speciale - pdf - dassler.dk

Overdrivelse
Overdrivelse er et nøglebegreb og et meget anvendt element i satiren. Det benyttes især
til at fremhæve de karakteristika, som er i fokus. Ved at overdrive og forvrænge vil det
”angrebne” fremstå tydeligere.
Et godt spil eksempel på overdrivelse er »Xtreme Xmas Shopping«* [Persuasive Games,
2006], hvor overdrivelsen kommer til udtryk i gengivelsen af den ekstreme situation,
som foregår i de hektiske julegave indkøbsdage. I kraft af denne overdrivelse opstår der
en tydeliggørelse af nogle af de særlige karakteregenskaber, som de fleste af os har
oplevet i hektiske indkøbssituationer, og som har skabt grobund for den generalisering,
som spillet bygger på.
Vi oplever også en overdrivelse i »Mujaffa Spillet«* der illustrere spillerens succes gennem
pointgivningen, hvor spilleren skal kravle op ad den sociale rangstige for at opnå en
”god” plads i samfundsordenen. Denne rangstige afspejler ikke helt den ”almindelige”
samfundsopfattelse af en ”god” plads.
Vejen til succes finder man gennem utallige ”cruiserture” i Mujaffas ”bimmer” hvor
man skal score piger, samle guldkæder og få respekt på gaden. Gennem dette opnår
man den højeste succes og bliver småkrminel ”top-gangster”. I bunden af rangstigen
ligger statusen som hårdtarbejdende ”grønthandlerassistent”. I spillet er det altså ikke
tillokkende at blive den hårdtarbejdende grønthandler assistent, men småkriminel
gangster. Dette vender den ”almindelige” samfundsopfattelse af en ”god”plads på
hovedet, og der skabes en kontrast mellem høj og lav.
Når man snakker om overdrivelse er det svært at komme uden om de trykte
karikaturtegninger og i særdeleshed de politiske karikaturer. Når vi for eksempel griner
af en tegning af en kendt politisk leder, responderer vi på to ting: en genkendelse af
originalen og den overdrivelse og forvrængning, som er blevet skabt for at fremhæve
specielle egenskaber, ofte de usympatiske. Ved at overdrive og forvrænge opnår man
at vende iagttagerens opmærksomhed mod nogle særlige egenskaber, som måske først
i forvrængningen bliver opfattet som karakteristiske, hvilket kunne føre til minimering
af de gode tanker, som iagttageren måtte have om den politiske leder. Et eksempel på
dette er nedenstående karikaturtegning [se: Illustration 7] af USA’s præsident Georg W.
Bush.
|37|