Download Vol. 17, nr. 3, December 2005 (PDF-fil, 6,06 ... - McKenzie

More documents

Recommendations

Info

McKenzie Instituttet Danmark Konklusionen på dette respons er i modstrid med vores forventninger. Et pænt posteriort derangement vil ikke typisk reagere på denne måde. Det ser ud til at der er en direkte årsagssammenhæng mellem øvelserne og de øgede smerter. Patienten fortæller at det er mere smertefuldt at sidde ned, umiddelbart efter øvelserne. Det respons som patienten havde på dag 1, var det ikke muligt at genskabe på denne 2. konsultation. Sustained extension havde ingen indflydelse på mekanik eller symptomer. Således blev sideglidning hverken mere eller mindre smertefuldt, ligesom det skete ved den indledende undersøgelse. Extension i liggende med hips off samt rotation i fleksion havde ingen indflydelse på mekaniske eller symptomatiske baselines. I stedet for at forsøge at reducere patienten, valgte vi en provokationsstrategi m.h.p. at efterforske tilstedeværelsen af et derangement. MEKANISKE TESTPROCEDU- RER DAG 2: Ledbevægeligheden er uændret i forhold til første konsultation. Baseline: Smerter i højre balle FIS*1 NE EIS*1 Increase NW SGIS (H)*1 Increase NW SGIS (V)*1 NE RFISSitt *15 NE > Mekaniske baselines uændrede Sustained FISSitt*3 minutter Decrease Better > Mekaniske baselines uændrede Patienten instrueres i at stoppe det extensionsbaserede program. Han sendes hjem med sustained fleksion i siddende (FISSitt), 3 minutter 5-6 gange om dagen. Mekanisk Inkonklusiv—de svære patienter 3. konsultation 3. oktober SUBJEKTIVE UN- DERSØGELSESFUND DAG 3 Patientens har været compliant. Han har lavet øvelserne 4-5 gange dagligt. Han er bedret. Smerterne har maksimalt været 4/10 på en VAS-skala. Han har udelukkende lænderygsmerter og han kan sidde ned uden smerteprovokation. Når han har ondt, kan han konsekvent reducere smerterne med sustained FISSitt. Brug af lumbarroll har positiv indflydelse på hans tolerance i forhold til at sidde ned. MEKANISKE TESTPROCEDU- RER DAG 3: Ledbevægeligheden er uændret i forhold til første konsultation. Baseline: Centrale lænderygsmerter FIS*1 NE EIS*1 NE SGIS (H)*1 NE SGIS (V)*1 NE Sustained FISSitt*3 minutter Abolish Better > Mekaniske baselines uændrede På baggrund af symptomrespons og subjektiv historie mellem 2. og 3. konsultation, ser det ud til at vi har identificeret en strategi som påvirker patienten gavnligt. Der er etableret viden om årsagssammenhængen, således at patienten finder konsekvent lindring ved de fleksionsbaserede øvelser. Dette symptomrespons kan endda bevises på klinikken. Ledbevægeligheden er uændret. Hvis patienten havde lidt af et derangement, ville ledbevægeligheden typisk være øget, i forbindelse med at symptomerne blev bedret. Denne patient har IKKE et anteriort derangement. Et anteriort derangement viser sig ved tydelig obstruktion mod fleksion, patienten beskriver at ryggen bare ikke KAN bøjes mere, og ledbevægeligheden øges markant som konsekvens af dynamiske og statiske fleksionsøvelser. Desuden var det ikke muligt at obstruere fleksionen med extensionsbaserede stillinger og bevægelser. Patientens sendes hjem med fortsat sustained FISSitt. 4. Konsultation, 13. oktober SUBJEKTIVE UNDERSØGEL- SESFUND DAG 4: Patienten angiver at være 75 % forbedret siden start. Han har udelukkende haft rygsmerter sv.t. 2/10 på VAS-skalaen. MEKANISKE TESTPROCEDU- RER DAG 4: Ledbevægeligheden er uændret i forhold til første konsultation. Baseline: Ingen symptomer FIS*1 NE EIS*1 NE SGIS (H)*1 NE SGIS (V)*1 NE Sustained extension i 3 minutter NE > Mekaniske baselines uændrede Sammenfatning af casen Dette eksempel er taget direkte fra klinikken. Eksemplet viser en patient hvor værre-/bedre-sektionen lyder som et klassisk derangement. Patienten er kronisk og symptomudbredningen ligner ikke det vi normalt ser hos patienter med et derangement. Det umiddelbare Volume 17. nr. 3. December 2005 McKenzie Institut Danmark, Nyhedsbrev 38
McKenzie Instituttet Danmark symptomrespons på gentagne bevægetests, ligner det klassiske derangement som responderer på extension. Patienten sendes hjem med en extensionsbaseret strategi, men symptomerne reagerer ikke som vi havde forventet. Ved den opfølgende konsultation er det ikke muligt at skabe et positivt respons på extensionsbaserede stillinger og de kendte progressioner med hips off og rotation i fleksion har ingen indflydelse på mekaniske og symptomatiske baselines. I stedet for at fortsætte en reduktionsstrategi, vælges en provokationsstrategi for at efterforske hvorvidt læsionen overhovedet kan være et posteriort derangement. Det viser sig ikke at være tilfældet. Læsionen har dog derangement-karakteristika i den forstand, at symptomerne bedres hurtigt på baggrund af mekanisk terapi. Patientens selvbehandlingsstrategi er baseret på fleksion. Inden afslutning instrueres han i et profylaktisk program baseret på extension 4 ligesom generel rygtræning og ergonomi diskuteres. Er patienten egnet til mekanisk terapi? Af og til kan man støde på inkonklusive patienter, hvor alle testbevægelser øger patientens symptomer. Eftersom vi er ”mekaniske terapeuter” og vores medicin er terapeut- eller patientgenereret bevægelse, kan man godt overveje om patienten overhovedet er egnet til mekanisk behandling og rehabilitering. Alle patienter skal naturligvis have muligheden og tilbydes et aktivt forløb. Vi foreslår at man lader patienten udføre slouch overcorrect med cirka 15-20% af maksimalt bevægeudslag, i 48 timer. Hvis dette neutrale og relativt harmløse program også forværrer symptomerne, må man nok betragte mulighederne i mekanisk behandling som forholdsvis begrænsede. Hvis et neutralt program hvor patienten kun bevæger sig i midrange, sv.t. 15-20% af det Mekanisk Inkonklusiv—de svære patienter mulige bevægeudslag i øvelsen, forværrer symptomerne så svarer det næsten til at han bliver værre af ingenting. Hvad som helst andet vi kan gøre, vil være mere end 15- 20% slouch overcorrect. I det tilfælde kan man altid tilbyde patienten aktiv træning, men det er patienten som vælger til eller fra. I de tilfælde hvor patienten ønsker et aktivt forløb, kan man tilrettelægge et program som bearbejder områderne omkring ryggen – i stedet for at belaste netop de led som bliver værre af ingenting. I disse tilfælde er MDT et uundværligt styringsredskab i forhold til at progrediere rehabiliteringen samt at registrere forværring, forbedring eller mangel på ændringer. Konklusion Denne artikel har understreget vigtigheden af en velstruktureret anamnese for at kunne lave en næsten skudsikker slagsplan med påbegyndelse af den objektive testning. Med en struktureret teststrategi kan man afgøre hvilken side vippen vipper til, og dermed negle problemets karakter hurtigt og effektivt. Dét er interessant når man står Seek and destroy derangements! overfor en kroniker med et mekanisk inkonklusivt problem, som ofte har afprøvet alskens behandlingsmuligheder. Fordelen i at kunne klarlægge diagnosen hurtigt, for dermed at kunne begynde uddannelse af patienten med det samme, er indlysende. I de to første artikler har vi forsøgt at give det store billede af identifikationen, af den mekanisk inkonklusive læsion. Artikel 3 vil bevæge sig over i flere overvejelser og vil have fokus på, hvordan vi kan håndtere mekanisk inklusive patienter. Hvad er essensen i håndteringen og hvor ér det man kan knække halsen i disse forløb? Hvad det netop ér, der får os til at sige, at mekanisk inkonklusive patienter er nogle af de sjoveste og mest lærerige forløb vi har? -det vil vi lukke posen op for i næste runde. Indtil da – god fornøjelse i klinikken! Referencer 1. Donelson R, April C, Medcalf R, et al. A prospective study of centralisation of lumbar referred pain: a predictor of symptomatic discs and annular competence. Spine 1997;22:1115-22. 2. Donelson R, Silva G, Murphy K. Centralisation Phenomenon: Its usefulness in evaluating and treating referred pain. Spine 1990;15:211-3. 3. Hildebrandt et al. European Guidelines for management of chronic non-specific low back pain. 2004. 4. Larsen K, Weidick F, Leboeuf- Yde C. Can passive prone extensions of the back prevent back problems - a randomised controlled Volume 17. nr. 3. December 2005 McKenzie Institut Danmark, Nyhedsbrev 39
Page 1 and 2: Nyhedsbrev MCKENZIE INSTITUT DANMAR
Page 3 and 4: McKenzie Instituttet Danmark Obs: v
Page 5 and 6: McKenzie Instituttet Danmark Velkom
Page 7 and 8: McKenzie Instituttet Danmark Kursus
Page 9 and 10: McKenzie Instituttet Danmark Intern
Page 11 and 12: McKenzie Instituttet Danmark The my
Page 13 and 14: McKenzie Instituttet Danmark recogn
Page 15 and 16: McKenzie Instituttet Danmark ence b
Page 17 and 18: McKenzie Instituttet Danmark specif
Page 19 and 20: Volume 17. nr. 3. December 2005 McK
Page 31 and 32: McKenzie Instituttet Danmark Martin
Page 33 and 34: McKenzie Instituttet Danmark Mekani
Page 35 and 36: McKenzie Instituttet Danmark Flexio
Page 37: McKenzie Instituttet Danmark extens
Page 41 and 42: McKenzie Instituttet Danmark What i
Page 43: McKenzie Instituttet Danmark 2005 M

Download Vol. 17, nr. 3, December 2005 (PDF-fil, 6,06 ... - McKenzie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?