bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

opblussende ved sig, Tonen ofte lidt udfordrende, drillende, som overalt, hvor
der er noget at verne om . . . Merkeligt nok laa denne kritiske Overvegt næsten
sterkest til kvindelig Side. Nogle af Kredsens unge Damer havde endog stiftet et
eget illustreret Ugeblad, der havde faaet Navnet Le balai (Støvekosten). – Ak,
endnu gjemmer jeg mellem andre forvitrede Minder fra hin Tid et Par Nummere
deraf med sine Titelvignetter, vort Blads betydningsfulde Symbol,
laurbæromslynget!
Der var, husker jeg, en ung Frue, der foreslog, at det heller skulde hedde
«Forloren Skildpadde» (hun gav meget gode Middage) for at antyde, at vi ved et
saadant usedvanligt Foretagende ikke vilde anmasse os mere end tilbørlig.
Kvindelig Produktion var og blev dog kun kvindelig og forholdt sig til den
mandlige som Kalvehovedet til den «veritable» – et Træk af uhildet Opfatning af
Spørgsmaalet, som vore offentlige Prisdommere og -uddelere vist ikke vilde
forsaget sin billigende Anerkjendelse.
En anden af os mente derimod næsvist, at dette beroede paa en
Misforstaaelse, at Kvinden vistnok ikke kunde skrive som en Mand, men en Mand
kunde heller ikke, om han var aldrig saa genial, skrive som en Kvinde, at det
Iagttagelsesfelt, hvorpaa de begge opererede, var ligesaa grundforskjelligt, som
Sprog og Opfatning var det, at den enes Virksomhed var i sin Art ligesaa vigtig,
ligesaa nødvendig som den andens, at det kvindelige Element manglede totalt i
vort Samfundsliv. Derfor gaar det ogsaa i mer end én Forstand sin egte
Skildpaddegang og vil tilsidst blive saa veritabelt tørt og kjedsommeligt, at det
ikke bliver til at holde ud. Det maa komme til en Folkevandring, der blot vil levne
Valgmænd og Kommunemænd og -mænd og -mænd tilbage. At Kvinden var af
Natur Idealist og Aristokrat, for ikke at sige konservativ. Hun havde grundig lært
at skatte denne Retning i Behandlingen af sine Syltetøier og henkogte Sager og i
Omhuen for sine gamle nedarvede Stasmøbler og Effekter, at hun nu længtedes
efter at turde udstrække dette Hang, denne Evne til at «konservere» ogsaa
udenfor denne lidt for snævert afstukne Grænse – at – kort, i hende undertrykte
man netop alt, hvad der vilde hindre Vegtskaalen fra disse forfærdelige
Vippelser, man undertiden bliver Vidne til, – etc. etc. Og andet saadant mere
mente en af os – nok, efter nogen Debat blev det ved – Støvekosten. Deri skulde
der tillige den Dobbeltmening, at vi til den os Kvinder tildelte egentlige Opgave at
holde Huset pudset og pent tillige vilde føie den i uegentlig Forstand at støve op i
converted by Web2PDFConvert.com