speciale - pdf - dassler.dk

Denne sammenligning kan opleves, når man træder i offerets rolle og det virker endnu
stærkere, når sammenligningen på dén måde kan finde sted. Ikke på grund af hvad man
observerer offeret gøre eller sige, men derimod at man prøver at være offeret. At skulle
handle igennem kvinden der udsættes for hustruvold »Wifebeater«* eller den thailandske
gadeluder i »One night in Bangkok«* understreger udtrykket, forstærker komikken og
tydeliggør pointen.
Denne offerrolle er også noget, som spiludviklere er begyndt at efterspørge, som det
følgende citat af Ian Bogost understreger:
Interactivity is one of the core features that differentiate games from passive media like film.
In a game we play a role. Most of the time, the roles we play in games are roles of power. Space
marine, world-class footballer or hero plumber. Isn’t it about time we played the role of the
weak, the misunderstood, even the evil? If videogames remain places where we only exercise
juvenile power fantasies, I’m not sure there will be a meaningful future for the medium. [Ian
Bogost, Watercooler Games].
Kreativitet & Konceptudvikling
I arbejdet med Kreativitet og operationalisering af dette i relation til udvikling af et SG
har vi valgt at fokusere på den kognitive indfaldsvinkel og den sammenflydende indfaldsvinkel
i det de har det største fokus på tankeprocesser og mønsterbrud og anerkender, at
mennesket vælger, forstår og handler ud fra indlærte tankemønstre. Disse tankemønstre
er konventioner der er nødvendige for os som mennesker at besidde, især når vi skal
formidle og fortolke intentioner og holdninger, og skabe forståelse af de indtryk vi gør
os, i vores daglige færden.
Denne organisering af viden i tankemønstre, kan vi drage stor nytte af, når vi skal
operationalisere Kreativitet i en konceptudvikling. Gennem en række kreative øvelser,
har vi i praksis benyttet vores viden omkring tankemønstre og Kreativitet, hvilket har
været til gavn for os, i vores konceptudvikling af et Serious Games.
De praktiske øvelser der førte til mønsterbrud, udfoldede sig i det konceptuelle rum, der
fungerede som et metaforisk rum, indeholdende mønstre og konventioner. Ved at bryde
og afvige med vores tankemønstre, har vi mulighed for at skabe nogle mønstre der er
stærkt genkendelige, og udfordre vores indlærte konventioner og organiserede viden.
Et eksempel på et sådan brud på konventioner, kan vi se i satirens formidling, f.eks. ved
brug af overdrivelse, symbolik eller verbal ironi, der gennem en repræsentation af noget
velkendt, kan formidle en helt anden mening.
I konceptudviklingen har vores fokus på tankemønstre og mønsterbrud, været med til at
sikre den kreative proces indenfor det konceptuelle rum. Resultatet af vores arbejde med
|99|