Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz

Politiets
forlængede
arm
84 EUROMAN MARts 2013
pOlitiets efterfOrskning af bankrøvere,
narkOgangstere Og andre kriminelle har
aldrig været så avanceret sOm nu.
med billedanalyser af fOrbrydernes gangart,
afstanden mellem deres øjne, deres næseryg Og
øjenbryn klapper fælden hurtigere end før.
Og snart går pOlitiet skridtet videre: ved hjælp
af ny teknOlOgi kan de fOrudsige kriminelles
adfærd. hemmeligheden? Big data.
UlriK JantZen
miKKel PrYtZ
^

iJUni
2011 kører en far
med sin datter hjem ad skodsborg strandvej i nordsjælland.
de to har netop været på tur i tyskland.
men da de når hjem til villaen, bemærker faren, at
familiens gamle kassevogn ikke står, hvor den plejer.
den er væk, stjålet. der går en måned, så ringer
telefonen. en betjent kan fortælle faren en god og en
dårlig nyhed. familiens gamle kassevogn er dukket
op igen. desværre er den fundet udbrændt ved et
gymnasium ikke så langt fra familiens hjem.
politiet har mange spørgsmål om vognen, og faren
undrer sig. hvordan kan en gammel, udtjent kassevogn
påkalde sig så meget interesse? først senere
går sagens alvor op for ham. i de lokale aviser læser
han, at vognen blev brugt som flugtbil ved et spektakulært
indbrud i danske bank i allerød. i nattens
mulm og mørke brød tyve ind og vristede en 600 kg
tung hæveautomat med 1,7 mio. kr. ud af væggen. et
usædvanligt bankkup, der ikke efterlod politiet andre
spor efter gerningsmændene end den smule, man
på overvågningsbillederne kunne se gennem elefanthuernes
huller. ville det være nok til at finde frem til
kupmagerne?
i
filmen ’minority report’ fra 2002
spiller tom cruise politibetjent i en fremtid,
hvor man kan forudsige et drab og anholde
gerningsmanden, inden mordet bliver begået.
så langt er nutidens efterforskning
ikke kommet, men med den seneste teknologiske
udvikling har ordensmagten taget et skridt på vejen
mod dette scenarie.
80 % af verdens data er skabt inden for de seneste
to år, og man regner med, at der vil være over 60
1900
politiet herhjemme har taget
fingeraftryk af mistænkte siden
1904. fingeraftryk er unikke
og dannes på fosteret i tredje-
mia. internetforbundne apparater på verdensplan i
2020. den enorme mængde data, der stammer fra
fx sensorerne i vores smartphones, gps’en i bilen eller
overvågningen af butikker, kan være af uvurderlig
betydning for politiets arbejde.
man taler i stigende grad om begrebet big data.
i det moderne informationssamfund er mængden af
data så stor, kompleks og konstant ekspanderende,
at tiden er løbet fra de klassiske filmscener, hvor en
betjent sætter en computer til at analysere en række
data natten over og får svaret næste morgen. de
nye computersystemer er i stand til at analysere og
visualisere komplekse sammenhænge mellem data
og kan udpege forbindelser, efterforskerne ikke var
opmærksomme på i forvejen. næsten alle verdens
efterretningstjenester bruger sådanne netværksbaserede
efterforskningssystemer.
læg dertil, at de avancerede fremskridt ikke kun
findes i computerudviklingen, men i lige så høj grad
inden for fx kemi, retsmedicin og retsantropologi.
fremskridt, der giver politiet mulighed for at opdage
hidtil usete sammenhænge mellem et væld af tilgængelige
data fra vidt forskellige kilder og dermed
komme et skridt foran forbryderne, hvad enten det er
narkobagmænd eller elefanthueklædte kupmagere i
nordsjælland.
n
ogle Vil Kalde
professor niels lynnerups
arbejde makabert. i arbejdsrummet
ved hans kontor
på panum instituttet ligger
knoglerester spredt ud over
bordene, og i kælderen har han og kollegerne over
30.000 skeletter. her kommer politiet, når de skal
have hjælp til at identificere en person ud fra ligrester.
men efterhånden har retsantropologen niels
lynnerup også udviklet sig til en ekspert i at identificere
levende personer ud fra overvågningsbilleder
– en ekspertise, der blev brug for i sagen om bankkuppet
i allerød. efter kuppet forsvandt gerningsmændene
sporløst. først et halvt år senere gjorde
politiet fremskridt i sagen, da tre unge mænd blev
anholdt på fersk gerning efter et lignende indbrud
i en bank i sorgenfri, hvor mændene med donkraft
og palleløfter havde tvunget en hæveautomat ud af
væggen. de unge mænd hævdede, at lighederne
mellem de to spektakulære indbrud var en tilfældighed,
men politiet mistænkte dem for at stå bag
begge indbrud.
Vigtige gennemBrUd for Politiet
fjerde måned som fine linjer på
fingerspidserne. den politimæssige
undersøgelse af fingeraftryk
kaldes for daktyloskopi. der
skal i danmark være mindst 10
sammenfaldende detaljer i to fingeraftryk,
før identifikationen kan
siges at være sikker.
1920
amerikaneren opfandt i 1921
en løgnedetektor til brug ved
kriminalsager. ’polygrafen’ kan
spore, om en person viser tegn
dansk pOliti har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
Overvågningsbillederne havnede på skrivebordet
foran niels lynnerup, som stod over for en vanskelig
opgave med at sammenligne gerningsmændene
med elefanthuerne med politiets nye mistænkte.
vanskelig, men ikke umulig.
”vi kigger først efter specielle ansigtstræk, er der
et ar i øjenbrynet, et modermærke eller en tatovering?
sidenhen lægger vi billeder af de mistænkte
ind over billederne fra gerningsstedet. hvis den mistænkte
vil medvirke til det, kan vi lave en 3d-scanning
af ansigtet, så vi får en fuld profil, som vi kan
vende og dreje, så den fuldstændig matcher vinklen
på overvågningsbillederne,” forklarer professor niels
lynnerup, der selv fremlagde den retsantropologiske
undersøgelse i retten i lyngby, hvor den ene af de
tiltalte blev dømt for begge indbrud.
i retten forklarede niels lynnerup, hvordan en
række ansigtstræk talte for, at gerningsmanden
havde medvirket i kuppet i allerød: der var tale om
overbevisende ensartethed, bl.a. i øjenbrynenes
form, øjenspalternes størrelse, farverne i iris, afstanden
mellem øjnene og næserodens udformning.
”alt i alt fandt vi flere ansigtstræk, der taler for et
sammenfald af identitet, og ingen, der taler imod,”
konkluderede professoren i retten. den tiltalte fik en
samlet straf på to år og ni måneders fængsel.
det var helt nyt, både herhjemme og i udlandet, da
niels lynnerup og hans kolleger i 90’erne første gang
identificerede gerningsmænd ud fra videoovervågning.
”da jeg startede med overvågningsbillederne,
foregik det på vhs-bånd, der havde været overspillet
300 gange. det hele rystede og hakkede, og det var
svært at se noget tydeligt,” husker professoren.
men nu er retsantropologerne indblandet i omkring
15 sager om året, og de får stadig mere arbejde
af politiet i takt med, at omfanget af videoovervågning
og kvaliteten af materialet stiger. flertallet af
banker arbejder med harddiske og digitale teknikker,
og den teknologiske udvikling har givet retsantropologerne
hurtigere og bedre software.
på at lyve, fx ved ændret vejrtrækning,
anderledes blodtryk eller
puls eller øget svedproduktion. i
danmark er løgnedetektoren ikke
anerkendt som gyldigt bevis i
retssager, men i usa bruges den
stadig, selv om højesteret i 1998
udtrykte mistillid til metoden.
” ingen går
fuldstændig ens,
ligesOm ingen ser
fUldstændig ens u d ,
selv ikke enæggede
tvillinger.”
prOfessOr niels lynnerup
1950
dr. robert borkenstein opfinder
i 1954 en metode, hvor man kan
få alkoholmolekyler til at danne
elektrisk strøm i en brændsels-
➝
Analyser af gangarten kan hjælpe politiet på sporet af en forbryder.
”der er samtidig kommet mere overvågning til, fx i
supermarkeder, i offentlig transport og på offentlige
områder og i boligforeninger. det betyder, at vi har
mere materiale at vælge imellem, og at politiet kan
bruge os i højere grad, især i efterforskningen.”
s
om medicinstuderende
bliver man udsat for en
række prøvelser, inden titlen
cand.med. er i hus. en af de
mere kuriøse opgaver er,
når niels lynnerup beder de
studerende om at gå frem og
tilbage i et ganglaboratorium,
mens han filmer deres bevægelser. Optagelserne
bruger han til sit arbejde med at identificere personer
ud fra deres måde at stå og gå på. en metode,
celle. strømmen bliver omdannet
til et målbart resultat, og dermed
har politiet fået en metode til
at teste, om bilister har drukket
alkohol, et såkaldt alkometer.
håndholdte varianter har været
i brug blandt danske betjente
siden 80’erne.
1990
dna blev første gang isoleret af
den schweiziske videnskabsmand
friedrich miescher i 1869, men
ikke før slutningen af det 20.
århundrede var vores viden om
dna stor nok til, at materialet
han har udviklet sammen med sin assistent peter
kastmand, der særligt har specialiseret sig i nøjagtige
opmålinger og gangartsanalyse. ganganalysen
bliver allerede anvendt i politiets efterforskning, men
med nye computerprogrammer og et særligt fokus
på emnet håber niels lynnerup, at hans analyser
kan blive endnu mere præcise og hjælpe med til at
udpege mistænkte alene ud fra deres gangart eller
kropsholdning.
”ingen går fuldstændig ens, ligesom ingen ser
fuldstændig ens ud, selv ikke enæggede tvillinger.
mennesket er en visuel art, og vi har lært os selv at
genkende hinanden på vores gang. de fleste kender
det, at man ud fra skridtene kan høre, hvem der kommer
gående, eller genkende en person, selv om vedkommende
er langt væk og går med ryggen til,” siger
professoren, der i ganganalyser – selv om de endnu
kunne bruges i politiarbejde.
første gang dna fældede en
forbryder i danmark, var i 1993
i sagen om voldtægt og drab af
36-årige inga nørgaard jensen.
i 2000 blev det centrale dnaregister
over spor fra gerningssteder
og sigtede personer etableret.
mangler at bevise deres værd – ser et stort potentiale
for politiets efterforskere:
”men ligesom med ansigtsanalyser bliver vores arbejde
aldrig det fældende bevis. i bedste fald producerer
vi indicier, som kan kædes sammen med andre
indicier og danne et samlet billede for efterforskerne.”
et andet efterforskningsværktøj, der
har vist sig at være nyttigt, er såkaldte kemiske
fingeraftryk. det er politiets nye trumf
mod organiseret narkokriminalitet. princippet er, at
der i selv den mindste portion narkotika gemmer sig
oplysninger, der kan lede politiet på sporet af bagmændene.
ved at analysere stofferne kan teknikere
finde frem til urenheder fra fx planten eller rester af
de opløsningsmidler, der er blevet brugt til forarbejdning
af narkoen.
2010
politiet flere steder i verden bruger
avanceret software til at ana-
lysere komplekse data og påvise
sammenhænge mellem personer
og handlinger. med predictive
analytics kan politiet endda forudse
forbrydernes næste træk
og forberede sig på dem.
Tom Cruise i ’Minority Report’.
86 EUROMAN MARts 2013 kilder ’EftErforskErnE’ af BEnt IsagEr-nIElsEn, polItI.dk, dEnstorEdanskE.dk m.fl.
MARts 2013 EUROMAN 87

kilde polItI.dk
i en beslaglagt pose kokain kan forskerne finde
stoffer fra kokaplanten. stoffets profil vil altid være
forskelligt fra andre partier kokain, fordi mange faktorer
spiller ind i sammensætningen af urenhederne
i stoffet, bl.a. plantens geografiske placering, dens
alder og sort. amerikanske forskere kan endda måle
på radioaktive isotoper i stoffet og udpege den nøjagtige
mark, planten stammer fra.
kim blauenfeldt gosmer har som ph.d.-studerende
ved institut for retsmedicin i aarhus forsket i
de kemiske fingeraftryk, og han fortæller, at forskerne
også kigger på de nedbrydningsprodukter, der er
dannet i processen med at fremstille stoffet. dermed
kan man nå frem til et resultat, der er endnu mere
sikkert og derfor som bevis kan sammenlignes med
menneskelige fingeraftryk, siger han:
”vi tør ikke sætte en fast procentsats på analysens
validitet, men den holder i retten. vi har i hvert fald
endnu ikke prøvet at blive tilbagevist.”
teknikken har været kendt i flere år, men kim
blauenfeldt gosmer har arbejdet på at forbedre
analysemetoden og systematisere processen. inden
for et års tid står en database klar, hvor politiet automatisk
vil kunne få information, hvis forskellige nar-
BanKeKød til store drenge
kofund peger tilbage mod samme sending. dermed
får politiet flere vigtige informationer, når de afleverer
narkoprøver til instituttet for at få bestemt stoffernes
indhold og renhed.
”politiet er glade for vores arbejde. det er objektivt,
videnskabeligt baseret og systematisk – kvaliteter,
som efterforskernes daglige arbejde savner, fordi
det ofte kører forskelligt fra sag til sag og fra person
til person. vi kan påvise et link mellem to personer,
som politiet ikke vidste havde noget med hinanden
at gøre, og selv om oplysningen kommer et halvt eller
et helt år efter, kan det være lige den information, der
mangler for at lukke sagen. de kriminelle har metoder
til at omgå overvågning og aflytning fra politiets side,
men stoffernes kemiske profiler kan de ikke skjule.”
m
ens man i
aarhus forbereder
sig på næste angreb
mod handlen
med stoffer, arbejder
næsten 2.500
betjente i memphis,
tennessee, med at forbedre sikkerheden for byens
670.000 indbyggere. for et par år siden fik politiet
et nyt redskab, nemlig computersystemet crush
– crime reduction utilizing statistical history. ved
at analysere historiske data og sammenligne med
aktuelle oplysninger kan politiet prioritere mandskabet
og lægge en mere effektiv taktik for deres
arbejde. dermed kan patruljerne fange flere kriminelle
på fersk gerning eller forhindre forbrydelser i at
blive begået, lyder påstanden, og konceptet kaldes
derfor også for predictive analytics. politiet kan, så
vidt vides, endnu ikke læse forbrydernes tanker som
i cruise-filmen. men statistikken i memphis, der er
usa’s 16. største politienhed, viser, at kriminaliteten
er faldet med 28 % i løbet af de fem år, systemet har
været i funktion.
det er ibm, der har leveret løsningen, ligesom
virksomheden samarbejder med en lang række
myndigheder, efterretningstjenester, banker og forsikringsselskaber
over hele verden.
”når man taler med efterforskere i politiet, ved de
ofte, hvornår specifikke hændelser vil finde sted. de
kender folk i miljøet og har meddelere, og på samme
måde kan man med forskellige data forudsige bestemte
elementer. når en håndfuld bestemte forudsætninger
er opfyldt, når bestemte personer fx har
forladt fængslet, eller når vi har en speciel ugedag,
ved man erfaringsmæssigt, at der er sandsynlighed
for, at der vil ske noget, og så kan man flytte folk til
opgaven,” forklarer kim escherich, innovationsarkitekt
hos ibm.
”pOlitiet prøver
til stadighed nye
metOder af, Og V i
ønsKer iKKe at
Komme nærmere
ind På, hvad der
virker, Og hvad
der ikke virker."
hans henrik jensen,
kriminalteknisk afdeling
eksemplet er tænkt, men det illustrerer forholdene
i en politiorganisation, der er med længst fremme i
brugen af den nyeste digitale teknologi. det, kombineret
med en mindre striks lovgivning om indsamling
af personlige data, giver politiet en klar fordel i forhold
til kollegerne i danmark.
”her i danmark ringer betjenten hjem til centralen
over radioen for at finde ud af, om en person optræder
i kriminalregistret. i new york vil man have
informationerne direkte ud til manden på gaden, og
derfor har man etableret et stort real time crime
center og udstyret betjentene med en mobil device,
som på få sekunder kan lave en netværksanalyse og
vurdere, om der er grundlag for en anholdelse – og
endda om den mistænkte skal smides op på køleren
og have håndjern på, eller om det kan foregå i mildere
grad,” fortæller kim escherich.
erfaringerne fra usa tyder på, at de nye systemer
ikke bare er en hjælp for betjenten på gaden og giver
positivt udsving i kriminalitetsraterne. de kan også
være en god forretning. i memphis betalte investeringen
sig selv tilbage på mindre end tre måneder, og
det har den ifølge de seneste tal nu gjort 863 gange.
politiet i danmark halter dog noget bag efter de
amerikanske kolleger, når det gælder om at udnytte
mulighederne for dataanalyse, vurderer escherich:
”min fornemmelse er, at andre politiorganisationer
er længere end i danmark. men jeg håber, dansk
politi vil forstå, at der også er god økonomi i den
nye teknologi. politiet kan sænke kriminaliteten med
disse systemer, og samtidig kan vi påvise, at de er
en god forretning. jeg tror, politiet herhjemme er
nødt til at flytte sig i den retning på sigt, for kriminaliteten
ændrer sig jo også tilsvarende.”
dansk politi har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
hans henrik jensen, der er leder af kriminalteknisk
afdeling, har følgende kommentar:
”udmeldingen er, at der hele tiden kommer nye
muligheder inden for dette specielle fagområde.
politiet prøver til stadighed nye metoder af, og vi
ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad der
virker, og hvad der ikke virker. begrundelsen er
ene og alene risikoen for, at vi løfter sløret for
meget på en måde, der kan ødelægge vores
efterforskningsmuligheder.”
afdelingen for
n det hurtigt voksende problem med anabolske steroider
er næste udfordring for retskemien. gennem
de seneste år har skat dokumenteret en stigende
smuglervirksomhed af ulovlige dopingmidler som
steroider, og antallet af sigtelser for overtrædelse af
dopingloven er også stigende. i 2010 endte 1.067
sager hos politiet med sigtelser, mens tallet i 2011
var 1.234.
politiet har dog ikke de samme værktøjer mod den
organiserede handel, som de kan tage i brug mod
narkobagmændene, fordi strafferammen på maksimalt
to års fængsel ikke er høj nok til, at man fx må aflytte
mistænkte. ifølge retsplejeloven må en efterforsker,
der har mistanke om salg og køb af anabolske steroider,
holde sig til at bruge normale observationer,
ransagninger og indhentning af oplysninger fra de
mistænktes kildenet og andre instanser.
hvis man udvikler en teknik til at identificere de kemiske
fingeraftryk i steroiderne, kan politiet med simple
midler få kortlagt omfanget af den organiserede
handel og netværket af bagmænd. det mener kim
blauenfeldt gosmer, tidligere ph.d.-studerende ved
institut for retsmedicin i aarhus.
særlige metoder
”udfordringen er, at ingen har lavet nogen form for
sammenligning af den type stoffer før. da vi gik i gang
n nogle kriminalteknikere leder i efterforskningsarbejdet
efter insekter på gerningsstedet. mange insekter
findes kun på specifikke steder og er kun aktive på
bestemte tidspunkter af døgnet, og derfor kan tilstedeværelsen
af insekter, æg og larver på et
offer give efterforskerne nyttige spor at gå
efter. metoden kaldes entomologi.
n en anden metode er lingvistik, som bruges, hvis
der forekommer trussels- eller kidnapningsbreve i
en kriminalsag. afsenderen kan have gjort sig store
anstrengelser for at sløre sin identitet, men gennem
analyser af ordvalg og stavemåde kan sprogeksperter
give et bud på både alder, geografisk oprindelse
og uddannelsesbaggrund. i den berømte sag om
unabomberen fra usa var det en lingvist, der kædede
gerningsmandens 35.000 ord lange manifest
sammen med skrifter fra den senere dømte matematiker
ted kaczynski.
n københavns politi introducerede i november 2012 et
såkaldt narkometer, der kan spore syv former for euforiserende
stoffer i en person: kokain, opium, cannabis,
amfetamin, metaamfetamin, metadon og nervemedicin.
med en vatpind tager betjenten en prøve af personens
spyt, og inden for otte minutter giver narkometeret et
resultat. hvis svaret er positivt, tager politiet en blodprøve
for at bekræfte resultatet. narkometeret er på
størrelse med en printer, koster 23.000 kr. og er indført
som pilotprojekt, som rigspolitiet vil udbrede til hele
landet, hvis det bliver en succes.
med at systematisere analyserne af kokain, amfetamin
og heroin, kunne vi drage fordel af, at andre havde lavet
tilsvarende arbejde. anabolske steroider vil kræve
et mere tilbundsgående arbejde. men den videnskabelige
anerkendelse vil også være så meget større.”
i marts 2011 blev strafferammen for doping diskuteret
på et samråd i den daværende vk-regering.
baggrunden var bl.a. advarsler fra antidoping
danmark om, at danmark kan ende som et smørhul
for salg og distribution af dopingmidler. samrådet
endte med en udtalelse fra regeringen om, at det ikke
var aktuelt med en stramning.
ineW YorK standses en bilist i
et af politiets rutinetjek. betjenten tjekker
føreren og køretøjet på sin mobile
device, som på få sekunder fortæller
ham, at bilisten ikke har betalt skat. køreturen
er slut. bilisten får oplyst sine
rettigheder og bliver anholdt på stedet.
88 EUROMAN MARts 2013 MARts 2013 EUROMAN 89