mega lorte spil.... :(
DenGuleRose
12/06-07 17:06
#10Sv: Wifebeater
#8
hahah :P
Boogie-Man
12/06-07 18:36
#11Sv: Wifebeater
Jeg er virkelig dårlig til det spil -.-’
Julies-07
12/06-07 18:41
#12Sv: Wifebeater
man kan vel sige at spillet fortæller om at være gift med en psykopat.
Röy
12/06-07 18:56
#13Sv: Wifebeater
Hvad skal dewr gøres når han er anspændt?
_ det er forfærdeligt med vold. Men det sker jo. Det må vel
ha noget med opdragning og påvirkning at gøre
Ceva
12/06-07 19:05
#14Sv: Wifebeater
|151|

|152|
Sikkert for at få lettet et tryk.. underbevidst vrede eller bare en eller
anden sindsyg tanke om at det godt og tilfredsstillende..
shinuka
12/06-07 19:13
#15Sv: Wifebeater
fuck det er svært er glad for det ikke er mig :)
McKiller
12/06-07 19:13
#16Sv: Wifebeater
Fedt spil ! :P
Bibber1
12/06-07 19:28
#17Sv: Wifebeater
Det er meget fun, Men maga svært nogle gange
Bibber1
12/06-07 19:31
#18Sv: Wifebeater
Jeg forstår ikke hvad man skal gøre når han er lidderlig
Jeh
12/06-07 19:37
#19Sv: Wifebeater
Det er IKKE et godt spil, jeg får ondt af hende pigen, og jeg
får squ et sjok hver gang han forvandler sig og slår!
lauritzx
12/06-07 20:06
#20Sv: Wifebeater
det var jo lige hvad man gjorde han blev jo aldrig til freds

actually
12/06-07 21:28
#21Sv: Wifebeater
fuck ham manden er belastende. kommer hurtigt til at hade ham!
Ralle-mus
12/06-07 21:46
#22Sv: Wifebeater
hmm
Anonymius
12/06-07 22:10
#23Sv: Wifebeater
Uh, hvor er det stressende.
ZbethBabs
13/06-07 02:43
#24Sv: Wifebeater
FUCK Ö . Dett spil qik miiq fandeme paa nerverne :o .
Håber aldriq jeq kommer ind ii sådan et forhold .
Mille W
13/06-07 06:29
#25Sv: Wifebeater
Sygt!
Håber aldrig jeg kommer ind i sådan et par forhold, og hvis jeg gør, render jeg fra ham
eller lignende..
”Det var en smutter, skat!”, jeg skal fandme give ham smutter...
Capper
13/06-07 07:33
#26Sv: Wifebeater
Altså en lussing som man virkelig har fortjent kan godt gå
men og slå sin partnet ellers det holder ikke helt.
|153|

|154|
zippo
13/06-07 08:09
#27Sv: Wifebeater
Hahhaah, grineren når han bliver til det monster der ;D
’URRHHHHHH! *SMASK*’ ;R
Aiden
13/06-07 09:19
#28Sv: Wifebeater
sjovt spil... men i virkeligheden er det nok ikke særligt sjovt
Pulle-mus
13/06-07 09:19
#29Sv: Wifebeater
Ret underligt spil sys jeg xD Jeg siger bare, godt at min kæreste iik slår mig :D
FRØPRINSESSEN
13/06-07 10:23
#30Sv: Wifebeater
hvor anstrengende! grrr.
ebbejeppe
13/06-07 11:54
#31Sv: Wifebeater
Det er et godt spil. Det er bare ærgeligt, at det alene fortæller om mænds vold imod
kvinder og ikke også om kvinders vold imod mænd.
Men måske er det fordi, at mænds vold imod kvinder er afskyelig, imens kvinders vold
imod mænd er unævnelig og tabubelagt.
Mennesker er skabt til at være kærlige imod hianden og ikke til at være voldelige
imod hinanden. Alligevel er der mere vold end kærlighed i verden.
Mariahøn

14/06-07 15:33
#32Sv: Wifebeater
Sjov monster..:-D
|155|

|156|
Bilag 5 – DR SPIL
http://www.dr.dk/spil/spilblog/index_wb.asp?&gbCmd=showTopics&gbStart=26&
gbnull=y#GB2
Wife Beater
Dette spil forsøger at vise hvordan det må være at bo sammen med en voldsmand.
Spilredaktionen, 26-06-2007 15:36:13
Wife beater
jeg synes det er meget voldeligt... det gor det også lidt kedeligt... vold mod kvinder er
bare ik ok!!!!
didi, 27-06-2007 09:13:29
Vold mod mænd ikke et overgreb?
Godt spil, men kunne godt bruges lidt pudsning. Sætningen ”ET OVERGREB ER: Når
manden [...] udfører vold” får virkeligt mine nakkehård til at rejse sig. At fokusere på
vold mod kvinder er godt og fint, da det er det der er mest udbredt, men at definere
overgreb som noget der kun går den ene vej, er forkasteligt! ..og hvorfor er der ikke et
link til at støtte kampagnen, når spillet nu opfordrer til det?
Nikolaj, 28-06-2007 18:00:58
Wife beater!
det er et super godt spil, der kan vise hvordan det KAN være at bo med en
voldsmand... Godt tænkt!
Camille, 29-06-2007 17:20:13
Wife beater!
det er et super godt spil, der kan vise hvordan det KAN være at bo med en
voldsmand... Godt tænkt!
Camille, 29-06-2007 17:20:13
Wife Beater
Altså....:-D Undskyld fordi jeg kom til at stave hendes navn forkert!!...:-D Det staves
Camille!!:-D så jeg manglede et L!! HAHAHAHA:-D
Made, 29-06-2007 18:34:10
Rimeligt Sjovt 8D ..
Det går alt for hurtigt der oppe man kan umugeligt komme helt op med kærligheden
men det er sådan rimeligt sjovt :D ..

Louise, 01-07-2007 10:43:42
?
Hvad skal man give ham, når han siger at han er udkørt
Jacob, 02-07-2007 19:37:40
spil
Man kan ikke nå en dyt
Nadja, 03-07-2007 09:54:08
WIFE BEARER
DET E SGU DA FUCNG FET..*:-)
EMMA, 03-07-2007 10:41:27
mærkligt
jeg forstår ikke en dyt om hvad jeg skal give ham. man giver ham hele tiden det
forkerte.
amalie, 03-07-2007 15:11:59
mærkligt
det er så mærkligt han siger aldrig at det er rigtigt og hvad skal man give ham når han
er udkørt
ALEXANDER, 03-07-2007 18:10:58
Der er intet at gøre
hele pointen er jo, at der ikke er andet at gøre end at sige stop
carstensen, 03-07-2007 23:41:19
DUMT!
Hvad fanden skal man gøre?! Der er jo stort set spillets skyld, at man dør. Man ved
hvad man skal give ham, men det kommer bare ikke frem!!!
Fra mig...!!!!, 04-07-2007 10:42:16
det er da mega sjovt
hej jeg synse at det er da mega sjovt men manden er maget liderlig hos mig så pinkivik
Nanse, 04-07-2007 13:23:06
Fedt!
Jeg synes det er et rigtig fedt spil, og at det er dejligt der blir gjort noget ved sagen!
Michelle, 04-07-2007 22:27:53
|157|

|158|
Okay sjovt :D
Det er et okay spil, det er faktis meget sjovt :P Det har også et godt budskab.
Freaken, 06-07-2007 16:55:12
sjovt, men uhyggeligt..
det er et godt spil, men det er også vænligt at nogen har det sådan!! men så er det godt
der jeg nogen der hjælper dem!!!!!
karen, 08-07-2007 19:51:50
Sådan skal det være.
Godt spil - så kan hun lære det!
alfa-h, 10-07-2007 13:21:46
hva´ !!
godt spil men nogle gange ved jeg ikke hvad jeg skal gi´ ham??
celle

hallo
det er jo et total nederen spil.
ich bin eine prinsessen. ( det er tysk), 15-07-2007 19:16:01
dumt
det er dumt at mænd at slå kvinder
bumsen, 17-07-2007 10:30:10
Spillet
synes det er et vildt lagt ude spil-det er latterligt, det gir ingen mening at manden skal
slå kvinden !!!!
Madeleine, 17-07-2007 11:36:09
huh?
Det er lidt mærkeligt at det er kvinden der skal sørge for at obvarte manden. Som om
det er hendes egen skyld hvis hun ikke når det og han slår hende.
Mathias, 20-07-2007 16:58:16
|159|

|160|
Bilag 6 – Idékort
1. Briller
2. Had/kærlighed
3. Professor
4. Blød
5. Labyrint
6. Vand
7. Rund
8. Bold
9. Husk
10. Tusch
11. Flaske
12. Kop
13. Vold
14. Ironi
15. Happy-slapping
16. John
17. Limstift
18. Lars
19. Smække-lyde
20. Skrald
21. Fisk
22. Kaffe
23. Kniv
24. Himmel
25. Mus
26. Telefon
27. Rødhåret
28. Hemmelighed
29. Musik
30. Crazy
31. Blyant
32. Fedme
33. Æble
34. Høj
35. Længde

Litteratur
Boden, Margaret A. (1994): Dimensions of creativity.
(Bradford Books). ISBN: 0-262-02368-7
De Bono, Edward (1989): PO – en kreativ måde at tænke på.
(Schultz). ISBN: 87-569-2362-7
De Bono, Edward (2003): Serious Creativity.
(Profile Books LTD). ISBN: 978-0887306358
De Bono, Edward (2000): Six thinking hats.
(Penguin Books). ISBN: 9780140296662
Jakobsen, Henning Sejer & Rebsdorf, Simon Olling
(2003): Idéudvikling ved kreativ innovation.
(Gyldendal). ISBN: 87-02-018225
Breton, André (1962): De surrealistiske manifester.
(Gyldendal). ISBN: 87-00-4591-4
Feinberg, Leonard (1967): Introduction to Satire.
(The Iowa State University Press). ASIN: B000KFT3WQ
Salen, Katie & Zimmermann, Eric (2003): Rules of play – Game Design
Fundamentals. (The MIT Press). ISBN: 978-0262240451
Michael, David & Chen, Sande (2006): Serious Games - Games That
Educate, Train and Inform. (Thomson). ISBN: 1-59200-622-1
Bergeron, Bryan (2006): Developing Serious Games.
(Charles River Media). ISBN: 978-1584504443
Christensen, Marie & Harder Fischer, Louise (2000): Udvikling af multimedier
– en helhedsorienteret metode. (Ingeniøren). ISBN: 87-571-2290-3
Egenfeldt-Nielsen, Simon & Smidt, Jonas (2000): Den Digitale Leg – om
børn og computerspil. (Hans Reitzels). ISBN: 87-412-2631-3
Bryld, Mette & Markussen, Randi (Red.) (2003): Cyperkulturer &
|161|

|162|
rekonfigurationer. (Samfundslitteraturen). ISBN: 87-593-0969-5
Murray, Janet (1998): Hamlet On The Holodeck - The Future of
Narrative in Cyberspace. (MIT Press). ISBN: 0-262-63187-3
Lund, Jørn & Brandt, Ulrik (Red.) (2002): Den Store Danske
Encyklopædi. (Gyldendal). ISBN: 9788777891267
Abt, Clark (2002): Serious Games. (University Press of America). ISBN: 978-0819161482
Politikens Engelsk Dansk Ordbog med Betydningsforklaringer
(1999): 1. udgave, 1. oplag (Politikens Forlag)
Hein, Piet (1969): Gruk – fra alle årene. (Borgen). ISBN: 87-418-8849-9
Petersen, Storm (1988): Fluer. (Vindrose). ISBN: 87-7456-334-3
Fullerton, Tracy & Swain, Christopher (Red.) (2004): Game Design Workshop -
Designing, Prototyping, and Playtesting Games. (CMP Books). ISBN: 1578202221
Nielsen, Dorte (2001): Idébogen - Kreative værktøjer og metoder til idé- og
konceptudvikling. (Grafisk Litteratur). ISBN: 87-88263-57-6
Prensky, Marc (2000): Digital Game-Based Learning.
(McGraw-Hill). ISBN: 978-0071363440
Boden, Margaret (1994): Dimensions of creativity. (MIT Press). ISBN: 0-262-02368-7
Striim, Ole (2003): Kreativ teknik - 13 metoder til idéudvikling
og problemløsning. (Børsen). ISBN: 87-7553-945-4
Striim, Ole (1992): Idéudvikling - metoder og teknikker. (Schultz). ISBN: 87-569-2966-8
Suits, Bernard (1990): The Grasshopper - Games, Life and Utopia.
(David R. Godine Publisher). ISBN: 78-0879238407
Avedon, Elliott M & Sutton-Smith, Brian (1971): The Study of
Games. (John Wiley & Sons, Inc). ISBN: 978-0898740455
Parlett, David (1999): Oxford History of Board Games.
(Oxford University Press) ISBN: 978-0192129987

Huizinga, Johan (1971): Homo Ludens. (Beacon Press). ISBN: 978-0807046814
Juul, Jesper (2005): Half-Real - Video Games between Real Rules and
Fictional Worlds. (The MIT Press). ISBN: 978-0262101103
Artikler
Alle urls er gennemgået umiddelbart før specialet er afleveret d. 1. august 2007.
Madsen, Helene & Degn, Troels (2002): Gameplay Rhetoric – A Study of the Construction
of Satirical and Associational Meaning in Short Computer Games for the WWW. (Tampere
University Press). LINK: http://www.digra.org/dl/db/05164.20160.pdf
Fred, Marion (2006): New generation of video games takes on serious subjects. (Cox
News Service). LINK: http://www.springfieldnewssun.com/featr/content/
shared/living/stories/2006/09/SERIOUS_GAMES_0906_COX.html
Michael, David & Chen, Sande (2005): Proof of Learning: Assessment in Serious Games.
(Gamasutra). LINK: http://www.gamasutra.com/features/20051019/chen_01.shtml
Sawyer, Ben (2005): The State of Serious Games. (Gamasutra). LINK: http://
www.gamasutra.com/features/20051024/sawyer_01.shtml
DeMaria, Rusel (2005): How the United Nations Fights Hunger
with Food Force. (Gamasutra). LINK: http://www.gamasutra.
com/features/20051104/demaria_01.shtml
Dillon, Beth (2006): What’s Wrong With Serious Games? (Gamasutra). LINK:
http://www.gamasutra.com/features/20060322/dillon_01.html
Hunicke, Robin; LeBlanc, Marc & Zubeck, Robert (2004): A
Formal Approach to Game Design and Game research. (GDC) LINK:
http://algorithmancy.8kindsoffun.com/MDA.pdf
Carless, Simon (2006): You Can (Not) Be Serious. (Gamasutra). LINK:
http://www.gamasutra.com/features/20060320/carless_01.shtml
Carless, Simon (2005): What’s So Serious About Game Design? (Gamasutra).
LINK: http://www.gamasutra.com/features/20051031/carless_01b.shtml
Garneau, Pierre-Alexandre (2001): Fourteen Forms of Fun. (Gamasutra). LINK:
|163|

|164|
http://www.gamasutra.com/features/20011012/garneau_02.htm
Freeman, Anitra (2006): The quality of Insult Is Not Strained. (StreetWrites).
LINK: http://www.anitraweb.org/write/exercises/ranting.html
Gifford, Katya (2002): Satire. (Humanities Web). LINK: http://www.
humanitiesweb.org/human.php?s=l&p=a&a=i&ID=1255
Miller, Cathy (1999): Satire. (Clearvue&sve). LINK: http://
www.captionedmedia.org/guides/10437.pdf
McCutcheon, Chuck (2006): Forget Sonic. These video games are serious.
(Newhouse News Service). LINK: http://www.mercurynews.
com/mld/mercurynews/entertainment/16350882.htm
Phillips, Adam (2006): Video Game Designers Tackle Real World Problems. (VOA News).
LINK: http://www.voanews.com/english/archive/2006-12/2006-12-18-voa51.cfm
Gudmundsen, Jinny (2006): Movement aims to get serious about games. (USA Today).
LINK: http://www.usatoday.com/tech/gaming/2006-05-19-serious-games_x.htm
Sharkey, Joe (2007): An Airport Security That Rivals the Real Thing.
(The New York Times). LINK: http://www.nytimes.com/2007/01/16/business/
16road.html?ex=1326603600&en=3f949d1c02377de7&ei=5088&partner=rssnyt&emc=rss
Kim, Ryan (2006): Games get serious – Among options are military training, fighting,
cancer, designing a peace plan. (San Francisco Chronicle) LINK: http://sfgate.
com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2006/05/22/BUG7BIU4EE1.DTL
Johnston, Ian (1998): An Brief Introduction to Restoration and Eighteenth
Century Satire. (Uddrag af forelæsning, November 1998). LINK:
http://www.mala.bc.ca/~Johnstoi/eng200/satire3.htm
Harris, Robert (1990): The Purpose and Method of Satire. (Vanguard University of
Southern California). LINK: http://www3.telus.net/eddyelmer/Tools/satire.htm
Zimmerman, Brett (2004): The Tradition and Techniques of Satire – the Case of
Michael Moore. (Humanist Perspectives - Science & Conscience, issue 151). LINK:
http://www.humanistperspectives.org/issue151/case_michael_moore.html

Nielsen Egenfeldt, Simon (2003): Computerspils undervisningspotentiale
– historie på en anden måde i gymnasiet. (EMU) LINK: http://
design.emu.dk/artikler/0347-computerspil.html
Spillinks
01 - Ayiti: The Cost of Life - http://www.unicef.org/
voy/explore/rights/explore_3142.html
02 - Global Island - http://www.globalisland.nu/
03 - Darfur is dying - http://www.darfurisdying.com
04 – Rulleræs - http://www.kongo.dk/rulleraes/
05 - Cykel Ludvig - http://www.abc-abc.dk/forside/
06 - One Night in Bangkok - http://www.humormodaids.dk/
humor_content/bangkok/index.php?mode=default
07 - September 12th - http://www.newsgaming.com/games/index12.htm
08 - Mujaffa spillet - http://www.dr.dk/spil/mujaffa/
09 - Airport Security - http://www.addictinggames.com/airportsecurity.html
10 - Re-Mission - http://www.re-mission.net/
11 – PeaceMaker - http://www.peacemakergame.com/
12 – Global Conflicts: Palestine - http://www.globalconflicts.eu
13 – Madrid - http://www.newsgaming.com/games/madrid/
14 – Oil God - http://www.shockwave.com/gamelanding/oilgod.jsp
15 - 3rd world farmer - http://www.3rdworldfarmer.com/index_content.html
16 - Food Force - http://www.food-force.com/
17 - A Force More Powerful - The Game of NONVIOLENT
Strategy - http://www.afmpgame.com/
18 - Xtreme Xmas Shopping - http://www.shockwave.
com/gamelanding/xtremexmasshopping.jsp
19 – Americas Army - http://www.americasarmy.com/
20 – The Organizing Game - http://organizinggame.org/
21 - Border Patrol - http://nerdnirvana.org/g4m3s/borderpatrol.htm
22 – Bacteria Salad - http://www.shockwave.com/gamelanding/bacteriasalad.jsp
23 – Wifebeater - http://www.amnesty-youth.dk/wifeBeater.html
24 – McDonald’s Video Game - http://www.mcvideogame.com/
25 – Special Nuclear Weapons Disarmament Air Force - http://nobelprize.
org/educational_games/peace/nuclear_weapons/index.html
26 – Laser - http://nobelprize.org/educational_games/physics/laser/index.html
|165|

|166|
Andre referencer & Links
Politikens elektroniske, Engelsk – Dansk ordbog – med betydningsforklaringer
1. udgave, t1. oplag (1999). (Politikens Forlag A/S).
Gyldendals DVD Leksikon (2006). (Nordisk Forlag)
http://www.empirewire.com/images/bushwar.jpg
http://www.fbuch.com/posters.htm
http://www.watercoolergames.org/
http://www.newsgaming.com/
http://www.socialimpactgames.com/
http://www.uovo.dk/
http://www.itu.dk/people/pgu/speciale/CoolFool/index.html
http://www.squidoo.com/seriousgames
http://www.theoryoffun.com/
http://design.emu.dk/
http://glsconference.org/2007/
http://www.caspianlearning.co.uk/
http://community.dr.dk/default.ns?strItemID=forum&acti
on=viewcontribution&intContributionID=1111652
http://www.dr.dk/spil/spilblog/index_wb.asp?&gbCm
d=showTopics&gbStart=26&gbnull=y#GB2

|167|

|168|