Arena Europa - Syddansk Universitet
Arena Europa - Syddansk Universitet
Arena Europa - Syddansk Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
April 2008<br />
3 danske karrierekanoner i <strong>Europa</strong> 24<br />
PEr miKAEl jENSEN + PEtEr gAdE + thEO jørgENSEN<br />
Stil til mænd<br />
KriSEStyriNg i<br />
SErBErlANd<br />
to danske soldater<br />
holder Kosovo-serberne i ro<br />
tAg På<br />
fEriE til<br />
SlOvENiEN<br />
find dit alternative rejsemål<br />
3 dANSKE<br />
KArriErEKANONEr<br />
i EurOPA<br />
SPrOg-<br />
EKviliBriStEN:<br />
Kurt thyBOE<br />
En rigtig figther<br />
fOdBOld SKAl SPillES På cOmPutErEN<br />
– Esport når professionelle højder<br />
Kr. 54,50 Norge: NOK 69,00<br />
Benjamin Publications A/S<br />
www.benjamin.dk BK 03.01.08-06.02.08<br />
April 2008<br />
www.arenamag.dk<br />
mOdENS<br />
BAlKAN BEAt + jAgt + SKiBumS + Eu-fOrBEhOld + dANSKE OPfiNdElSEr + øl + fAldSKærmSSPriNg<br />
7<br />
AltErNAtivE<br />
mEKKAEr
fOtO: hENriK fAllESEN<br />
indhold verdens skarpeste livsstilsmagasin for mænd<br />
features<br />
20<br />
24<br />
28<br />
38<br />
Karrierekanoner<br />
de er danske, de er succesrige,<br />
og <strong>Europa</strong> er deres arbejdsplads.<br />
læs hvordan Per mikael jensen,<br />
Peter gade og theo jørgensen fik<br />
international succes på hver deres<br />
område.<br />
Esport<br />
det nye århundredes sportsstjerner<br />
sveder ikke på banen<br />
men over tastaturet. Professionelt<br />
computerspil er blevet en<br />
international storindustri. men i<br />
danmark er vi endnu kommet på<br />
banen.<br />
fredsmæglere i Kosovo<br />
uden gevær og skudsikker vest<br />
kørte to danske soldater alene rundt<br />
blandt kosovoserbere. i månederne<br />
op til Kosovos løsrivelse skulle de<br />
være NAtOs finger i jorden.<br />
connaisseur: ølkultur<br />
Slut med at købe slaveøl fra fakta.<br />
<strong>Arena</strong> giver dig en guide til fem<br />
forskellige ølkulturer og kårer en<br />
vinder.<br />
Kurt thyboe<br />
for 14 dage siden lå Kurt på et hospital i<br />
Barcelona med en aggressiv, terminal tumor.<br />
men endnu en gang vandt han over døden.<br />
”i virkeligheden har jeg lært at betragte døden<br />
som den største ven, du har i dit liv. for han står<br />
dernede på vejen og siger: there is a limit, so<br />
don’t fucking waste your time.”<br />
Side 32
fast<br />
6<br />
41<br />
50<br />
04_08 nummer 26<br />
Stilnyt<br />
haute couture<br />
er ikke bare Paris,<br />
milano og london.<br />
Antwerp, firenze og<br />
moskva byder også på<br />
eksklusivitet.<br />
Side 16<br />
Agenda-nyheder<br />
hop ud med faldskærm, tag<br />
på jagt med kalashnikov og<br />
bliv klogere på<br />
Eu-forbeholdene.<br />
Worker<br />
tag med på job som skibums<br />
i østrig, læs hvorfor kvinder<br />
skyder bedre end mænd, og<br />
find dit alternative rejsemål<br />
til sommer.<br />
5 bud på miss Europe<br />
vi har miss World, miss<br />
American og miss Asia. men<br />
hvor er miss Europe? ArENA<br />
karikerer de smukke<br />
europæiske piger..
danske mænd, tag ud i <strong>Europa</strong>!<br />
verdens skarpeste livsstilsmagasin for mænd<br />
04_08 Nummer 26<br />
da Kurt thyboe som ung fløj fra den hjemlige andedam<br />
var det med denne udgangsreplik:<br />
””inden jeg er 30, taler jeg ti sprog og kører åben<br />
sportsvogn!” Kort før deadline lagde han vejen forbi sin<br />
hjemstavn i sin nye bil og med hjernen fuld af ord.<br />
hele sit liv har Kurt thyboe rejst verden tynd. ArENA<br />
fangede ham i toget til århus. resultatet kan du læse<br />
længere inde i bladet. men togkupeen fik allerede<br />
en forsmag på den højttalende entertainer, da han<br />
imiterede spanske kommentatorer juble over mål.<br />
i dette særnummer af ArENA sætter vi fokus på danmark<br />
og <strong>Europa</strong>. danmark er <strong>Europa</strong>, vil den skarpe læser<br />
måske indvende, og han har ret. Europæisk øl, mode og<br />
musik er allerede en del af dansk kultur i en grad, så vi<br />
næsten ikke lægger mærke til det længere. På samme<br />
måde har danmark stor indflydelse den anden vej. i dette<br />
nummer vil vi servere smagsprøver på <strong>Europa</strong>s lækkerier<br />
og samtidig vise, hvordan danskere har fået succes syd<br />
for Sønderborg.<br />
du kan læse, hvordan Per mikael jensen blev direktør<br />
for et af <strong>Europa</strong>s største mediehuse, hvorfor Peter gade<br />
rejser 120 dage om året for at gå på arbejde, eller hvad<br />
med at aflure theo jørgensens kort – han arbejder én dag<br />
om ugen.<br />
du kan selvfølgelig også bare hoppe ud i det – med<br />
faldskærm. Eller tage på jagt i irland med Kalashnikov,<br />
selv om du ikke har jagttegn. til at starte med synes jeg,<br />
du skal sætte dig til rette i din bedste lænestol, knappe en<br />
belgisk lager op og læse, hvad <strong>Europa</strong> har at tilbyde dig,<br />
og hvordan du kan flyve fra andedammen.<br />
Emil rottbøll<br />
chefredaktør<br />
redaktionen<br />
Signe damgaard, redaktionssekretær<br />
Anette dybbro Klokkerholm<br />
jens guldborg larsen<br />
rikke Nord<br />
Allan Bjerreskov<br />
henrik raahauge fallesen<br />
Andreas Bay-larsen<br />
Anne roesen<br />
4 APril 2008<br />
www.arenamag.dk
www.arenamag.dk<br />
hold dig opdateret med<br />
det nyeste inden for mode,<br />
gadgets, møbler<br />
og meget mere ...<br />
<strong>Arena</strong>mag.dk<br />
din kilde til alt det vigtige<br />
Agenda + mode + Kultur + gadgets + livsstil + Konkurrencer<br />
APril 2008 5
6<br />
APril 2008<br />
Agenda 04_08<br />
fire fremragende<br />
danske opfindelser<br />
mange mange opfindelser,<br />
mange<br />
opfindelser, der<br />
opfindelser,<br />
der er<br />
der<br />
er en<br />
er<br />
en succes<br />
en<br />
succes i hele<br />
succes<br />
i hele verden,<br />
hele<br />
verden,<br />
er verden,<br />
er udviklet<br />
er<br />
udviklet i danmark.<br />
udviklet<br />
i danmark. Og<br />
danmark.<br />
Og mange<br />
Og<br />
mange opdagelser,<br />
mange<br />
opdagelser, der<br />
opdagelser,<br />
der<br />
har der<br />
har været<br />
har<br />
været vigtige<br />
været<br />
vigtige for<br />
vigtige<br />
for den<br />
for<br />
den teknologiske<br />
den<br />
teknologiske udvikling,<br />
teknologiske<br />
udvikling,<br />
står udvikling,<br />
står danske<br />
står<br />
danske videnskabsmænd<br />
danske<br />
videnskabsmænd bag.<br />
videnskabsmænd<br />
bag.<br />
ArENA bag.<br />
ArENA har<br />
ArENA<br />
har fundet<br />
har<br />
fundet frem<br />
fundet<br />
frem til<br />
frem<br />
til de<br />
til<br />
de vigtigste<br />
de<br />
vigtigste opfindel-<br />
vigtigste<br />
opfindelser,opfindelser,<br />
der<br />
ser,<br />
der alle<br />
der<br />
alle har<br />
alle<br />
har klaret<br />
har<br />
klaret sig<br />
klaret<br />
sig godt<br />
sig<br />
godt uden<br />
godt<br />
uden for<br />
uden<br />
for de<br />
for<br />
de danske<br />
de<br />
danske<br />
grænser.<br />
danske<br />
grænser.<br />
grænser.<br />
højtaleren<br />
i uSA<br />
højtaleren<br />
bliver Peter laurids jensen kaldt den danske Edison,<br />
og højtaleren<br />
i uSA<br />
et af<br />
uSA<br />
bliver<br />
de dyreste<br />
bliver<br />
Peter<br />
højtalermærker<br />
Peter<br />
laurids<br />
laurids<br />
jensen<br />
jensen<br />
kaldt<br />
hedder<br />
kaldt<br />
den<br />
stadig<br />
den<br />
danske<br />
jensen.<br />
danske<br />
Edison,<br />
i<br />
danmark Edison,<br />
og<br />
og<br />
et<br />
et<br />
af<br />
af<br />
de<br />
er der<br />
de<br />
dyreste<br />
dog ikke<br />
dyreste<br />
højtalermærker<br />
mange, der<br />
højtalermærker<br />
hedder<br />
ved, hvem<br />
hedder<br />
stadig<br />
han<br />
stadig<br />
jensen.<br />
er.<br />
jensen.<br />
i<br />
han i<br />
danmark<br />
startede<br />
danmark<br />
er<br />
med<br />
er<br />
der<br />
der<br />
dog<br />
at samarbejde<br />
dog<br />
ikke<br />
ikke<br />
mange,<br />
med<br />
mange,<br />
der<br />
valdemar<br />
der<br />
ved,<br />
ved,<br />
hvem<br />
Poulsen,<br />
hvem<br />
han<br />
han<br />
er.<br />
da<br />
de er.<br />
han<br />
sammen<br />
han<br />
startede<br />
oprettede<br />
startede<br />
med<br />
med<br />
at<br />
at<br />
samarbejde<br />
lyngby radio<br />
samarbejde<br />
med<br />
(danmarks<br />
med<br />
valdemar<br />
første<br />
valdemar<br />
Poulsen,<br />
radios-<br />
Poulsen,<br />
da<br />
tation), da<br />
de<br />
de<br />
sammen<br />
men i 1909<br />
sammen<br />
oprettede<br />
blev den<br />
oprettede<br />
lyngby<br />
danske<br />
lyngby<br />
radio<br />
Peter<br />
radio<br />
(danmarks<br />
l. jensen<br />
(danmarks<br />
første<br />
fra falster<br />
første<br />
radios-<br />
sendt radiostation),<br />
til uSA<br />
tation),<br />
men<br />
for<br />
men<br />
i 1909<br />
at bygge<br />
1909<br />
blev<br />
blev<br />
den<br />
to radiostationer.<br />
den<br />
danske<br />
danske<br />
Peter<br />
Peter<br />
l.<br />
dér<br />
l.<br />
jensen<br />
blev han,<br />
jensen<br />
fra<br />
fra<br />
falster<br />
og<br />
juleaften falster<br />
sendt<br />
sendt<br />
til<br />
i<br />
til<br />
uSA<br />
1915<br />
uSA<br />
for<br />
kunne<br />
for<br />
at<br />
at<br />
bygge<br />
han foran<br />
bygge<br />
to<br />
to<br />
radiostationer.<br />
75.000 fremmødte<br />
radiostationer.<br />
dér<br />
dér<br />
blev<br />
ved<br />
blev<br />
han,<br />
råd-<br />
han,<br />
og<br />
huset og<br />
juleaften<br />
i San<br />
juleaften<br />
i<br />
francisco<br />
i<br />
1915<br />
1915<br />
kunne<br />
præsentere<br />
kunne<br />
han<br />
han<br />
foran<br />
verdens<br />
foran<br />
75.000<br />
75.000<br />
fremmødte<br />
første højtaler.<br />
fremmødte<br />
ved<br />
ved<br />
rådrådhusethuset<br />
i San<br />
San<br />
francisco<br />
francisco<br />
præsentere<br />
præsentere<br />
verdens<br />
verdens<br />
første<br />
første<br />
højtaler.<br />
højtaler.<br />
legoklodsen legoklodsen<br />
legoklodsen<br />
vi<br />
vi<br />
har vi har<br />
har<br />
med med<br />
med<br />
garanti garanti<br />
garanti<br />
alle alle<br />
alle<br />
leget leget<br />
leget<br />
med med<br />
med<br />
dem dem<br />
dem<br />
som som<br />
som<br />
børn, børn,<br />
børn,<br />
og<br />
og<br />
de og<br />
de<br />
er de<br />
er<br />
to er<br />
to<br />
gange to gange<br />
gange<br />
blevet blevet<br />
blevet<br />
kåret kåret<br />
kåret<br />
som som<br />
som<br />
århundredets<br />
århundredets<br />
århundredets<br />
legetøj. legetøj.<br />
legetøj.<br />
det det<br />
det<br />
er<br />
er<br />
danskeren er danskeren<br />
danskeren<br />
Ole Ole<br />
Ole<br />
Kirk Kirk<br />
Kirk<br />
christensen, christensen,<br />
christensen,<br />
der der<br />
der<br />
står står<br />
står<br />
bag. bag.<br />
bag.<br />
i 1932 i 1932<br />
1932<br />
stiftede stiftede<br />
stiftede<br />
han han<br />
han<br />
firmaet firmaet<br />
firmaet<br />
lego lego<br />
lego<br />
(lEg (lEg<br />
(lEg<br />
gOdt). gOdt).<br />
gOdt).<br />
i i<br />
i<br />
starten starten<br />
starten<br />
producerede producerede<br />
producerede<br />
han han<br />
han<br />
træklodser, træklodser,<br />
træklodser,<br />
men men<br />
men<br />
i 1950 i 1950<br />
1950<br />
tog tog<br />
tog<br />
han han<br />
han<br />
patent patent<br />
patent<br />
på<br />
på<br />
den på den<br />
den<br />
lille lille<br />
lille<br />
plastikklods, plastikklods,<br />
plastikklods,<br />
der der<br />
der<br />
har har<br />
har<br />
haft haft<br />
haft<br />
stor stor<br />
stor<br />
verdenssucces. verdenssucces.<br />
verdenssucces.<br />
de de<br />
de<br />
kan kan<br />
kan<br />
samles samles<br />
samles<br />
på<br />
på<br />
utallige på utallige<br />
utallige<br />
måder, måder,<br />
måder,<br />
og<br />
og<br />
der og der<br />
der<br />
er<br />
er<br />
300 er 300<br />
300<br />
milliarder milliarder<br />
milliarder<br />
i i<br />
i<br />
omløb omløb<br />
omløb<br />
verden verden<br />
verden<br />
rundt. rundt.<br />
rundt.<br />
legoklodsen legoklodsen<br />
legoklodsen<br />
er<br />
er<br />
den er den<br />
den<br />
dag dag<br />
dag<br />
i dag i dag<br />
dag<br />
verdens verdens<br />
verdens<br />
sjette sjette<br />
sjette<br />
mest mest<br />
mest<br />
kendte kendte<br />
kendte<br />
varemærke varemærke<br />
varemærke<br />
på på<br />
på<br />
niveau niveau<br />
niveau<br />
med med<br />
med<br />
Kellogg’s, Kellogg’s,<br />
Kellogg’s,<br />
coca coca<br />
coca<br />
cola, cola,<br />
cola,<br />
m&m m&m<br />
m&m<br />
og<br />
og<br />
disney. og disney.<br />
disney.<br />
insulin insulin<br />
insulin<br />
Schack Schack<br />
August August<br />
Steenberg Steenberg<br />
Krogh Krogh<br />
Krogh<br />
opfandt opfandt<br />
ganske ganske<br />
vist vist<br />
vist<br />
ikke ikke<br />
ikke<br />
insulinen, insulinen,<br />
men men<br />
men<br />
han han<br />
han<br />
fremmede fremmede<br />
insulinfreminsulinfremstillingenstillingen<br />
i danmark i danmark<br />
danmark<br />
i slutningen i slutningen<br />
slutningen<br />
af 1920’erne. af<br />
af<br />
1920’erne.<br />
1920’erne.<br />
han han<br />
han<br />
var var<br />
var<br />
en en<br />
en<br />
dygtig dygtig<br />
dygtig<br />
fysiker, fysiker,<br />
og og<br />
og<br />
i 1920 i 1920<br />
1920<br />
vandt vandt<br />
vandt<br />
han han<br />
han<br />
Nobelprisen Nobelprisen<br />
i fysik i fysik<br />
fysik<br />
for for<br />
for<br />
opdagelsen opdagelsen<br />
af den af<br />
af<br />
den<br />
den<br />
kapillarmokapillarmotorisketorisketoriske<br />
regulationsmekanisme. regulationsmekanisme.<br />
i 1923 i 1923<br />
1923<br />
førte førte<br />
førte<br />
hans hans<br />
hans<br />
arbejde arbejde<br />
til oprettelsen til<br />
til<br />
oprettelsen<br />
oprettelsen<br />
af Nordisk af<br />
af<br />
Nordisk<br />
Nordisk<br />
insulinlaboratoinsulinlaboratorium,rium,rium,<br />
som som<br />
som<br />
senere senere<br />
senere<br />
blev blev<br />
blev<br />
til Novo til<br />
til<br />
Novo<br />
Novo<br />
Nordisk Nordisk<br />
og og<br />
og<br />
for for<br />
for<br />
alvor alvor<br />
alvor<br />
har har<br />
har<br />
gjort gjort<br />
gjort<br />
sig sig<br />
sig<br />
godt godt<br />
godt<br />
i <strong>Europa</strong> i <strong>Europa</strong><br />
<strong>Europa</strong><br />
og og<br />
og<br />
verden.<br />
verden.<br />
tEKSt: riKKE NOrd<br />
KildE: PAtENt- Og vArEmærKEStyrElSEN<br />
www.arenamag.dk
Skype<br />
ring gratis! det er noget, vi gerne vil. Og med<br />
Skype kan det lade sig gøre. mændene bag<br />
denne nye opfindelse fra 2003 er danskeren<br />
janus friis og svenskeren Niklas Zennström.<br />
Efter at have arbejdet med fildelingsprogrammet<br />
Kazaa opfandt de Skype, der er et gratis<br />
program, der gør det muligt at tale i telefon<br />
over internettet. Og så er det helt gratis. Opfindelsen<br />
er hurtigt blevet populær i hele verden,<br />
og det viste prisen da også, da Skype i 2005<br />
blev solgt til eBay for knap 25 milliarder kroner.<br />
.<br />
www.arenamag.dk<br />
telegrafonen<br />
i 1898 fandt valdemar<br />
Poulsen ud af, at<br />
hvis man bevæger<br />
en magnet rundt<br />
over en stålplade,<br />
bliver mønstret husket<br />
i pladen og vises<br />
med jernfilspåner.<br />
han fandt derefter<br />
ud af, at lyd også<br />
kan gemmes som en<br />
magnetisk kode. han<br />
havde dermed opfundet<br />
den elektromagnetisketelegrafon,<br />
som kunne<br />
optage, gengive og<br />
gemme lyd. Det blev<br />
forløberen for båndoptageren<br />
og senere<br />
den iPod vi efterhånden<br />
alle har med os,<br />
hvor end vi går.<br />
Og tre<br />
alternativer<br />
Stomiposen<br />
10.000-12.000 danskere nyder godt af<br />
Elise Sørensens opfindelse fra 1953.<br />
hun arbejdede som sygeplejerske, og<br />
efter hendes søster fik en colostomi<br />
(tarmoperation), eksperimenterede hun<br />
lidt med forskellige poser, før hun fandt<br />
frem til det endelige resultat.<br />
Posen var lukket i alle fire ender med et<br />
rundt forstærket hul på indersiden, og<br />
klæbelaget på posens ene side var så<br />
kraftigt, at der ikke var brug for andre<br />
midler til at holde posen fast til patientens<br />
mave og tarmkanal med.<br />
Elise Sørensens opfindelse var den<br />
direkte årsag til grundlæggelsen af virksomheden<br />
coloplast, der har over 1000<br />
ansatte.<br />
isterningposen<br />
Erling vangedal-Nielsen står bag<br />
denne opfindelse, der blev til<br />
i et sommerhus på fanø. Sammen<br />
med nogle venner skulle<br />
han en aften have whisky men<br />
havde ingen isterninger. Erlings<br />
v. Nielsen, fik ud af en plasticpose<br />
lavet isterninger, og så var succesopfindelsen<br />
søsat. to år efter,<br />
i 1978, blev de første isterningeposer<br />
solgt.<br />
Siden da er der blevet solgt mere<br />
en 4 milliarder poser i hele verden.<br />
isterningeposerne er et fremragende<br />
eksempel på, at folk får<br />
dækket et behov, de slet ikke<br />
vidste, de havde.<br />
APril 2008 7
8<br />
w Agenda04_08<br />
En springer rejser ud<br />
Niels har engang gjort det 17 gange på en dag. med 250 kilometer i timen ser han igen og igen ned<br />
gennem flere kilometer ingenting under sig. men for at dyrke sin sport intensivt, må han rejse ud i<br />
<strong>Europa</strong> – danmark mangler professionelle dropzoner til faldskærmsfolket<br />
den røde lampe lyser først. En bred dør åbner op og<br />
tiltrækker sultne blikke fra en snes flyverdragtpåklædte<br />
adrenalinjunkier. den grønne lampe tænder. Og så kaster<br />
de sig én efter én ud i fire kilometers afgrund.<br />
APril 2008<br />
Niels Bjørn, en 29-årig medicinstuderende fra fyn, har<br />
stået der over 1300 gange – der, på vej ud af flyveren. Og<br />
hver gang han hopper ud i faldskærm, bliver det bare<br />
federe og federe.<br />
“jeg har hele himlen for mig selv. Og jeg kan stort set<br />
gøre, hvad jeg vil,” siger han med et stort, passioneret smil.<br />
Niels Bjørn tager ugentligt springet i klubben center<br />
jump i Odense. Sidste år resulterede lang tids<br />
træning i et danmarksmesterskab for ham og hans to<br />
holdkammerater thomas vestergaard og kameramand<br />
Benjamin friis. men forholdene herhjemme er endnu alt<br />
for begrænsende for springere som Niels Bjørn og hans<br />
faldskærmsbuddies, når de vil træne deres holddisciplin<br />
freefly optimalt og billigt. Så de udnytter enhver lejlighed<br />
for at komme til Spanien, rusland eller Sverige – hvor<br />
faldskærmsturisme er blevet en regulær industri.<br />
www.arenamag.dk<br />
Niels Bjørn d<br />
inden for fal<br />
mindre end<br />
samvittighe<br />
dansk falds<br />
højsæsonen<br />
Et weekend<br />
inklusiv hop
yrker freefly-disciplinen<br />
dskærmsspring. han har ikke<br />
1300 spring på<br />
den.<br />
kærms union har i<br />
cirka 2500 medlemmer.<br />
kursus i faldskærmsudspring<br />
pet koster 1900-2500 kroner.<br />
www.arenamag.dk<br />
”for at få mange spring på en dag – man vil gerne<br />
over ti, så har det været en rigtig god dag – så skal man<br />
til udlandet,” siger Niels Bjørn og beretter om russiske<br />
Aerograd og spanske Empuriabrava. Begge kommercielle<br />
udspringsområder, han selv har besøgt mange gange og<br />
omtaler som ordnede forhold.<br />
”hvis man tager ud hver onsdag aften hele sommeren,<br />
så kan man måske nå at lave 100 spring. det kan man<br />
lave i udlandet på en 10-dages tur, hvor det hele går lidt<br />
hurtigere,” uddyber han.<br />
På de såkaldte professionelle dropzones er der<br />
kontinuerligt flyvninger til fire kilometer-grænsen,<br />
servicefolk til at pakke ens faldskærm og hundredevis<br />
af faldskærmsspringere samlet om deres hobby og<br />
sport – som et skissportsområde med landingsbaner<br />
i stedet for løjper. Og så koster et lift til skyerne under<br />
det halve af prisen i danmark. herhjemme tilbyder kun<br />
Q-faldskærmsklub i Aalborg lignende faciliteter. men her<br />
fokuseres også mere på de såkaldte ’tivolispringere’ – dem<br />
der kun springer én gang.<br />
Niels Bjørn stoppede bestemt ikke efter den første gang.<br />
i dag dyrker han freefly-teknikker på højt plan, der til<br />
forskel fra ordinært udspring – hvor man ligger på maven<br />
i formationer – indtager hele det frie luftrum.<br />
“vi springer head-up, head-down eller ligger på ryggen<br />
eller maven, sådan i et tredimensionelt rum omkring<br />
hinanden, hvor vi så tager nogle greb ind imellem,”<br />
fortæller Niels Bjørn om denne særlige art udspring,<br />
der inden for de seneste par år har vundet udbredelse<br />
herhjemme, men udøves på højt professionelt niveau i<br />
lande som Spanien, uSA, Norge og Sverige.<br />
især føler de danske faldskærmsentusiaster sig<br />
amputerede i forhold til de andre nordiske lande, når<br />
det gælder udbudet af professionelle dropzones, som<br />
udspringsområderne kaldes. i Sverige findes således fire<br />
store steder, blandt andet gryttjom nord for Stockholm,<br />
som også lokker springere som Niels Bjørn til. men han<br />
frit fald<br />
selv er dog sikker på, der nok skal komme noget lignende<br />
til danmark.<br />
”jeg tror, at i 2015, så vil der være et stort center<br />
på for eksempel fyn. det ville være det bedste for<br />
faldskærmssporten. for hvis der var en stor flyver med<br />
plads til flere, så ville jeg hellere end gerne køre nogle<br />
timer for at kommer derhen. der er de weekender, hvor<br />
man springer i klubben – og det er også hyggeligt – men<br />
det ville bare være federe at have et stort center, så vi ikke<br />
behøver tage til Spanien,” siger Niels Bjørn om ideen, der<br />
har været talt om i faldskærmsmiljøet i mange år.<br />
Projektet bliver dog ikke op til foreningerne eller dansk<br />
faldskærms union at få på vingerne, mener han. dertil<br />
kræver opgaven en langt mere kommerciel investor.<br />
”der skal være en, der sidder og skal tjene penge på<br />
det, for så kører tingene bare meget bedre.”<br />
Niels Bjørn og hans danmarksmester-team Phobos<br />
freefly drager til sommer igen af sted til Spanien og<br />
uSA for at træne op mod både dm og World meet,<br />
verdensmesterskaberne i frankrig.<br />
“Nu her til næste år vil vi gerne hæve vores tekniske<br />
niveau. Og beholde vores lidt flydende stil. du ser ikke<br />
os lave sådan 100 hurtige moves. Så vil vi hellere lave<br />
fire langsomme, rolige og flotte moves,” siger han. de tre<br />
vovehalse savner dog at kunne træne mere i hjemlandet,<br />
men kicket ved masser af frie fald betyder mere. Niels<br />
Bjørn nyder suget i hvert et spring.<br />
“du hopper ud og bliver bare ved med at falde.”<br />
tEKSt: jENS guldBOrg<br />
APril 2008 9
10<br />
w Agenda04_08<br />
På jagt i<br />
<strong>Europa</strong><br />
der er mange måder at opleve et andet lands kultur.<br />
jagt er en af dem. Og der er rig mulighed for<br />
at jage inden for <strong>Europa</strong>s grænser.<br />
i visse lande er det ikke<br />
nødvendigt at besidde et<br />
jagttegn i forvejen.<br />
Nogle tager på kærlighedsferie i Paris.<br />
Andre tager på shopping-tur i london<br />
eller beundrer antikkens højdepunkter i<br />
Athen. Og så er der dem, som tager på jagt i<br />
<strong>Europa</strong>. hvad gør du så, hvis du gerne vil ud og<br />
plaffe vildt?<br />
ifølge jørgen Korning fra danmarks jægerforbund er<br />
der ikke ensrettede regler for alle de europæiske lande.<br />
hvert land har sine egne regler omkring jagt. men er du på<br />
gæstevisit, kan du få jagttilladelse relativt ukompliceret.<br />
APril 2008<br />
ArENA har set nærmere på to lande, Estland og irland.<br />
det vilde irland<br />
i irland er det op til de enkelte landejere - typisk landmænd<br />
eller skydeforeninger - hvorvidt de tillader folk at jage på deres<br />
område. i irland kan du jage med jagthunde og skydevåben,<br />
ligesom du må sætte fælder op.<br />
hvilket våben, du vil jage med, er valgfrit. Så har du lyst til at<br />
gå på jagt med et semiautomatisk våben, er du velkommen.<br />
du skal ikke have et dansk jagttegn for at kunne tage på<br />
jagtferie i irland. du skal blot sørge for at have udfyldt en<br />
gæstetilladelse, som viser hvilket område, du har tænkt dig at<br />
jage i, navnet på landejeren og en tilladelse fra ham. det er det<br />
irske politi, An garda Siochana, som udsteder gæstelicens.<br />
Storvildtsjagt i Estland<br />
har du mere lyst til at opleve en europæisk storvildtsjagt, så<br />
er Estland en mulighed. her kan du jage alt fra bævere til<br />
bjørne, elge til ulve.<br />
i forhold til irland er der lidt flere restriktioner for at få<br />
jagttilladelse.<br />
du er først og fremmest nødt til at være udstyret med et<br />
jagtcertifikat hjemmefra. men<br />
har du det, så er fremgangsmåden ligesom i<br />
irland – du skal anskaffe dig en skriftlig tilladelse fra<br />
landejeren, og du vil få udstedt et estlansk jagtcertifikat.<br />
Skulle du være så heldig at ramme en bjørn, en ulv eller en los<br />
på din vildtjagt, så vil du sikkert også gerne have dit trofæ med hjem.<br />
men for at kunne få lov til at hænge trofæet hjemme på væggen,<br />
skal du have to tilladelser fra citES – en international tilladelse til at<br />
eksportere fra Estland samt en tilladelse for at importere til danmark.<br />
www.arenamag.dk
turen går til <strong>Europa</strong><br />
- nu med våben<br />
våbentransport med fly. lyder det helt hen i vejret? det er det normalt også, men hvis du<br />
skal på jagtferie i <strong>Europa</strong>, har du lov.<br />
hvis du har lyst til at tage på riffeljagt i <strong>Europa</strong>, kræver det<br />
også, at du kan få dine våben med. ifølge jørgen Korning<br />
fra danmarks jægerforbund er det generelt ikke noget<br />
problem at få transporteret våben med fly i <strong>Europa</strong>. du<br />
skal blot opfylde de formelle betingelser, så som at få<br />
det europæiske våbenpas. derudover skal dine våben<br />
transporteres efter de sikkerhedsmæssige forskrifter, der<br />
stort set er ens i hele <strong>Europa</strong>.<br />
der findes dog enkelte flyselskaber, herunder ryan Air,<br />
som ikke transporterer våben. derudover har nogle<br />
lande deres egne regler for indførsel af våben ud over<br />
Eu-våbenpas.<br />
www.arenamag.dk<br />
Europæiske lande, man kan jage i<br />
Belgien, Bulgarien, finland, frankrig, grækenland,<br />
holland, italien, Kroatien, luxenburg, malta, Norge,<br />
Polen, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, tjekkiet,<br />
tyskland, ungarn og østrig.<br />
Kilde: danmarks jægerforbund<br />
jagt<br />
tEKSt: ANNE rOESEN<br />
APril 2008 11
12<br />
Agenda04_08<br />
Balkan for begyndere<br />
APril 2008<br />
musik<br />
Balkan-inspireret musik sniger sig ind alle vegne. Om det er en ubevidst fejring af de nyere medlemmer i EU, eller bare en<br />
anden forbigående trend, er ikke til at sige. Men en ting er sikkert: Nedenstående orkestre er et godt sted at starte, hvis du vil<br />
være med på bølgen af balkan-rytmer.<br />
myspace.com/klezmofobia<br />
Klezmofobia<br />
(th.) er et<br />
dansk bud<br />
på balkaninspireret<br />
musik. Deres<br />
uptempo stil<br />
er en blanding<br />
af jazz, rock og<br />
klezmer. Klezmer<br />
er traditionel<br />
jødisk musik, men<br />
har mange fællestræk<br />
med folkemusikken<br />
fra Balkan.<br />
Travl og levende, men<br />
langt fra så hård som<br />
den punkede version<br />
fra Gogol Bordello.<br />
Via et samarbejde med<br />
Tiger-butikkerne er det<br />
lykkedes Klezmofobia at<br />
få solgt 5000 eksemplarer<br />
af deres album ”Tantz”. Er<br />
CD’en ikke nok, kan de<br />
opleves live den 5.<br />
april på spilleste-<br />
Balkan, klezmo, gypsy. Det<br />
er musikgenrer med forskellig baggrund, men for et blegt dansk<br />
øre lyder de stort set ens. Den travle blæser drøner op og ned<br />
af skalaerne, mens hurtige, taktfaste stortrommeslag<br />
holder pulsen oppe på alle, der har kastet sig ud i<br />
dans til den kaotiske og energiladede musik.<br />
I den hårde ende finder<br />
vi bandet Gogol Bordello<br />
(th.). De har base<br />
i New York langt vestpå,<br />
men deres musik<br />
har rødder østpå. Skøre<br />
tekster bliver med<br />
slidte stemmer råbt ud<br />
over harmonikaens og<br />
guitarens travle rytmer<br />
i en stil, de selv kalder<br />
”Gypsy-punk”. Efter<br />
at have splittet et par<br />
klubber ad, blev gruppen<br />
hurtigt kult i USA,<br />
og de har også været<br />
forbi Danmark og givet<br />
smagsprøver på deres<br />
afsindige show.<br />
det Stengade<br />
Shantel (th.) byder på balkanmusik med en<br />
30.<br />
moderne, kluborienteret lyd, hvis det skal<br />
være lidt mere poleret. Hans nummer ”Mahalageasca”<br />
har hærget natklubber over hele <strong>Europa</strong>,<br />
og blev brugt i forbindelse med Sasha Baron<br />
Cohens rablerier i filmen Borat. Det nyeste projekt<br />
er rendyrket pop – men stadig med et balkantwist.<br />
Det er strømlinet og ligger et stykke fra balkanmusikkens<br />
oprindelige energiudladninger, men når først den<br />
hurtige blæser sniger sig ind bagfra, er du ikke i tvivl om,<br />
hvor i verden Shantel er fra.<br />
myspace.com/gogolbordello<br />
myspace.com/shantelbucovinacluborkestar<br />
tEKSt: ANdrEAS BAy-lArSEN<br />
www.arenamag.dk
Agenda02_08<br />
Store penge på spil<br />
www.arenamag.dk<br />
computerspil er for længst gået fra uskyldig leg til<br />
benhård business, og danske firmaer må kæmpe<br />
hårdt for at få deres del af rovet. Staten spytter<br />
nu penge i kassen, men det er peanuts på det<br />
globale marked.<br />
Af Andreas Bay-larsen<br />
hitman – navnet burde give genklang et eller andet sted i baghovedet.<br />
hitman-serien er den største danske succes inden for computerspil og har siden 2004 solgt i alt 5,2 millioner<br />
eksemplarer på verdensplan.<br />
firmaet bag, iO interactive, er siden blevet solgt til amerikanske Eidos for intet mindre end 256 millioner<br />
kroner, mens nye danske firmaer bobler frem. Navne som deadline games, Pollux game labs, NdS denmark<br />
og guppyworks er nogle af dem, vi vil komme til at høre mere om fremover.<br />
de sidste to år har lignet en begyndende krise for spilbranchen i hele <strong>Europa</strong>. fra uSA, canada og Sydkorea<br />
har store spilfirmaer med statsstøtte i ryggen sendt spilsucceser ud på markedet i en lind strøm,<br />
uden at den europæiske del af branchen har kunnet følge med.<br />
det skal der for danmarks vedkommende nu rettes op på. regeringen har besluttet at give 100<br />
millioner kroner om året til den såkaldte ”oplevelsesindustri”, hvoraf de 10 millioner er øremærket<br />
til spiludvikling. Samtidig har det danske filminstitut valgt at støtte med 12 millioner kroner<br />
over de næste par år. Når det kan koste op mod 150 millioner at udvikle et spil, kan det virke<br />
som peanuts, men støtten kan mere end fordoble beskæftigelsen i den danske spilbranche<br />
inden for få år.<br />
En del af de danske virksomheders problemer er simpel mangel på medarbejdere<br />
og tvivlende investorer. langsomt er branchen ved at komme i gang med at tilbyde<br />
praktikpladser og uddannelser, så der kan blive uddannet flere medarbejdere, men<br />
der er stadig problemer med at skaffe kapital.<br />
for mange guldgraverløfter fra overoptimistiske spiludviklere har skræmt de danske<br />
pengemænd, når millionerne ikke er rullet ind med det samme. derfor er der lige nu<br />
et dødvande, hvor branchen har svært ved at komme videre, og investorerne ikke tør<br />
poste penge i spil.<br />
En rapport fra vækstfonden – en statslig investeringfond – konkluderer, at der skam er<br />
et stort potentiale i den danske spilbranche. tankerne skal bare væk fra hitman-drømmen<br />
og over i små spil, som kan spilles direkte i en browser.<br />
det er de små og mellemstore virksomheder, der skal satses på, så der kan blive et<br />
boblende spiludviklingsmiljø, hvor virksomheder udveksler erfaringer og medarbejdere. den<br />
synergieffekt vil på længere sigt skabe en stærk dansk spilbranche. derfor er budskabet klart.<br />
Pengene op af lommen. game on.<br />
Spil<br />
APril 2008 13
14<br />
Agenda04_08<br />
APril 2008<br />
vi er med i Eu, men...<br />
Kroner eller euro? Snart skal vi til det igen. inden for de næste fire år har Anders fogh<br />
rasmussen lovet at sende danmarks fire Eu-forbehold til folkeafstemning. men hvad var<br />
det egentligt, vi sagde nej til for 16 år siden, lige inden vi bankede hele <strong>Europa</strong> i fodbold? i<br />
dag betyder forbeholdene langt mere end dengang. for når den nye traktatreform næste<br />
år træder i kraft, kan danmark blive holdt helt uden for europæisk samarbejde om fælles<br />
asylpolitik og kampen mod børneporno. her er den hurtige guide til ja-sidens argumenter<br />
for at afskaffe forbeholdene og nej-sidens argumenter for at beholde dem.<br />
Euroen<br />
Sidst vi stemte nej til euroen, dømte<br />
dommedagsprofeter dansk økonomi i knæ. Siden er<br />
vi blevet så forgyldte, at andre lande prøver at aflure<br />
det danske mirakel, mens flere eurolande har lidt af<br />
arbejdsløshed og sløj vækst.<br />
ja til samarbejde:<br />
vi har ingen indflydelse på den Europæiske<br />
centralbank, hvis rente blandt andet bestemmer, om<br />
dit flexlån stiger til næste termin.<br />
Kronen er alligevel bundet til euroen, så forbeholdet<br />
giver os ikke selvbestemmelse.<br />
der er intet vekselgebyr inden for Eu.<br />
Nej til samarbejde:<br />
Prisen på en pose pasta kan stige fra fem kroner<br />
til en euro – i frankrig, italien og grækenland har<br />
forretningerne udnyttet forvirringen til at sætte<br />
priserne markant i vejret.<br />
vi bestemmer stadig til en vis grad, hvordan vi får<br />
styr på arbejdsløshed og inflation.<br />
forsvarssamarbejde<br />
danmark må ikke deltage i militære operationer<br />
sammen med resten af Eu. det betød blandt andet,<br />
at vi måtte trække os ud af Bosnien, da Eu overtog<br />
ledelsen fra NAtO.<br />
ja til samarbejde:<br />
forbeholdet giver ikke mening, når vi samtidig kan<br />
gå i krig med uSA og NAtO.<br />
Eu blander genopbygning og militær magt. det er<br />
det, danske soldater har størst erfaring med.<br />
Samarbejdet er et tilbud, ikke tvang. Eu får ikke<br />
kontrol med det danske forsvar.<br />
Nej til samarbejde:<br />
der er ingen garantier for, at Eu følger fN og ikke<br />
bare sin egen dagsorden som ny stormagt.<br />
www.arenamag.dk
www.arenamag.dk<br />
5<br />
unionsstatsborgerskab<br />
dette forbehold syntes resten af Eu så godt<br />
om, at de kopierede det i 1999. Nu kan et<br />
unionsborgerskab kun være et supplement til det<br />
nationale. men junibevægelsen er stadig skeptisk<br />
og mener, at unionsborgerskabets mange nye<br />
rettigheder og pligter kan annullere den danske<br />
grundlov.<br />
rets- og politisamarbejde<br />
danmark vil ikke forpligte sig til at indføre regler<br />
vedtaget ved flertal. vi vil ikke tvinges til at indføre<br />
regler, vi måske er imod. Når lissabontraktaten<br />
træder i kraft næste år, vil mange områder overgå til<br />
flertalsafstemninger.<br />
ja til samarbejde:<br />
danmark har ikke ret til indflydelse på Eu’s<br />
udlændingepolitik, men vi har så godt som åbne<br />
grænser.<br />
vi kan ryge ud af Europol, der jagter narkosmuglere,<br />
menneskehandlere og terrorister.<br />
vi har ikke fået lov til at deltage i en lang række<br />
fælles regler om alt fra skilsmisse til konkurs.<br />
Nej til samarbejde:<br />
de andre Eu-lande kan ikke nedstemme os og<br />
påtvinge os regler. for eksempel kan vi have en<br />
strammere udlændingepolitik. 24-årsreglen er kun<br />
mulig på grund af forbeholdet.<br />
vi kan selv bestemme fra sag til sag, om vi vil være<br />
med i retssamarbejdet – hvis de andre lande giver<br />
os lov.<br />
Kilder: Ph.d.-studerende rebecca Adler-Nissen,<br />
center for Europæisk Politik ved Københavns<br />
universitet; folketingets Eu-oplysning;<br />
junibevægelsen; folkebevægelsen mod Eu.<br />
viden<br />
tEKSt: Emil rOttBøll<br />
APril 2008 15
16<br />
APril 2008<br />
Annonce<br />
www.arenamag.dk
tEKSt Og StyliNg: SigNE dAmgAArd<br />
Stil04_08<br />
Enten har du det – ellers må du købe det<br />
modes alternative mekkaer<br />
moderne milano, pragtfulde Paris og<br />
luksuriøse london. Nøgleordet bag <strong>Europa</strong>s<br />
mest eksklusive modebyer er designervarer.<br />
men de prominente byer er ikke de eneste,<br />
der er repræsenteret på de europæiske<br />
catwalks. ArENA har kigget nærmere på<br />
nogle mindre kendte modemekkaer.<br />
www.arenamag.dk<br />
E<br />
Classic Florence<br />
r man til det klassiske jakkesæt, slipset og de håndsyede<br />
lædersko, er Firenze den rette modeby.<br />
Stilen er karakteriseret ved en britisk-italiensk gentleman, en<br />
90’ernes Mads Christensen – Danmarks blærerøv.<br />
Firenze er Toscana-regionens Milano, og byens designerbutikker<br />
ligger også i den dyre ende med designere som Cavalli og Gucci.<br />
2008 Efterårskollektion<br />
fra klassiske Cavalli<br />
Avantgarde Antwerp<br />
i<br />
midten af 1980’erne brød en gruppe unge ud fra Antwerpens modeakademi.<br />
de ville mere end skolen. de seks designere Ann demeulemeester,<br />
dirk Bikkembergs, dries van Noten, dirk van Saene, marina yee og Walter<br />
van Beirendonck blev til designgruppen Antwerp Six og præger stadig i høj grad<br />
Belgiens næststørste by. Stilen i modebyen er kompromisløs, punket og sort. moden<br />
er karakteriseret ved den personlige vision og uafhængighed fra designer til designer.<br />
En slentretur ad strøggaden Nationalestraat afslører, at den indgroede avantgarde-stil<br />
også gælder for langt de fleste indbyggere.<br />
Antwerpens designere har villet eksperimentere og skille sig ud, frem for at<br />
bryde igennem på den internationale scene. derfor har flere medlemmer af<br />
Antwerp Six stadig forretninger i byen i dag, men har dog også - trods sjældne<br />
fornyelser i stilen - åbnet internationale modeforbrugeres øjne.<br />
de danske designere munthe plus Simonsen tog i starten af 90’erne dries van<br />
Notens etniske bohemestil til sig og skabte et stort navn i danmark.<br />
2008 Efterårskollektionen<br />
fra designeren Ann Demeulemeester,<br />
Antwerp Six<br />
APril 2008 17
18<br />
Stil 04_08<br />
modens alternative mekka<br />
underground Berlin<br />
tænker man tilbage på East village,<br />
New york i 1990’erne, kan man næsten<br />
se en ranglet fyr med halvlangt, uglet<br />
hår, jeans, lettere udslidte converse og en<br />
t-shirt med print for sig. En tur til Berlin gør<br />
tankerne fra den tidligere New yorker-tid til<br />
virkelighed. for i tysklands hovedstad finder<br />
APril 2008<br />
1<br />
Street mode fra Berlin<br />
man et autentisk undergrundsmiljø, som kun<br />
eksisterer meget få andre steder. rock’n’roll<br />
er på mode, tøjet skal ikke være prætentiøst,<br />
men forblive i en klar second hand-ånd. Stilen<br />
bærer præg af, at Berlins indbyggere ikke har<br />
specielt mange penge på lommen, men alli-<br />
gevel forsøger at skille sig ud med avantgarde.<br />
Og det lykkes, for med stilen skaber de unge<br />
E<br />
2008 Efterårskollektion<br />
fra Acne<br />
clean Stockholm<br />
n nærmest diametral modsætning til Antwerpen<br />
og Berlin er nordiske Stockholm. hvor det i de to<br />
andre byer gælder om at skille sig ud og eksperimentere,<br />
er moden i den svenske hovedstad ekstrem<br />
enkelt, clean og uden for meget kant. danske Arne<br />
jacobsens 7’er stol er med sit rene design og høje pris<br />
en god sammenligning med Stockholms mode.<br />
venskerne ønsker at klæde sig godt, de er glade<br />
for jakkesæt i sort, grå og marineblå, og de er<br />
Svillige<br />
til at betale for det stilrene. men desværre er<br />
tendensen, at når Acne og carin Wester fremviser nye,<br />
enkle kollektioner, bliver de mere trend end mode, så er<br />
designet først moderne, går alle i det.<br />
2008 Efterårskollektion<br />
fra carin Wester<br />
www.arenamag.dk
virkelig et statement.<br />
Bruger de idealistiske unge alligevel penge på dyre varer,<br />
er der også her mange muligheder for at afvige. for<br />
designerbutikkerne bugner med vilde ting og modige<br />
eksperimenter.<br />
colorful Barcelona<br />
Barcelona er farvernes mekka. jo flere farver, jo bedre.<br />
Katalanerne elsker det vilde udtryk med prints og hele<br />
regnbuens spektrum. den moderne unge herre er<br />
boheme-skater – en rock’n’roller med langt pjusket hår. custo<br />
Barcelona er byens kendte designmærke. modeskaberne bag<br />
er dalmau-brødrene, som startede deres kollektion i 1980’erne<br />
med inspiration fra californien. i deres designs bliver de farverige<br />
mønstre og prints brugt uden skræk for at kamme over. i forhold<br />
til den danske æstetik er sydens design meget mere ekstrem.<br />
5<br />
h<br />
i<br />
6<br />
Boring Amsterdam<br />
ollænderne afviger fra Barcelonas mange farver. for<br />
i Amsterdam finder man en mere afdæmpet stil.<br />
Selvom der er mange penge i Amsterdam, er moden<br />
ikke spejlet derefter. i byen er der færre end halvdelen af det<br />
antal modebutikker, som københavnerne til dagligt har til<br />
rådighed, og stilen er præget af en mangel på modebevidsthed.<br />
et danske, diskrete mærke martinique, er populært<br />
i den hollandske hovedstad. Og diskret er også<br />
dkendetegnet<br />
for det tøj, som Amsterdams kendte<br />
designerpar viktor & rolf kreerer.<br />
Extravagant moscow<br />
ruslands moskva lever de nyrige i bedste velgående,<br />
og der er bestemt intet ved moden, der er underspillet.<br />
millionærer bor side om side, og de er alle klar over,<br />
hvilken stil de går efter. diamanter og store pelse til både<br />
kvinder og mænd. Og alt, hvad der har store synlige logoer<br />
som versace og gucci, bruger de store summer på. moskva<br />
er en by i kæmpe udvikling og en by, vi kommer til at høre<br />
meget mere til de næste år.<br />
www.arenamag.dk<br />
2008 Efterårskollektion<br />
fra viktor & rolf<br />
7 modebyer<br />
2008 Efterårskollektion fra<br />
custo Barcelona<br />
tEKSt Og StyliNg: SigNE dAmgAArd<br />
APril 2008 19
20<br />
Per mikael<br />
jensen<br />
Alder: 45<br />
job: øverste direktør i metro international<br />
tidligere jobs: Administrerende<br />
direktør på tv2/danmark<br />
9 ud af 10 dage trækker han i jakkesættet og bevæger<br />
sig ind på et fornemt kontor i london, hvor 80 medarbejdere<br />
venter. Eller også tager han direkte til lufthavnen.<br />
for på 135 af årets dage er han på farten. Per mikael<br />
jensen er en målrettet businessman.<br />
hvordan vil du karakterisere dit job?<br />
det er fascinerende, inspirerende, fokuseret.<br />
hvorfor er du i netop dette job?<br />
fordi det er et utroligt spændende job og projekt. det, metro har opnået<br />
på 13 år – at blive verdens mest læste avis - er en fantastisk achievement.<br />
derfor er det også udfordrende.<br />
Beskriv en typisk dag.<br />
min dag begynder ved 6.30-tiden, hvor jeg står op og tjekker min mail og<br />
opdateringer ved computeren. det bruger jeg 30-45 minutter på. fordi vi<br />
har aviser i Asien, uSA og canada, sker der konstant noget. Så hver morgen er<br />
min inbox fyldt, for der er folk på kontorer på alle tider af døgnet. Så spiser jeg<br />
morgenmad og tager et bad. Og hvis jeg er hjemme, er jeg lidt sammen med<br />
familien. halvdelen af tiden tager jeg til lufthavnen, og den anden halvdel er jeg i<br />
london og bliver på kontoret. jeg er cirka en uge på farten og en uge ad gangen<br />
på kontoret.<br />
hvorfor er du en god leder?<br />
jamen, man skal kigge på forskellige roller. der er aktieejerne, som jeg<br />
er ansat af, samarbejdspartnerne og medarbejderne. En god leder er én,<br />
der klarer det udmærket blandt alle tre grupper. men man skal ikke have<br />
det her job, hvis man vil vinde en popularitetskonkurrence.<br />
jeg vil gerne have, at virksomheden gør det så godt som muligt. jeg er<br />
god til at være ærlig og direkte, og jeg siger, hvad jeg mener. medarbejderne<br />
er aldrig i tvivl om, hvad jeg mener, og det betyder meget. de<br />
ved, hvad der skal til, og hvad jeg forventer.<br />
hvad er dine største succeser?<br />
det ved jeg sgu ikke. men jeg kan fortælle dig, hvad der er gået godt.<br />
jeg er stolt af, at tv2 fik ekspanderet så meget. hovedkanalen er under<br />
pres, og tv2 er nødt til at stå på så mange ben som muligt. uden News<br />
og tv2 sport havde det været en trist forretning. Og i langt de fleste<br />
lande, hvor jeg har været med til at lancere metroaviser, er det gået<br />
rigtig godt.<br />
APril 2008<br />
mEdiEr<br />
hvordan har du opnået det, du har?<br />
man skal have en grundlæggende appetit for det, man gør. Og som regel<br />
også være parat til at investere sig selv. Og så skal man lytte og lære af de<br />
mennesker, som ved noget. Selvom jeg er træt en dag, kommer jeg ud<br />
af sengen, for jeg kan lide det, jeg laver. man skal finde noget af det, man<br />
brænder for.<br />
har du opnået det, du vil, eller drømmer du om mere?<br />
jeg har en masse drømme, og jeg har mange mål med det arbejde, hvor<br />
jeg er nu. jeg vil gerne forbedre, hvordan virksomheden performer –<br />
både med hensyn til økonomiske og publicistiske mål. Når man har nået<br />
det, man skulle, synes jeg virkelig, man skal skifte job.<br />
hvordan ser fremtiden ud?<br />
det spekulerer jeg ikke så meget på. da jeg begyndte på tv2, troede jeg,<br />
at jeg skulle være der i mange år. men så fik jeg denne anden mulighed.<br />
lige nu er det svært at se mig selv i danmark inden for de næste to til tre<br />
år. jeg har det fandeme godt, hvor jeg er.<br />
www.arenamag.dk
tEKSt: SigNE dAmgAArd<br />
hvordan vil du<br />
karakterisere dit job?<br />
det har været mit liv de<br />
sidste mange år. jeg har spillet<br />
badminton, siden jeg var seks år og har<br />
levet som professionel stort set lige siden.<br />
jeg har rejst hele verden rundt, og en stor del af<br />
mit liv har været lagt an efter badminton. men det er vildt<br />
spændende, og jeg fortryder ikke noget af det. jeg har virkelig<br />
arbejdet med mig selv og flyttet nogle grænser.<br />
hvorfor er det netop badminton?<br />
jeg har altid været meget fascineret af sport, og jeg prøvede en del<br />
ting af, da jeg var yngre. Når man vokser op i en lille by i jylland, er<br />
der ikke meget at vælge imellem. Selvom jeg også var god til fodbold,<br />
valgte jeg badminton. Og det var primært fordi, jeg står alene<br />
på banen, så jeg har selv ansvaret, når det går godt og skidt.<br />
Beskriv en typisk hverdag.<br />
jeg spiller 12-15 turneringer årligt og rejser derfor omkring 120<br />
dage. men på en typisk hverdag står jeg op ved 7.30-tiden sammen<br />
med min datter og kone. Så tager jeg til træning fra 9 til 11. derefter<br />
spiser jeg frokost med familien og træner så igen enten styrke eller i<br />
hallen fra 16 til 18. Sådan er det mandag til fredag.<br />
hvordan har du opnået det, du har?<br />
det handler om vilje, lidenskab og commitment til det, man laver.<br />
Og så må det koste, hvad det vil i alle henseender. det er det, der<br />
skiller fårene fra bukkene.<br />
www.arenamag.dk<br />
Peter gade<br />
Alder: 31<br />
job: Professionel badmintonspiller<br />
resultater: Em-guld i 1998, 2000,<br />
2004 og 2006, All Englandmester i<br />
1999, vm-bronze i 2005, 17 grand<br />
prix-titler.<br />
han kender sig selv og sine mål. Og han har viljen til at<br />
vinde. men det behøver ikke blive til en Ol-guldmedalje<br />
for at Peter gades badmintonkarriere har været det hele<br />
værd.<br />
BAdmiNtON<br />
Kan alle opnå det samme som dig?<br />
Selvfølgelig kan de det. jeg tror på, at alle mennesker har talent inden for<br />
et bestemt område. Så handler det bare om at finde det og turde gøre<br />
noget ved det.<br />
Som 18-årig vidste jeg ikke, om badminton var noget, der ville bære resultater<br />
med sig, men det var det, jeg brændte for. Og hvis jeg skulle gøre det<br />
om, ville jeg gøre det samme igen.<br />
har du måttet ofre noget?<br />
Nej, jeg mener, at jeg prioriterer. jeg har ikke haft en normal gymnasietid<br />
som alle andre og ikke det samme sociale netværk. men det er naturlige<br />
konsekvenser af at træffe valg. jeg føler ikke, at det er ofret.<br />
hvordan er det at blive anerkendt uden for danmark?<br />
i kraft af det liv jeg har haft, ved mange mennesker i verden, hvem jeg<br />
er. Og de har en holdning til mig. det skaber selvfølgelig forventninger<br />
og ansvar, men også muligheder. Og det har jeg forsøgt at bruge på en<br />
positiv måde. vi kæmper vel alle ubevidst for at blive anerkendt, og det<br />
tror jeg, at jeg har opnået.<br />
hvorfor er du en god sportsmand?<br />
jeg er villig til at gå den ekstra mil, jeg er villig til ikke at give op. jeg har<br />
haft flere nedture i karrieren, men det ser jeg som noget positivt, for det<br />
tænder mig og motiverer mig. min største force er nok, at jeg ikke giver op<br />
over for mentale udfordringer.<br />
hvordan ser fremtiden ud?<br />
jeg fortsætter med at spille indtil Ol. Og der håber jeg på et godt resultat.<br />
Så må vi se efter Ol, hvordan kroppen har det, og om lysten er der. Og<br />
hvis den er, fortsætter jeg 1-2 år endnu.<br />
APril 2008 21
22<br />
POKEr<br />
hvordan vil du karakterisere dit job?<br />
det er jo noget atypisk, fordi man konstant lever med en angst for,<br />
at det hurtigt kan gå galt. derfor er det også svært at være pokerspiller<br />
og leve af det.<br />
hvorfor lige netop dette job?<br />
det var faktisk tilfældigheder. jeg har altid været glad for at spille<br />
og har været en del bedre end gennemsnittet. det startede som<br />
en fritidshobby, hvor jeg spillede med kollegaer og altid vandt. i<br />
begyndelsen troede jeg bare, at de var ekstremt dårlige, og jeg<br />
helt almindelig. Så jeg blev mere og mere nysgerrig og hoppede<br />
ud i det.<br />
Beskriv din hverdag.<br />
Normalt står jeg op og kører datteren i dagpleje, og så tager jeg<br />
hjem og sover igen. derefter spiser jeg frokost med nogle venner<br />
og spiller lidt fodbold og henter så datteren tidligt fra dagpleje, så<br />
jeg kan lege med hende. jeg spiller kun poker cirka én gang om<br />
ugen.<br />
men så er det anderledes, når jeg spiller turneringer. Så spiller jeg<br />
en hel uge, hvor familien bliver indlogeret privat, mens jeg tager<br />
på hotel, og så spiller jeg minimum 12 timer om dagen. ‘<br />
hvordan har du opnået det, du har?<br />
man kan jo ikke sige, at det kræver den store arbejdskraft.<br />
Sportsfolk skal træne og være determinerede, men jeg spiller bare<br />
poker og ikke andet. her er talentet en del vigtigere end det hårde<br />
arbejde.’<br />
hvad er dine største succeser?<br />
det er nok, at jeg har så stor en økonomisk frihed, at jeg har sørget<br />
for at købe en lejlighed til både min svigermor og min far.<br />
APril 2008<br />
theo<br />
jørgensen<br />
Alder: 35<br />
job: Professionel pokerspiller<br />
resultater: Nogle førstepladser i<br />
mindre turneringer, men en samlet<br />
præmiesum på uS$ 868.552 i<br />
<strong>Europa</strong> og mere end uS$ 1.000.000<br />
i verdensturneringer.<br />
Single og under 35. Sådan bliver en typisk pokerspiller<br />
karakteriseret. men theo jørgensen er anderledes. han<br />
har kone og barn og har rundet de 35. Og så har han et<br />
så afslappet forhold til sit job, at han kan lade det være i<br />
14 dage. Også selvom der er mange penge på spil.<br />
Kan andre gøre det samme?<br />
ja, det er der med garanti nogle, der kan. men talentet skal være<br />
der.<br />
Er du materialistisk?<br />
ja, det er en arbejdsskade. for pengene er et arbejdsværktøj for mig.<br />
det gælder om at have så mange som muligt, for jeg kan ikke arbejde<br />
uden dem. det er essentielt.<br />
har du måttet ofre noget?<br />
ja, det har jeg. Primært med tid. jeg ofrer alt det, man ellers gør. jeg<br />
ofrer venskaber. mine venner ser jeg for lidt. jeg har nogle rigtig gode<br />
venner, som jeg ikke har set i flere måneder. Og så familien. dem ser<br />
jeg heller ikke så meget.<br />
hvordan er det at blive anerkendt?<br />
det er ikke vigtigt for mig, om journalister eller folk uden for pokerverdenen<br />
anerkender mig. men jeg er stolt af, at der er pokerspillere, som<br />
jeg ser op til og har stor respekt for, der respekterer mig og anerkender<br />
det, jeg laver. det gør mig glad.<br />
har du opnået det, du ville, eller drømmer du om mere?<br />
Altså økonomisk har jeg opnået meget, men det er alligevel vigtigt<br />
altid at tjene flere penge. rent turneringsmæssigt har jeg ikke nået<br />
det, jeg gerne ville. jeg vil gerne vinde 1-2-7-12 af de store turneringer.<br />
hvordan ser fremtiden ud?<br />
hvordan ser fremtiden ud?<br />
den ser stille og rolig ud med et par børn, hus, kone og ingen sygdom<br />
i familien forhåbentlig. jeg synes stadig, at live poker er fantastisk,<br />
men jeg er kommet til et punkt, hvor jeg er træt af internetpoker. Så<br />
hvem ved, om jeg spiller om fem år…<br />
www.arenamag.dk
dEN dANSKE luNE<br />
Som europæer i Danmark kan den danske<br />
humor være svær at forstå. Men humoren kan<br />
også sænke barrierer og bringe europæere og<br />
danskere tættere sammen. ARENA har fået<br />
fem europæeres syn på dansk humor.<br />
dumme elever<br />
den nye lærer i Oles klasse ville vise sine<br />
evner til at motivere børnene i hans nye<br />
klasse og sagde:<br />
- Alle, der tror, at de er dumme, rejser sig op.<br />
Alle børn bliver siddende, men efter en stund<br />
rejser Ole sig op. læreren siger irriteret:<br />
- Ole, er du dum?<br />
Ole svarer:<br />
- Nej, men jeg synes, det er synd for dig, at du<br />
skal stå helt alene.<br />
”jeg synes vitsen er sød. helt overordnet er<br />
dansk humor ikke så forskellig fra tysk humor.<br />
danskerne kan godt lide at citere nogle<br />
store kendte danske komikere, og hvis man<br />
ikke kender dem, så fatter man ikke vitsen. til<br />
gengæld synes jeg, at danskerne er meget<br />
åbne, og man kan lave vitser om alt muligt.<br />
helt konkret ville man i tyskland f.eks. ikke<br />
lave vitser om Nazityskland. de fleste ville<br />
ikke synes det var særlig sjovt, men det kan<br />
man sagtens i danmark.”<br />
marlena leuth<br />
tysker, læser til kiropraktor i danmark<br />
EN SPrOgfOrSKEl<br />
to engelske og et dansk par sad i en restaurant.<br />
den ene engelske mand:<br />
- Pass me the sugar, Sugar.<br />
den anden engelske mand:<br />
- Pass me the honey, honey.<br />
den danske frue:<br />
- ih altså, hvorfor siger du aldrig sådan noget sødt noget til mig?<br />
den danske mand:<br />
- Okay, ræk mig flæsket, din gris.<br />
”jeg synes, vitsen var ret sjov. jeg kan godt lide dansk humor. Nogle gange<br />
kan det være lidt svært at fange en vits, hvis den involverer noget med dansk<br />
kultur, en kendt dansker eller noget i den stil, som man som indvandrer<br />
måske ikke kender. jeg tror, danskerne har en lidt speciel humor, i hvert fald<br />
i forhold til os svenskere. dansk humor involverer meget ofte sarkasme, og<br />
landets kultur reflekteres også i humoren. Så på den baggrund vil jeg nok<br />
sige, at humoren deler danskerne lidt fra andre europæere.”<br />
www.arenamag.dk<br />
carl david Ambjörn hyddmark<br />
Svensker, læser medicin i danmark<br />
Brug hOvEdEt!<br />
En blondine kommer ind på skadestuen med panden flænset op.<br />
- hvad er der dog sket?<br />
- jeg var ved at slå et søm i en mur med min madpakke, da en mand kom forbi<br />
og sagde til mig, at jeg nok burde prøve at bruge mit hoved.<br />
”vitsen virker lige så godt på fransk, når den oversættes direkte. der er dog<br />
en stor forskel mellem fransk og dansk ironi. franskmænd vil generelt bruge<br />
ironien til at grine af sig selv, hvor danskerne vil bruge den til at grine af andre.<br />
dansk humor vil derfor generelt blive misforstået i frankrig, eller forstået som<br />
grov og uforskammet.”<br />
jean-Sébastien flammang<br />
franskmand, studerer i danmark<br />
den dyre ring<br />
tyk og tynd<br />
to gamle venner mødes efter mange år. den ene har taget meget på og den anden har<br />
tabt sig meget:<br />
den tykke:<br />
- du ser ud, som om der har været hungersnød!<br />
den tynde:<br />
- ja, og du ser ud som om, det var din skyld!<br />
”jeg grinte den første gang, jeg hørte vitsen. det er en god klassiker, som jeg tror de<br />
fleste synes er sjov første gang. Simpel men god humor. dansk humor adskiller sig<br />
ikke så meget fra norsk, så jeg kan godt lide den. “tak for i aften” er et program, som<br />
opsumerer dansk og norsk humor ganske godt. At vi har den samme humor, knytter<br />
danskerne og nordmændene tættere sammen.”<br />
jan Arve hegge<br />
Nordmand, læser til fysioterapeut i danmark<br />
Et par kom ind til juveleren for at købe en<br />
diamantring. En venlig ekspedient viste<br />
dem kollektionen, og konen bestemte sig<br />
for en stor diamantring, da manden uheldigvis<br />
kom til at slå en prut. da det øjensynligt<br />
var konen, der førte ordet, sagde hun til<br />
ekspedienten:<br />
- åh det må de undskylde, min mand har det<br />
med at prutte.<br />
- det gør ikke noget, svarede ekspedienten.<br />
- Bare vent til han hører prisen, så skider han i<br />
bukserne.<br />
”vitsen er dum. jeg kan ikke lide den, for den er<br />
ikke intelligent. jeg synes ikke, at dansk humor er<br />
speciel. Når man sammenligner dansk humor med<br />
andre europæiske lande, er humoren meget ens. det<br />
samler danskerne med europæerne.”<br />
christoph Oertel<br />
tysker, læser amerikanske studier i danmark<br />
APril 2008 23
24<br />
Sport<br />
APril 2008<br />
www.arenamag.dk
tastaturet er dette år-<br />
hundredes fodbold,<br />
tennisketcher og<br />
cykel<br />
Professionelt computerspilleri er ved at udvikle sig til en<br />
storindustri i <strong>Europa</strong>. i Asien idoliseres de bedste spillere<br />
allerede som store sportshelte, mens vi i danmark stadig<br />
har lang vej. ArENA har kigget nærmere på fænomenet<br />
esport.<br />
tEKSt: hENriK fAllESEN<br />
forrige århundredes sportsstjerner forbindes<br />
med dopingmisbrug, dryppende<br />
sved og dollars i millionvis, men glemt alt<br />
om det. dette århundredes sportsstjerner<br />
tager højest en slurk cola for at holde<br />
hjernen skarp. de spiller computerspil,<br />
professionelt computerspil, også kaldet<br />
esport. i østen bliver de bedste computerspillere<br />
forgudet på samme plan,<br />
som vesten idoldyrker fodboldspillere.<br />
men esport er for alvor ved at rodfæste<br />
sig i den europæiske bevidsthed som en<br />
seriøs sportsgren.<br />
i Asien lever flere tusinde mennesker som<br />
fuldtidsprofessionelle computerspillere i<br />
forskellige spil. især Warcraft iii-spilleren<br />
www.arenamag.dk<br />
jae ho ”moon” jang fra Sydkorea, som er<br />
på kontrakt hos det danskbaserede hold,<br />
meet your makers. På få år er han blevet<br />
en mastodont inden for professionel<br />
esport med en årsløn, der overstiger 1,5<br />
millioner danske kroner.<br />
den mest profilerede computerspiller<br />
i verden er formentlig amerikaneren<br />
johnathan ”fatal1ty” Wendel, som har<br />
vundet en lang række store turneringer<br />
i skydespillene Quake, unreal, doom,<br />
Painkiller og counter-Strike. han har som<br />
et resultat af succesen medvirket i serien<br />
true life på mtv, været i 60 minutes og<br />
har sit eget firma, der sælger hardware<br />
og spiludstyr i sit navn. med andre ord:<br />
merchandise. Alene i præmiepenge har han<br />
vundet omkring 2,5 millioner kroner.<br />
i <strong>Europa</strong> er lønningerne på nuværende tidspunkt<br />
langt fra verdensstjernernes niveau.<br />
i danmark lever cirka hundrede personer<br />
som semi-professionelle, der får et kontant<br />
supplement til Su’en eller arbejdet. de danske<br />
esportsudøvere spiller alt fra fodboldspillet<br />
fifA, strategispillet Warcraft til skydespillet<br />
counter-Strike. Sidstnævnte er det mest<br />
spillede online-computerspil i <strong>Europa</strong> og<br />
danmark, mens asiaterne holder mere af<br />
Warcraft og et andet strategispil, Starcraft.<br />
Selvom Starcraft blev lanceret for hele 10 år<br />
siden, er det forbavsende nok stadig blandt<br />
de mest populære esportsspil i Sydkorea og<br />
APril 2008 25
i verden. Spillet er langt fra lige så æstetisk<br />
flot og omfangsrigt som Warcraft iii, men<br />
det kræver ikke en specielt kraftig computer.<br />
den enorme begejstring for Starcraft<br />
kom især til udtryk sidste år, hvor 100.000<br />
live-tilskuere overværede en finalekamp i<br />
Sydkorea.<br />
i Sydkorea er esport blevet en regulær<br />
publikumssport. de bedste spillere bliver<br />
genkendt overalt af den yngre del af befolkningen,<br />
når de går på gaden. teenagepiger<br />
vil have autografer og tropper op<br />
til turneringer med overdimensionerede,<br />
kulørte navneskilte. de store stævner bliver<br />
krydret med live-kommentatorer, som<br />
udover at kommentere kampe, optræder<br />
som værter på de tre landsdækkende tvkanaler<br />
i Sydkorea, der dagligt transmitterer<br />
kampe fra de nationale koreanske ligaer.<br />
her er seertal på over en million langt fra<br />
et særsyn. det minder på mange måder<br />
om, hvordan ”almindelige” sportsstjerner<br />
bliver behandlet i uSA og <strong>Europa</strong>.<br />
mens esporten brager frem i bl.a. Sydkorea,<br />
så er sporten først ved at blive accepteret<br />
i danmark. ”Esport i danmark<br />
og Norden er netop nu inde i en følerfase<br />
rent politisk-, medie- og kulturmæssigt.<br />
Begrebet esport er endnu forbundet med<br />
en vis usikkerhed og fremmedhed. Og offentligheden<br />
har stadig svært ved at sætte<br />
ansigt på os,” siger rasmus Pedersen fra<br />
copenhagen Esport, en organisation som<br />
har nogle af de bedste danske computerspillere<br />
i stalden.<br />
i danmark er esport endnu ikke blevet<br />
anerkendt som en ”rigtig” idrætsgren. for<br />
nylig afviste danmarks idræts-forbund at<br />
optage dansk computerspil forbund under<br />
deres organisation. modsat har for eksempel<br />
den sydkoreanske regering været<br />
særdeles aktiv i udviklingen af en netcafékultur<br />
i landet. det betyder, at både børn<br />
og voksne nu dagligt mødes på caféerne<br />
for at spille mod hinanden. ligeledes<br />
anerkendte det hollandske parlament i<br />
2006 esport som en almindelig sportsgren.<br />
holland er i dag et af de førende lande i<br />
<strong>Europa</strong> inden for esport.<br />
Philip rasmussen er tidligere chefredaktør<br />
på xplayn.com, som er en dansk nyhedsside<br />
for esportsnyheder han mener ikke, at<br />
esport i danmark endnu er parat til at blive<br />
anerkendt som en sportsgren.<br />
”hvis en anerkendt sport inkluderer en<br />
udbredt foreningsdannelse og en generel<br />
form for stabilitet, så er esport ikke moden<br />
til at blive anerkendt som sport. men problemet<br />
ligger i diskussionen: hønen eller<br />
ægget? vil en anerkendelse af esport som<br />
en sportsgren medføre en øget seriøsitet<br />
og en øget foreningsdannelse, eller kan<br />
esport først anerkendes, når det er sket?”,<br />
spørger han retorisk.<br />
Alligevel mener Philip rasmussen, at<br />
esport har mange sammenligningspunkter<br />
med traditionelle sportsgrene.<br />
”Elektronisk sport kan helt afgjort defineres<br />
som en sport. hvis man fjerner den<br />
fysiske aktivitet som et krav for en sport,<br />
så er esport ikke meget anderledes end<br />
fodbold eller håndbold. Esport kræver<br />
også strategi, træning, mental forberedelse<br />
og selvopofrelse,” slår han fast.<br />
årsagen til, at danmarks idræts-forbund<br />
afslog ansøgningen om optagelse fra<br />
dansk computerspil forbund var, at<br />
forbundet ikke mener, at computerspil<br />
fremmer fysisk aktivitet. direktøren for dif,<br />
Karl Koch, udtalte i den forbindelse, at der<br />
da rent faktisk eksisterer computerspil,<br />
hvor man fysisk bevæger sig mere end ved<br />
dartspil. dermed åbnede ha reelt en mulighed<br />
for, at computerspilsforbundet et<br />
par år ude i fremtiden har mere held med<br />
ansøgningen.<br />
En af grundene til esportens gennembrud<br />
(især i Asien) er appellen til den brede<br />
befolkning. hvor fysikken og alderen<br />
sætter visse begrænsninger i traditionelle,<br />
europæiske sportsgrene som fodbold og<br />
håndbold, er det anderledes med esport.<br />
”Esport er fantastisk på området for ligestilling.<br />
det er jo fuldstændig lige meget,<br />
om du er tyk, tynd, sort, hvid, høj, lav, lam,<br />
mand eller kvinde. Esport udligner de<br />
fysiske og genetiske skel og giver alle lige<br />
chancer,” siger Philip rasmussen.<br />
men selvom det ikke kræver den store kondition<br />
eller styrke at flytte eller klikke med<br />
musen, er det snarere reglen end undta-<br />
26 APril 2008<br />
www.arenamag.dk www.arenamag.dk
gelsen blandt de allerbedste esportsudøvere<br />
at styrke- og konditionstræne. det<br />
gør de for at være mere klare i hovederne,<br />
når de ofte i mange timer skal koncentrere<br />
sig fuldt ud om at spille. Og der bliver<br />
brugt mange timer foran skærmen. En<br />
britisk undersøgelse har således vist, at<br />
kun en meget lille promille af alle dem, der<br />
spiller computerspil, spiller under en time<br />
ad gangen. derfor er det en klar fordel for<br />
spillerne at være i god fysisk form, også<br />
selvom udøverne ikke brænder mange<br />
kalorier af ved at klikke med musen. den<br />
tyske organisation Schroet Kommando,<br />
der har hold tilknyttet flere forskellige spil,<br />
har ligefrem en diætist tilknyttet deres<br />
forskellige hold.<br />
de mere professionelle forhold omkring<br />
esportsudøverne flytter stille og roligt<br />
den traditionelle opfattelse af en computernørd.<br />
de bedste spillere er på kontrakt<br />
hos organisationer og skal kun koncentrere<br />
sig om at spille kampe. Arbejdsgiveren<br />
sørger så for logistisk, økonomi og<br />
andre praktiske ting. det betyder også, at<br />
spillerne – som typisk er mellem 14-25 år –<br />
får større accept fra forældrene til at lukke<br />
sig inde på værelset og spille computer.<br />
det gælder også blandt vennerne, der ikke<br />
selv spiller.<br />
”man følte sig lidt som en stjerne, da man<br />
begyndte at få penge for at spille computerspil.<br />
folk har altid set ned på, at jeg<br />
brugte så meget tid foran computeren,<br />
www.arenamag.dk<br />
men da det gik op for dem, hvor meget<br />
mere der egentlig ligger i at spille, fik de<br />
også øjnene op for det,” siger danny Sørensen,<br />
som spiller for det bedste danske<br />
counter-Strike-hold, NoA. NoA var den<br />
første organisation i esportens historie<br />
til at betale et transferbeløb, da de købte<br />
nordmanden Ola moum fri fra hans kontrakt<br />
med Schroet Kommando i 2004. hvor<br />
stor overgangssummen var, er dog aldrig<br />
blevet oplyst.<br />
det store spørgsmål er, hvor stort og<br />
udbredt esport kan blive i fremtiden. At<br />
det lige pludseligt kan gå meget stærkt, er<br />
poker-industrien et lysende eksempel på.<br />
for bare et par år siden fik poker ganske<br />
lidt opmærksomhed fra den brede offentlighed,<br />
men nærmest fra den ene dag<br />
til den anden blev det en global dille, som<br />
tiltrak millioner af hobbyspillere, tv-stationer<br />
og publikummer. Poker er nu den mest<br />
sete sportsgren i uSA, en blomstrende milliardindustri<br />
og et indbringende erhverv<br />
for tusindvis af professionelle pokerspillere.<br />
Sydkoreanske hyoung-seok Kim er direktør<br />
for Wcg (World cyber-games), som arrangerer<br />
de uofficielle olympiske lege i<br />
computerspil. ifølge ham vil esport om 4-5<br />
år være lige så udbredt som traditionelle,<br />
fysiske sportsgrene.<br />
danske carsten jessen, der er spilforsker<br />
på <strong>Syddansk</strong> universitet, er dog mere moderat<br />
i sin fremtidsvurdering. han mener, at<br />
esport kan være på højde med fodbold i<br />
Sport<br />
danmark om 10-15 år.<br />
På verdensplan er der ca. en halv milliard<br />
mennesker, der spiller computerspil. heraf<br />
er mere 100 millioner bosiddende i uSA.<br />
vel at mærke ud af en befolkning på godt<br />
300 millioner. Samtidig er computerspil<br />
én af de hurtigst voksende industrier i<br />
underholdningsbranchen, hvor reklamebranchen<br />
i disse år satser massivt på<br />
product placement. det er ikke unormalt,<br />
at fodbolden i fodboldspillene er forsynet<br />
med et Nike eller Adidas-logo ligesom<br />
mange andre firmaer sørger for at få deres<br />
produkter med i spillene.<br />
Så måske vi skal vænne os til, at fremtidens<br />
sportskampe foregår med computeren<br />
som instrument. her kan Arsenal stadig<br />
vinde over Ac milan, roger federer over<br />
rafael Nadal, og Alberto contador over<br />
michael rasmussen.<br />
faktaboks:<br />
Betegnelsen esport betyder electronic<br />
sports og dækker alle computerspil, som er<br />
konkurrencebaserede, og hvor man dyster<br />
imod andre mennesker.<br />
danmark var det første land i verden, der<br />
etablerede en union for computerspil;<br />
dansk Esport union.<br />
de mest populære esportsspil er counter-<br />
Strike, Warcraft, Quake, Starcraft og fifA.<br />
APril 2008 27
28<br />
Brandslukkere<br />
i serberland<br />
uden gevær og skudsikker vest kørte to danske soldater<br />
alene rundt blandt serbere i månederne op<br />
til Kosovos løsrivelse. de skulle være NAtOs finger i<br />
jorden i en af de kosovoserbiske kommuner.<br />
Af Emil rottbøl<br />
APril 2008<br />
www.arenamag.dk
På plasticbetrukne puder sidder to<br />
danske soldater midt i kommunismens arv.<br />
de nye møbler ligner noget fra den billige<br />
ende af iKEA. rådhusets nybyggede seks<br />
etager knejser på den centrale plads i byen<br />
Zubin Potok, men balkonerne er ubrugelige,<br />
for nogen har glemt at sætte rækværk<br />
på. Bag de permanente papirdynger ryger<br />
den travle viceborgmester endnu en cigaret,<br />
mens han taler i telefon. han bestiller<br />
drikkevarer hos sekretæren lige uden for<br />
døren. Kaptajn hoffmann ved, at han og<br />
chefen skal være her mindst tyve minutter<br />
endnu. først skal den tyrkiske kaffe laves,<br />
og så skal den bundfælde. men de er ikke<br />
kommet for at drikke kaffe.<br />
Sammen med sin chef er Kaptajn<br />
hoffmann kørt alene ind i serberland for<br />
at slukke en gnist, som kosovoserbiske<br />
politikere hurtigt kan blæse op til et bål.<br />
men viceborgmesteren taler uden om.<br />
hoffmann er ivrig efter at få sagen opklaret.<br />
han føler det som sit ansvar, at der<br />
overhovedet er en gnist. han må presse på.<br />
”vi bliver nødt til at vide, hvem der fik<br />
sparket den dør ind og hvornår,” siger<br />
Kaptajn hoffmann på flydende serbisk.<br />
viceborgmester durovic kigger ned i<br />
bordet. Kommunen er ved at forberede en<br />
skriftlig klage, siger han, men for øvrigt må<br />
danskerne gerne hjælpe med en ødelagt<br />
vej. hoffmann og hans chef fornemmer, at<br />
der er noget galt. de spørger videre, holder<br />
sig til emnet. til sidst får de, hvad de er<br />
kommet efter: cecevo. døren blev sparket<br />
ind i landsbyen cecevo, hos landbrugsforeningen.<br />
der kender de direktøren. ham<br />
må de tale med.<br />
i månederne op til Kosovos løsrivelse<br />
kører Kaptajn frederik hoffmann og hans<br />
chef, major Nielsen, rundt på tomandshånd<br />
for at holde uformel kontakt til<br />
serberne. de er en del af et hold på seks<br />
mand, der hører direkte under den franske<br />
brigade ligesom de øvrige 300 danske<br />
soldater i Kosovo. de er brigadens finger i<br />
jorden i en kommune med omkring 14.000<br />
serbere og 800 albanere. 20 % af serberne<br />
er flygtninge, som albanere har fordrevet<br />
fra andre dele af Kosovo. derfor er det ikke<br />
uinteressant at finde ud af, hvordan serberne<br />
har det med snart at blive indbyggere<br />
i en stat domineret af albanere.<br />
frederik hoffmann er sprogofficer og<br />
har før været i Kosovo som tolk. han ved,<br />
at serberne ser de internationale styrker<br />
som besættere og albanernes beskyttere.<br />
de har respekt for de danske soldater, men<br />
det er ingen garanti. En mand, du har druk-<br />
www.arenamag.dk<br />
ket kaffe med den ene dag, kan uden skrupler<br />
skyde dig den næste, hvis det kommer<br />
til krig. de har en anden mentalitet, som<br />
hoffmann forklarer.<br />
hadet til albanerne ligger dybt i de fleste<br />
serbere, og hoffmann mener, de serbiske<br />
politikere holder ild i hadet for at styrke<br />
deres egen magt. derfor kan tilsyneladende<br />
ubetydelige episoder pludselig<br />
eksplodere i massive uroligheder. derfor er<br />
det vigtigt at få styr på, om NAtO-soldater<br />
har sparket døren ind til en landbrugsforening.<br />
tidligere på ugen ruller en fransk enhed<br />
ud af lejren for at få lidt luft. de er trætte<br />
af at stå vagt på broen i mitrovica – selve<br />
symbolet på skillelinjen mellem serbere<br />
og albanere i regionens største by. for<br />
afvekslingens skyld kører de ud på patrulje<br />
i hoffmanns kommune. men det bliver<br />
ikke en vellykket tur. dårligt vejr, elendige<br />
veje og mange tunge biler på række er en<br />
uheldig cocktail, og sporene er tydelige.<br />
“dE hAr rESPEKt fOr dE dANSKE SOldAtEr, mEN dEt Er<br />
iNgEN gArANti. EN mANd, du hAr druKKEt KAffE mEd<br />
dEN ENE dAg, KAN udEN SKruPlEr SKydE dig dEN NæStE”<br />
Om aftenen slår de lejr i udkanten af<br />
landsbyen cecevo. regnen står ind fra<br />
siden, så de banker på hos landbrugsforeningen<br />
for at høre, om de må sove i<br />
lagerbygningen. de får afslag og må overnatte<br />
udenfor. i kulden tænder de bål.<br />
tre dage senere står hoffmanns chef<br />
til skideballe hos sin chef. han har lige<br />
ad omveje fået at vide, at i Zubin Potok<br />
kommune har NAtO-soldater kørt veje og<br />
APril 2008 29
marker i smadder, holdt lejrbål og svinet,<br />
og endelig har de sparket døren ind hos en<br />
serber. det er Kaptajn hoffmann og major<br />
Nielsens opgave at vide den slags ting, så<br />
det kan fanges i opløbet. Nu kan det forværre<br />
det skrøbelige forhold til de lokale<br />
og udvikle sig i uforudsete retninger.<br />
her begynder det møjsommelige<br />
detektivarbejde ned ad informationsstigens<br />
lumske trin tilbage til kilden. hvor<br />
stammer historien fra? jagten ender på<br />
rådhuset i Zubin Potok hos den rygende<br />
viceborgmester med de store papirbunker<br />
på de billige møbler.<br />
trods viceborgmesterens nervøse<br />
fremtoning er han en magtfuld mand. for<br />
at fastholde de serbiske offentlige ansatte<br />
i Kosovo betaler Serbien dem dobbelt<br />
løn. Samme metode bruger rusland for<br />
at holde folk i Sibirien. men det betyder<br />
meget i et samfund, hvor økonomien stort<br />
set er brudt sammen. landbrugene er små<br />
og ineffektive. Småbutikker, lidt møbelproduktion<br />
og byggefirmaer udgør det<br />
officielle erhvervsliv. resten er smugling.<br />
Sådan er billedet i hele Kosovo. derfor er<br />
det dem med pengene, der bestemmer.<br />
landet ville bryde sammen uden international<br />
hjælp. Overalt flyder affald på<br />
vejene som et symbol på et statsapparat,<br />
der ikke har fungeret, siden krigen brød ud<br />
i 1999. Kun et indgreb fra NAtO forhin-<br />
”AlBANErNE hAr<br />
vuNdEt fOr Nu. dEt må<br />
vi AccEPtErE, Og Så<br />
KAN mAN ENtEN flyttE<br />
EllEr BlivE. mEN EN<br />
dAg får vi hævN<br />
– Om 100 år måSKE.”<br />
drede en ny etnisk massakre som i Bosnien.<br />
de vestlige stater kan ikke acceptere<br />
den slags konflikter i deres egen baghave,<br />
forklarer hoffmann.<br />
denne gang forhindrer han og hans<br />
30<br />
APril 2008<br />
chef, at det kommer til ballade. hoffmann<br />
kender tilfældigvis direktøren for landbrugsforeningen<br />
og ringer til ham. han<br />
kender ikke noget til, at franskmændene<br />
skulle have sparket en dør ind til en af<br />
hans lagerbygninger. for en sikkerheds<br />
skyld sender major Nielsen en kollega ud<br />
til landsbyen for at høre sig omkring. tolv<br />
forskellige mennesker i den lille by kender<br />
intet til sagen. En uge senere konkluderer<br />
franske gendarmer i deres officielle efterforskning,<br />
at den angiveligt indsparkede<br />
hængelås rustede i stykker for flere år<br />
siden.<br />
”vi tog dem på sengen,” fortæller hoffmann.<br />
der var ingen gnist. måske ville de<br />
serbiske myndigheder blot bruge sagen til<br />
at få betalt en ny vej. men måske ville de<br />
bruge den til at puste nyt liv i konflikten for<br />
at få NAtO ud af landet.<br />
frederik hoffmann tog hjem 15. februar,<br />
to dage før Kosovo blev selvstændigt.<br />
hidtil har optøjerne været til at overskue,<br />
men om et halvt år tror hoffmann, det ser<br />
værre ud end nu. før man finder en løsn-<br />
ing på Kosovo, skal der ske voldsomme<br />
forandringer. hvis landet stadig er <strong>Europa</strong>s<br />
fattiggård om 50 år, fortsætter konflikten.<br />
Serberne og albanerne kan ikke bare blive<br />
venner med tiden på samme måde, som vi<br />
er blevet det med svenskerne og tyskerne.<br />
den etniske konflikt gennemsyrer alt.<br />
for albanerne er krigen slut. Serberne<br />
er nu velkomne i deres land, når det ikke<br />
kan være anderledes. men for serberne<br />
lever konflikten endnu. NAtO afbrød dem<br />
blot i at finde en udmærket løsning i 1999,<br />
da serbiske styrker var i fuld gang med at<br />
rense landet for albanere. Nu er det bare<br />
et spørgsmål om tid, før de får overtaget<br />
igen.<br />
i Zubin Potok hørte hoffmann<br />
brandmesteren Sasa sætte ord på den<br />
serbiske følelse:<br />
”Albanerne har vundet for nu. det må vi<br />
acceptere, og så kan man enten flytte eller<br />
blive. men en dag får vi hævn – om 100 år<br />
måske. vi er serbere, og det her er serbisk<br />
land. det giver jeg videre til mine børn.”<br />
www.arenamag.dk
www.arenamag.dk<br />
Annonce<br />
APril 2008 31
Kurt thyboe<br />
døden er Kurt thyboes største ven i livet<br />
Kurt thyboes sproglige talent er resultatet af<br />
erfaringer fra tidligere liv. derfor har han fået et<br />
medfødt talent, der har skærpet hans sans for<br />
ord og udtryk. det mener han i hvert fald selv.<br />
ArENAS’s henrik fallesen har mødt Kurt<br />
thyboe til en snak om sprog og møder med<br />
døden.<br />
tEKSt Og fOtO: hENriK fAllESEN<br />
hvis Kurt thyboe ikke var blevet journalist, var han<br />
endt som sprogforsker. han elsker sprog, taler selv 10<br />
af dem flydende og er helt vild efter at lære nummer<br />
11, arabisk. Som han siger på sin egen ejendommelige<br />
thyboistiske facon – et mix af dansk og engelsk: ”i<br />
believe, do you speak your enemies lingo, it is so easy<br />
to make peace.” lingo er hans slangord for sprog i almindelighed.<br />
Når det gælder hans egen originale, vokale<br />
formidling hedder det lingo bingo, en kreativ leg med<br />
ordene. for Kurt thyboe er sprog en leg. En leg, som har<br />
delt vandene. Enten kan man lide ham eller også kan<br />
man ikke. der er ingen mellemvej.<br />
med to formiddagsaviser i hænderne står han og<br />
venter foran go’ morgen danmark-studiet på hovedbanegården<br />
i København. Kurt thyboe er i danmark<br />
for at holde foredrag og lave tv-optagelser med tv2 /<br />
østjylland. han er iført lilla skjorte, der er tilpas opknappet<br />
til, at den afslører en sort t-shirt med rund krave<br />
indenunder. under en sort blazerjakke og en mellemlang<br />
herrefrakke, også i sort, skjules velvoksne mave.<br />
På toppen af hovedet er hans tynde hvide hår bundet<br />
op i den sædvanlige hestehale på bagsiden af hovedet,<br />
holdt på plads af en sort elastik. vi hilser og bevæger os<br />
mod mcdonald’s.<br />
Selv med en Bicmac mellem hænderne og tænderne<br />
står det hurtigt klart: thyboe er en ægte storyteller.<br />
32<br />
APril 2008<br />
ArENA<br />
tAlEr<br />
mEd<br />
www.arenamag.dk
interview
34<br />
“EvEN if yOur WAlK iNtO A fucKiNg BOrdEllO.<br />
if thErE’S NO chEmiStry it dOESN’t mAttEr<br />
hOW much yOu PAy”<br />
Ordene flyver ud af munden på ham<br />
med samme hastighed, som når thyboes<br />
elskede boksere leverer deres afgørende<br />
slag. Pludselig gør han holdt i samtalen,<br />
som nu er blevet en monolog, kigger på sit<br />
ur og udbryder med en latter: ”Nå, haha…<br />
jeg har sgu talt så længe, at jeg troede<br />
klokken var meget mere.” der er gået<br />
10 minutter siden, vi startede på vores<br />
Bicmac-måltid. toget afgår først om en<br />
halv time.<br />
Situationen beskriver på en prik Kurt<br />
thyboe. Når han taler, lukker han sig inde i<br />
APril 2008<br />
sit eget univers af tanker og udtryk, stream<br />
of consciousness. En aura af tålmodighed<br />
og ærefrygt omgiver ham. han er en vidunderlig<br />
middagsbuffet, der aldrig løber<br />
tør for specialiteter.<br />
for 14 dage siden lå Kurt på et hospital<br />
i Barcelona, havde vrøvl med lungerne og<br />
kunne ikke få luft. En sygeplejerske konstaterede,<br />
at en aggressiv, terminal tumor<br />
var på jagt efter thyboes liv. Efter ni dage<br />
fik han den befriende besked om, at han<br />
var ren igen. monsteret var væk. Endnu en<br />
gang havde han vundet over døden.<br />
“my experience with fighting the death<br />
blew him away again. i’m fucking dying at<br />
a death row. i get extensions all the time,”<br />
fortæller Kurt thyboe, da vi er kommet på<br />
plads i dSB-toget mod århus, hvor han<br />
meget tidligt næste morgen skal på optagelser<br />
med tv2 / østjylland.<br />
Når han skal fortælle om sin interesse<br />
i sprog, handler det i lige så høj grad om<br />
døden, som han konsekvent kalder mr.<br />
death. faktisk var mr. death Kurt thyboes<br />
første bekendtskab i denne verden.<br />
”jeg er født død,” indleder han sin selvbiografi<br />
Kurt. Storyteller med. Siden har han<br />
lejlighedsvis i sygdomsperioder været i<br />
nærkontakt med mr. death flere gange.<br />
”i virkeligheden har jeg lært at betragte<br />
døden som den største ven, du har i dit<br />
www.arenamag.dk
liv. for han står dernede på vejen og siger:<br />
there is a limit, so don’t fucking waste<br />
your time. jeg mener, at døden is not the<br />
ending. it’s an opening to a whole different<br />
level. could be a beginning to a new<br />
life, kan være en sjælerejse på tværs af<br />
tusind andre universer eller en reinkarnation<br />
her på jorden,” siger thyboe og kigger<br />
ufokuseret ud af vinduet.<br />
de mange ufrivillige stævnemøder<br />
med døden har fjernet hans frygt for den.<br />
derfor overvejer han kraftigt at skrive en<br />
ny bog, hvor han gør op med døden som<br />
tabu. rammen skal være hans liv som en<br />
boksekamp.<br />
”livet har været en boksekamp for mig.<br />
jeg har været nede i gulvet så mange<br />
gange, but i stand up, i get up all the time.<br />
vi er nok i 15. og sidste omgang, men en<br />
www.arenamag.dk<br />
hærskare af engle og min Skaber forlænger<br />
den omgang i det uendelige. de 15 møder<br />
med ham vil jeg tage fat i, også det seneste<br />
her for nylig. men i det øjeblik, hvor de<br />
bærer mig døende fra arenaen, da ligger<br />
mr. death himself død i det andet hjørne,<br />
because with my dying breath i gave him<br />
a hug and told him: you are my friend. And<br />
that fucking killed him! jeg synes selv, det<br />
er pissesjovt. På baggrund af mine egne<br />
personlige oplevelser med døden, føler jeg<br />
i have a right to do it, i have a duty.”<br />
hvis der er noget efter livet, er det<br />
nærliggende at tro, at der også har været<br />
noget før Kurt thyboe blev født.<br />
”jeg er selv overbevist om that i had an<br />
earlier life. i don’t know hvor mange eller<br />
hvordan. jeg har tænkt mig at opsøge en<br />
professor eller specialist, der kan hjælpe<br />
mig med regres eller hypnose og tape alt<br />
det vrøvl, der kommer væltende ud. cause<br />
if i lived like 50 or 100.000 years ago…<br />
wouldn’t that be something?”<br />
thyboes stemme er helt dæmpet og<br />
blød. Efter en kort pause slår han fast: ”i<br />
would believe in it. men det kan da godt<br />
være, alle andre vil sige: Ej, det er for tykt,<br />
mand.”<br />
”jeg er sikker på, at mine sproglige evner<br />
er noget, jeg bar med mig, da jeg blev født.<br />
for jeg tror ikke på, at man så hurtigt kan<br />
lære at læse, at man i en alder af seks år<br />
kan læse jack london og som 9-10-årig<br />
dostojevskij. Not by natural instinct, there’s<br />
something more. En sproglig relateret<br />
gave, jeg har fået med mig fra an earlier<br />
life. jeg vidste allerede dengang, at sprog<br />
was my destiny.”<br />
Kurt åbner sin sorte håndtaske med det<br />
hvide sponsornavn, lycos.com.<br />
”jeg skal lige vise dig noget.”<br />
Op ad tasken hiver han en 70 år gammel<br />
børnebog, ABc – Børnenes danske<br />
læsebog, som han medbringer overalt.<br />
den er slidt, men den brune bog er stadig<br />
i god forfatning. han bladrer i bogen, som<br />
indeholder små historier, sange og eventyr.<br />
det var den bog, hans far lærte ham at<br />
læse med.<br />
”far åbnede ordets eventyr for mig så<br />
tidligt. Skar min rute, beredte min vej. jeg<br />
var fra første magiske sekund fascineret af<br />
ordenes mystik. jeg åd den bog, begærligt.<br />
far havde åbnet døren til en vidunderlig<br />
verden, jeg aldrig ku’ få nok af”, skriver Kurt<br />
thyboe om ABc-bogen i sin biografi. den<br />
minder ham hver dag om, hvordan han<br />
interview<br />
fandt porten til ordenes magiske verden.<br />
”jeg har altid, fra jeg lærte at bruge ordene<br />
og lege med dem, haft en enorm respekt og<br />
ydmyghed over for ordene, og jeg har altid<br />
prøvet at konstruere mit sprog og forny det,<br />
forny det. du skal hele tiden være sindssygt<br />
ydmyg over at få lov til at administrere et så<br />
genialt værktøj som sproget. jeg mener, det<br />
er en utrolig spændende mekanisme, som<br />
tegner, afslører dit intellekt og sjæls niveau.”<br />
hvorfor var det vigtigt for dig at lære 10<br />
fremmedsprog?<br />
”jeg lærte de 10 sprog, fordi jeg vidste, at<br />
jeg ville fortælle historier og strejfe rundt så<br />
meget som muligt. At kunne 10 sprog gør jo<br />
en reporter total uafhængig af, hvor han er<br />
henne i verden. you don’t need an interpreter.<br />
hvis du har en oversætter og sidder<br />
ved et selskab, og der er én, som siger noget<br />
vildt, så giver oversætteren dig en helt anden<br />
forklaring. Og det kunne jeg slippe for. Så det<br />
var helt klart et journalistisk værktøj, som jeg<br />
synes, jeg måtte have fat i. At det så harmonerede<br />
med min sprogglæde, min sprogbegejstring<br />
og fascination var fedt.”<br />
viljen til at lære 10 fremmedsprog bundede<br />
også i et vrede mod faderen. da Kurt<br />
som ung journalistelev flyttede til Aalborg,<br />
var hans sidste ord til faderen: ”inden jeg er<br />
30, taler jeg ti sprog og kører i åben sportsvogn,”<br />
hylede han efter faderen, som ikke<br />
troede på, at den unge knægt ville klare sig<br />
i journalistfaget. Kort tid før han fyldte 30,<br />
kørte thyboe hjem til sin far. men faderen<br />
var bedøvende ligeglad med, at hans søn nu<br />
talte 10 sprog og kørte i åben sportsvogn.<br />
”det var den unge mands aggressive raseri.<br />
jeg skal sat’me vise ham, at jeg kan klare det<br />
her. men det var ikke nogen tvang for mig<br />
at lære de sprog. det var faktisk skide skægt.<br />
Sprog har betydet alt for mig. Everything for<br />
fuck’s sake. uden min fascination for sproget,<br />
i’d never been where i am.”<br />
dansk, norsk og svensk lærte Kurt thyboe i<br />
underskolen. Spansk, tysk, engelsk og fransk<br />
kom senere i gymnasiet. russisk læste han<br />
to år på aftenskole, mens han selv lærte<br />
portugisisk og italiensk, fordi han var god til<br />
spansk.<br />
”man opdager jo, når man lærer et sprog,<br />
bortset fra eksempelvis slavisk og kinesisk, at<br />
alle sprog mere eller mindre har den samme<br />
grundstamme. det vil sige, at du hurtigt kan<br />
lære 4-5-6 sprog som en foræring. lige nu vil<br />
jeg gerne bruge to måneder på at lære arabisk.<br />
i’m still alive, i’m still writing. Som verden<br />
ser ud i dag, hvor vi har to civilisationer,<br />
APril 2008 35
der står over for hinanden, er jeg overbevist om, at<br />
nødvendigheden af at lære arabisk er ekstrem stor,<br />
fordi hvis du kan deres sprog kan du nærme dig, du<br />
kan tale med dem, forstå deres sprog.”<br />
”den store udbredelse af internettet og sms har<br />
for længst dræbt brevskrivningen, og det kommer<br />
nok også til at dræbe aviserne. det vil sige, at<br />
vi nærmer os en situation, hvor vi kommunikerer<br />
tavst. det er pisseuhyggeligt. hvis vi glemmer at<br />
tale med hinanden, så mister vi utrolige udtryksformer.<br />
Èn ting er ord. Ord er lumske, kan forføre,<br />
kan svigte dig. hvorimod dit kropssprog er meget<br />
mere afslørende. du kan sidde og fortælle en mand,<br />
hvor højt du holder af ham, og han kan se på dit<br />
kropssprog ”fuck, he’s lying”. du kan se det i hans<br />
øjne, du kan se det på hele hans kropssprog. does<br />
he like me, does he not? du kan mærke kemien.<br />
Even if your walk into a fucking bordello. if there’s<br />
no chemistry it doesn’t matter how much you pay.<br />
disse kommunikationsinstinkter får du ikke med,<br />
hvis sproget handicappes af kun at være et tavst<br />
sprog på nettet eller på sms.”<br />
Selvom en venlig herrestemme alarmerer de<br />
36<br />
APril 2008<br />
rejsende passagerer fem minutter inden<br />
Odense, er det lige før, jeg ikke når at stige af<br />
toget. Kurt er ved at skrive sin meget lange<br />
spanske adresse ned på en lap papir.<br />
”Kan du ikke sende mig artiklen?” spørger<br />
han. hans håndskrift er noget svær at læse,<br />
så han må stave den igennem flere gange.<br />
jeg hopper af lyntoget i sidste øjeblik, mens<br />
thyboe fortsætter til århus. jeg kan ikke lade<br />
være med at grine. den mand er bare one of<br />
a kind!<br />
Om Kurt thyBOE:<br />
Kurt thyboe er født den 24. januar 1940. han har været<br />
alt fra journalist, forfatter, sportskommentator,<br />
chefredaktør, sangskriver. han har sågar smurt<br />
smørrebrød i tre år efter at være fyret som sportschef<br />
på Ekstra Bladet.<br />
thyboe bor på tyvende år sammen med sin kone<br />
marianne i udkanten af Barcelona, Spanien.<br />
www.arenamag.dk
www.arenamag.dk<br />
Annonce<br />
APril 2008 37
38<br />
#24 denne måned<br />
øl<br />
APril jANuAr 2008 2008<br />
guide til de finere ting i livet<br />
i danmark elsker vi øl. den gamle gyldne drik er<br />
lige så folkekær som fodbold. faktisk elsker vi øl<br />
så meget, at vi ikke kun vil lade os nøje med vores<br />
egne bryggerier. vi drikker gladelig øl, som vores<br />
europæiske naboer brygger. men hvad er god øl?<br />
Og hvilket land har den bedste ølkultur?<br />
tEKSt: ANNE rOESEN<br />
det er lidt af en bedrift at finde frem til <strong>Europa</strong>s bedste<br />
øl. da ArENA bad øleksperten henrik jakobsen<br />
definere den bedste og den værste, rystede han på<br />
hovedet.<br />
”det kan man ikke, for der findes så uendelig mange forskellige<br />
typer af øl og brygningsmetoder. desuden har de fleste<br />
lande egnsbryggerier, så man kan ikke snakke om en typisk<br />
mainstream øl.”<br />
Når man er opflasket med tuborg og carlsberg, virkede det<br />
som en simpel opgave at skulle skrive om øl. mens henrik<br />
jakobsen lader sine visdomsord flyde som mjød fra et guldhorn,<br />
åbenbarer øllets fagre verden sig. vi vælger at se på<br />
fem lande – tyskland, England, danmark, tjekkiet og Belgien.<br />
Og vinderen er:<br />
”Belgien er klart nummer et.”<br />
der er ingen tvivl i henrik jacobsens stemme.<br />
Belgien har det mest varierede udvalg af øl, mere end 400<br />
slags. Alt fra almindelige pilsnere til meget stærke lagrede øl.<br />
Så der er noget for enhver smag, selv for folk der har drukket<br />
dansk pilsner hele deres liv. henrik pointerer også, at belgierne<br />
virkelig går op i selve serveringen af øl. det er vigtigt,<br />
at det skal være en god oplevelse.<br />
”En af de første gange jeg var i Belgien, gik jeg ind på et<br />
værtshus, hvor jeg ville bestille en øl. jeg fik besked på at<br />
vente, for glasset til lige netop den øl havde de ikke flere af.<br />
Så jeg måtte pænt vente på, at de fik vasket et glas rent til<br />
mig. imens kunne jeg bestille en af de øl, som havde rene<br />
glas.”<br />
Belgien består typisk af egnsbryggerier, og det er hovedsageligt<br />
pilsnerøl, som bliver eksporteret og drukket.<br />
www.arenamag.dk
de belgiske<br />
Stella Artois<br />
Stella Artois var oprindeligt en juleøl, som skulle<br />
være et modsvar til de tunge, mørke øl.<br />
den belgiske øl er en undergæret lys lagerøl, der<br />
med sin relativ høje bitterhed har tydelige referencer<br />
til de gyldne bøhmiske pilsnere. øllet brygges på<br />
råvarer fra mere end otte nationer og er et typisk<br />
produkt af den belgiske ølkultur, der netop trækker<br />
på mange importerede ingredienser og traditioner.<br />
chimay<br />
chimay er en typisk trappistøl, også kaldet klosterøl.<br />
chimay startede i 1850, hvor en lille gruppe af<br />
munke slog sig ned tæt på chimay. deres mål var at<br />
bygge et kloster, skabe et landbrug og ernære sig<br />
ved produktion af korn, ost og øl.<br />
der findes flere forskellige typer under etikken<br />
chimay. de typiske er chimay rouge og Bleue. Et<br />
gennemgående træk ved disse øl er, at de er meget<br />
mørke og tørre øl med en let sødlig smag. den røde<br />
er god til at skylle en tung og krydret middag ned<br />
med, mens den blå er god til desserten for eksempel<br />
til is.<br />
www.arenamag.dk<br />
2. pladsen<br />
Anden pladsen går til tyskland. deres<br />
ølkultur er varm og folkelig, og tyskerne<br />
selv er imødekommende og vil gladelig<br />
skåle med en fordrukken dansker. tyskerne<br />
er især gode til at lade øllet være rammen<br />
for festlige begivenheder som for eksempel<br />
Oktoberfesten.<br />
tyskland er ligesom Belgien et land fyldt<br />
med et bredt udvalg af øl. to typiske ølmærker<br />
er franziscaner og Erdinger.<br />
de tyske<br />
franziscaner hefe-Weissbier<br />
franziskaner hefe-Weissbier har en frisk frugtig syrlig<br />
smag med toner af nelliker og banan. øllet har ingen<br />
bitterhed, men humlearomaen fuldender og understøtter<br />
øllets smagsmæssige kompleksitet, således<br />
at det opleves læskende med en tør afrundethed.<br />
Smagen af gær kan spores, men dominerer ikke<br />
smagsbilledet<br />
Erdinger Pikantus<br />
Erdinger Pikantus er en øl, som i kraft af sin høje<br />
alkoholstyrke giver en mere intens oplevelse af den<br />
typiske Weissbiers sødme. det er en øl med et stort<br />
og fyldigt skum, og det føles dejligt flødeskumsagtigt<br />
i munden. det er en øl med en blød aroma og stor<br />
fylde.<br />
Erdinger bliver brygget i byen Erding i nærheden af<br />
münchen. Bryggeriet blev grundlagt i 1886 og er i dag<br />
verdens største weissbierbryggeri.<br />
øl<br />
3. pladsen<br />
På bronzepladsen lander England. for de<br />
fleste englænderne er pubberne lige så<br />
meget en del af hverdagen, som det at stå<br />
op og tage på arbejde. grunden til at folk<br />
vælger at drikke deres pint på værtshus<br />
frem for derhjemme, er at prisen på øl er<br />
den samme som når man køber dem i<br />
supermarkedet. Så hvorfor drikke hjemme,<br />
når man kan drikke i godt selskab ude?<br />
man bliver endda fri for at stå med opvasken<br />
selv.<br />
Bitter og Porter er de typiske fadøl, der<br />
bliver serveret rundt omkring i landet. de<br />
er begge aleøl, som er overgæret og stærke<br />
i smagen.<br />
de engelske<br />
london Porter<br />
london Porter er brygget efter en original opskrift<br />
fra det 19. århundrede. det er en mørkebrun øl<br />
med en kaffeagtig bitterhed og en behagelig<br />
eftersmag.<br />
london Porter er brygget af brun, krystal og chokolademalt<br />
og afbalanceret med fuggles humle.<br />
Bitter Ale<br />
den engelske bitter er en traditionel engelsk ale.<br />
det er en humlet øl ofte med en let frugtsmag. typisk<br />
er det citrusfrugt, som bruges. derudover kan<br />
det have en smag af brændt sukker eller karamel.<br />
der er lagt vægt på humlen, og derfor fremstår det<br />
ofte som en lys og tør øl, men findes også i mørkere<br />
varianter<br />
Bitter Ale er den mest sælgende øltype i England.<br />
APril 2008 39
40<br />
4. pladsen<br />
Plads nummer fire giver henrik til sit fædreland,<br />
danmark.<br />
”vi kan jo ikke ligefrem prale af at være de<br />
mest imødekommende mennesker, men vi<br />
er da hjertelige nok, når vi har fået et par øl<br />
indenbords.”<br />
han synes, at danmark producerer gode<br />
pilsnerøl – tuborg og carlsberg - som er<br />
velegnede til hverdag og fest. Og så er lille<br />
danmark godt med på den internationale<br />
ølbølge med mikrobryggerier, ølturisme og<br />
import af udenlandske øl. i dag har ethvert<br />
supermarked i hvert fald en hylde med<br />
udenlandske øl. desværre lider landet stadig<br />
under at være en befolkning, som hellere<br />
vil have ølkvantitet frem for ølkvalitet.<br />
vidste du...<br />
APril 2008<br />
de danske<br />
carlsberg<br />
den klassiske carlsberg er en lagerpilsner.<br />
Oprindeligt stammer opskriften fra Bøhmen i<br />
tyskland, og det var carlsbergs grundlægger, j.c.<br />
jacobsen, som bragte den til danmark. den blev<br />
distribueret første gang i 1904.<br />
denne pilsner har en god maltkarakter med vægten<br />
lagt på en tør, humlet og blomsterig aroma.<br />
carlsberg Pilsner er en frisk klassisk undergæret<br />
pilsnerøl, med en rund aroma, en lys gylden farve<br />
og en smagsbalance mellem bitterhed og let<br />
sødme.<br />
tuborg<br />
tuborg blev første gang brygget i 1875. Siden<br />
1970 har det været ejet af carlsberg. den klassiske<br />
grøn tuborg var danmarks første pilsner<br />
øl. den er lys i farven, da der udelukkende er<br />
anvendt pilsnermalt til brygningen. tuborggæren<br />
giver grøn tuborg den karakteristiske friske<br />
aroma tilføjet et let frugtpræg. desuden giver<br />
humlen en let oplevelse af blomster i næsen.<br />
øllet har en let humlebitterhed.<br />
At i danmark var det tuborg, som lancerede den første pilsner og dermed den første flaskeøl.<br />
At oktoberfesten oprindeligt var en bryllupsfest, der siden udviklede sig til at blive en ølfestival. den<br />
årlige begivenhed holdes nær münchen og varer i 16 dage. det er primært folk fra Bayern, der deltager,<br />
og størstedelen er klædt i traditionelle läderhosen. Et oktoberkostume koster ca. 2000 kr.<br />
At en trappist-øl er en øl brygget og velsignet af trappist-munke fra cistercienser-klostre.<br />
At carlsbergs grundlægger j.c. jacobsen fik stor konkurrence af sin egen søn, som grundlagde Ny<br />
carlsberg.<br />
At i tyskland skal udskænkningsanlæggene renses hver 14. dag.<br />
At England er det første land, som masseproducerede øl. de havde store trækar på størrelse med skibe.<br />
At i gamle dage blev Weissbier kun drukket af syge, gamle og kvinder.<br />
5. pladsen<br />
Som nummer sjok ligger tjekkiet. henrik<br />
understreger, at det ikke er fordi, tjekkerne<br />
brygger dårlig øl. deres diversitet er bare<br />
ikke så stor sammenlignet med de andre<br />
lande. de har den øl, som de andre lande<br />
producerer mest af – pilsneren, der er nem<br />
at indtage.<br />
de mest kendte mærker er Budvar og<br />
urquell. ifølge henrik jacobsen er tjekkiet<br />
ikke et land, som er specielt interesseret i<br />
at frembringe nye smagsvarianter inde for<br />
ølgenren. hvorfor gøre det, når man nu har<br />
noget, der fungerer ganske udmærket.<br />
til gengæld er tjekkiet det perfekte land<br />
for dem, der virkelig elsker at bælle billige<br />
bajere. Og hvis man begiver sig ind på et<br />
tjekkisk værtshus, skal man kunne sige nej,<br />
for ens glas bliver fyldt igen og igen, indtil<br />
man siger stop.<br />
de tjekkiske<br />
Budejovicky Budvar<br />
Budvar stammer fra egen Budweis i tjekkiet. den<br />
første øl blev brygget allerede i 1265, og brygningsformen<br />
blev siden hen kendt i det meste af verden<br />
som ’Budweiser’.<br />
Budvar har en delikat, velsmagende og lidt sødmefyldt<br />
smag samt en smule bitterhed. øllen bliver<br />
brygget på de mest kendte og naturlige ingredienser<br />
den verdensberømte Saazhumle og krystalklart<br />
vand.<br />
urquell<br />
øllen stammer fra Pilsen i tjekkiet og blev første<br />
gang brygget i 1842. ved dens skabelse udviklede<br />
man undergæringsteknikken, som i dag anvendes af<br />
pilsner- og lagerølsbryggerier verden over.<br />
urquell er en gylden og ædelbitter pilsner med en<br />
vidunderlig markant smag af humle. i tusindvis af<br />
kopier af denne originale pilsner er det efterhånden<br />
blevet til, men Pilsner urquell forbliver den første, og<br />
efter manges mening den bedste.<br />
www.arenamag.dk
tEKSt: ANEttE KlOKKErhOlm<br />
fOtO: ANEttE KlOKKErhOlm<br />
daniel Sørensen fra<br />
herning har det helt<br />
okay med at sove i en<br />
kælderlejlighed med<br />
køjeseng. det er en del<br />
af jobbet, siger han.<br />
www.arenamag.dk<br />
Worker<br />
Black collar<br />
04_08<br />
®<br />
få penge for din hobby<br />
humøret er højt blandt de<br />
danske gæster i ischgl, der<br />
siger ikke nej til en dans på<br />
bordene i baren Kitzloch.<br />
fakta<br />
Skide godt guide job<br />
ringe løn og folk der skal behages. hvad er<br />
det lige, der er så fedt ved at være skiguide?<br />
ArENA tog til den østrigske by ischgl for at<br />
finde svaret.<br />
Susan. hiiiimelblå. ved du hvad jeg tænker på?” Kim larsens<br />
stemme fylder den halvtomme afterski-bar med velkendte<br />
melodier. det robuste træ smyger sig over gulv, borde og loft og<br />
ӌhh<br />
giver stedet charme. intensitet. flere og flere mennesker træder<br />
inden for med skistøvlerne på og huen under armen. imellem dem dukker en<br />
lyshåret fyr op. det er daniel. 30 år og skiguide. Eller skibums, som mange vælger<br />
at kalde det. han hopper let op og ned med et ølkrus i hånden. Sætter sig ved et<br />
bord. Snakker med folkene omkring det. rejser sig igen. Sætter sig ved et nyt bord.<br />
får en øl med folkene omkring det. rejser sig igen. hele tiden smilende. for daniel<br />
er glad for at få et afbræk fra sit daglige job som sælger hos Bravo tours.<br />
”jeg elsker at stå på ski. det er en kanon måde at dyrke sin hobby på og få lidt<br />
penge for det samtidig. Så mærker man, at man lever. jeg har kun været her i tre<br />
dage indtil nu, men det har allerede været de tre bedste dage i det her år so far,”<br />
siger han.<br />
daniel skal være skiguide for Ski1 i ischgl i østrig de næste to uger. jobbet består i<br />
at hente og bringe gæster fra rejseselskabet, tage dem med på en rundvisning til<br />
de forskellige pister, køre ud til hotelbesøg og så selvfølgelig deltage i afterskifesterne.<br />
”der er flere fordele ved at være skiguide. Er der godt vejr, god sne, og er det en<br />
god ankomstdag, så hører man ikke mere fra gæsterne resten af deres ophold. En<br />
god start gør det sværere for gæsterne at være utilfredse,” konstaterer daniel. Og<br />
med god grund. han har været skiguide i Zell am See, Bad gastein og St. Anton i<br />
østrig samt valloire og champagny i frankrig. Og på trods af den ringe løn på<br />
5.000 kroner om måneden og de mindre behagelige boligforhold, der følger med,<br />
er han ikke i tvivl om, hvorfor han sidder på en afterski-bar i østrig.<br />
”Skiguides er folk, der har behov for et netværk og har samme interesser. Skisport<br />
består af hygge, socialt samvær, sport og afterski i østrig. jeg gør det for<br />
oplevelsens skyld, ikke for pengene. det er en livsstil – og det gør det sjovt,” siger<br />
daniel kækt. han mener ikke, at alderen skal forhindre ham i at fortsætte som<br />
skiguide.<br />
”jeg vil fortsætte så længe jeg har lyst. men jeg kunne sagtens se mig selv som<br />
familiefar og samtidig være guide nogle uger om året hvert år.”<br />
Skisæsonen er fra januar til marts måned.<br />
Skiguide er ikke det samme som skiinstruktør.<br />
for at blive skiinstruktør skal du bestå<br />
forskellige prøver, før du kan undervise i at stå<br />
på ski. Som skiguide skal du være i stand til at<br />
vise gæsterne rundt på en pisteforevisning.<br />
lønnen ligger på 5.000 kroner om måneden.<br />
derudover får du logi, liftkort og transport.<br />
mad skal du selv betale for.<br />
Standarden for boligerne som skiguide<br />
varierer meget fra rejseselskab til rejseselskab.<br />
derfor er det vigtigt at tjekke ud, inden du<br />
tager af sted som skiguide, hvis du ikke er til<br />
kollektive soverum og kælderlejligheder.<br />
Kilde: Ski1<br />
Og der er mere!<br />
rejser<br />
verden er fyldt med<br />
utraditionelle<br />
feriedestinationer.<br />
find ud af hvilke.<br />
Side 46<br />
+<br />
gadgets<br />
Nye gadgets<br />
rammer det danske<br />
marked til foråret.<br />
Bliv opdateret på<br />
teknologien.<br />
Side 49<br />
APril APril 2008 2008 41 43
42<br />
Worker 04_08<br />
NichESPOrt<br />
danske skytter med succes<br />
de danske skytter er<br />
lige kommet hjem fra<br />
Em med pæne<br />
placeringer.<br />
til sommer skal der endnu en gang<br />
afholdes Olympiske lege. Så bliver det<br />
“ drømmEScENAriEt villE<br />
dANSKE Ol-mEdAljEr<br />
APril 2008<br />
spændende at se, hvordan de danske<br />
sportsudøvere klarer sig internationalt.<br />
En af de klassiske sportsgrene, der har været<br />
med ved Ol siden starten i 1896, er skydning.<br />
men skydning er ikke blot en slags skydning.<br />
i Beijing vil der blive kæmpet i hele 15 forskel-<br />
lige skydediscipliner.<br />
gennem tiderne har danmark gjort det godt<br />
til internationale skydekonkurrencer. det er<br />
blevet til hele 19 medaljer i Ol-sammenhæng<br />
- senest i Sydney i 2000, hvor torben grimmel<br />
vandt liggende med riffel på 50 meter.<br />
tænker du også, at du da aldrig har hørt om<br />
ham og heller aldrig har set en skydekonkur-<br />
rence, så læs med her, og bliv klogere på en<br />
nichesport, der kæmper med professiona-<br />
lisme og medievenlighed.<br />
den eneste danske skytte, der har kvalificeret<br />
sig til Ol i Beijing i 2008, er nordjyden Anders<br />
christian golding. han konkurrerer i discipli-<br />
værE, hviS dANSKErNE<br />
KuNNE BlivE<br />
PrOfESSiONEllE<br />
ligESOm i udlANdEt.”<br />
nen ’flugtskydning’ – også kaldet lerdueskyd-<br />
ning. det er en af de mere publikumsvenlige<br />
discipliner – og ifølge dansk Skytteunion er<br />
den manglende eksponering netop en af sky-<br />
desportens største mangler. der skal være ro<br />
på banen, og konkurrencerne varer ofte en hel<br />
dag. der er ikke meget omtale af skydespor-<br />
ten, og det bliver ikke vist i fjernsynet. dansk<br />
Skytteunion kæmper for at gøre klubberne<br />
mere synlige og moderniserer klubberne, som<br />
indtil nu ofte har været henvist til lokaler under<br />
skoler.<br />
drømmescenariet ville være, hvis danskerne<br />
kunne blive professionelle ligesom i udlandet,<br />
men det tror dansk Skytteunion ikke vil ske i<br />
fremtiden.<br />
gENNEm tidEN<br />
1896, Sølv, fripistol, holger Nielsen<br />
1896, Bronze, Silhuetpistol, holger Nielsen.<br />
1896, Bronze, 300 m - fririffel, viggo jensen<br />
1900, guld, 300 m standardriffel, lars jørgen madsen<br />
1900, Sølv, helmatch, Anders Peter Nielsen<br />
1900, Sølv, 300 m standardriffel, Anders Peter Nielsen<br />
1900, Sølv 300 m liggende riffel, Anders Peter Nielsen<br />
1912, Sølv, helmatch, lars jørgen madsen<br />
1912, Bronze, helmatch, Niels h. d. larsen<br />
1912, Bronze, helmatch, hold<br />
1920, guld, 300 m standardriffel, hold<br />
1920, Sølv, 300 m standardriffel, lars jørgen madsen<br />
1920, Sølv helmatch, Niels h. d. larsen.<br />
1924, Bronze, 600 m fririffel, Niels h. d. larsen.<br />
1980, guld, Skeet, Kjeld rasmussen<br />
1984, Sølv, Skeet, Ole riber rasmussen<br />
2000, Sølv, riffel, 50 m, torben grimmel<br />
Kilde: dansk idræts-forbund<br />
fOtO: dANSK SKyttEuNiON www.arenamag.dk
men de danske skytter klarer sig godt - især taget i<br />
betragtning af, at ingen er professionelle. for så kræver<br />
vejen til succes til gengæld meget selvdisciplin og seriø-<br />
sitet. Og det er en egenskab, det ofte pigerne besidder.<br />
derfor er dansk skydesport fremtidige håb domineret af<br />
piger. disse ambitiøse piger er en del af dansk Skytteuni-<br />
ons team-danmark-støttede elite, der sidst i februar var<br />
til <strong>Europa</strong>mesterskaberne i Schweiz.<br />
danskerne kom hjem med pæne placeringer men<br />
desværre – for første gang i flere år – uden medaljer om<br />
halsen. det var dels fordi, det er en hård, professionel ver-<br />
denselite, de danske skytter kæmper imod og dels en del<br />
mentale fejl af danskerne ved de afgørende skydninger.<br />
trods de manglende medaljer tror dansk Skytteunion<br />
dog, at fremtiden ser lys ud for sporten. de har fokus<br />
på eliten, og inden for riffelskydning har de lige ansat<br />
en professionel træner til at udvikle talenterne. de har<br />
stor opbakning fra klubberne, og hvis det lykkes at gøre<br />
sporten mere synlig og få bedre forhold, går sporten en<br />
god tid i møde.<br />
Og når det kommer til danmarks bedste skytte, Anders<br />
christian golding, er fremtiden også lys. han har selv ud-<br />
talt at han går efter medalje til sommerens Ol, og ifølge<br />
dansk Skytteunion har han det, der skal til.<br />
han er et naturtalent.<br />
tEKSt: riKKE NOrd<br />
Sidste dag ved Em i<br />
Winterthur bød på<br />
dansk deltagelse i<br />
damernes pistol.<br />
www.arenamag.dk<br />
“ dANSKErNE KOm hjEm<br />
mEd PæNE<br />
PlAcEriNgEr mEN<br />
dESværrE – fOr<br />
førStE gANg i flErE<br />
år – udEN mEdAljEr<br />
Om hAlSEN.”<br />
Nichesport<br />
Skydedisciplinerne ved Ol<br />
2008<br />
fra kun at have tre skydekonkurrencer<br />
ved Ol i 1896 er der ved<br />
Ol i Beijing ikke færre end 15<br />
forskellige.<br />
riffel<br />
50 meter – fra tre forskellige positioner: mænd<br />
og kvinder<br />
50 meter – liggende:<br />
mænd<br />
10 meter – luftriffel:<br />
mænd og kvinder<br />
Pistol<br />
25 meter:<br />
Kvinder<br />
50 meter:<br />
mænd<br />
25 meter – rapid fire pistol:<br />
mænd<br />
10 meter – luftpistol:<br />
mænd og kvinder<br />
haglgevær<br />
trap:<br />
mænd og kvinder<br />
dobbelt-trap:<br />
mænd<br />
Skeet:<br />
mænd og kvinder<br />
Kilde: dansk idræts-forbund<br />
APril 2008 43
44<br />
rejser 04_08<br />
tOP jOB<br />
forsker<br />
APril 2008<br />
ArENAs guide til den fede ferie<br />
foråret er over os. Og har du ikke allerede planlagt årets sommerferie, så er det på tide at<br />
komme i gang. det er blevet både lettere og billigere at rejse, og du har efterhånden besøgt<br />
de mest gængse destinationer i rejseselskabernes kataloger. men fortvivl ikke - ArENA giver<br />
dig her et bud på, hvor ferien kan gå hen, hvis du har fået for meget af mallorca og synes, at<br />
marmaris ikke er så meget anderledes end Alanya.<br />
til solslikkeren - Slovenien<br />
Er du chartertypen, der synes, at godt vejr, en god strand og billige priser på restauranterne er hovedingredienserne<br />
i en god ferie? har du allerede været i Spanien, tyrkiet, grækenland, italien og måske<br />
endda i Kroatien? der er ingen grund til at være bange for, at årets ferie bliver en gentagelse, for der er<br />
store dele af <strong>Europa</strong>, hvor danske turister ikke har vist klaphatten endnu.<br />
Balkan er et af de områder, og et godt bud på en spændende sommerferie er Slovenien. i området mellem<br />
italien og Kroatien ligger den forholdsvis nye nation, der som den første blev erklæret selvstændig<br />
fra jugoslavien i juni 1991. landets sydvestlige del ligger ud til Adriaterhavet, og det er her, de fleste<br />
feriemuligheder er.<br />
mellem venedig og Wien ligger Portoroz (rosenporten) - en lille, charmerende middelalderby med<br />
ca. 3.000 indbyggere. Siden 1800-tallet har den fungeret som kurby, og selv i dag er der rigtig mange<br />
spacentre i byen. men i dag byder Sloveniens mest kendte badeby på mere end det. diverse sportsaktiviteter<br />
og kasinoerne har gjort deres indtog blandt byens kulørte huse.<br />
Selvom det slovenske køkken på mange måder er påvirket af de omkringliggende lande, så har landet<br />
også sine egne specialiteter. Slovenerne er glade for kød. Kalkun-, okse- og hestekød er det mest<br />
almindelige. men især desserter er slovenerne gode til at lave. du kan for eksempel prøve kræfter med<br />
en ”burek”, der er et stykke bagværk med ost, oksekød og æbler.<br />
Selvom det vigtigste for dig er at få en sund kulør ud af ferien og få dyppet tæerne i azurblåt vand, så<br />
er der også mange ting at opleve i Slovenien. tæt på Portoroz kan du besøge middelalderbyen Postojna<br />
og lejer du bil, så er landet ikke større, end at du sagtens kan nå at besøge hovedstaden ljublijana<br />
på en enkelt dag. du kan også køre til byen Postojna, hvor der ligger nogle gamle drypstenshuler, der<br />
er så store, at der kan køre minetog igennem dem.<br />
Så har du lyst til at tage kæresten med på en charterferie, hvor det er de færreste af vennerne, der har<br />
været før dig, så er Slovenien helt sikkert en mulighed. du skal dog være opmærksom på, at der ikke<br />
er rejselederservice på destinationen. Endelig er prisen for at opleve denne nye destination heller ikke<br />
ligefrem tiltalende. 6098 pr. person koster det for en uge i juli.<br />
fakta - Slovenien<br />
* Antal indbyggere: ca. to millioner<br />
* hovedstad: ljublijana<br />
* valuta: tolar (kurs 3,11)<br />
* Sprog: Slovensk (der tales også italiensk, ungarsk, kroatisk og serbisk)<br />
* religion: romersk katolicisme (ca. 57,8%)<br />
* danske selskaber med rejser til Slovenien: Star tour<br />
* læs mere på: www.startour.dk, www.slovenia-life.com og www.portoroz.si<br />
tEKSt: AllAN BjErrESKOv<br />
www.arenamag.dk
fakta - Azorerne<br />
* Antal indbyggere: ca. 250.000<br />
* hovedstad: Ponta delgada<br />
* valuta: Euro (kurs 745,35)<br />
* Sprog: Portugisisk<br />
* religion: romersk katolicisme (ca. 84%)<br />
* danske selskaber med rejser til Azorerne: Bl.a. Bravo tours<br />
* læs mere på: www.bravotours.dk, www.oceanicogolf.com, www.visitazores.org,<br />
www.arenamag.dk<br />
til naturelskeren – Azorerne<br />
rejser<br />
ude midt i Atlanterhavet ligger et af <strong>Europa</strong>s vestligste punkter. Ni små<br />
øer udgør Azorerne, som er en portugisisk øgruppe, der ligger ca. 1.500<br />
km. fra lissabon og ca. 3.900 km. fra New york. i 1976 blev Azorerne til en<br />
region med delvist selvstyre under Portugal.<br />
øgruppen har en lang og spændende historie. grundet sin taktisk vigtige<br />
position i Atlanterhavet var det et vendepunkt i 2. verdenskrig, da den<br />
portugisiske dikator Antonio de Oliveira Salazar i 1943 leasede øens baser<br />
til de allierede. det gjorde det muligt for de allierede at iværksætte luftangreb<br />
ude midt i Atlanterhavet.<br />
i dag er Azorerne mest kendt for deres smukke natur. På øerne er der<br />
blomster i alle regnbuens farver, og i havet rundt om lever både hvaler,<br />
havskilpadder og delfiner, som ofte kommer tæt på land. ældgamle<br />
vulkaner har været med til at forme den unikke natur, der danner grundlag<br />
for en imponerende fauna. Og et af de mest imponerende syn på øen er<br />
de tropiske vandfald ved lagoa de fogo (ildsøen), der ligger 500 meter<br />
nede i et krater.<br />
for naturelskeren er Azorerne noget af det bedste, <strong>Europa</strong> har at tilbyde.<br />
Og glem ikke at pakke vandrestøvlerne, da der er rig mulighed for at<br />
opleve den skønne natur til fods. hvad enten du foretrækker at gøre det<br />
på egen hånd eller med guide.<br />
går du rundt med en lille tiger Woods eller thomas Bjørn i maven, så har<br />
Azorerne også to gode golfbaner. her kan du svinge køllerne, mens du<br />
nyder den imponerende natur.<br />
har du en drøm om at opleve de føromtalte hvaler og delfiner på nærmeste<br />
hånd, så kan det også lade sig gøre. der er små både, der sejler ud<br />
for at se på hvaler eller svømme med delfiner. ud over de allerede nævnte<br />
seværdigheder, er der mange udflugter rundt på øen, hvor du både får et<br />
indtryk af naturen og det lokale liv.<br />
restauranterne på Azorerne er naturligvis inspireret af det portugisiske<br />
køkken. men flere steder bliver øernes særpræg brugt. På den lokale<br />
restaurant Sao Pedro i Ponta delgada får du serveret en rå bøf og en varm<br />
lavasten, og så kan du ellers selv tilberede din bøf, som du vil.<br />
ArENA kan derfor klart anbefale en tur til Azorerne. Eneste minus er<br />
prisen, der absolut ligger i den dyre ende med en pris på ca. 6.000 kr. pr.<br />
person for en uge i juli.<br />
APril 2008 45
46<br />
rejser 04_08<br />
APril 2008<br />
iNtErESSE<br />
jagt<br />
til den historieinteresserede – Estland<br />
med et klima meget lig det danske, er det ikke for vejrets<br />
skyld, at du skal besøge Estland. det lille, baltiske land, der<br />
ligger godt en times flyvning fra København er til gengæld<br />
et besøg værd, hvis du er historisk interesseret.<br />
med landets beliggenhed på grænsen mellem det vestlige<br />
<strong>Europa</strong> og den gamle østblok er den estiske kultur på<br />
mange måder en stor sammenblanding. Sproget minder en<br />
del om finsk, men der har også sneget sig et par svenske ord<br />
ind. de fleste estere forstår og taler også russisk (25,6% af<br />
indbyggerne er russere).<br />
At besøge den gamle bydel i hovedstaden tallinn (der<br />
betyder danskernes by) er som at rejse flere hundrede år<br />
tilbage i tiden. den er bevaret intakt og har modstået både<br />
tiden under Sovjetunionen og den vestlige verdens indflydelse<br />
efter Berlinmurens fald.<br />
Som dansker er der en nærmest obligatorisk seværdighed,<br />
du skal se, hvis du tager til Estland. dannebrog faldt ved<br />
slaget ved lyndanisse, som ligger tæt på tallinn. i dag står<br />
der et mindesmærke på stedet i form af en ridderstatue, der<br />
bærer dannebrog på sit skjold. men ellers er der som sagt<br />
mange oplevelser gemt i tallinns gamle bydel. Området ved<br />
havnen gemmer også på mange hyggelige steder. især for<br />
de arkitektinteresserede er der mange perler i byen. Besøg<br />
for eksempel den russiske katedral eller en af byens middelalderkirker.<br />
Som nation er Estland også interessant. det er en god ide at<br />
besøge landet snart, hvis du vil nå at opleve et land fra den<br />
gamle østblok, da landet udvikler sig hurtigt i vestlig retning.<br />
du kommer stadig langt for få penge. En god middag<br />
på en restaurant koster sjældent mere end 100 kr.<br />
det estiske køkken er et typisk landkøkken, som er karakteristisk<br />
for regionen. der er tale om grove råvarer, og tomat,<br />
agurk og ost indgår i mange retter. Er det estiske køkken lidt<br />
for simpelt til din smag, så er der også mange internationale<br />
restauranter i tallinn.<br />
En rejse til Estland behøver ikke nødvendigvis vare en hel<br />
uge. ud over tallinn, er det begrænset, hvad der er at se i<br />
landet. Og har du kun en weekend til rådighed, er det også<br />
nok til at opleve det vigtigste. Balkan holidays er et af de få<br />
danske selskaber, der arrangerer rejser til Estland, og de kan<br />
være behjælpelige med at skaffe hotel og fly, der matcher<br />
dine ønsker.<br />
fakta - Estland<br />
* Antal indbyggere: ca. 1.340.000<br />
* hovedstad: tallinn<br />
* Sprog: Estisk<br />
* religion: Evangelistisk lutheranisme (ortodoks kristendom som 2. religion)<br />
* valuta: Kroon (kurs 47,62)<br />
* danske selskaber med rejser til Estland: Balkan holidays arrangerer efter ønske<br />
* læs mere på: www.balkanholidays.dk, www.estlandia.de/en, www.estonia.org<br />
www.arenamag.dk
www.arenamag.dk<br />
Annonce<br />
APril 2008 47
48<br />
Worker 04_08<br />
forkæl dig selv i april<br />
hold påskeferie med disse fantastiske gadgets ...<br />
1 Ny PS3 til efteråret<br />
ifølge rygter skulle en ny Playstation 3 i tyndere og lettere<br />
format komme i butikkerne allerede til efteråret. Og<br />
lanceringen vil – ifølge troværdige kilder – komme til at<br />
foregå i Brasilien.<br />
Kilde: t3<br />
2 få bedre signal til mobilen<br />
Kender du det - du er ude at køre bil, og pludselig mister<br />
du signalet til mobilen. det kan være slut nu. mogo<br />
Wireless lancerer til sommer en lille antenne, der kan<br />
tilsluttes cigarettænderen i bilen, og den skulle kunne<br />
tidoble dit mobilsignal. dette værktøj til bedre<br />
mobilsignal vil komme til at koste cirka 770 kroner.<br />
Kilde: gizmodo.com<br />
APril 2008<br />
2 4<br />
3 top 15 – irriterende computerspilsfigurer<br />
i mange computerspil er der irriterende figurer.<br />
cracked.com har lavet en liste over de 15 mest<br />
irriterende af slagsen. her giver vi dig en lille<br />
smagsprøve – resten må du selv læse dig til på<br />
hjemmesiden, hvor du også kan læse en udførlig<br />
begrundelse for computerspilsfigurernes placering.<br />
3. pladsen: Waluigi fra ‘mario tennis’.<br />
2. pladsen: Alle de biler fra racerspillerne, der bruger<br />
countless A.i.<br />
1. pladsen: hunden fra ‘duck hunt’.<br />
Kilde: cracked.com<br />
4 Adidas-mobil<br />
Samsung og Adidas har sammen udviklet en helt ny<br />
mobiltelefon, som også kan hjælpe dig i bedre form.<br />
telefonen, der hedder micoach kan indsamle dine<br />
træningsdata og lave træningsplaner ud fra dit niveau og<br />
målsætning. den lille lækkerbisken kommer allerede i<br />
butikkerne til april og koster cirka 3.600 kroner.<br />
Kilde: t3<br />
tEKSt: riKKE NOrd<br />
www.arenamag.dk
1<br />
www.arenamag.dk<br />
3<br />
cool gear<br />
APril 2008 49
50<br />
miss Europe<br />
miss Sverige<br />
danske mænd har altid haft en svaghed for de<br />
kønne, blonde piger nordfra. Og med god grund. Blå<br />
øjne, blonde lokker og en god barm er blandt miss<br />
Sveriges fordele. Og så kan hun sikkert også slå dig<br />
i alt, hvad der har med sport og musik at gøre. men<br />
kan du leve med at være den lille i forholdet, så prøv<br />
endelig en svensk flicka. men flyt hellere til Sverige<br />
for at være sammen med hende. de svenske piger<br />
har det med at forvandle sig til noget, der minder om<br />
en savlende roskilde festival-deltager på 7. døgn,<br />
så snart de kommer i kontakt med den lempelige,<br />
danske alkoholpolitik.<br />
miss finland<br />
Klædt i renskind og altid udstyret med den nyeste<br />
mobilteknologi kan en finsk pige virke som et fri-<br />
stende bekendtskab. men bag det tiltalende ydre og<br />
et sprog, som ingen forstår, gemmer sig et voldsomt<br />
temperament. tør du give dig i kast med en finsk<br />
pige, så sørg for, at jeres hus bliver indrettet med<br />
separate soveværelser. finner går som bekendt med<br />
kniv, og hvis du en aften glemmer at komplimentere<br />
hendes evner i køkkenet (som i øvrigt er begræn-<br />
sede), risikerer du at vågne med kniven i ryggen. Eller<br />
måske rettere, ikke vågne…<br />
APril 2008<br />
miss rusland<br />
... Karikatur af <strong>Europa</strong>s piger<br />
i rusland er der langt flere kvinder end mænd.<br />
mændene er døde i en af de utallige krige, som de<br />
vodkadrikkende russiske præsidenter har for vane at<br />
sende dem ud i. de russiske piger er derfor nødt til at<br />
søge ud over landets grænser. Er du heldig, så kan du<br />
måske finde en pige med et par faderløse børn fra et<br />
forlist ægteskab (igen – faren er død i krig). men vær<br />
på vagt! livslang påvirkning af vodka har gjort de rus-<br />
siske kvinders forhold til sandheden ganske afslap-<br />
pet. der er ikke det, de ikke vil bilde dig ind for at få<br />
fingrene i din bugnende bankkonto. Selvom du ligner<br />
carl-mar møller efter en uge på druk og har en iQ på<br />
niveau med morten & Peter, så har de ingen skrupler<br />
ved at fortælle dig, at du er smukkere end Brad Pitt<br />
og klogere end Einstein. Så sørg for, at fællesøkonomi<br />
er bandlyst i jeres forhold…<br />
miss irland<br />
Spanske chicas har<br />
hår på ryggen og<br />
temperament.<br />
Er du også blevet træt af de danske piger? Så gemmer <strong>Europa</strong><br />
heldigvis på et stort udvalg af forskellige skønheder. men som<br />
danske piger har de alle deres fordele og ulemper. ArENA giver dig<br />
her en guide til <strong>Europa</strong>s piger.<br />
med en pubkultur, der overgår selv den engelske, kan<br />
en irsk pige lyde som enhver mands drøm. for hende<br />
er det lige så naturligt at gå på pub, som det er for de<br />
danske piger at bitche over dine skægstubbe i hånd-<br />
vasken. men du skal gøre dig klart, om du kan leve<br />
med, at din fremtidige irske kone er rødhåret, blegere<br />
end casper the friendly ghost og til enhver tid får dig<br />
til at fremstå som lille Per i en drukkonkurrence. in-<br />
gen kan tyre den ene pint guiness i svælget efter den<br />
anden som de irske piger. det står i skarp kontrast til<br />
det kattejammer, du skal lytte til, når hun flytter ind<br />
med alle sine ronan Keating cd’er. Og nævn for guds<br />
skyld ikke ”melodi grandprix”. Alle andre end irerne<br />
selv har glemt johnny logan. Og det er vi egentlig ret<br />
tilfredse med!<br />
miss Spanien<br />
Sveriges piger har blå<br />
øjen og lyst hår<br />
de mørkglødede, feminine, spanske piger er<br />
vilde med fiesta. de danser natten lang, og enhver<br />
lejlighed bliver brugt til at trække i sexede kjoler og<br />
forføre fyrene på dansegulvet.<br />
i det meget kønsopdelte samfund, er pigerne opdra-<br />
get til at stå i køkkenet, så er du til spansk gastro-<br />
nomi, er de spanske chicas en gave.<br />
men bag den ydre skønhed gemmer sig et tempera-<br />
mentsfuld indre. men bare tag det roligt. Når denne<br />
side af de spanske piger træder i karakter, tager du<br />
blot ned på den lokale bar, drikker øl og ser la liga.<br />
En anden ulempe ved spanske piger, er uden tvivl<br />
deres udgifter til hårfjerningsvoks. i Spanien er det<br />
nemlig ikke kun mænd, der har mere kropsbehåring<br />
end os nord på. de spanske piger bruger derfor<br />
mange penge på at vokse ryggen, der ellers hurtigt<br />
ligner livgardens bjørneskindshuer.<br />
tEKSt: AllAN BjErrESKOv Og riKKE NOrd<br />
www.arenamag.dk
www.arenamag.dk<br />
Annonce<br />
APril 2008 51
Change language