SRP HTX Kemi A Bio B Epilepsi.pdf (new window)

Epilepsi
“Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig.
Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget
uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under
prøven”
Underskrift: __________________________________
[Skriv tekst]

Abstract
Epilepsy is a neurotic sickness that 1 in 200 people will get. But with epilepsy there isn’t just one set of
symptoms. There are two major groups, cramps and absences. The typical reason epilepsy accurse is
because of the neurotransmitter or the receptors which are too important components in the way our
neurons communicate. This means that if there is too much or too little of one neurotransmitter it can
cause a seizure.
We do have a couple of options when it comes to curing the sickness. Most cases are cured by medicine but
some people do not respond to the medicine that they are given which makes it necessary to operate.
Before the operation we need to determine which parts of the brain have to be tinkered with. Therefore a
series of test are usually run to find out where the origination point of the seizures are.
Epilepsy seems to be a relatively newly discovered sickness which means that we don’t understand
everything about it just yet.
Indhold
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Hvad er Epilepsi? ............................................................................................................................................... 2
Hjernen og epilepsi ............................................................................................................................................ 3
Nerveceller ........................................................................................................................................................ 4
Neurotransmittere ........................................................................................................................................ 4
Receptorer ..................................................................................................................................................... 5
AMPA Receptorer ......................................................................................................................................... 5
AMPA Receptorer og deres medicinske betydning ................................................................................... 5
Behandling af epilepsi ....................................................................................................................................... 6
Medikamenter ............................................................................................................................................... 7
Deprakine .................................................................................................................................................. 7
Fenytoin "DAK" .......................................................................................................................................... 7
Kirurgisk Behandling af Epilepsi ..................................................................................................................... 8
Undersøgelser ............................................................................................................................................ 8
Fremtidige behandlingsformer ...................................................................................................................... 9
Kilde liste ......................................................................................................................................................... 10
Litteratur ...................................................................................................................................................... 10
Links ............................................................................................................................................................. 10

Indledning
Alt hvad vi fortager i vores dagligdag bliver styret at hjernen. For at hjernen kan styre noget bliver den nød til
at være kædet sammen med de områder af kroppen som skal foretage handlingen. Det er her vores
nervesystem kommer ind i billedet. Nervesystemet er et net af celler som kommunikerer via signalstoffer. Hvis
der er en fej i doseringen af signalstoffet sendes der for mange signaler til musklen. Dette vil sandsynligvis ske
for os alle på et eller andet tidspunkt, men for epileptikere kan dette forekomme flere gange i timen. Men
hvad er det der går galt og hvordan kan det behandles? Det er nogle af de spørgsmål jeg vil besvare.
Hvad er Epilepsi? 1
Epilepsi er en neurotisk sygdom hvor enten kommunikationen mellem nerveceller bliver forstyrret, eller hvor
nogle nerveceller udsender ugyldige signaler. Epileptiske anfald ses i form af krampetrækninger i muskler, tab
af bevidsthed, taleforstyrrelser og så videre. Når et epileptisk anfald finder sted mister personen kontrol med
sin krop i et kort stykket tid (fra få sekunder til få minutter). Epilepsi kan være svær at udpege hvorledes den er
opstået og i hvilke område impulserne kommer fra, fordi epilepsi har så mange variationer.
Nogle af de kendte årsager til epilepsi er:
o iltmangel under fødslen
o infektioner (meningitis eller hjernehindebetændelse og egentlig hjernebetændelse).
o anlægs- og udviklingsforstyrrelser i hjernen (hyppigere hos børn end hos voksne, men kan give
anledning til epilepsi, der først begynder efter 25-30 års alderen).
o blodprop i hjernen.
o hjerneblødning og hjernesvulster.
o Alkoholmisbrug kan sansyneligvis også være en årsag til epilepsi.
Der er to store grupper af epilepsi Kramper og Absencer. Kramper er den mest kendte gruppe af de to, fordi
det er lettere at lægge mærke til. Anfaldene er ofte voldsomme og længere. En person som får et kæmpe
anfald vil krampe sammen og ligge at ryste på gulvet fordi alle muskler i kroppen bliver bet om at trække sig
sammen meget hurtigt efter hinanden op til (500 gange i sekundet). En person med Absencer vil man ikke
kunne komme i kontakt med i få sekunder, men de er i stand til fortsat at bevæge sig. Absencer er kortet
anfald, men meget mere hyppige end krampe anfald.
Nogle epilepsi patienter er følsomme over for ting som:
Søvnmangel Der er intet videnskabeligt belæg for, at epilepsipatienter skal have mere søvn
end andre, men større søvnunderskud medfører ofte øget anfaldsrisiko. Ved
nogle former for epilepsi er risikoen større end andre.
Flimmerlys For eksempel fjernsyn eller diskotekslys. Risikoen er størst i området 15-25 Hz.
Stor alkoholindtagelse Stor alkoholindtagelse kan også fremkalde anfald, hvorimod almindelig
alkoholindtagelse er som regel uden risiko. Dog ses ved nogle epilepsiformer en
markant ”alkoholfølsomhed”.
1 http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/epilepsi.htm

Epilepsi kan ikke kun ses ved den måde personer opfører sig på. Det er deres opførsel som får send dem ind til
en læge som vil få fortaget nogle undersøgelser. Sygdommen vurderes ved en undersøgelse, der måler de
elektriske svingninger i hjernen. Denne undersøgelse hedder EEG (Elektroencefalografi). For at finde årsagen til
sygdommen kan man undersøge hjernen med to typer skanninger. En røntgenbaseret CT-skanning og en
magnetisk baseret MR-skanning. I dag er MR-skanning den korrekte måde at undersøge på og CT-skanning
bruges kun i akutte tilfælde.
Hjernen og epilepsi
Hjernen er det mest komplekse organ vi har. Den består af mage dele som styre forskellige dele af vores krop.
Medulla oblongata, sammen med rygmarven styre den en stor del af vores grovmotorik.
Pons eller hjernebroen ligger direkte over medulla. Denne del styre bland anet søvn,
respiration, synke- og blære-funktionen, balance, øjenbevægelser, ansigtsudtryk og
kropsholdning.
Hypothalamus er et lille område ved bunden af forhjernen, hvis kompleksitet og betydning modsiger
dens størrelse. Hypothalamus står for styring af temperatur, hormoner, stofskifte,
tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede.
Thalamus har forskellige funktioner. Nogle er involveret i at formidle oplysninger til og fra
forhjernens hjernehalvdele. Andre er involveret i motivation.
Lillehjernen, præsidere de signaler de andre dele af hjernen sender. Det vil sige at lillehjernen ville
kunne fjernes, men det vil gøre at vi får en klodset motorik lige som et barn.
Lillehjernen lære, i den forstand at hvis du prøver at cykle og du falder af vil lillehjernen
prøve at rette op på fejlen så du ikke flader igen.
Optik tectum, tillader os til at reagere på punkter i rummet, oftest som reaktion på visuelle input.
Pallium er et lag af grå materie, der ligger på overfladen af forhjernen. Hos krybdyr og
pattedyr, er det kaldet hjernebarken. Det er her oplysninger behandles.
Hippocampus rummer vores hukommelse. 2
Når en person får et epileptisk anfald kan det være fra hvor som helst i hjernen at anfaldet udspringer, men
med de fleste former for epilepsi spredes anfaldende til hele hjernen i løbet af kort tid. Dette forekommer på
grund af den høje antal a nerver som er bundet til hinanden. En nerve er bundet til flere tusinde andre nerver.
Nerverne kommunikerer med hinanden ved hjælp af lange Protoplasma fibre kaldet axoner, som sender
impulser ud til de andre nerver. Hvor mage af nerverne som modtager, som også sender impulsen videre
afgøre hvor kraftig en form for epilepsi man har.
2 http://en.wikipedia.org/wiki/Brain#Vertebrates

Nerveceller 3
Det er anslået at der er 100 milliarder nerveceller i en normalt menneskes nervesystem. Den vigtigste del af
nervecellen kaldes soma eller celle kroppen. Den indeholder kernen, som igen indeholder kromosomer.
Nerveceller har et stort antal udvidelser kaldes dendritter. De ser ofte ud som buler eller pigge ud fra cellen
kroppen. Det er primært dendrittens flader, der modtager kemisk beskeder fra andre nerver. En
udvidelserne er forskellig fra alle de andre, den kaldes en Axon. Selvom det ved nogle nerveceller er det
svært at skelne Axonen fra dendritter, kan det i andre være let at skelne på grund af des længde. Formålet
med Axonen er at sende en elektro-kemiske signaler til andre neuroner, nogle gange over en større afstand
afstand. I de nerveceller der løber fra rygmarven til tærende kan axoner være så lange som 91.44 cm.
Længere Axoner er som regel dækket med en myelin kappe, en serie af fedt celler der har viklet rundt om
en Axon mange gange. Disse gør så Axonen ligner en halskæde af pølse-formet perler. De har cirka samme
funktion som isoleringen omkring elektriske ledninger. For enden af en Axon er Axon-slutning, som går
under en række forskellige navne, Blandt andet Bouton, Axon foden, og så videre. Det er der, det elektrokemiske
signal, omdannes til et kemisk budskab, som rejser videre til den næste neuron.
”Nerveimpulsen opstår ved, at der sker en udveksling af ioner over cellemembranen. Hele nervecellen er
omgivet af en cellemembran, der adskiller inderside og yderside. Der dannes elektriske impulser ved, at der
er en spændingsforskel over cellemembranen. Når der opstår en spændingsforskel skyldes det, at der er en
koncentrationsforskel af visse ioner mellem cellens indre og ydre. Denne dannes og opretholdes via
natrium - kalium pumper, der sidder i cellemembranen og den pumper natrium ud og kalium ind i cellen.” 4
Neurotransmittere 5
Neurotransmittere er endogene kemikalier der sender signaler fra en nervecelle til målcellen på tværs af en
synapse (mellemrummet mellem Axon foden og en dendrit). Neurotransmittere bliver udsendt fra Axon
foden ud i mellemrummet hvorefter de settere sig til receptorende på dendritterne. Forskere mener at folk
med epilepsi enten har formeret af nogle bestemte neurotransmittere eller for lidt. Dette bliver bakket op
af at lave niveauer af neurotransmittere GABA ofte ses hos epilepsi patienter(GABA er en transmitter som
nedsætter den elektriske transition mellem nerveceller). Mange medicintyper som bruges til at behandle
epilepsi, stimulere produktionen af GABA eller lignede stoffer. Der er også en anden neurotransmittere
som har den modsatte effekt af GABA. Dette stof er glutamat. Hvis der er for meget af dette stof stimuleres
den elektriske transition mellem nerveceller. Det vil sige at GABA og glutamat er to ting som gør det
modsatte af hinanden. GABA hæmmer, glutamat stimulerer. 6
3 http://webspace.ship.edu/cgboer/theneuron.html
4 http://www.logy.dk/Demens/nervecellen.htm
5 http://ehealthmd.com/content/what-causes-epilepsy
6 http://www.epilepsy.dk/Handbook/How-do-brain-works-uk.asp

Receptorer 7
Receptorer er proteiner som sidder på ydersiden af en membran. Disse proteiner modtager specifikke
signaler fra de omkringliggende celler. De signaler som receptorerne modtager, siger noget om hvilken
slags processer cellen skal fortage sig. Hver celle er udstyret med to forskellige slags receptorer. Overflade
receptorer sidder uden på cellevægen og lader kun kemikalier med den rette kode trænge ind i cellen.
Inden i cellen sidder der en kerne receptor, som lader nogle af kemikalierne videre in i cellekernen hvor de
til sidst ændre cellens DNA. Der findes tre slags overflade receptorer som hører til hver sin celle type.
Ionkanal-koblede receptorer sidder på eksempelvis nerveceller. Hvor de tillader vise ioner at trænge
igennem. G-protein-koblede receptorer er lange proteiner, som løber igennem cellemembranen syv gange.
Når et signal stof bindes til disse receptorer vil den igangsætte en signalkæde i cellerne, som påvirker
reguleringen af generne. Enzym-koblede receptorer er proteiner, som fungerer som et enzym, der
videresender det modtagne signal.
AMPA Receptorer 8
AMPA Receptorer eller α-amino-3-hydroxy-5-methyl-4-isoxazolepropionic syre receptor, er en af de
vigtigste Ionkanal-koblede receptorer vi har i vort nervesystem. AMPA Receptoren er en af receptorerne for
glutaminsyre. Hvilket vil sige at glutaminsyre åbner AMPA Receptorens ionkanaler, som gør det muligt for
positivt ladede ioner at trænge ind i cellen. De to hoved ioner den beskæftiger sig med er Natrium og
Kalcium. Hvilken af disse ioner receptoren lukker ind afhænger af Receptorens opbygning. Når AMPA
receptorerne dannes, sammensættes de af fire underenheder. Disse fire underenheder, som kaldes GluR1,
GluR2, GluR3 og GluR4, samles i forskellige komplekser med fire eller fem i hver, hvorved
receptorstrukturen og ionkanalen dannes.
Hvis GluR1, GluR3 og GluR4 samles i en AMPA receptor, vil ionkanalen være gennemtrængelig for kalcium.
Men hvis GluR2 indgår i receptoren, kan receptoren ikke længere lede kalcium gennem ionkanalen. Det
indebærer, at kun natrium kan strømme gennem visse typer af AMPA receptorer. Ved undersøgelser har
man fundet ud af at de fleste AMPA receptorer indeholder GluR2 det vil sige, at der er kun få, som lukker
Kalcium ioner igennem.
AMPA Receptorer og deres medicinske betydning
AMPA Receptoren er en glutatmat receptorer hvilket vil sige at den stimuleres til at åbne sine ionkanaler
når glutamat er til stede. Dette medføre at der vil forekomme en over stimulation af receptoren hvis der er
over produktion af glutamat, hvilket kan føre forøget impuls rate. Sag med andre ord, epileptisk impulser.
Den måde dette hindres på er ved at blokere receptoren med hæmmende stoffer som AMPO. AMPO er en
total blokker hvilket sørger for at holde ionkanalerne lukkede. Dette sker fordi AMPO Hæmmer GluR1 – 4,
men hvis receptoren holdes helt lukket vil der overhovedet ikke blive sendt nogle impulser. Man prøver
derfor at finde en hæmmer, som blinder sig til bestemte dele af GluR1 – 4. Ved at studer GluR1 – 4 har man
fundet ud af at Tyrosin-702 kun sidder i to a GluR’erne. Så man prøver at lave stoffer som vil binde sig til
Tyrosin-702 så den ikke er en total blokade af ionkanalerne.
7 http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/receptorer
8 http://www.farma.ku.dk/index.php/AMPA-receptorer-og-celledoed/2188/0/

Behandling af epilepsi
Den mest almindelige behandlingsform ved epilepsi er medicinsk behandling. Med medicinsk behandling kan
60-70 procent 9 med nykonstateret epilepsi tilfælde gøres anfaldsfri med ingen eller kun lette bivirkninger. Der
find mange forskellige medicin typer mod forskellige former for epilepsi. Men den simple udgave af hvad
stofferne gør, er enten reguleres strømmen af natrium ioner eller også ændres der i mængden af signalstoffer.
Forskellen på de forskellige typer mediciner er hvorledes tingende reguleres.
Der er ti midler eller kombinationer, som bruges regelmæssigt til behandling af epilepsi patienter.
1 Carbamazepin og Oxcarbazepin, 2 Valproat, 3 Gabapentin, 4 Topimarat, 5 Vigabatrin, 6 Lamotrigin,
7 Levetiracetam, 8 Fenobarbital og Fenytoin, 9 Etosuximid og 10 carboanhydrasehæmmere
1 Carbamazepin og Oxcarbazepin
Medicin som indeholder disse midler er nemme at docere og virkningen er bredspektrede det vil sig at de
virker ved mange forskellige former for epilepsi.
2 Valproat
Virker også ved mange epilepsi typer samt det middel som fortrækkes at bruges ved patienter som er særligt
følsomme over for lys.
3 Gabapentin
Denne form for medicin bruges ofte som supplement til andre behandlinger hvis den første ikke er
tilstrækkelig. Dette medikament bruges også mod nervesmerter ved for eksempel diabetes og herpes.
Dette mide har også andre muligheder siden det kan bruges sammen med anden medicin uden problemer er
det at fortrække til behandling af ældre patienter.
4 Topimarat
dette er et andet af de medikamenter som bruges i forbindelse med andre behandlinger som supplement.
5 Vigabatrin
Vigabatrin hæmmer et enzym, som er ansvarligt for nedbrydningen af nervesignalstoffet GABA, således at
koncentrationen af signalstoffet øges. Dette middel anvendes især hos børn. En bivirkning kan dog være
påvirkning af synet i større eller minder grad.
6 Lamotrigin
Dette middel virker lige som Carbamazepin og Oxcarbazepin, men bare på epilepsityper som de ikke rammer
eller kun påvirker meget lidt. Midlets bivirkning er udslæt af alvorlig karter som kræver øjeblikkeligt stop af
behandlingen
7 Levetiracetam
Dette er endnu et af de medikamenter som bruges i forbindelse med andre behandlinger som supplement.
8 Fenobarbital og Fenytoin
Disse er ældre midler, som dog stadig har anvendelsesmuligheder dog mest som alternativer eller sublement
til andre behandlinger.
9 http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/epilepsibehandling.htm

9 Etosuximid
Dette middel anvendes især mod såkaldte absencer, især hos børn. Det virker ikke forebyggende mod
krampeanfald, og derfor anvendes det ofte i kombination med for eksempel Valproat.
10 carboanhydrasehæmmere
Carboanhydrasehæmmere nedsætter virkningen af et enzym, som nedbryder nogle af nervesystemets
signalstoffer.
Medikamenter
Her er 2 medikamenter som jeg vil kigge nærmere på. Hvert medikament stammer fra hver sin af de
ovenstående grupper
Deprakine 10
Det virksomme stof i Deprakine er Valproat. Deprakine bruges som et forbyggende middel mod epileptiske
anfald, men bruges også i forbindelse med ansigtssmerte og andre nervesmerter.
Deprakine virker ved at påvirke hjernens signalfunktion, så signalstofferne i hjernen normaliseres.
Ved ansigtssmerter og andre nervesmerter virker Deprakine stabiliserende på nerven
Den kemiske struktur
Valproat, 2-propylvaleric syre, er syntetiseret ved alkylering af cyanoacetic ester med to mol
propylbromide. Formlen for Valproat er C8H16O2
Valproat kan samarbejde med carbamazepin, fordi det hæmmer mikrosomal epoxid hydrolase (MEH) som
er det enzym som nedbryder carbamazepin-10, 11 epoxid (den vigtigste aktive metabolit af carbamazepin)
til inaktive metabolitter. Dette forårsager en oprustning af den aktive metabolit, forlænge effekten af
carbamazepin og forsinke udskillelse. Valproat kan desuden kombineres med benzodiazepin clonazepam og
føre til øget risiko for fravær og krampeanfald hos patienter udsat for kombinationen.
Fenytoin "DAK" 11
Fenytoin "DAK" kan bruges mod epilepsi og hjerterytmeforstyrrelser.
Stoffet anvendes for at forebygge forskellige former for epileptiske anfald med kramper samt til behandling
af ansigtssmerter og andre nervesmerter. Virker ved at hæmme overførslen af nerveimpulser i hjernen.
Det virksomme stof er Phenytoin.
Den kemiske struktur
Phenytoin, er 5,5-diphenylimidazolidinedione syntetiseret på to forskellige måder. Det første indebærer en
base katalyseret tilsætning af urinstof til benzil efterfulgt af en benzilic syre omordning (1,2 phenyl
migration) til at danne det ønskede produkt. Dette er kendt som Biltz Syntese af phenytoin.
Den anden metode indebærer reaktion benzophenon med natrium cyanid i tilstedeværelse af
ammoniumkarbonat, efterfulgt af den samtidige omrokering af Hydrogenkarbonat af den færdige produkt
(carboxyaminonitrile) og dens anbringelse under reaktionen betinger dannelsen af phenytoin.
Formlen for Phenytoin er C15H12N2O2. Phenytoin påvirker CYP3A4 og CYP2C19.
10 http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=707
11 http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=227

Kirurgisk Behandling af Epilepsi
I langt de fleste tilfælde vil epilepsipatienter blive behandlet med medicin, men der finde også andre
muligheder for personer med særlig svære tilfælde eller personer med medicin resistens.
Et af alternativerne til medicin er et kirurgisk indgreb. Kirurgi er ikke en særlig udbredt behandlingsform i
dag. Dette skyldes at, før en operation skal der udføre mange tests og målinger som selvfølelig ikke er
gratis. Der bliver dog diskuteret om ikke alle med voldsomme anfald eller medicin resistens skal have
tilbuddet om kirurgi. Hvis man kigger økonomisk på det er kirurgi en enegangs investering hvorimod
alternativet er at sende unge mennesker på førtidspension på grund af deres epilepsi. Kirurgi er dog en
behandlingsform som skal overjegs hurtigt efter diagnosen er stillet. Det kirurgiske indgreb går ind of
fjerner den del af hjernen som sender de første impulser som føre til et anfald. Så hvis ikke der gribes ind
hurtigt kan oprindelse punktet brede sig til et sted i hjernen man ikke kan fjerne, eller der kan opstå flere
oprindelses punkter. Før der fortages nogle indgreb skal der laves undersøgelser. Invasive og ikke-invasive
(insensive er undersøgelser inde for kraniten). 12
Undersøgelser 13
EEG
En EEG måler den elektriske aktivitet, der foregår i hjernen. Apparatet udskriver målingerne på en lang
strimmel papir. De mønstre der ses på strimmelen kan derefter aflæses. Ved en video-EEG bliver der
optaget en video, samtidigt med at den normale EEG foregår.
Video-EEG under anfald er den måde man bedst diagnosticerer epilepsi. Man kan ofte med stor sikkerhed
fastslå, hvor anfaldene starter. EEG under anfald vil i ca. 50 % af tilfældene pege på det område, der skal
fjernes. Man kan analysere video-optagelsen for de symptomer, der følger med anfaldene.
Selve anfaldenes udseende kan være af stor betydning i udredningsprogrammet.
MR-scanning
MR-scanning bliver brugt til at lede efter misdannelser i hjernen eller til at kigge efter arvæv begge disse
ting er vigtig at vide før noget indgreb fortages.
MR-scanning fungere ved at måle hvor meget af de magnetiske bølger bliver bremset af hjernen vævet.
MR-scanning har nedsat behovet for invasive undersøgelser betydeligt.
PET-scanning
PET-scanning kan vise afgrænsede områder i hjernen med nedsat stofskifte. Disse områder svarer ofte til
områder hvor epilepsi ofte kan opstå. Denne metode har gjort betydeligt nemmere at finde epileptiske
fokus, samt reduceret antallet af Invasive undersøgelser. PET-scanningen er et godt redskab når man
arbejder med børn hvor EEG og MR-scanning kan have svært ved at afgrænse det epileptiske fokus.
SPECT-scanning
SPECT-scanning, som viser blodgennemstrømningen i hjernen mellem og under anfald, er til stor hjælp, når
det epileptiske fokus skal bestemmes. Mellem anfald er blodgennemstrømningen nedsat i det epileptiske
fokus mens under anfald er blodgennemstrømningen øget i fokusset. Ved at sammenligne de to optagelser
kan man ofte se nøjagtigt, hvor epilepsien starter.
12 http://www.epilepsy.dk/Epilepsikirurgi/Epilepsikirurgi-Generel-dk.asp
13 http://www.epilepsy.dk/Epilepsikirurgi/Ikke-invasive-undersoegelser-dk.asp

Neuropsykologisk undersøgelse
Ved denne undersøgelse kan man finde ud af hvor stor skade der er sket på hjernens funktioner. Man laver
en række undersøger, hvor man får oplysninger om følelsesmæssige forhold, hukommelse, talen, hørelse,
syn og andre funktioner i hjernen. Undersøgelsen kan afsløre hvor meget af hjernen der er beskadiget.
Man har således et udgangspunkt for senere efterundersøgelse efter operationen.
psykologisk undersøgelse
Ved psykologisk undersøgelse kan man finde ud af om personen vil kunne tåle at gå igennem alle de
undersøgelser der hører med til en operation.
Psykologen undersøger også det sociale netværk for at finde ud af hvem og hvor mange der kan hjælpe
personen med epilepsi hvis undersøgelserne bliver for belastende. Det er oftest tilfældet at enlige personer
uden et socialt netværk er dårlige stillet til en operation.
Fremtidige behandlingsformer
Vi er konstant i gang med at udvikle medicin til alle mulige former for sygdomme. Efter som at epilepsi er
en forholdsvis ung sygdom hvor lang fra alle muligheder er udforsket endnu vil jeg tro vi får mange nye
behandlings metoder at se. De senest ti år har der været meget fokus på signalstoffet GABA og hvilken
virkning det har, så flere typer af medicin, som er baseret på den viden i de neste par år vil ikke undre mig.
En ny form for MR-scanning er også under udvikling. Metoden vil blive brugt til at vise lokaliserede områder
i hjernen med ændret blodgennemstrømning. Dette vil kunne bruges til at lokalisere epilepsi.
I behandling af epilepsi står vi lige nu og ved hvad der virker mod forskellige former for epilepsi men, vi
forstår kun halvdelen af hvorfor stofferne virker. I fremtiden når vi finder ud af mere om hver enkelt stof
kan vi udvikle mere effektive behandlings metoder med færre bivirkninger.

Kilde liste
Litteratur
Forfattere: Falkenberg Henrik, S Gasbjerg Peder og H Nielsen Lars. RED: S Jensen Gunnar. forlag: Systime.
Titel: Fysiologi.
Bionyt 2011 udgave: 153 Artikelnarven: Resveratrol - et nyt lægemiddel
Forfattere: Larsson Miller Orla, Bolvig Tina og Schousboe Arne.
Artikelnarven: Ny strategi for behandling af epilepsi. Blad: Lægemiddelforskning 1997
Forfattere: Jørgensen Steen Flemming, Frydenvang Karla, Osborne Bräuner Hans og Kristiansen Kurt.
Artikelnarven: 3D-modeller fremmer forståelsen af samspillet mellem receptor og lægemiddelstof
Blad: Lægemiddelforskning 1999
Forfattere: Osborne Bräuner Hans, Madsen Enemark Bo og Larsen Krogsgaard Povl.
Artikelnarven: Ny indgang til at påvirke hjernens aktivitet. Blad: Lægemiddelforskning 1999
Links
http://en.wikipedia.org/wiki/Absence_seizure
http://www.webmd.com/epilepsy/understanding-absence-seizure-basics
http://www.epilepsy.dk/Handbook/How-do-brain-works-uk.asp
http://ehealthmd.com/content/what-causes-epilepsy
http://137.172.248.46/treatmen.htm
http://webspace.ship.edu/cgboer/theneuron.html
http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/centralnervesystemet/epilepsi.htm
http://www.kennmadsen.dk/nervefysiologi.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/AMPA_receptor
http://en.wikipedia.org/wiki/Receptor_%28biochemistry%29
http://www.farma.ku.dk/index.php/AMPA-receptorer-et-maal-for/2187/0/
http://www.farma.ku.dk/index.php/AMPA-receptorer-og-celledoed/2188/0/
http://www.farma.ku.dk/index.php/Selektive-laegemiddelstoffer-d/5323/0/
http://www.netdoktor.dk/medicin/skema/epilepsimidler.htm
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/epilepsibehandling.htm

http://epilepsihospitalet.dk/Behandling/tabid/743/Default.aspx
http://www.farma.ku.dk/index.php/Et-bud-paa-fremtidens-laegemid/1595/0/
http://www.bionordic.dk/indhold/sygdom/andre/epilepsi.html
http://www.epilepsy.dk/Epilepsikirurgi/Epilepsikirurgi-Generel-dk.asp
Alle links virker den 19/12 2011.