THE VATICAN BILLIONS - The Spirit of Prophecy Publications

KAPITEL 21
MEDLEM AF USA'S MILLIARDÆRKLUB
Den romersk-katolske kirke i USA er en økonomisk gigant, ikke så meget fordi den i Amerika
er trængt igennem de bærende led indenfor giganternes korporationer, fonde og banker,
men fordi den har akkumuleret jordbesiddelser og ejendomme og kontrollerer institutioner,
hvis reale, solide værdier i penge gør den til en økonomisk kolos, i virkeligheden
måske den største kolos af alle.
Hvis det hyperbolske diktum, ”Hvad der er godt for General Motors er godt for USA”, skulle
bruges med fornuftig fleksibilitet, kunne det overføres på, ”Hvad der er godt for den katolske
kirke, er godt for USA og vice versa”, og selvom det ikke åbenlyst betones, er det ikke
desto mindre en af de mest konkrete realiteter af landets økonomiske og politiske liv. For
en institution der kom til Nordamerika, så fattig som den omtalte kirkemus, er det ikke
kun en kæmpe succeshistorie, det er det største, økonomiske mirakel i en tidsalder fyldt af
spektakulære mirakler af enhver slags.
Mirakler udføres af helgenerne, det afhænger af graden ad din tro eller meget ofte af størrelsen
af det sølv, der lægges på kollektfadet. Den katolske kirke udførte det amerikanske
mirakel ved en mesterlig kombination af begge dele. USA's protestantisme har den teologiske
naivitet ligesom godtroende, landlige unge mennesker. Katolicismen har den ensporede
iver ligesom religiøse somnambulister. Medens førstnævnte, dvs. de protestantiske
kirker, forbliver ved forholdsvis stærk økonomisk magt i landet, er sidstnævnte, takket være
dens massive rigdomme og målrettet brug af talrig integration, blevet verdens rigeste,
religiøse system, der langt overskrider dens magt i Middelalderen.
Medens det dengang tog århundreder for den at blive rig, er den katolske kirke i USA blevet
en milliardkirke med en lignende fart, energi og ildhu, som avisdrengen på gadehjørnet,
der blev leder af korporationen, mens han stadig var i 20-års alderen. Hvordan gik det
til? Det blev gjort i bestræbelserne på at holde troen intakt. Ved trangen til at vinde proselytter.
Ved behovet for at blive respektabel, magtfuld og overordnet. I troen på at være den
eneste sande kirke er det dens opgave at omvende hele USA til et len af det Evige Rom.
Disse og andre faktorer har alle fra begyndelsen bidraget til at forene de katolske minoriteter
indenfor race samt etniske og religiøse grupper, der, uanset hvor forskellige de var, ikke
desto mindre havde et tilfælles: Deres katolske alsidighed. Med det resultat, at i stedet for
at sprede deres energier har de forenet dem ved sammen at cementere alle deres økonomiske
og religiøse kræfter.
På trods af følelsen af økonomisk og social underlegenhed, som katolikkerne oplevede indenfor
de ”kætterske samfund”, samt det faktum, at majoriteten af katolske emigranter
bogstaveligt talt var de mest undertrykte, analfabeter, overtroiske og uvidende grupper af
emigranter, som Europa sendte til Nordamerika, tenderede summen af alle disse divergerende
drivkræfter dog til at give det underudviklede, katolske samfund en følelse af samhørighed.
Denne følelse af indbildt og virkeligt tilhørsforhold gav den separate, europæiske
emigrationsgruppe trøst, beskyttelse og selvfølelse. Når først disse katolske emigranter
havde slået rod og begyndte at folde sig ud, slog sidstnævnte egenskab over i aggression.
Processen er stadig mærkbar, også selvom den ikke har passeret anden generation, og det
40