En dag i konfirmandstuen talte vi om skabelsen. Jeg forsøgte at beskrive, hvordan de forskellige forklaringer på livets opståen, den mytisk-poetiske og den naturvidenskabelige, ikke modsiger, men supplerer hinanden. Så var der en, der udbrød: Nå, jeg troede ellers præster hoppede på hvad som helst. Umiddelbart blev jeg ramt af den udmattende ærgrelse, der altid overvælder én, når man møder selvbeskyttende fordomme om, at præster og andre kristne lever i en helt anden verden, i en helt anden tid, og at man for at være kristen må gå rundt med hovedet under armen. Det er der jo så 85% af befolkningen, der gør, så det må se sjovt ud. Men når trætheden har fortaget sig, må jeg sige: nej, jeg/vi - hopper ikke på hvad som helst, heldigvis. Vi hopper ikke på hvad som helst, der bedrager og forråder livet i den tid og den verden, vi lever. Men samtidig vil vi gerne hoppe på hvad som helst, der fylder livet med skønhed og kærlighed. Det er vi ikke så gode til, desværre. Derfor er det vidunderligt at læse den smukke skabelsesberetning i 1.Mosebog, for den slår - hen over historiens kløft - den uomgængelige kendsgerning fast, at vi ikke har skabt os selv, men skylder Gud livet og alt hvad vi får. Når vi læser den, fyldes vi med fryd over, at vi er Guds skabninger. Derfor synger vi også med glæde Se, nu stiger solen af havets skød, som beskriver, hvordan livet kommer til os hver eneste dag med nye muligheder. Det liv, vi må være tilstede i, det liv som giver os glæder, større end sorgen, det liv, som er langt rigere og større, end vi kan se. Salmen er skrevet et halvt årtusind efter det blev konstateret, at jorden er rund og at det er jorden der drejer rundt om solen – digteren havde ikke hovedet under armen, da han skrev den, men han skrev, hvad han så: Se, nu…Han havde en længsel efter at være til stede midt i livet, han havde et ønske om at tro på hvad som helst, der kunne placere ham midt i et hjertebankende skælvende nu, der hvor solen stiger op – for ham og til ham. Den kristne tro er ikke en flugt fra virkeligheden, men den er et andet lys på den, en anden fortælling om <strong>Skelager</strong> Nyt 3,01 Udgivet af: <strong>Skelager</strong> Menighedsråd Oplag: 3000 stk Ansvarshavende red.: Karin Friis Plum Layout: JB Tryk: Avistrykkeriet, Åbyhøj Deadline næste nr.: 12. <strong>jun</strong>i <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong> et pengeinstitut, hvor personlig betjening og et højt serviceniveau er en selvfølge? et pengeinstitut med konkurrencedygtige priser på opsparing og udlån? et pengeinstitut, der kan træffe hurtige, lokale beslutninger? et pengeinstitut, der arbejder lokalt og støtter lokale aktiviteter? <strong>Skelager</strong> Nyt Nr. 3, <strong>2001</strong> At hoppe på hvad som helst – konfirmation <strong>2001</strong> den. Derved kan den forandre verden, omskabe den. Jeg tror, at både digteren Jakob Knudsen og forfatteren til de første sider af Bibelen, ja alle vore salmedigtere og alle Bibelens forfattere havde utroligt svært ved at hoppe på hvad som helst. De havde svært ved at tro. Men de ville så usigeligt gerne. For de var klar over, at det er troen på kærlighedens glæde, der skaber den. At det er den, vi lever af. Og de så, hvordan vi gang på gang ødelægger glæden for os selv og hinanden. Sådan er det med os alle – kristne eller ikke-kristne, vi har svært ved at tro på livet og glæden, men vi vil så gerne. Derfor tales og synges der så meget om tro i kirken – i salmer, i bønner, i trosbekendelsen, i bibelteksterne. Netop ikke, fordi vi kan det og mener at vi kan det, men fordi vi har så svært ved det og indtrængende beder om at få troen givet. Kristendommens gave åbner vore øjne for livets skønhed, den svøber os i kærlighedens historie, sådan så livet er værd at leve, hvad vi end måtte komme ud for. Det var derfor Gud lod Kristus stå op fra de døde. Midt i graven, midt i døden, midt i det, der tilsyneladende var den brutale sandhed om menneskelivet, fortalte han os en anden sandhed. Vi troede, at ondskaben og døden havde vundet, vi troede, at livet var meningsløst, men lige da vi og alverden var ved at hoppe på det, gav Gud os en anden sandhed - at livet er vidunderligt og værd at leve. Det liv, han har skabt, det liv, han har givet os, det liv, han vil give os. Kære konfirmander: Da I blev døbt, blev I svøbt i historien om, at livet er værd at leve. Mens vandet rislede ned over jeres hoveder, hviskede Gud jer den i øret. Det er den historie, som blev virkelighed påskemorgen, da der midt i døden var liv, midt i hadet kærlighed. Det er den store historie, som alle andre små livsbekræftende historier lever af. Den historie er den bedste udrustning, vi, som ønsker jer alt godt, kan give jer. Den skal hjælpe jer gennem livet med modet og håbet i behold. Den skal give jer store ord og smukke billeder. Den skal hjælpe jer med ikke at hoppe på hvad som helst og hvem som helst, der lader løgnen og ondskaben få magten. Den skal hjælpe jer til at hoppe på hvad som helst, der skaber liv og glæde. Historien om det vidunderlige liv, som ikke kan besejres af død og ødelæggelse, fortæller Gud jer nok en gang i dag på konfirmationsdagen, når I får hans velsignelse, og 2 den vil han fortælle jer hver eneste gang, I beder om det. Hvert år ved konfirmationstid er der nogen, der gør sig kloge på konfirmanders gudsforhold og siger, at de fleste bliver konfirmeret for festens og gavernes skyld. Og det har de da ret i. Selvfølgelig holder vi konfirmation for festens og gavernes skyld. Det kan vi sige med god samvittighed. Vi holder konfirmation, fordi livet er en fest, vi holder konfirmation i taknemmelighed over Guds gaver. Vi holder konfirmation for glædens skyld. Glæden ved at være til, glæden ved at høre Gud til. Enhver fest og enhver gave udspringer af den glæde. Suppe og steg, blomster og telegrammer, vin og festsange, pakker og islagkage. Alt det håndgribelige, vi deler og nyder med hinanden, er vidnesbyrd om det vidunderligt ubegribelige velsignede liv. Derfor er konfirmationen i dobbelt forstand for festens og gavernes skyld. Til Guds ære og menneskers glæde. Til lykke! KFP Hærværk er titlen på en roman af Tom Kristensen. Det er desværre virkelighed for <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong>. Dog ikke hærværk på mennesker som i romanen, men på materielle ting. I de sidste par år er ødelæggelsen af kirkens lamper, postkasser og vinduer eskaleret. Ind imellem må der fjernes graffiti fra murene, og sidste år var der indbrud på præstekontoret. Det er ærgerligt, at personalet skal bruge tid på at få tingene repareret, og det er træls, at så meget af vores kirkeskat (og forsikringer) skal anvendes til at betale omkostningerne ved disse drengestreger, som ikke har andet formål end at bryde kedsomheden. Vi må appellere til, at forældrene holder bedre øje med, hvad deres børn foretager sig, og hjælper dem til at finde på noget mere konstruktivt. <strong>Skelager</strong> Hare Poul Steffensen 1997
Konfirmation 22.april kl.11.30: Øverst fra venstre: Alan Jens Huck Jensen, Thea Marie Lyngby Bøggild, Mie Kjær Stig, Jette Rathcke Elbæk, Anders Søndergaard Poulsen Nederst fra venstre: Jesper Schmidt Thomsen, Lasse Friis, Anne Stokbro Holst, Anne Serup Grove, Christine Balle Mikkelsen, Kenni Christensen, Denis Pedersen <strong>Skelager</strong> Nyt Nr. 3, <strong>2001</strong> Konfirmation <strong>2001</strong> Konfirmation 29.april: Oliver Newsum Randrup, Aviaja Asànguaq Bach Laursen, Felicia Anna Braaby, Emil Nippin-Nielsen Koitzsch, Mattias Isedor Ingerslev, Pjort Kat, Mathilde Hornung-Nissen, Rune Sejer Hoffmann, Mette Maria Øyen Jensen, Anna Urd Lysdal Pedersen, Astrid Maria Sandberg 3 Konfirmation 22.april kl.9.30: Øverst fra venstre: Jeppe Fischer, Tina Horup, Agnete Overmark Jarsbo, Mathias Fischer Nederst fra venstre: Már Vidarsson, Malene Bjerre Bach, Lisa Teglborg Møller, Marie-Louise Juul Schmidt, Sofie Huus Karlsen, Morten Huus Larsen, Jakob Schultz- Nielsen
Change language