1 Henrik Lundbak: Nordværk – en tysk rustningsfabrik i Danmark ...

I Udenrigsministeriet blev initiativet opfattet som nævenyttigt, for det gik helt på tværs af den
linie, man fra dansk side søgte at føre m.h.t. industrileverancer til Tyskland. At der skulle leveres til
Tyskland for at få råvarer stillet til rådighed, var en selvfølge. Men fra dansk side blev der lagt vægt
på, at ordrerne blev placeret efter forhandling mellem Udenrigsministeriets Kommitterede i
Industrisager, Axel Odel, og Rüstungsstab, fordi man derved kunne sikre, at de tyske ordrer bidrog
til at holde eksisterende virksomheder beskæftiget samt modvirke, at der fandt en forvridning sted
af det danske produktionssystem for at tilgodese tyske interesser. 19 Nordværks kontrakt med BMW
repræsenterede præcis det modsatte. For danske penge, stillet til rådighed for BMW over
Nationalbankens clearingkonto, og med danske arbejdere opbyggedes en helt ny produktion,
udelukkende i tysk interesse. Udenrigsministeriets negative holdning blev udtrykt ligeud af
kontorchef Wassard på et møde i foråret 1944, hvor også repræsentanter for BMW var til stede, idet
han da tilkendegav, "at det ikke var med glæde og ikke frivilligt, at man i sin tid var gået med til at
financiere etableringen af fabrikken Nordværk, som han betragtede som en ren tysk
krigsforanstaltning". 20 Tidligere i processen var et forslag fra sagføreren om, at den kommitterede
kunne udpege en dansk ingeniør til at føre tilsyn med indretningen af GM's lokaler, kort blevet
afvist af Odel med bemærkningen: "Den kontrol må De så selv påtage Dem og så indsende de
specificerede regninger hertil til efterkalkulation." 21
Med lejemålet i General Motors' kompleks skulle det gå alt andet end glat. Da sagføreren
mødte op til den første forhandling d. 9. april 1943, indledte GM's administrerende direktør Albin
Madsen med at sige, at det ikke var frivilligt, man var gået med til at udleje en del af virksomheden,
"men at det skete efter en henstilling fra Handelsministeriet, som man ikke kunne sidde
overhørig". 22 Forhandlingerne foregik dog ellers i en høflig og saglig atmosfære, og en måneds tid
senere var man nået frem til en detaljeret aftale om vilkårene for udlejning af den sydlige halvdel af
montagehallen omfattende i alt 29.400 m 2 inkl. gårdareal for en samlet årlig leje af 838.096 kr. Der
var kun ét problem tilbage: GM ville ikke afslutte kontrakten, med mindre de fik ryggen fri gennem
et pålæg fra Udenrigsministeriet. 23
Et sådant pålæg følte Udenrigsministeriet, i betragtning af sin egen modvilje mod projektet,
næppe nogen større trang til at give, men nu var Rüstungsstab ved at tabe tålmodigheden. Den 11.
maj fremsendte kaptajn Forstmann en erklæring til GM om de vilkår, man var parat til at garantere
for udlejningen af lokalerne. De svarede punkt for punkt til den allerede færdigforhandlede
lejekontrakt. Hvis det ikke var godt nok for GM, så Rüstungsstab sig tvunget til at udvirke en tysk
6