THE VATICAN BILLIONS - The Spirit of Prophecy Publications

I.T.& T. røbede ikke, at det var Vatikanet, som ejede aktier, ej heller at det tilhørte hierarkiet.
Vatikanet er for dreven en hersker i denne verdens games til at tillade dette. Som i
Italien, USA og andre lande er de fleste af kirkens ejendomme, besiddelser, aktier, obligationer
og andre værdipapirer kamufleret bag navne på private, katolske lægmænd eller
rene finansielle bank- og industrikoncerner. I dette tilfælde viste certifikaterne imidlertid,
at der ved siden af lægmændene også var tydelige hierarkier på slæb af den finansielle
trækvogn, som fx the Metropolitan of Valencia, der ejede fire hundred telefonaktier. The
Casa Diocesane of the Archbishop of Lerida ejede 14 aktier i et foretrukket selskab, mens
rektoren for San Jose af Valencia, sammen med Jesuitternes Kollegium for Maria, den
Ubesmittede Jomfru og andre katolske forsamlinger, ejede resten.
Kirken ejede mere eller mindre tredjedelen af Spaniens totale løse og faste tilgange. Men at
tro, at Romerkirken kom sig og multiplicerede sine millioner i Spanien alene, før og efter
krigen, ville være en fejltagelse. For den var ligeså aktiv i andre lande, som fx Belgien, Holland,
Polen og Frankrig. Fx plejede Vatikanet i sidstnævnte land at kontrollere den francoitalienske
bank i Sydamerika, der før 2. Verdenskrig havde en kapital på 40 mio. francs,
the Societe du Textiles du Nord, i hvilken Vatikanets andel beløb sig til 70% af kapitalen,
o.l. profitable investeringer, estimeret til 200 mio. francs i købekraft (1939-1940).
Foruden dette anså Vatikanet det, mens nazitropperne beskyttede dets rigdomme mod
kommunisterne ude og hjemme, for klogt at varetage sine finansielle interesser på den
anden side af oceanet, og således havde det, langt før 2.Verdenskrigs udbrud, taget de
første skridt til at igangsætte forebyggende og lukrative foranstaltninger. Det begyndte at
investere, ikke kun i sydamerikanske lande, men også i det protestantiske USA. Dette var
dengang velkendt. Hvad der kom som en overraskelse efter 2. Verdenskrig var omfanget af
Vatikanets investeringer der. Det så dagens lys, da nogle bestemte dokumenter kom i hænderne
på Italiens socialist-ledere. Disse beviste, at Vatikanet havde investeret massivt i hele
Nordamerika, og selvom de ikke fortalte hele historien, på grund af Vatikanets politik
om at dække sine beholdninger bag katolske og selv ikke-katolske privatkoncerner, kom
man nu frem til en tilforladelig vurdering af Vatikanets aktiebeholdning i USA på ca. 700-
800 mio. italienske lirer, med 1939-købekraft, dette uden at medregne fast ejendom, som
vi senere skal gennemgå.
Da Hitler tabte krigen (1945), og Europa lå i ruiner, var Vatikanets materielle, politiske og
finansielle struktur slået ud, og med Stalins røde bataljoner, der okkuperede en tredjedel
af kontinentet, kunne det takke forsynet for, at Det Røde Flag ikke var plantet på toppen af
Peterskirken. Den kunne stadig vokse fremtiden i møde med forståelig tryghed og absolut
selvsikkerhed, opbygget i både den gamle og den nye verden.
34