1914 – Da verden blev en anden

Krigen var således i ordets egentligste forstand en verdenskrig. Man udkæmpede
slag i Tyrkiet, i det øvrige Mellemøsten, i Kina og i Afrika, men på mange måder
blev krigen i Europa synonymt med Den første Verdenskrig, og det er den del af verdenskrigen,
som stadig fremkalder flest billeder i vort sind. Her vil vi stille skarpt på
begivenhederne, som de udspandt sig på slagmarkerne i Europa. Men vi skal i denne
forbindelse ikke glemme, at der samtidig foregik en anden form for krigsførelse –
nemlig kampen om meninger, sympatier og livssyn. I kampen om tidens holdninger
til retfærdighed, skyld, militarisme, demokrati, tro og mangel på tro, krig og fred
osv. blev det især fronten mellem tyske ideer og filosofier på den ene side og fransk/
engelsk tankegods på den anden side, som satte sig spor. Denne kamp forløb samtidigt
med den militære krigsførelse – det kommer vi meget mere ind på senere.
Krigsudbruddet blev modtaget med begejstring
– af sted og ‘hjem til jul’
I Tyskland meldte 1,4 million mand sig frivilligt i løbet af fire uger. Andre lande
oplevede en lignende tilstrømning. Zar Nikolaj II lod sig hylde på Vinterpaladsets
balkon. Folket jublede og sang nationalsangen, og de afsluttede med at falde på knæ
for deres zar. I den rus, der blev skabt med krigsudbruddet, oplevede de frivillige
soldater et nyt kammeratskab. Alle stands-, sprog- og religionsforskelle udslettedes
på et øjeblik. Hvor man tidligere ikke blot var fremmede over for hinanden, og måske
endda undgik hinanden, så trykkede man nu hinanden i hånden, og man hilste til
højre og venstre. Det lignede et billede af en skovtur. Man var fælles om noget større,
og i øvrigt var man “hjemme til jul”.
Når vi i nutiden forsøger at forstå glædesrusen ved krigsudbruddet, hæmmes vi af,
at vi ved, hvad der efterfølgende skete. Hvis vi vil forsøge at se tingene, som samtiden
så dem, kræver det, at vi skal glemme, at det hele endte i, hvad eftertiden har kaldt en
‘urkatastrofe’. Det kan derfor give god mening, at forsøge at finde ud af, hvad samtiden
talte om, hvad der var oppe i tiden, hvilke ideer dominerede, hvilke strømninger
gik gennem de forskellige befolkningslag. I øvrigt havde der været fred i Europa i
ganske mange år, og hvad der kunne bryde den grå hverdag? – det kunne en rask krig.
Historikeren Henrik Jensen om at forudse konsekvenser eller efterfølgende at forklare
årsagerne til dem:
“Der er en radikal forskel mellem at forstå det tredje rige i lyset af, hvad der skete i august
1914, og at forstå august 1914 i lyset af det tredje rige”
(Jensen, 2003)
1. del krigen
25