THE VATICAN BILLIONS - The Spirit of Prophecy Publications

Og således blev kommercielle associationer beredvilligt etableret med erhvervslivet. Aktier
blev opkøbt i fremgangsrige virksomheder, jordspekulationer viste sig bemærkelsesværdigt
profitable, kommercielle entrepriser ejedes direkte eller indirekte af den katolske kirke
med det resultat, at den også på dette område snart viste sig at være multimillionær.
De talrige forsamlinger, bispeembeder og kardinaler blev tilsluttet disse besiddelser, og alle
slags projekter og entrepriser skaffede fonde, som blev investeret og ynglede yderligere
nye millioner.
Medens konkurrenterne i forretningsverdenen og indenfor andre finansielle områder måtte
betale skat, var den katolske kirke fritaget for at betale noget som helst, den betalte ikke
en eneste cent i skat. Dette gav den en enorm fordel i sammenligning med de kommercielle
konkurrenter, således at kirkens millioner ville have formeret sig i skattekisterne, selv
om den var forblevet inaktiv. Men den forblev ikke inaktiv, den kastede sig med umådelig
entusiasme ud i den eksklusive multimillionære pool, med alle midler fast besluttet på at få
afkastet til uophørligt at formere sig. Og uden skattebyrde blev opgaven lettere, særlig når
man tænker på, at skatterne, for at støtte kirkens skattefrie foretagender over hele USA,
blev betalt af ikke-katolikker. Resultatet blev, at den landede midt i en eksklusiv klub af
milliardærer, hvortil kun de tårnhøje giganter indenfor USA's industri havde adgang. Ved
at gøre sig selv til medlem, nu da den havde opnået kvalifikationerne, fortsatte den med at
gøre andre medlemmer af klubben til medlemmer af sig selv. Dvs. den igangsatte en kampagne
for at få milliardærklubben til at tilslutte sig kirken.
Dette gjorde den ved hjælp af tre grundmetoder:
a) Ved konstant, subtil, religiøs manipulation af de individuelle, katolske medlemmer i
gigantkorporationerne, som fx Henry Ford.
b) Ved indtrængen i forretningsverdenen ved køb af deres aktier..
c) Og ved indtrængen i giganternes indre brødrefællesskab, nemlig politisk og ideologisk
Det totale resultat af denne tripelforbindelse med USA's giganter, dvs. finansverdenen, industri
og fonde, er en gensidig, formidabel interesseidentificering. Dvs., mens den ekstremt
rige, katolske kirke identificerer sig med den profitable og potentielle ekspansion af
disse gigantiske korporationer, identificerer de sig på sin side med den religiøse, sociale og
politiske magt indenfor den katolske kirke i Amerikas societet.
Et trivielt, men alligevel typisk aspekt, af sådan gensidig hjælp, ses af det faktum, at enhver
gigantkorporation i USA kan fradrage 5% af sin skattepligtige indkomst til kirkelige bidrag.
Mange kirker, men frem for alle den katolske, har til fulde udnyttet denne kun lidet
kendte klausul med det resultat, at størstedelen af gigantkorporationerne i Amerika har
givet 5% til den katolske kirke. Hvis man fx ser på General Motors, IBM, Standard Oil osv.,
kan man fornemme, hvilke enorme summer der er blevet givet af disse korporationer; og
som tak for disse favører investerer den katolske kirke så mange millioner, den er i stand
til, i de samme korporationer.
Denne gensidige interesseamalgamering fremmes ikke kun indenfor Amerikas grænser,
men også udenfor. For giganter som US Oil eller bilkorporationer, der når til skyerne, er
42