1 Henrik Lundbak: Nordværk – en tysk rustningsfabrik i Danmark ...

Bedriftsledelsen ville således blive fri for såvel de danske myndigheders som fagforeningernes
indblanding, og man ville kunne motivere arbejderstyrken til en forøget arbejdsindsats gennem
betaling for overarbejde. 41 Ingeniør- og mesterstillingerne skulle besættes med BMW's egne folk fra
München. Af BMW's direktør Brenner fik sagføreren i fortrolighed forelagt en erklæring, som det
månedslønnede personale skulle underskrive, hvorved de blev underlagt tysk jurisdiktion.
Sagføreren valgte imidlertid at gøre personalet bekendt med erklæringen og anbefalede Due
Petersen straks at opsige det månedslønnede personale kollektivt, efter sammenhængen for at
friholde Nordværk fra de økonomiske konsekvenser af den personaleflugt, der måtte forventes. Den
følgende dag blev han afhentet af Hartmann til et møde med en meget ophidset direktør Brenner,
der truede med krigsret, eller som det udtrykkes i sagførerens beretning efter krigen: "Direktør
Brenner var ganske urimelig og slet ikke til at have med at gøre." 42
Vigtigere end sagførerens modstand var det dog utvivlsomt, at også Udenrigsministeriet
strittede voldsomt imod. Planerne havde tilstrækkelig principiel betydning til, at de blev inddraget i
de kvartalsmæssige dansk-tyske regeringsudvalgsforhandlinger d. 12.-15. april 1944. 43
Bekymringen på dansk side var, at håndhævelsen af lønkontrolloven og overarbejdsloven i forhold
til andre virksomheder ville blive illusorisk, hvis en stor virksomhed som Nordværk uhindret af
disse begrænsninger kunne tiltrække arbejdskraft ved at tilbyde bedre akkorder og betalt
overarbejde, og at fagforeningernes indflydelse tilsvarende ville blive generelt svækket, hvis
arbejdsstyrken på Nordværk om ikke formelt så dog i realiteten blev gjort til
’Wehrmachtsangehörige’. Fra dansk side signaleredes, at man var ligeglade med, om den reelle
ledelse overgik til BMW’s repræsentanter, når blot Nordværk formelt forblev et dansk aktieselskab
underlagt dansk lovgivning. Spørgsmålet blev foreløbig sendt til intern tysk drøftelse hos den
Rigsbefuldmægtigede. Kontorchef Wassard rundede den langstrakte og noget ophidsede drøftelse af
med at minde om, at der leveredes betydelige varemængder fra Danmark til Tyskland af
virksomheder, ”der ifølge sagens natur ikke kunne ledes efter de skematiske principper, som kunne
anvendes i egentlige værnemagtsvirksomheder”, og den tyske delegationsleder Dr. Walter udtalte
udglattende, at han var klar over, ”at det erfaringsmæssigt også set fra tysk synspunkt var at
foretrække, at de danske myndigheder og organisationer medvirkede ved løsningen af de
foreliggende opgaver”.
I regeringsudvalgsforhandlingerne havde Rüstungsstab fremført BMW’s synspunkter, men
muligvis uden det store ønske om at se dem imødekommet. Da det tyske Luftfartsministerium d. 20.
10