bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Behøver vi at sige, hvilken denne Indflydelse er?
Vi kan læse den i Læserens eget medlidende Skuldertræk.
Og dog – man vilde let kunne paavise Virkningerne af denne Mangel ligefra
det inderste af Familielivet ud i det offentlige Liv. Vi kunde søge den paa det
personlige som paa det literære Omraade, derunder ikke alene strengt forstaaet
hin forholdsvis meget begrænsede literære Virksomhed, Offentligheden har
paatrykt sit Stempel.
Der gives en anden Sort Produktion, som vi pleier at fatte under Navn af
private Optegnelser. Det er denne Side af kvindelig Aandsvirksomhed, den helt
undertrykte, som vi vil ofre nogle Ord eller rettere selv forhjælpe til et løsende
Ord.
De afsondrede Forhold, hvortil saamangen sterktbegavet Kvinde er henvist i
vort Land, dets storartede Naturscener, den lange vinterlige Indesperring,
skjærper maaske Iagttagelsesevnen og udvikler et mere intensivt Tanke- og
Idéliv, end om de havde været stillet midt i dette for dem fjerne, forjættede Land:
Hovedstadslivet. De har da Papiret at betro sig til, enten det nu sker i Form af
Dagbogsoptegnelser eller i Breve til Fortrolige. Flyttes nu en saadan Tankens
Eneboerske pludselig over til dette aandelige Centrum, Scenen for hendes
Drømme og Længsler, vil hun maaske med Skuffelse erfare, at heller ikke der
finder dette dybere Sjæleliv den Anklang, det havde ventet, og den Udvei, der
kunde synes at ligge saa nær, at give det offentlig Udtalelse, var i det mindste for
tyve Aar siden saa godt som utænkelig.
Saa ligger sligt hen i et pent poleret Skrin, hvortil Nedskriverinden selv
omhyggelig bærer Nøglen paa sig. Aar for Aar gaar hen. En vakker Dag kommer
saa en, som sagtelig løfter Nøglen af hendes Hals, aabner Skrinet og besegler
dets hele Indhold maaske med et afgjørende «Maa trykkes», og denne Censor,
mindre smaahjertet end Opinionen og Forholdene, kalder sig Døden.
Og saa? Ja saa ser man dog ikke noget til det. Den glubskeste Vogter er endnu
tilbage at passere: Familiehensynet, Familiefordommene, Censorer, som altid
har røbet et merkværdigt Instinkt ligeoverfor den Slags Arvegods til at skjelne
Klinten fra Hveden, saaledes at Klinten, alt værdløst omhyggelig nedlægges i
Familieladen og Hveden kastes i Ilden.
Hvert Aar ofres paa denne Maade Skatte af kvindelige Optegnelser, der
converted by Web2PDFConvert.com