1914 – Da verden blev en anden

Skyttegraven i teorien – og i praksis …
hans mål at slide den franske hær op, og angrebets succes var afhængig af antallet
af dræbte franske soldater. Strategien var at udmatte fjenden, “Ermattungsstrategie”.
Sådan har Falkenhayn beskrevet sin strategi i sin erindringsbog (Falkenhayn,
1920): “Inden for vor Rækkevidde, bag Vestfrontens franske Afsnit, er der Angrebsmaal,
som den franske Generalstab vil være tvunget til at kaste hver eneste Mand ind paa at
fastholde. Hvis man gør det, vil Frankrigs Kampkraft forbløde sig – da der ikke kan være
tale om frivilligt Tilbagetog – hvad enten vi naar vort Maal eller ej. Hvis man ikke gør det,
og hvis vi naar vort Maal, vil den moralske Virkning i Frankrig være overvældende”. 13
(oversættelsen er taget fra Winston Churchills bog ‘Den store Krig’ (Churchill, 1935,
originalen 1933)).
Ved den franske by Somme stod et andet af krigens store slag. Slaget blev indledt
med en allieret oensiv hovedsagelig udført af engelske soldater. Oensiven blev ledet
af den engelske general Douglas Haig (1861-1928). Slaget ved Somme i 1916 kostede
den engelske hær 60.000 døde og sårede mænd på en enkelt dag. Haig fastholdt sine
oensive strategier med bemærkningen om, at en krig ikke skal bedømmes ud fra et
enkelt slag, men ud fra krigens resultat. I sin afsluttende indberetning om slaget ved
Somme skrev general Haig: “Det er ikke desto mindre tilstrækkeligt bevist, til at det ikke
kan drages i tvivl, at fjendens tab af mandskab og materiel har været betydelig større end
de allieredes” (Churchill, 1935, originalen 1933) 14 . Virkeligheden var en anden.
13 Nogle historikere mener, at Falkenhayns strategi er formuleret efter krigen og som en forklaring
(og undskyldning) for at det ikke lykkedes tyskerne at indtage Verdun.
14 Somme-slaget kostede skønsmæssigt de allierede et tab (døde, savnede og sårede) på omkring
600.000 soldater mod tyskernes omkring 450.000. Skønnene over parternes tab varierer
meget.
1. del krigen
31