Læs Claras rejsebrev her (pdf) - VIA University College

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
Udveksling til Thailand:
Navn: Clara Haugwitz
Email: clarahaugwitz@hotmail.com
Tlf. nr. 27360807
Rapport fra udvekslingsophold
Hjem-institution: Sygeplejerskeskolen i Viborg, VIA University College
Holdnummer: svs09
Værts-institution/Universitet: Ramathipodi Hospital under Mahidol University
Praktikplads/Hospital:
Speciale:
Udvekslingsperiode: 31. januar til 29. april 2011.
Hvorfor valgte du at tage på udveksling?
Jeg har altid været interesseret i den verden der eksisterer udenfor Danmark, og rejst når jeg
kunne komme af sted med det. F.eks. tog jeg efter gymnasiet på højskole i Afrika i 4
måneder. Jeg finder det spændende at lærer om sygepleje i en kultur der er meget anderledes
end min egen, hvilket jeg finder styrkende fagligt som personligt. Det er interessant at lære
om sundhedsproblemer i en global kontekst, hvilket udvider forståelsen for den sygepleje
man er med til at udføre, og i fremtiden skal være med til at udvikle.
Hvorfor valgte du det specifikke sted?
Den Thailandske kultur var den der skilte sig mest ud fra de andre lande vi kunne vælge
imellem. Jeg havde lyst til at opleve sygepleje i en kultur, som adskilte sig så meget som
muligt fra den danske. Derudover havde jeg aldrig rejst i Asien før, og så det som en god
mulighed for at opleve en ny del af verden. Som sygeplejerske inddrager man i høj grad sig
selv, og jeg finder det i den sammenhæng berigende at vide noget om den verden vi lever i,
og udvide sin forståelse for andre mennesker.
1

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
Din forberedelse til udvekslingsopholdet
Forberedelserne var i høj grad præget af økonomiske overvejelser. Min største bekymring
og barrierer var om jeg kunne få det til at hænge sammen økonomisk. Svaret på om man
får en plads er ret tæt på afrejsen, så da svaret endelig kom, var det temmelig presset
tidsmæssigt. Der var ikke mange legater at søge, og jeg endte med at være for sent ude.
Andre forberedelser er selvfølgelig at læse om kulturen og sætte sig ind i det land man
skal besøge. At være af sted som studerende er langt mere krævende end at være af sted
som turist. Der forventes mere af en. Man er nødt til at være veloplagt. Det kræver fx
mere energi at modtage undervisning af thailandske lærere, hvor den sproglige barriere
kan være stor.
Der er forberedelsesdag i Århus, hvor alle der skal af sted er inviteret. Det var en rigtig
god dag, hvor man kunne få svar på sine spørgsmål. Vi lavede efter forberedelsesdagen
en gruppe på facebook, hvor vi kunne skrive sammen. Det benyttede vi os meget at. Det
var en rigtig god måde at kunne skrive sammen på, hvis der var noget vi var i tvivl om.
Og praktisk i forbindelse med at aftale hvor vi skulle mødes i lufthavnen osv.
Man skal i øvrigt selv medbringe sygeplejeuniformer såvel som skoleuniform. Det
forventes også at man har gaver med til lærerne. Der er desuden en lang række
vaccinationer man skal have, som man skal sørge for at få i god tid. Især skal man være i
god tid med tuberkulosevaccinationen. Vi har alle i større eller mindre grad været generet
af det sår det følger med vaccinationen. Det er rarere at have den slags overstået før man
befinder sig i varmen.
Fagligt udbytte
o Hvordan arbejdede du med læringsmål?
Det er klart at det er svært at opnå det samme fagligt i et land, som adskiller sig så
meget fra den danske. Jeg kan ikke huske at lærerne har nævnt vores læringsmål, så
det er noget man selv må være opmærksom på. Modulet er i højere grad teoretisk
end i Danmark. Der er i overvejende grad lagt væk på folkesundhedsvidenskab, og vi
var kun i hjemmeplejen i 3 uger. I begyndelsen blev vi undervist i det thailandske
sundhedssystem og om det aktuelle sygdomsbillede. Vi arbejde meget med
spørgeskemaer, og lærte hvordan man kan afdække sundhedsproblemer i forskellige
befolkningsgrupper. I denne forbindelse lærte vi hvordan de undersøger borgerne,
2

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
børn som gamle og havde en del undervisning, som forberedelse til det praktiske vi
deltog i.
Vi har arbejdet med sundhedsfremme/ sygdomsforebyggelse i en lille lokal landsby,
Klong Yong. Vi blev delt op i grupper på tre, og valgte nogle mennesker med
kronisk sygdom, som vi arbejdede sundhedsfremmende/ forebyggende med.
Tilsvarende var vi en dag med på et sundhedsfremmende/ sygdomsforebyggende
projekt i en muslimsk del af Bangkok. Vi har også besøgt en masse forskellige
sundhedscentre. En dag vaccinerede vi 50 børn på et sundhedscenter nordpå. Samme
dag underviste vi mødrene om bl.a. amning. Problemet var dog at undervisningen til
os, om at vaccinere og om amning var op til os selv. Dette vil de gøre anderledes på
det næste hold.
Vi besøgte desuden et sundhedscenter, som arbejder med psykisk sygdom, og
besøgte to mænd med skizofreni i deres hjem i en fattig del af Bangkok. Derudover
deltog vi i den tre dage lange “ 2 nd International Conference on Prevention &
Management of Chronic Conditions & the 11th World Congress of Self-care Deficit
Nursing Theory”. Det var en interessant oplevelse. Der var deltagende fra hele
verden, men især asiatiske lande, hvor mange havde svært ved engelsk. Det var dog
utrolig spændende at høre de amerikanske talere. Der opstod virkelig interessante
diskussioner bl.a. om alternativ medicin.
I et andet sundhedscenter lavede vi helbredsundersøgelser på skolebørn. Så godt som
samtlige børn havde lus og rådne tænder. Det var lidt af en oplevelse.
Det der især var spændende ved denne del af kurset var, at vi fik set så mange
forskellige institutioner, og kom tæt på beboerne i landsbyen Klong Yong, som på
mange måder virkede som det ”rigtige” Thailand – væk fra storbylarm og turisme. I
Klong Yong lever de af landbrug. Der er rismarker, lotusmarker, bananpalmer,
papayatræer, ananasplanter, mangotræer, granatæbletræer osv. Ofte blev vi fodret
godt af med mango og bananer. Og fik frugter/ kæmpe bananklaser med hjem.
Beboerne i Klong Yong led af mange de samme sygdomme, som de gør i Danmark.
Hypertension og diabetes som topscorere. Det der dog var ærgerligt, og som gjorde
det lidt kunstigt var, at arbejdet i Klong Yong, som praktisk var det der fyldte mest i
denne del af kurset, var sat op for vores skyld, og altså ikke ”rigtigt” arbejde. Det
kunne derfor virke lidt irrelevant og formålsløst – arbejdet kom til at virke lidt søgt.
I hjemmeplejen var vi derimod med i sygeplejerskernes ”virkelige” arbejdsdag – en
arbejdsdag, som ville have set ens ud hvis vi ikke havde været med. Det var utrolig
3

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
spændende, og vi ville alle have ønsket at denne del havde fyldt mere. Vi blev delt
op i to grupper med tre i hver, og fulgte sygeplejerskernes hverdag. Typisk besøgte
vi to-tre familier om dagen. Ofte skulle vi køre langt for at komme ud til familierne,
og sygeplejerskerne gav sig god tid hos de familier vi besøgte. Jeg er faktisk ikke
klar over, om de normalt besøger flere. Det er muligt at det tog mere tid, da vi var
med pga. tiden med at oversætte for os osv., men jeg tror det faktisk ikke. Det var i
denne forbindelse ærgerligt at der ikke var tiden til, at vi kunne få ”hands on”.
Sygeplejerskerne var også kede af dette. Vi besøgte patienter i alle aldre. Mange
ældre patienter med nasalsonde, stomi, decubitus, og mange som skulle have taget
blodprøver. Desuden besøgte vi en del børn – bl.a. en dreng med decubitus på
anklerne pga. medfødt rygmarvsbrok, og derfor medfølgende parese af benene.
Derudover kan nævnes en pige med nyresvigt, som lå i dialyse i en
etværelseslejlighed som familien lejede.
Den sidste uge af folkesundhedskurset besøgte vi to forskellige børnehjem og et
afvænningshjem. Igen spændende oplevelser. Mange af børnene havde HIV, og
andre sundhedsmæssige problemer, som tilknyttede sygeplejersker arbejde med.
Desuden skal det nævnes at vi havde undervisning i traditionel thailandsk medicin,
og massage.
Jeg vil mene at det i høj grad lever op til de danske krav til modulet, men at man må
være særlig opmærksom på, at få indhentet de praktiske færdigheder. Der blev heller
ikke undervist eller arbejdet nævneværdig med farmakologi.
4

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
5

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
o Hvordan var kontakten til vejledere?
Vejlederne gør et stort stykke arbejde for at lave et godt program, og imødekomme
os og vores ønsker. De var utrolig søde, velforberedte og hjælpsomme. Når vi var i
tvivl om noget var det tilladt at spørge. Der er en klar sproglig og kulturel barriere,
som nogle gange er tydeligere end andre. Uanset hvor umage både vi og lærerne
gjorde os, kunne der ikke undgå at opstå misforståelser. Jeg synes kun disse
misforståelser var lærerige – set i bakspejlet var der virkelige nogle sjove situationer.
Jeg tror, at det er noget af det man lære mest af. At lære at håndtere situationer hvor
man af kulturelle og sproglige årsager simpelthen ikke forstår hinanden. Jeg tror
danskere er meget konfronterende og ærlige. Thailændere er så godt som komplet
modsat. Man skal i virkeligheden helst ikke sige sin mening, selvom man bliver
spurgt om den. Man skal helst være høflig, smile, se pæn ud, og være frisk hele
tiden. Jeg synes bestemt at vi kan lære af hinanden.
o Hvordan var kontakten til patienterne?
De fleste patienter/ borgere snakkede ikke engelsk. Dette vanskeliggør selvfølgelig
kontakten. Ofte bliver der sagt en masse på thai til én, og så kan det være
frustrerende ikke at kunne give et svar. Ligesom at man selv kan have lyst til at sige
en helt masse. Lærerne er søde til at oversætte, men det er ikke altid en mulighed, og
ofte er den direkte kommunikation mere naturlig. Der har derfor været rig mulighed
for at praktisere non-verbal kommunikation, hvilket man faktisk kan komme langt
med. Det kan også føre til sjove og pudsige situationer, da kropssproget bliver
tydeligere. Fx var vi på besøg hos en ældreklub. En ældre kvindes måde at vise at
hun synes om mig på var, at klynge sig krammende fast til mig, og klappe mig i
numsen. Måske lidt grænseoverskridende, men jo også lidt sødt. Man kan vise meget
med sit blik, og de få ord man kan på thai. Andre gange har vi fungeret som
støttepersoner, og har siddet og holdt patienten i hånden i mens, at sygeplejersken
har taget blodprøver eller lagt nasalsonde.
6

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
7

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
Kulturelt udbytte
o Hvad lærte du om landets kultur
Thaierne er generelt venlige og utrolig smilende. En stor forskel fra den danske
kultur er at det er uhøfligt og tabubelagt at vise følelser. Man skal helst smile hele
tiden, og se pæn ud. Lærerne kommenterer hvis uniformen er krøllet, og hvis man
har klip klapper på i stedet for lukkede sko. Derudover er de utroligt arbejdsomme,
og gør et stort stykke arbejde for, at vi skal have et godt forløb. Jeg ved ikke hvor
mange gange at vi har modtaget mails, fra vores lærere midt om natten, hvilket siger
noget om deres arbejdsmoral.
Det er interessant at få et tættere kendskab til buddhismen. Der er stor respekt for de
ældre, og man bukker ekstra dybt. Man giver ikke hånd i thailand, men bukker, det
kaldes ”wai”. Bukket varierer alt efter, om det er til en ven på lige fod, en ældre eller
Buddha man hilser på. Der er et tydeligt hierarki. Som nævnt står de ældre og
Buddha højt, men også de højt uddannede. Fx ser man sygeplejerskerne dukke sig,
når de går forbi lægerne. De kan endda finde på at gøre når de går forbi os.
Sommetider er vi tilsyneladende oppe i hierarkiet pga. vores blege kulør.
Derudover er thaier meget glade for at optræde meget storslået, hvor vi let kommer
til at virke meget kluntede, og får lyst til at gemme os. Desuden har jeg aldrig
oplevet at blevet fotograferet så meget før.
Thaierne er meget glade for deres konge. Der hænger billeder af ham overalt, og der
spilles nationalsang kl. 8 og 18, hvor det så er meningen at man skal stå stille. Sidder
man i taxa på de pågældende tidspunkter forventes man at tie stille. I biografen
kommer der en lille film, som meget storslået hylder kongen, før filmen begynder.
Alle rejser sig. Første gang jeg oplevede det blev jeg så overrasket, at jeg kom til at
grine lidt, men det må man ikke. Det er strafbart at fornærme kongen.
8

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
9

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
o Om kulturen i landets sundhedsvæsen
Jeg ser kulturen i sundhedsvæsenet, som meget lig den danske. Jeg har dog aldrig
arbejdet med folkesundhed og hjemmepleje i Danmark. Der er selvfølgelig ikke de
samme ressourcer. Dette ser jeg som den væsentligste forskel. Når der ikke er
ressourcer må man være kreativ. Dette fører engang i mellem til at procedurerne ikke
bliver fulgt, som de gør i Danmark.
o Om sygeplejekulturen
De sygeplejersker jeg har været sammen med, har været utrolig dygtige og
omsorgsfulde. De går meget op i at plejen skal være holistisk. En stor forskel fra
Danmark er, at sygeplejersken i langt højere grad ”empower” patienten og familien
til ”selfcare” end i Danmark. Der er stort set altid et familiemedlem i nærheden af
patienten, og patienten bliver hurtigt udskrevet. Her er det så familiemedlemmerne
der modtager undervisning, af sygeplejersken, i at pleje patienten, hvilket kan være
en meget stor og stressfremkaldende opgave. Dog virker det som om, at de fleste
familier er glade for det, og føler at de kan yde en bedre omsorg for deres pårørende,
end en sygeplejerske uden for familien kan. Det virker dog i høj grad som et
økonomisk spørgsmål – at der simpelthen ikke er råd til andet. Det er et interessant
spørgsmål, i hvor høj grad sygeplejerskekulturen, såvel som sundhedssystemet er
skabt ud fra kultur, og i hvor høj grad økonomi spiller ind.
Social erfaring
o Hvordan blev du modtaget af kolleger
Som nævnt før er thaier utrolig venlige og imødekommende. Vi blev utrolig godt
modtaget, og fandt dem utrolig velforberedte. De spørger meget ind til en, og står på
spring for omsorgsfuldt at hjælpe hvis man har problemer. Jeg kan på mange måder
ikke forestille mig nogen bedre hænder at være i. Fx havde jeg mange problemer
med en byld jeg fik i forbindelse med tuberkulosevaccinationen. Lægen i Danmark
havde ikke overholdt procedurerne, og det endte med at blive noget rigtig møg.
Sygeplejerskerne stod på spring for at hjælpe mig. Fulgte mig på hospitalet, sloges
om at holde mig i hånden, og bære min taske. Det var meget overvældende, og svært
at tage imod. Efterfølgende spurgte de til det hver dag, og viste deres dybeste
10

SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK
medfølelse. Det var alt for meget, men meget sigende om hvordan min oplevelse af
thailændere er. Jeg mener faktisk at de typisk altid har tid til at hjælpe og vise
omsorg.
o Havde du kontakt til lokalbefolkningen
Jeg havde bestemt kontakt med lokalbefolkningen. Jeg oplevede at der var stor
interesse for os – i skolen, praktikken, som i fritiden. Lærerne, eleverne, som
patienterne var meget interesserede i os, og vi blev taget i mod med åbne arme.
I fritiden valgte man meget selv, hvor meget kontakt man ville have, men hvis man
ville have den var det i den grad en mulighed. Med få ord kommer man langt. Dette
kan føre til sjove taxature, fordelagtig behandling på seværdigheder, som gode
madoplevelser.
Derudover er de ikke blege for at byde en op til synkrondans på diskotekerne.
Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet
Åbenhed betaler sig, og som nævnt ovenfor kommer man langt hvis man lære sig lidt
gode gloser på thai. Desuden finder jeg det vigtigt at være åben, og se muligheder frem
for begrænsninger. Dog tror jeg det er uundgåeligt at føle sig lidt fyldt op af indtryk
engang i mellem, men hvor har det dog været en uforglemmelig og fantastisk oplevelse.
11