Eksportens rammevilkår (PDF) - Dansk Byggeri

Projekteksportens rammevilkår
2013
1

Projekteksportens rammevilkår 2013
Redaktion: Dansk Byggeri/ Henriette Thuen.
Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum.
Foto: Niels Bille-Hansen. Panama.
InHouse print på 150 gram MultiDesign, org. White.
April 2013

Introduktion
EU kommissionen fremlagde sidste år sin strategi for
"Bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i
dennes virksomheder". I strategien peges der på
Dansk Byggeri og Dansk Projekteksport Netværk (DPN) vil
gerne bidrage til dette arbejde for at skabe gode
rammevilkår for projekteksport til gavn for det globale
samfund og ikke mindst for de virksomheder, som arbejder
inden for dette felt. Vi vil gerne være aktive samarbejds-
partnere, der udvikler nye eksportfremmeinstrumenter og
forbedrer de eksisterende i tæt samarbejde med de øvrige
interessenter - primært Danida Business Finance (DBF),
Eksportkreditfonden (EKF), og Nordic Investment Bank
(NIB). Derfor har vi lavet denne publikation.
Publikationen er en videreførelse og opdatering af Dansk
Byggeris folder "Dansk erhvervsliv skaber vækst og beskæf-
I tabel 1 er den beregnede beskæftigelseseffekt i Danmark
vist, når anlægsvirksomheder har produktion for
1 mia. kr. i udlandet.
1 COM(2012) 433 final
byggesektoren som vækstdriver, og man vil på
europæisk og nationalt plan styrke EU-byggevirksomheders
globale konkurrenceevne. 1
tigelse" fra januar 2013. Med denne publikation ønsker vi
at præcisere og konkretisere de punkter, vi havde
fremhævet som fremadrettede initiativer i vores tidligere
publikation samtidig med, at vi kommer med nye forslag.
Når vi analyserer hvilke erhvervsfremmeinstrumenter, der
skaber størst effekt, bør vi se på OECDsTrade in Value-
Added (TIVA), som undersøger værdiskabelsen i hele
produktionskæden, frem for – som hidtil – kun at se på
end-user-eksport. Tidligere offentliggjorte tal fra Dansk
Byggeri om jobskabelseseffekten i Danmark i forbindelse
med projekteksport baserer sig på samme principper som
OECDs TIVA.
Projekteksporten skaber også mange arbejdspladser hjemme
Tabel 1: Beskæftigelseseffekt (antal personer)
I egen virksomhed I andre danske
virksomheder
Samlet i danske
virksomheder
Byggematerialer, forbrugsgods, værktøj 0 52 52
Underentreprenører, leverandører 0 10 10
Teknisk og administrativt personale 33 0 33
Designomkostninger 3 0 3
Fragt og transportomkostninger 0 28 28
Materiel, afskrivninger, reservedele 30 28 58
Forsikringer, garantier, finansiering 0 25 25
Administration, risiko, fortjeneste 24 0 24
Provisional Sums 5 0 5
Øget beskæftigelse i alt 95 143 238
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri
3

Kort fortalt er den afledte effekt af ét job skabt hos
projekteksportøren 1½ job skabt i relaterede brancher.
Derudover skaber projekteksport beskæftigelse i modtager-
landet, da 90 – 95 % af de ansatte på projekterne er
lokalt ansatte.
Generelt skønnes, at et anlægsprojekt udført i udlandet
med en kontraktsum på 1 milliard kroner, medfører en øget
beskæftigelse i Danmark på 238 personer.
Anlægsprojektet vil, ud over at øge beskæftigelsen i
Danmark, tillige medføre øgede skatteindtægter, når det
Valuta til Danmark
Officielle opgørelser fra Danmarks Statistik specificerer ikke
værdien af dansk projekteksport. Byggebranchens egne
organisationer (Danske Ark, Dansk Byggeri og FRI) udarbejder
derfor selv opgørelser over eksporten ved at indsamle
eksporttal fra medlemsvirksomhederne. På baggrund af
4
skønnes, at den øgede omsætning også øger BNP tilsva-
rende. Sammenholdes det med skattetrykket i Danmark,
kan man estimere, hvad skatteindtægterne vil øges med
som følge af øget omsætning i Danmark. Beregningen er
vist i tabellen nedenfor og er baseret på, at 31 % af en
virksomheds omsætning ved anlægsprojekter i udlandet
tilfalder Danmark.
Ud fra tabel 2 ses, at omsætning i udlandet for 1 mia. kr.
forventes at øge omsætningen i Danmark med 310 mio. kr.
Det vil øge skatteindtægterne med 145 mio. kr.
Tabel 2: Skatteeffekt ved anlægsprojekt i udlandet for 1 mia. kr.
Omsætning til Danmark 310 mio. kr.
Skattetryk i Danmark 2012 46,7 %
Samlet skatteindtægt 145 mio. kr.
disse opgørelser har vi i nedenstående tabel synliggjort,
hvad projekteksportsegmentet omsætter for i udlandet.
I 2011 eksporterede disse virksomheder for 19,5 milliarder
kroner.
Tabel 3: Udvikling i udenlandsk omsætning 2009-2011
I 1.000 kroner 2011 2010 2009
Arkitekter / Danske Ark 577.681 459.670 408.999
Rådgivere / FRI 9.698.037 8.565.093 7.454.593
Entreprenører / Dansk Byggeri 9.226.048 7.559.551 8.499.243
Total 19.501.766 16.584.314 16.362.835
Kilde: Danske Ark, Dansk Byggeri, FRI

Hvordan kan vi samarbejde bedre og med bedre out-put?
På nationalt plan ser vi gerne en styrkelse af DBFs
kompetencer og finansielle kapacitet. Herved understøttes
den danske ressourcebases engagement i bæredygtig
2 Bangladesh
2 Benin
Hvilke projekttyper/sektorer?
Med regeringens fokus på energi, miljø og grøn vækst in
mente vil vi pege på følgende sektorer, som de mest
relevante:
2 Burkina Faso
2 Ghana
2 Kenya
udviklingsbistand, samtidig med, at der opnås positiv
effekt for både erhvervsliv og den dermed afledte beskæf-
tigelse.
Hvilke lande vil vi helst se prioriteret?
De begrænsede ressourcer, som trods alt er til rådighed for
DBF og projekteksportører, og som medfører, at vi langt fra
kan være med over alt, gør, at der er behov for at priori-
2 Havne - inkl. fiskerihavne
2 Marineprojekter - kystbeskyttelse
2 Miljøprojekter - vandbehandling
og vandforsyninger
2 Kloakering
2 Mozambique
2 Rensningsanlæg inkl. udløbs-
ledninger i hav
2 Transmissionslinjer / substationer
tere. Vi vil ud fra Danidas liste over partnerskabslande pege
på følgende lande, som de mest relevante fremadrettet:
2 Nepal
2 Tanzania
2 Zambia
2 Uganda
2 Overhead lines (transmission og
el-distribution)
2 Fiber Optical Networks (distribution,
transmission, underjordisk)
5

Syn på bedre rammer for projekteksporten
Danida Business Finance (DBF)
Undgå stor geografisk spredning
Dansk Byggeri og DPN mener, at DBF er et godt instrument
for at skabe bæredygtig vækst både i udviklingslande og
herhjemme.
Danske projekteksportører er meget mobile og flytter sig
gerne efter opgaverne. Imidlertid viser erfaringen, at den
største effekt af DBFs midler opnås, når flere opgaver
gennemføres – samtidig eller efter hinanden - i samme
område. Dette skyldes både, at det tager tid at opbygge
tillid mellem parterne, som er vigtig for, at projekterne
lykkes, og at projekteksportørens etableringsomkostninger
er høje, pga. flytning af tungt udstyr mm.
Få projekter
DBF er primært rentestøtte til køberen i forbindelse med
dennes lånoptagelse til finansiering af anlægskontrakten.
Da OECD-reglerne vedr. eksportkreditgaranti og -finansie-
ring kræver et min. gaveelement på 35 % (i visse tilfælde
50 %), så betyder det, at de 300 millioner kr., som er afsat
til DBF ordningen, kan resultere i projekter for ca. 1 milliard
kroner. I praksis betyder det, at der kun kan være 2 – 4
projekter i pipeline, da infrastruktur herunder elektrifice-
ring typisk er store projekter.
En anden erfaring, som vi har gjort, er, at identifikation,
forberedelse og gennemførelse af nye projekter er en ganske
tung proces. I forhold til det antal projekter, som DBF får
præsenteret, så er det yderst få, der implementeres. Det
skyldes nok, at projektpræsentationerne sker i skitseform,
hvor sådanne projekt-leads ikke bliver fulgt op, da videre-
udvikling af projekterne er tidskrævende og kostbart. De
danske projekteksportører har ikke megen appetit på selv at
skulle afholde alle disse omkostninger, da kontraktmulighe-
derne er usikre, idet alle projekter skal i udbud.
6
Vi foreslår, at de danske ambassader i samarbejdslan-
dene kommer til at spille en større rolle i forbindelse med
projektidentifikation og –forberedelse. De har kontakt til
de offentlige indkøbere og kender landenes prioriteter.
Ambassaderne / DBF bør sikre, at den lokale køber af et
projekt får gennemført de forundersøgelser (feasibility
studier mv), som DBF, EKF og de finansielle institutioner
stiller krav om. Først på det tidspunkt, hvor den lokale
køber i samarbejde med DBF har truffet beslutning om
projektets realisering, sker henvendelsen til markedet –
dvs. de potentielle tilbudsgivere, og deres finansielle
samarbejdspartnere.

For lang sagsbehandling / bureaukrati
Traditionen i udenrigsministeriet med en høj grad af
rotation blandt medarbejderne viser sig desværre at have
en uheldig virkning ifht. projekteksport. Der er tale om
meget komplicerede eksportforhold, hvor det er essentielt
at medarbejderne forstår hele forløbet, har grundigt
kendskab til fx FIDIC kontrakter, de komplicerede finansie-
ringsformer, eksportkreditter, garantier etc. for at kunne
være den gode sparringspartner. Hvis ikke der er stor viden
om projekteksportens vilkår og betingelser hos DBFs
medarbejdere, så risikerer vi fejl, misforståelser og unødigt
bureaukrati, hvilket trækker projekterne i langdrag. Det er
derfor vigtigt, at DBF selv har viden, erfaring og solid
projektbaggrund og ikke lægger den ud til rådgivere. Vi
oplever, at sagsbehandlingen ofte bliver ekstra lang, når
eksterne parter involveres.
Hold fast i politikken
Det er enhver regerings ret at formulere en politik, som
den vil arbejde efter. Det har vi fuld forståelse for.
Desværre viser det sig, at ukoordineret og "abrupt"
implementering af en ny politik kan påvirke i øvrigt gode
projekter negativt eller ligefrem stoppe allerede godkendte
projekter. Denne go-stop politik har store negative
økonomiske konsekvenser.
Vi foreslår, at vi sammen kigger på muligheden for, at
der sker en tættere vidensudveksling mellem projekteks-
portører og medarbejdere i DBF, for derved at styrke forstå-
elsen af og indblik i, hvordan projekteksport fungerer.
Vi foreslår, at når der sker ændring af strategien, skal
igangværende projekter færdiggøres og allerede godkendte
projekter gennemføres.
7

Eksportkredit Fonden (EKF)
Større kapacitet også på nye
vækstmarkeder
EKF har en stor del af sine aktiviteter – dvs. udstedelse af
garantier – inden for landegrupperne 0-4, som primært er
Europa og øvrige OECD-lande. Heroverfor står, at Eksport-
rådet har markedsført især "de nye vækstmarkeder" i Afrika
og i lande, som ligger i landegruppe 5-7. Den sidste gruppe
af lande er de dyreste og sværeste lande at opnå garantier
for. I nogle tilfælde er der desuden begrænset kapacitet.
Kurssikring i tilbudsfasen
Mange tilbud gives i andre valutaer end danske kroner
eller euro, og dermed er der risiko for kursudsving. I dag
kan tilbudsgiverne kun afdække denne risiko via dyre
bankprodukter, som kun vil komme højst én virksomhed til
gode, nemlig den der vinder udbuddet. Det er ikke
hensigtsmæssigt og er blot et fordyrende element.
8
Vi foreslår, at det skal være billigere at opnå garantier
på de nye og ofte vanskelige markeder, som regeringen
særligt fokuserer på i disse år. Garantiprovisionerne kan til
tider være prohibitive for opnåelse af konkurrencedygtige
priser på totale projektleverancer, der også omfatter en
eksportkredit til køberen.
Vi foreslår, at der skabes en direkte sammenhæng
mellem den handels- og investeringspolitik der fremlægges
og de instrumenter, der er til rådighed. Eksemplet med
Libyen som blev markedsført kraftig af Eksportrådet i 2012,
samtidig med at EKF havde lukket for både korte og lange
garantier, bør undgås.
Vi mener, at et alternativ til de nuværende finansielle
instrumenter som fx valutaoptioner, kunne være en
kurssikring i tilbudsfasen, som svarer til en forsikring, hvor
risikoen puljes. Et sådant forsikringsredskab kunne tilbydes
af EKF direkte eller i samarbejde med en bank.

Nordic Investment Bank (NIB)
Udvidet mandat
Generelt kan det være vanskeligt at finde finansiering til
projekter. De kommercielle banker er - især efter den
finansielle krise – blevet dyre og ganske restriktive i deres
udlån til projektfinansiering i udviklingslande.
NIB’s rating er AAA, og med udgangspunkt i denne kan der
opnås attraktive finansieringer både med hensyn til
rentesatser og løbetid. NIB var i mange år før finanskrisen i
2008 aktiv i mere end 30 lande. I øjeblikket fokuseres der
primært på projekter i medlemslandene og områder
omkring Østersøen.
Vi foreslår, at NIBs mandat igen udvides, så de kan
medvirke til at sikre finansiering til projekter - også på nye
vækstmarkeder.
9

Ny europæisk model – ITF bleding 2.0
Finansering i Afrika
Det er ikke kun i Danmark, at der er brug for at tilpasse og
nytænke erhvervsinstrumenter. Europæiske projektekspor-
tører møder i Afrika hård, og i visse tilfælde unfair,
konkurrence fra eksportører uden for OECD-kredsen -
primært fra Kina. Denne unfair konkurrence har EU
kommissionen også taget fat på i sin strategi.
Kinesisk udviklingsstøtte er i modsætning til
OECD-landenes bistand altid bundet, desuden har
kinesiske eksportører ekstremt fordelagtige finansierings-
vilkår, som europæiske eksportører ikke kan matche.
Derfor har Dansk Byggeri samarbejdet med europæiske
kolleger i European International Contractors (EIC) om at
udvikle det instrument, der hedder EU-Africa Infrastructure
Trust Fund (ITF). EIC har været i løbende dialog med EU
kommissionen i videreudviklingen af instrumentet.
Se figur 1.
I løbet af foråret 2013 vil EIC fremsende et forslag til
EU-kommissionen og EIB, hvori det foreslås, at ITF skal
kunne øge den finansielle støtte til ikke-kommercielle
infrastruktur projekter i Afrika ved at trække på Eksportkre-
ditinstitutter i OECD-landene. For Danmark vil det betyde
EKF. Modellen vil på flere områder minde om DBF.
10
Vi foreslår, at den danske regering støtter denne
videreudvikling af ITF-modellen.

Figur 1
III. ITF blending 2.0
From ITF blending 1.0 to ITF blending 2.0 as provided and
managed by the European Investment Bank (EIB)
European
ECA
EU ODA subsidy
ECA buyer credit
cover
Leverage of commercial finance for development
EIC Proposal for ITF blending 2.0
EU & African
construction
company
Concessional
development loan
Construction services must
comply with EIB and
OECD-ECA standards
09/04/2013
11

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen
inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring
6.000 medlemmer spænder organisationen bredt
geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.
Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk
indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgiv-
ning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan
udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for
beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 2 Postboks 2125 2 1015 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 16 00 10 2 www.danskbyggeri.dk
April 2013