Hent uddrag - VIA University College

Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2013
God undervisning i skolen
I denne tid arbejdes der på en ny folkeskolereform og en ny læreruddannelse.
Det ser ud til ændringerne denne gang bliver større end de småjusteringer, der er
gennemført i gennemsnit hver tredje måned de sidste 10 år. Det store spørgsmål
er, hvad der kan betragtes som god undervisning i den skole, de skal hjælpe med
at forme fremtidens samfundsborgere. Skal de oplæres til at leve op til konkurrencestatens
krav om global økonomisk effektivitet eller skal de oplives og forberede sig til at blive
kritiske samarbejdende deltagere i et demokratisk samfund?
Og hvordan skal det ske? Skal eleverne indlære forudbestemte sandheder eller skal de øve sig i at
medvirke til at skabe det samfund, de i fællesskab finder frem til er det bedste?
Liv i Skolen giver nogle praktiske på, hvad der kan være god undervisning i samspillet mellem traditionelt
indhold og fremtidig digitaliseret form. Et indlæg beskriver, hvordan en engelsk skole forener en
læseplansstyret undervisning med struktur og et inspirerende læringsmiljø i klassen.
Læringsmiljøet og sammenhængen mellem erfaringslæring, praktisk og teoretisk arbejde samt samarbejde
med elementer uden for skolen behandles i to artikler, mens to andre indlæg behandler den autentiske
lærer og hvordan lærere, elever og forældre i samarbejde kan opstille regler for god undervisning.
Ny nordisk skole kommer under behandling i indlæg, der anskuer den både ud fra erhvervsmæssige
og humanistiske dannelsesmæssige synpunkter samt en kraftig kritik af den politiske proces frem mod
udformningen af denne skole.
Et indlæg understreger betydningen af at lærerne via samtaler og gensidig refleksion påtager sig opgaven
for skolens udvikling. Elevernes trivsel og mentale sundhed samt lærernes betydning i den sammenhæng
påpeges og endelig retter et indlæg et kritisk blik på den testbaserede og kvantitative evaluering
af skolen, som er en naturlig følge af den politiske tendens i retning af at forberede eleverne til
konkurrencestaten
Disse og flere andre synspunkter belyses og kan indgå i debatten om hvordan god undervisning kan
defineres i den kommende ”Nye nordiske skole.”
Vi håber, dette nummer af Liv i Skolen kan lægge op til denne debat.
God læselyst
Orla Nielsen
Anne Vinther
Morten Stokholm Hansen

Nr. 1/2013:
God undervisning i skolen
Udgiver:
VIA University College
Videreuddannelse og
Kompetenceudvikling
Ekspedition:
Liv i Skolen
VIA
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Tlf. 87 55 19 00
Redaktion:
Orla Nielsen
Anne Vinther
Morten Stokholm Hansen
Ansvarshavende:
Poul Erik Philipsen
Layout:
Lene Hansen
Tryk:
Chronografisk
ISSN:
1398-2613
Deadline for stof til nr. 2/2013:
Den 1. april 2013
Priser:
Abonnement 2013 325 kr.
2 abonnementer 525 kr.
3 abonnementer 725 kr.
Enkeltnumre 2012-2013 125 kr.
Enkeltnumre 1999-2011 95 kr.
En årgang 1999-2012 300 kr.
Studerende: 25 % rabat
Klassesæt (skoler og studerende):
Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat
Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Henvendelse:
Karin Jørgensen, kari@viauc.dk
Abonnenter kan hente tidligere artikler i
pdf-form her: http://kortlink.dk/c29q
6
11
15
20
25
29
INDHOLD
Romantikken 2.0
Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner,
uploadede billeder, der kunne understøtte deres
livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede
og diskuterede – for de flestes vedkommende
i et passende sprog. Dog var der naturligvis nogle,
der faldt tilbage i et nutidigt ungdomsnetsprog.
Af Anita Fried, lærer
Med Harry Potter i bloggen
Det kræver mod og overskud at lave deltagende undervisning
med de nye medier. Mange vil umiddelbart
føle, at de har sluppet tøjlerne i undervisningen,
men vil senere finde ud af, at de i højere grad har
hold i og overblik over, hvad eleverne arbejder med.
Af Gry Brandenburg Bach, læsevejleder
Når drenge blogger om bøger
Jeg har i de seneste år haft et særligt fokus på
drengegruppen i forhold til at (gen)skabe læselyst.
Materialeindkøbene er i højere grad end tidligere
målrettet drengegruppen i form af sportsbøger, biografier
og graphic novels, ligesom det fysiske rum er
forvandlet fra bibliotek til et rart ungdomsværested
med plads til varierede aktiviteter og hygge.
Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar
Engelske skoler er præget af struktur
På alle klassetrin gør lærerne meget ud af at visualisere
huskeregler for, hvad eleverne har lært. Dagen
begynder typisk med gennemgang af dagens program
i form af piktogrammer, hvorefter hver enkelt
elev registreres efterfulgt af et ’godmorgen’ på et
fremmedsprog. Hver uge vedtager lærerne i fællesskab,
hvilket sprog, der skal være i fokus.
Af Marie Kier Nielsen, lærer
Innovationspædagogik giver mod og vilje
Set fra lærerens vinkel er det tydeligt, at innovationsundervisning
sætter andre færdigheder og
kompetencer i spil, end den daglige undervisning
gør. Vi har oplevet elever, der til daglig har det
svært fagligt, blomstre i denne arbejdsform og
formå at finde spændende løsninger.
Af Hanne Oved Rasmussen, lærer
Ingen modsætning mellem progressiv
pædagogik og ”faglighed”
De sidste mange års skolepolitik og en del pædagogisk
fremsynethed har i stort omfang forholdt
sig til 1960’ernes og 1970’ernes pædagogik som
noget man nu skulle væk fra. Det blev benævnt
”rundkredspædagogik”, ”kulturradikalisme” og ”reformpædagogik”
i enhedsskolens æra, og opgøret

35
39
44
50
53
58
med disse påståede pædagogiske fænomener blev
symbol på en statsform, man ville væk fra.
Af Trine Øland, lektor
Ledelse af børn, læring og udvikling
Aktionslæring ser vi som en meget anvendelig metode
til at skabe læring på. Man skal være bevidst
om, at denne arbejdsform kræver meget fra alle
parter i organisationen, men effekten af arbejdet
ses også deraf.
Af Erik Krogh Pedersen, skoleleder
Design som et redskab til et bedre skoleliv
Innovationsugen handler om, at skoleelever selv
skal designe og forskønne et område eller et rum
på skolen, fx deres eget klasselokale. Forløbet udgør
en læringsproces, der kombinerer faglig viden
med praksis, samarbejde og innovation/kreativitet.
Anne Hopmann, formand for Skøn Skole
Kreativitet løfter elevernes faglighed
At tænke horisontalt betyder at kunne få øje på sammenhænge
på tværs af faggrænser og dermed øge
sin forforståelse. Det bliver muligt at få ideer om faglige
sammenhænge på samme måde som man kan
få ideer om f.eks. nye produkter i industrien.
Af Søren Hansen, lektor og Christian Byrge, adjunkt
God undervisning – et fælles ansvar
I hverdagen er der tre interessenter, som har en væsentlig
rolle at spille for at god undervisning kan lykkes:
lærerne, eleverne, forældrene. Hvad skal de hver
især bidrage med og tage ansvar for, for at det lykkes?
Af Søndre Skole i Køge
Den gode og aut entiske lærer
At være etisk god vil først og fremmest sige, at man
er moralsk i sin omgang med eleverne. At ville elevernes
bedste er det første bud i lærerens etik. Læreren
skal først og fremmest have elevernes langsigtede
bedste for øje, og hun skal ikke nødvendigvis
føje dem i deres øjeblikkelige lyster og behov.
Af Per Fibæk Laursen, professor
Kursus i at indhente sig selv
Der sker i tidens løb nogle paradigmeskift som indebærer
anderledes måder at opleve og erkende på,
og disse hop i opfattelsen må vi selvfølgelig tænke
med i vores dannelsesbegreb. En kanontænkning eller
pensumtænkning vil give eleverne en viden, som
med tiden vil være gold viden, andet vil være viden til
nyfortolkning og atter andet vil stadig have aktualitet.
Af Jens Raahauge, tidligere skoleleder
62
66
72
78
85
At skabe værdi for andre
Vi vil stå over for et arbejdsmarked, der vil efterspørge
meget dygtige medarbejdere, der rent praktisk
er i stand til at fremstille den service og de produkter,
der vil blive efterspurgt, og som teoretisk er i
stand til at udvikle dem. Det er således ikke enten
kulturvidenskab eller teknologi – det er både og.
Af Lars Goldschmidt, direktør
Ny nordisk skole udelukker dannelse og
nordisk tradition
Ny Nordisk Skole er ikke en nordisk skole. Det er en
globaliseret konsulentskole, der vil af med de nordiske
skoletraditioner, og årsagen er, at de centrale
aktører endnu ikke er færdige med et opgør med
den humanistiske og reformpædagogiske fløj, der
dominerede SF i 1980’erne og den nationaltsindede
fløj, der dominerede vores fælles liv før 1968.
Af Thomas Aastrup Rømer, lektor
Læreres samtale om ’god undervisning’
Lærere kan via deres egne visioner og praktiske undervisningserfaringer
udvikle og forfine et fagligt
sprog og nogle dokumentationsformer, som på et
pædagogisk grundlag kan vise og dokumentere,
hvad der er ’god undervisning’. Det vil sige, hvad
der støtter elevernes læring og dannelse.
Af Torben Nørregaard Rasmussen og Steen Simonsen,
lektorer
Trivsel og lyst til at lære i skolen
Forskning i skoleledelse viser, at skoleledernes
supervision og deltagelse i læreres udvikling har
signifikant effekt på, hvad eleverne får ud af undervisningen.
Lederens opmærksomhed og feedback
til lærerne vedr. undervisningen har stor betydning
for elevernes faglige præstationer.
Af Karen Wistoft, professor
Forskningen viser …
I dag er henvisninger til evidens, effektmålinger,
forskning og empiriske belæg blevet endegyldige
argumenter, der kan lukke snart sagt enhver diskussion
om skole, dannelse, værdier og undervisning.
Den evidensbaserede forskning flytter den
pædagogiske diskussion til, hvad der virker, fremfor
hvad vi ønsker og hvad uddannelse er til for.
Af Morten Stokholm Hansen, lektor

LIV I SKOLEN 1 • 2013
6
ROMANTIKKEN 2.0
Af Anita Fried, lærer
Ikke et ondt ord om ”Guld og grønne skove”,
kanonlister og ældre litteratur før 1860.
Men jeg er vist ikke den eneste dansklærer,
der ofte drager et dybt indre suk, inden Romantikken
støves af og præsenteres for nutidens
unge. Unge som er lige så fantastisk
forvirrede, selvcentrerede og med blafrende
frontallapper, som alle generationer af teenagere
altid har været. Heller ikke i denne omgang
udeblev følelsen af tyngde på skuldrene
over at skulle overlevere kulturarven til
den næste generation, uden at det blev en
ørkesløs lærerperformance for døve ører og
tomme øjne.
Ottende årgang har på mange måder været
digitale forsøgskaniner – da vi to dansklærere
brænder for og gerne kaster os ud i de ”nye” mediers
potentiale. Dette har medført frustrationer,
men heldigvis fortrinsvis begejstring og læring.
Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen
Da vi i planlægningsfasen lettere overmodigt
havde skrottet de gængse lærebogsmaterialer
for at undgå metaltræthed både for undervisere
og elever, valgte vi at opstille nye mål – inspireret
af Karsten Gynthers didaktiske model for en
web 2.0 praksis. En model, som vi har haft stor
nytte af i mange digitale undervisningsforløb,
og som er ved at være godt internaliseret.
Opstart eller formidlingsloop
For at introducere alle til den litterære periode
havde vi eksperimenteret med PowerPointens
muligheder. Ofte bliver blikkene fjerne efter
de første fem slides – derfor var der indlagt tre
interaktive wake-up calls. Eksempelvis læste
vi med højtravende røst Schack von Staffeldts
”Indvielsen”, hvorefter de skulle udtrykke samme
fornemmelse for naturens storhed, men i en
nutidig version, som sms til en god ven/veninde.

”
Jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der drager et dybt indre suk,
inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge.”
Mobilerne kom frem af lommerne, og sms-beskederne
pingede ind på lærernes telefoner. Et
bredt udvalg blev læst op – og alle lyttede. Efter
PowerPointen så vi DR2-dokumentaren ”Guld,
hor og romantik” i serien ”1800-tallet på vrangen”.
Mildest talt en perspektivering til glansbilledversionen,
som var det gængse datidige litterære
verdensbillede.
Vidensadgang og -produkter
Eleverne blev derefter introduceret til en Mindmeister
som læringsressource. Denne mindmeister
indeholdt billeder af otte kunstnere –
Oehlenschläger, Andersen, Købke, Eckersberg,
Grundtvig, Blicher, Ingemann og Thorvaldsen. Til
hver kunstner var der tilknyttet en kort biografi,
en opgave og et link til henholdsvis et Google
map maleri, radiomontage, hjemmeside, artikel
etc. Opgaverne var varierede, analytiske, perspektiverende
og meddigtende. Mindmeisteren
var indlejret på deres vante arbejds- og delingsplatform
– en wiki. Vidensadgangen var altså
stramt styret og stilladseret af lærerne, hvilket
vi erfaringsmæssigt har størst succes med. I læringsfælleskaber
á 2-3 personer omkring samme
pc valgte grupperne tre kunstnere ud, som de
derefter arbejdede med. Via kommentarfunktionen
på vores wiki samt vejledende face2faceindgreb
var det muligt at styre processen, differentiere,
give input og lave samlende eller
gruppefordrede undervisningsloop i processen.
Tre elever ville eksempelvis gerne lave et romantisk
digt – en meddigtningsopgave i forhold til
Anita Fried er lærer på Skægkærskolen
Købkes maleri ”Efterårsmorgen ved Sortedamssøen”.
Derfor henviste jeg til Emil Aarestrups
digt ”På sneen”, der blev en stor inspiration for
denne gruppes egenproduktion, hvor andre
grupper havde brug for helt andre læringsskub.
Selvom det didaktiske greb var kollaborative læringsfælleskaber,
var det stadig læreren, der gav
grønt lys for at gå videre, når en opgave var løst
tilfredsstillende. Eleverne blev ligeledes opfordret
til at ”lurke” hos hinanden. Det var og er helt
i orden at ”låne” lidt hos andre, hvis man bare
takker og roser digitalt. Evalueringen af dette
forløb blev altså primært en hjælp i processen,
men alle grupper var sluttelig på en digital vandring
rundt i hinandens opgaver, hvor der i den
grad blev kommenteret kvalitativt ud fra to parametre:
1. Det faglige indhold. 2. Lykkedes den
digitale kommunikation. Dog ikke uden et fælles
kort forløb om den digitale kommunikations
skarpe krav til tydelighed og etisk respekt for
andres arbejde. Man kan på ingen måde undgå
at skulle opdrage, hvilket ikke er blevet mindre
påkrævende i det virtuelle delings- og samarbejdscirkus.
Dette var Romantikken del 1. Et uundværligt læringsfundament
for næste skridt, som virkelig
var et web 2.0-sats uden livrem eller seler, men
en legende og eksperimenterende satsning
uden garantier.
Romantikerne på Facebook
Romantikerne var i vores optik i den grad performative,
forfængelige og selvhøjtidelige både i de-
LIV I SKOLEN 1 • 2013
7

LIV I SKOLEN 1 • 2013
8
”
Eleverne blev opfordret til at ”lurke” hos hinanden.”
res kunst og deres images. En selvfremstilling, der
i høj grad kan identificeres til i vores nutidige ditto
på de sociale medier. Dette var det tankemæssige
spind for et biografisk rollespil på Facebook.
Johanne Luise Heiberg
Igen valgte vi et fælles formidlingsloop med en
prezipræsentation om biografier, ghostwriters
og virtuelle identiteter, da det er væsentligt, at
alle har samme udgangspunkt – i hvert fald i
teorien. Derefter præsenterede vi rammerne for
arbejdet + velegnede links til at finde biografisk
materiale, om de selvsamme kunstnere, som de
kendte fra Romantikken del 1. Kravet var at informationssøge
i andres materiale for derefter
at remediere til facebookegnede opdateringer.
Kravene var blandt andet citater, som sagde noget
om, hvem kunstneren var, og hvilke tanker
han havde. Referencer til centrale værker, billeder
af ham, hans liv og værker. Ligeledes var
det ønskeligt med inspirationskilder, historiske
begivenheder, rejser, kriser etc. Eleverne skulle
forsøge at ramme 1800-tallets sprogbrug og
– tone. Alle Iphone-ejere downloadede derfor
app´en ”Truede ord”, som blev brugt flittigt.
Inden grupperne fik tildelt deres kunstner præsenterede
vi vores profil på Facebook – Johanne
Luise Heiberg, som dels var lærerindernes alter
ego, men ligeledes rollespillets ”overjeg” og den
kognitive mesterlære for eleverne. ”Johanne”
korreksede efterfølgende utidssvarende og
upassende sprogbrug, igangsatte kulturelle og
samfundsmæssige diskurser, når ”rygklapperiet”
på Facebook blev for kvalmende etc.
Remedieringsagenter
Med stor lyst kastede eleverne sig ud i detektivarbejdet
med at finde brugbare og relevante
oplysninger om deres romantiker – og der var
virkelig psykologiske åbenbaringer for adskillige,
ganske givet også nogle, der ikke er empirisk
grundlag for i en litterærhistorisk sammenhæng.
Men når lysten og entusiasmen er stor, så
er det okay med lidt urent trav, så længe der ikke
er tale om store fejlslutninger. Når en dreng, der
sjældent bidrager med ret meget danskfagligt,
spontant og empatisk konstaterede, at Andersen
var en ulykkelig sjæl, der altid forelskede sig
i uopnåelige kvinder, så er der tale om læringsmæssige
landvindinger.
Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner,
uploadede billeder, der kunne understøtte deres
livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede
og diskuterede – for de flestes vedkommende
i et passende sprog. Dog var der
naturligvis nogle, der faldt tilbage i et nutidigt
ungdomsnetsprog. Derfor måtte vi undervejs
spontant indkalde til et fælles evalueringsloop,
hvor eleverne heldigvis selv kunne pointere ” at
man da heller ikke lige hiver et lyssværd frem,
hvis man spiller rollespil blandt elver og orkere”.
Det kunne vi lærere ikke have sagt mere tydeligt.
Derefter blev der langt mellem ”lyssværdene”.

”
Det er vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender
dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund.”
Facebook-evaluering
I samtlige dansktimer i lidt over en uge boltrede
vi os lystigt på Facebook, som vores aliaser.
Dog lige rusket tilbage, da Facebook ville have
mobilnumre og dokumentation for vores personers
”eksistens” i cyberspace. Vi lærere så et kort
øjeblik Zuckerberg og Co. føre retssag med fratagelse
af hus og hjem til følge, men da vi dannede
en lukket gruppe, hørte vi ikke mere. Der
er mange andre gruppeprofiler på Facebook,
som i øvrigt tjener ganske godt på reklamer
og lignende, så rigtig ondt i samvittigheden fik
vi aldrig. Dog er det vigtigt, at værker er mere
end 70 år gamle, når man anvender dem i egne
produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker
grund. Til sidst slog Johanne Luise Heiberg følgende
op på sin væg:
Kjære Alle Kunstnersjæle.
Dette har været en yderst interessant Rejse udi
Udveksling af store og klejne Tanker om vort
Liv og vor Kunst. En stor Tak skal dette Medium
Referencer
Staffeldt, A.W. Schack von: Indvielsen
www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=staffeldt1804a1
DR2-dokumentaren ”Guld, hor og romantik”
www.viacfu.dantekdrift.dk/libraryweb/resultat_bw.aspx?bibID=alle
have, thi jeg fornemmer, det har givet megen
Fornøjelse, Indsigt og Inspiration i vor lille
Kreds. Jeg vil bede jer alle om at tage en lille
Dannelsesrejse rundt i hinandens Profiler med
disse Hensigter for Øje:
Hvorledes ere det lykkedes at give indblik i den
enkeltes Liv og Levned? Fornemmer man klart
Li-vets røde Traad? Er Sproget blomstrende og
pas-sende for vor Tid? Faar vi andre et Kig ind
i den enkeltes Kunstneriske Sjæl – Inspirationer
og Værker? Forfat en Kommentar til alle om
disse punkter – men vælg kun én, som De vil
præmiere, som den der i alle Henseender lever
op til disse Krav.
Dette blev den sluttelige evaluering på et legende,
morsomt og motiverende læringsforløb,
der i den grad gav psykologisk ilt til en lidt støvet
litterær epoke. Der er blevet skrevet, læst,
tænkt, diskuteret og grinet undervejs – og det
i en grad, som vi i planlægningsfasen ikke helt
havde forestillet os.
Mindmeister om romantikken:
http://anitasklasse.pbworks.com/w/page/54375837/Mindmeister%20Romantikken
Gynther, Karsten: Didaktik 2.0
LIV I SKOLEN 1 • 2013
9

LIV I SKOLEN 1 • 2013
10
Romantikerne går på Facebook
Info om jeres kunstner
I har allerede et vist kendskab til jeres forfatter gennem arbejdet med opgaverne på Mindmeisteren.
I skal nu søge yderligere info på forfatterweb, Den store danske, Wikipedia og ikke
mindst biografier på biblioteket (Silkeborg/Kjellerup).
Opret profil
Når I synes, I har fået rimelig styr på jeres forfatter , skal I nu oprette en facebook-profil på jeres
kunstner. I skal tænke på, at jeres kunstner skal fortælle noget om sig selv, sit liv og sin kunst.
Herigennem skal I vise, at I har fået indblik i hans liv, kunst og personlighed. Husk at alle I gruppen,
skal skrive adgangskode og mailadr. ned, så I efterfølgende alle har adgang.
Der bør være:
• citater, som siger noget om, hvem kunstneren er – og hvilke tanker han har.
• referencer til nogle af de værker, han har lavet
• billeder af ham, hans liv, hans værker, m.m.
• hvad/hvem som inspirerede ham
• kriser undervejs i den kunstneriske proces
• referencer til historiske begivenheder
• referencer til rejser og begivenheder i hans liv
• noget af det mere private
Det, der refereres til, behøver ikke at komme helt kronologisk, men forsøg dog at holde styr på
de historiske fakta, så de ikke kommer hulter til bulter.
Bliv ven med Johanne og de andre
Start med at blive venner med Johanne Luise Heiberg. Hun var en berømt skuespillerinde (i Norden)
– og var en del af den såkaldte kulturelite på 1800-tallet. Det vil sige, at hun og hendes
mand, Johan Ludvig Heiberg, mødtes med andre fremtrædende kunstnere, både malere, forfatter,
billedhuggere og andre skuespillere – og diskuterede livet og kun-sten. Tjek hendes profil
grundigt – se hvordan hun skriver, hvad hun skriver, og hvilke billeder hun viser. Derefter skal I
søge om, at blive venner med Eckersberg, Oehlenschläger, H.C Andersen og alle de andre. Det
kan også være, at de søger jer. Kommenter de andre, men hele tiden som den rolle i spiller.
Sprog
I skal forsøge at få teksten til at lyde gammeldag – og se gammeldags ud (dvs. brug aa, navneord
med stort m.m.). De af jer, som kan, skal downloade appen – ”Truede ord” på jeres mobil.
Her er skiønne og djærve Ord at bruge. Se hvor mange I kan få brugt af disse i hele forløbet.
Deadline
Jeres profil skal være færdig efter dansktimerne mandag d. 7. maj – og så kan rollespillet starte.
God arbejdslyst!
Anita og Cathrine