Indhold

Title Studyguide for bachelor i medicin
Modulnavn B5 Energi og vitale funktioner
Author Stine Carstensen/Peter Bie
Version 2
Date 2.01.13
Indhold:
1. Om studieguiden: Formål ................................................................................... 2
2. Om modulet ....................................................................................................... 2
Biomedicinsporet ............................................................................................... 2
Skema ............................................................................................................... 3
Underviserne ..................................................................................................... 3
Undervisningssekretær ...................................................................................... 3
Modulbestyrer .................................................................................................... 3
Undervisningslokaler .......................................................................................... 3
Modulets varighed .............................................................................................. 4
Lærebøger ......................................................................................................... 4
3. Kompetencetermer ............................................................................................. 4
Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer .... 4
4. Studieordningens målsætning for modulet ......................................................... 5
5. Evaluering af modulet......................................................................................... 6
6. Ugeplaner .......................................................................................................... 6
Moduluge 1 (uge 5) ........................................................................................... 6
Ana 1 Mediastinum og hjerte .............................................................................. 6
Ana 2 Øvre luftveje og larynx ............................................................................. 6
Fys 1 Kredsløb: Principper og målinger .............................................................. 7
Fys 2 Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske kar ............... 7
Fys 3 Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering. ............................ 7
Moduluge 2 (uge 6) ............................................................................................ 8
Ana 3 Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration ......................................... 8
Fys 4 Respirationens mekanik ........................................................................... 9
Fys 7 Mikrocirkulation og perifer flowregulering .................................................. 9
Moduluge 3 (uge 7) ......................................................................................... 10
Fys 5 Gasudveksling ........................................................................................ 10
Fys 6 Regulering af lungeventilation ................................................................. 11
Fys 8 Integreret kredsløbsregulering ................................................................ 12
Kredsløbsøvelse .............................................................................................. 13
Moduluge 4 (uge 8) ......................................................................................... 13
Fys 9 Orthostase, specielle kredsløbsgebeter .................................................. 13
Hæmostase ...................................................................................................... 14
Kredsløbsøvelse .............................................................................................. 15
Moduluge 5 (uge 9) ......................................................................................... 15
Respirationsøvelsen ......................................................................................... 15
Moduluge 6 (uge 10) ....................................................................................... 16
Fys 10 Muskelarbejde og træning .................................................................... 16
KD1: Klinisk demonstration af ekkokardiografi ................................................. 16
Respirationsøvelsen ......................................................................................... 16

Moduluge 7 (uge 11) ....................................................................................... 17
KD2 Respiration og cirkulation i thoraxkirurgiske scenarier .............................. 17
Moduluge 8 (uge 12) ....................................................................................... 17
KD3: Intensiv medicin....................................................................................... 17
7. Eksamen .......................................................................................................... 18
Generelt vedrørende eksamen ......................................................................... 20
Offentliggørelse af eksamensresultat ............................................................... 20
Appendiks 1 Samlede delmål for biomedicinsporet ................................................. 20
Appendiks 2 Særlige oplysninger om bogkøb......................................................... 21
1. Om studieguiden: Formål
Modul 5 er et krævende modul, der er kendetegnet ved en betydelig stofmængde
vedrørende kredsløb og respiration Formålet med denne studieguide er at skabe
overblik over modulet, så du lettere kan arbejde intensivt med indlæring og forståelse
af modulets faglige indhold.
2. Om modulet
Biomedicinsporet
Forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde foregår som på tidligere moduler.
I holdundervisningen får du mulighed for at opøve praktiske færdigheder med hensyn
til beregning og estimering (’beregningsopgaver’). Der er lagt op til interaktiv undervisning,
så det er vigtigt, at du forbereder dig til timerne. Du kan ikke regne med, at
alle annoncerede opgaver vil blive gennemgået; hastigheden af opgavegennemgangen
afhænger bl.a. af jeres faglige standard og forberedelsesgrad. Det er med vilje,
at der ikke sammen med opgaverne fremlægges løsningsmodeller eller vink med
hensyn til løsning.
Andre vigtige elementer på biomedicinsporet er laboratorieøvelser og kliniske demonstrationer.
Laboratorieøvelserne giver konkret indblik i koncepter og kvantiteter
ved simple målinger af kredsløbs- og respirationsvariable udført af deltagerne på deltagerne.
Øvelserne er teknisk set en del af eksamen og derfor obligatoriske; det er
derfor vigtigt, at du møder op til de skemalagte timer. Du kan kun bestå modul 5, hvis
du har gennemført øvelserne, dvs. deltaget i de obligatoriske øvelser, herunder rapportskrivningen,
samt fået godkendt rapporterne. Ved udeblivelse skal du tage øvelsen
på et senere tidspunkt, når modulet udbydes igen.
2

De kliniske demonstrationer er lagt sent i modulet og skal vise eksempler på kliniske
situationer, hvor modulets faglige indhold er en nødvendig forudsætning for at forstå
de kliniske undersøgelser eller problemstillinger.
Skema
På e-learn findes et overordnet skema for modul 5 med angivelse af tid, sted, tema,
underviser og hold. Der undervises efter dette skema, og det er også dette skema,
der bliver opdateret først. Opdager du uoverensstemmelser mellem dit personlige
skema, der er printet ud via selvbetjeningen, og skemaet på e-learn, bedes du kontakte
undervisningssekretæren, Stine Carstensen: ccarstensen@health.sdu.dk.
Undgå at deltage i undervisningen for andre hold. Hvis du gør det alligevel, skal du
acceptere, at du må forlade undervisningslokalet, såfremt det er fyldt. Ved laboratorieøvelserne
SKAL du møde op på det hold, du er tilmeldt.
Underviserne
Biomedicin
Professor Peter Bie, IMM, pbie@health.sdu.dk , tlf. 6550 3799 (ansvarlig modulbestyrer)
Lektor John Chemnitz, IMM, jchemnitz@health.sdu.dk , tlf. 6550 2302
Lektor Per Lyngs Hansen, Institut for Fysik og Kemi,
lyngs@memphys.sdu.dk, 6550 3467
Professor Gisela Sjøgaard, IOB, gsjogaard@health.sdu.dk, tlf. 6550 3456
Klin. lektor, overlæge Finn Lund Henriksen, OUH,
Finn.Lund.Henriksen@ouh.regionsyddanmark.dk (sekretær Marianne Gervig
tlf. 65412169)
Afd.læge Bo Juel Kjeldsen, OUH, bo.kjeldsen@ouh.fyns-amt.dk
Lektor Johannes Sidelmann, IST,
johannes.sidelmann@svs.regionsyddanmark.dk tlf. 7918 2415
Professor Palle Toft, OUH, palle.toft@ouh.fyns-amt.dk, tlf. 6541 3947
Lektor Ralf Köhler, IMM, rkohler@health.sdu.dk
Adjunkt Jane Stubbe, IMM, jstubbe@health.sdu.dk, tlf. 6550 3709
Lektor Grith Sørensen, IMM, glsorensen@health.sdu.dk, 6550 3932
Undervisningssekretær
Stine Sonne Carstensen, IMM, WP 21, stuen
Telefon: 6550 3760; e-mail: ccarstensen@health.sdu.dk
Modulbestyrer
Peter Bie, professor, IMM, WP 21, 3. sal
Telefon: 6550 3799; e-mail: pbie@health.sdu.dk
Undervisningslokaler
Undervisning i anatomi foregår på Campus, mens fysiologiundervisning som regel
finder sted i Winsløwparken.
Fysiologiøvelser foregår i specielle øvelseslokaler i WP19, 1. sal.
3

Modulets varighed
Modulet begynder mandag i uge 5 og slutter i uge 12. Der er eksamen i uge 14. Se
punktet ”Eksamen”.
Lærebøger
Fysiologi
Det anbefales, at du vælger mellem følgende:
W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B2): Medical Physiology. 2. Udg. Saunders –
Elsevier. 2009.
R.A Rhoades & D.R. Bell (R&B): Medical Physiology-Principles for Clinical Medicine.
3. Udg. Lippincott, Williams & Wilkins 2009. R&B4: 4. Udg.
Anatomi
T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udgave, 2010
Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, Thieme (den tyske udgave med
normal latinsk nomenklatur anbefales)
Finn Geneser Histologi - på molekylærbiologisk grundlag Munksgaard Danmark, 1.
udgave, 6. oplag 2006
*Drake et al.: Gray’s Anatomy for Students, Elsevier 2005.
* J. Rostgaard, J Tranum-Jensen, K Qvortrup og PH Nielsen. Hovedets, halsens
og de indre organers anatomi 464 sider, 2006, 10. udgave
*valgfri
Fysik
Cornelius FL (red.): Medicinsk Biofysik I & II. 5. udg. 2006, Aarhus Universitetsforlag
3. Kompetencetermer
I denne studieguide benyttes følgende kompetencetermer:
Kompetenceniveauer for faglige
og intellektuelle kompetencer
Kompetenceniveauer
for praksiskompetencer
Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere
Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning
Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt
Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle
kompetencer
Niveau 1: Angive, definere etc.
På dette niveau skal du kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det
lærte, beskrive hvad du ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende
til eller adskillende sig fra andet.
Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for
På dette niveau skal du kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere
viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne
forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc.
4

Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere
På dette niveau skal du kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger,
kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske)
sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc.
Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives.
Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1).
4. Studieordningens målsætning for modulet
Mål:
I dette modul lærer de studerende, at kemisk energi til opretholdelse af livsprocesser
samt til vækst og udvikling sker ved oxidation af næringsstoffer under forbrug af ilt og
dannelse af kuldioxid. Studenten får forståelse for brint- og bikarbonat-ionernes særlige
betydning i denne sammenhæng. Studenten lærer, at den nødvendige gasudveksling
mellem celler og omgivelser er en funktion såvel af gasudvekslingen mellem
luft og blod i lungerne, som af blodets transport mellem lunger og perifere væv. Studenten
får forståelse for mekanismerne bag påvirkning af og adaptation til ekstreme
omgivelser repræsenteret af højdeklima, dykning og vægtløshed. De lærer konsekvenserne
af mangelfuld cirkulation og respiration, samt betydningen af den hæmostatiske
balance.
Indhold:
Der biomedicinske spor
Den studerende kan
forklare hvorledes blodets gasser udveksles i lungerne, transporteres med
blodet og optages i væv og celler.
redegøre for ilttransport og særlige forhold omkring erythrocyt og karvægsfunktion.
beskrive øvre og nedre luftvejes, brystkassens, hjertets, lungernes og karsystemets
strukturer og udvikling.
analysere funktion og regulering af kredsløb og respiration.
redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration under og efter fødslen samt
ved særlige fysiske forhold (hyperbare og hypobare miljøer).
forklare placentas opbygning, funktion og dens betydning for fosterets udvikling.
beskrive hvorledes energiomsætning, kredsløb og respiration kan påvirkes af
ydre faktorer og sygdom.
forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb
og respiration.
forklare blodets koagulationsmekanismer og hvorledes disse kan påvirkes.
anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerter og lunger.
5

5. Evaluering af modulet
Alle moduler bliver løbende evalueret for at forbedre uddannelsens kvalitet. Modul 5
justeres løbende på baggrund af evalueringerne. Det er derfor vigtigt, at alle studerende
deltager i evalueringen. Skemaer udsendes via e-learn og er anonyme. Der
anmodes om konstruktiv kritik.
6. Ugeplaner
Moduluge 1 (uge 5)
Modul 5 er systemorienteret, dvs. respiration og kredsløb behandles som strukturelle
og funktionelle systemer, som tilsammen udviser en overordnet hensigtsmæssighed.
De læringsmål, der angives efter hver forelæsning, gælder for forelæsningen og den
tilhørende holdundervisning.
Første uges hovedemner er kredsløbets overordnede organisation samt struktur og
hjertets funktion.
Forelæsninger
Ana 1 Mediastinum og hjerte
John Chemnitz
Opbygningen af mediastinum og hjertets strukturer.
Læsehenvisninger: Gray, p 176 - 232; conceptual overview kan med fordel læses
igennem, p 124 - 136 samt functional subdivisions of the CNS, p 35 - 52. Rostgaard,
kap. 15 og 18 samt kap. 2 (overblik over det autonome nervesystem). Langman,
kap 12.
Læringsmål:
Redegøre for kredsløbets overordnede organisation
Redegøre for karrenes struktur og funktion
Beskrive hjertets hulrum, ostier og klapper
Redegøre for hjertets struktur og pumpefunktion
Ana 2 Øvre luftveje og larynx
John Chemnitz
Introduktion til øvre luftveje og larynx, herunder kraniet, næsehulen, bihulerne, svælget
og struben.
Læsehenvisninger: Gray, p 796-829, 851-854, 976-1030, 1047-1054. Rostgaard,
kap. 3, 11 og 12. Langman, kap. 13 og kap. 16 (p 347-357, 366-374).
Læringsmål:
Beskrive de øvre luftvejes struktur
6

Fys 1 Kredsløb: Principper og målinger
Peter Bie
Overordnede principper vedrørende kredsløbets funktion og patologiske aspekter
Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 17.(+Blodets volumen og sammensætning kap. 5,
pp. 106-109 & kap. 18, pp. 448 og 455-458).
R&B: Kap 11 (+Blodets komponenter, Kap. 9, pp. 170-178; Flow, kap. 13, pp. 258-
261; Tryk kap. 14, p. 267 & Blodvolumen kap. 23, pp. 420-421).
R&B4: Kap 11 (+Blodets komponenter, Kap. 9, pp. 167-178; Flow, kap. 13, pp. 262-
265; Tryk kap. 14, p. 270-271 & Blodvolumen kap. 23, pp. 428-429).
Læringsmål:
1. Beskrive principperne for blodets funktion som transportør af ilt og kuldioxid.
2. Redegøre for kredsløbets principielle opbygning, herunder blodtrykket som
funktion af hjertets minutvolumen og den perifere modstand.
3. Redegøre for forskellige metoder til måling af blodtryk, herunder systolisk og
diastolisk tryk, pulstryk og middeltryk samt de korrekte enheder herfor..
4. Redegøre for organperfusion som en funktion af systemisk regulering (nervøs
og endokrin) og lokal regulering (lokal, parakrin og myogen).
5. Beskrive begrebet autoregulering i forbindelse med organperfusion.
Fys 2 Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske
kar
Peter Bie
Detaljeret gennemgang af hjertes pumpefunktion
Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 22 &19. R&B: Kap. 13 og 14 (kap 11). R&B4: Kap.
13 og 14 (kap 11).
Læringsmål:
1. Beskrive hjertet som to, parallelle ventilpumper med forskellig arbejdsydelse
2. Redegøre for hjertets pumpecyklus og for fremkomsten af hjertelyde
3. Redegøre for hjertets pumpefunktion herunder Starlings hjertelov, preload, afterload,
slagvolumen og minutvolumen samt målinger af disse volumina.
4. Forklare principperne for blodtryksreflekser, herunder for sympatisk og parasympatisk
regulering af hjertes pumpefunktion.
Fys 3 Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering.
Ralf Köhler
Fortsat gennemgang af hjertets pumpefunktion med fokus på hjertets elektriske aktivitet.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 21, Kap. 23. R&B: Kap. 12, kap. 17 pp. 306-308.
R&B4: Kap. 12, kap. 17 pp. 311-314.
Læringsmål:
1. Beskrive aktionspotentialer i forskellige hjertemuskelceller
2. Beskrive vigtige, hjerterelevante ion-kanaler for natrium, kalium og calcium.
7

3. Forklare betydningen af ion-kanaler for opståelsen af aktionspotentialer.
4. Redegøre for pacemaker potentialer, impulsledningssystemet og koordineret
kontraktion.
5. Redegøre for elektrokardiogrammet og for beregning af hjertets elektriske akse.
6. Beskrive simple prototyper på abnorme EKG’er
Holdundervisning
Ana 1-kar
Histologi med mikroskopi af forskellige typer af kar. Der mikroskoperes individuelt,
men præparaterne vil blive gennemgået.
Læsehenvisninger: Geneser, kap 15. E-learn: Illustrationer og skitser.
Ana 2-hjerte 1
Gennemgang af hjertet, herunder mediastinum, hjertets topografi og makroskopiske
strukturer, herunder form, hulrum, ostier, klapper og skeletrelationer.
Læsehenvisninger: Gray, p. 153 – 170, 181 – 199, 200 – 205. Rostgaard, kap. 15
og kap. 18, p 241-250, 263-265. Opgaver samt billedmateriale på e-learn. (Hæfte
med opgaver og billedmateriale kan købes i Campus-boghandel)
Fys 1-kreds 1
Diskussion af centrale koncepter på basis af simple sygehistorier omkring perifer
hæmodynamik. Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn.
Fysik 1
Gennemgang af fysiske forhold (hydrostatik, vægspænding) i relation til blodet som
strømmende transportmedium.
Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 5.5-5.10
Moduluge 2 (uge 6)
Forelæsninger:
Ana 3 Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration
John Chemnitz
Strukturelle forhold i nedre luftveje. Ud over bronchietræets fine forgreninger omtales
lungevæv, lungehinder samt den embryologiske udvikling af øvre og nedre luftveje.
Brystkassens bevægelser og muskelvirksomheden ved åndedrættet gennemgås.
Læsehenvisninger: Gray, p 124 – 136, 137 – 175, 211 – 232. Rostgaard, kap 12
(179-180), kap 17. Langman, kap. 13 og 16 (347-357, 366-374)
Læringsmål:
Beskrive strukturen af nedre luftveje, lunger og lungehinder, samt lungernes
kar- og nerveforsyning.
Beskrive luftvejenes embryologiske udvikling
8

Redegøre for lungernes struktur og funktion med særligt henblik på gasudveksling
med omgivelserne (alveolær ventilation)
Redegøre for respirationens mekanik
Beskrive den histologiske opbygning af luftveje og lunger
Fys 4 Respirationens mekanik
Grith Sørensen
Introduktion til respirationsfunktioner: Respirationsorganernes mekanik, herunder definitioner
af lungevolumina, og de til respirationsbevægelser hørende trykvariationer.
Endvidere omtales anvendelsen af begrebet eftergivelighed (compliance) i lungefunktionssammenhæng.
Den spirometriske målemetode som redskab i analysen af
respirationsfunktioner gennemgås.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap 26 +27: pp 613-651. R&B: kap. 18: pp 319-347.
R&B4: kap. 18: pp 326-355
Læringsmål:
Skelne mellem respiration og ventilation
Forklare hvorledes respirationsmusklers aktivitet påvirker ændringer i pluratrykket
Forklare hvorledes det transpulmonale tryk (åbningstrykket) opstår
Forklare hvorledes alveolære trykændringer påvirker gasflow ind og ud af
lunger
Forklare effekten af damptryk på partialtryk af respirationsgasser
Forklare hvorfor nogle lungevolumina ikke kan måles direkte ved spirometri,
og angive hvorledes de så kan måles
Forklare forskellen på minut ventilation og alveolær ventilation
Forklare effekterne på lungevolumina ved af tab af elastisk recoil i lungerne
Forklare relationen mellem lunge kompliance og lunge elastisk recoil – herunder
angive forskellen på statisk og dynamisk kompliance
Forklare effekten af pulmonær surfaktant, herunder angive effekter ved surfaktant
mangel ved infant respiratorisk distress syndrom
Forudsige hvorledes restriktive og obstruktive lungelidelser påvirker flow,
modstand, arbejde ved ventilation og lungevolumina – herunder angive ændringer
i FEV1, FVC og flow volumen loops
Kunne benytte formler for respirationsarbejde, kompliance, Laplace’s sætning,
Ohms lov, Poiseuilles lov, relationer mellem flow, tryk og modtand
Fys 7 Mikrocirkulation og perifer flowregulering
Ralf Köhler
Mikrocirkulation, dvs. kapillærernes funktion som udvekslingskar.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap 20: Mikrocirkulation og kap. 19: Arterier og vener.
R&B: Kap. 15: Mikrocirkulation/lymfe. R&B4: Kap. 15: Mikrocirkulation/lymfe.
Læringsmål:
1. Beskrive opbygningen af kapillærer og af forskellige typer endotel.
2. Beskrive vigtigheden af passive transportmekanismer i microcirkulationen
9

3. Forklare betydningen af diffusion og filtration for kapillærers funktion
4. Redegøre for de størrelser, som indgår i Starling-Landis ligningen og for ligningens
anvendelse til beregning af nettofiltration
5. Beskrive lymfesystemet, herunder lymfeflow og lymfens sammensætning i
forskellige væv
6. Beskrive lokale mekanismer til regulering af vævsgennemblødningen.
Holdundervisning:
Ana 3-hjerte 2
Hjertespecifikke emner: hjertets egen karforsyning, impulsledningssystem og autonom
innervation, samt hjertets embryologiske udvikling og de mest almindelige udviklingsanomalier.
Læsehenvisninger: Gray, p. 76 – 88, 171 – 199. Rostgaard, kap 18, p 250-262,
265-267 samt kap. 2. Langman, kap. 12.
Fys 2-kreds 2
Symptomer ved simpel, men alvorlig hjertesygdom.
Læsehenvisninger: opgaver på e-learn.
Fysik 2
Hydrodynamik, herunder strømningsmodstand og konduktans samt laminær strømning
og turbulens.
Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 6 og 7.
Moduluge 3 (uge 7)
Forelæsninger:
Fys 5 Gasudveksling
Grith Sørensen
Ventilation, dødrum og alveolær ventilation samt gasudveksling i lunger, lungediffusion
og gastransport med blodet.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap 28 -31: pp 653-708. (kapitel 28 læses extensivt)
R&B: kap. 19: 348-360. R&B: kap. 19: 356-368. Se endvidere læsehenvisninger til
fysik 3 (moduluge 3, ang. gaslove mv.).
Læringsmål:
Definere syre, base, pKa, pH, buffer
Beskrive mekanismer der fastholder blodets normale pH
Beskrive det respiratoriske respons på øgning eller sænkning af blodets pH
eller P CO2
Opliste 4 simple syre-base forstyrrelser, og for hver beskrive den primære effekt,
ændringer i blod kemi (pH, P CO2 , [HCO 3 -]), almindelige årsager, og angive
retninger af respiratoriske og renale kompenseringer
10

Angive den atmosfæriske lufts sammensætning i partialtryk og angive relationen
mellem partialtryk for atmosfæriske gassers og gasser opløst i væsker
Beskrive effekten af Ficks lov
Forklare perfusions og diffusions begrænsninger for gasudveksling i lungerne
Forklare og beregne effekten af hæmoglobin koncentrationen på ilts diffusionskapacitet
Forklare relationen mellem P 50 og hæmoglobins affinitet for ilt – herunder
skitsere ilt dissociationskurven
Forudsige hvorledes blodets pH, P CO2 , DPG, temperatur og kulmonoxid vil
påvirke ilt dissociationskurvens forløb og forklare Bohr-effekten
Forudsige hvorledes hæmoglobin koncentrationen påvirker blodets partialtryk
af ilt og ilt-indhold
Forklare hvorledes kuldioxid transporteres i blodet
Forudsige hvordan ilttensioner påvirker transport af kuldioxid og forklare Haldane
effekten
Forklare og beregne størrelsen af det døde rum og angive hvorledes det kan
måles
Fys 6 Regulering af lungeventilation
Grith Sørensen
Regulering af lungeventilationen, herunder receptorer og central styring af respirationsmuskler,
samt ventilations-perfusions-ratio. Endvidere gennemgås særlige forhold
vedrørende højdeakklimatisation.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap 31+32: pp 708-745. R&B: kap. 20 pp. 361-373 +
kap 21 pp. 374-389.R&B4: kap. 20 pp. 369-381 + kap 21 pp. 382-398.
Læringsmål:
Beskrive de betydende grupper af celler der deltager i ventilations regulering i
medulla.
Beskrive hvorledes dybde og frekvens for ventilationen reguleres – nævn
herunder forskellige typer af sensoriske receptorer der påvirker reguleringen
Beskrive hvordan alveolær ventilation matches til kroppens metaboliske behov
Forudsig hvorledes ændringer i blodets pH, og arteriel P C02 og ilt kan påvirke
regulering af ventilation – herunder hvilke typer kemoreceptorer der dominerer
og hvilke stimuli de responderer på
Forklar sekvensen af begivenheder ved kompensering for metabolisk acidose,
generaliseret hypoventilation og ved blackout under fridykning
Forudsige hvordan ændringer i cardiac output påvirker pulmonær vaskulær
modstand
Beskrive relationen mellem kapillær rekruttering og vaskulær modtand i lungerne
Beskrive forskellen mellem regional og generaliseret hypoxi og effekter på det
pulmonære arterielle tryk
11

Forudsige hvorledes ændringer i overfladespænding vil påvirke interstitial
trykket i lungerne
Forudsige hvorledes tyngdekraften påvirker blodflow ved lungernes base og
ved apex
Beskrive relationen mellem venøs tilblanding og den alvelær-arterielle ilt gradient
Beskrive hvordan en lav ventilations-perfusions ratio kan skelnes fra en anatomisk
shunt som årsag til hypoxæmi
Beskrive hvordan regional ventilation og perfusion er matchede i lungerne
Beskrive hvordan en anatomisk shunt eller ændret dødrumsvolumen vil påvirke
den regionale ventilations-perfusionsratio
Beskrive kompensatoriske ændringer ved hypoxi, som fx ved ophold ved lave
ilttensioner
Fys 8 Integreret kredsløbsregulering
Peter Bie
Regulering af kredsløbsfunktioner som led i kroppens samlede homeostase. Dette
emne omfatter hovedsageligt akutte blodtryksreflekser. Andre mekanismer, f.eks.
endokrin og renal regulering, medtages for overblikkets skyld, men vil blive gennemgået
i detaljer på senere moduler.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap 23 (Kap. 19), R&B: Kap. 17, R&B4: Kap. 17
Læringsmål:
OBS: Konceptet ”venous return” kan virke mere forvirrende end oplysende og udelades
derfor..
1. Forklare principper for negativ feed-back regulering
2. Forklare principper for reguleret organgennemblødning som et samspil mellem
central systemisk blodtrykskontrol og lokal kontrol af organgennemblødning.
3. Redegøre for komponenterne i blodtryksreflekser: sensor, afferente og efferente
nervebaner, centralt koordineringscenter, samt perifere effektorer.
4. Beskrive hovedtræk af det autonome nervesystem: sympatikus og parasympatickus,
herunder neurotransmittorer, membranreceptorer, sekundære signalveje
(2nd message).
5. Redegøre for hovedtræk af regulering af blodvolumen via hormoner og nyrefunktioner,
herunder specielt hormonerne angiotensin II og vasopressin..
6. Redegøre for funktionen af højtryks- og lavtryks-reflekser som hhv. baroreptorer
og volumenreceptorer
7. Beskrive blodtryksregulering som et samspil af hurtige (slag-til-slag) og langsomme
(dag-til-dag) mekanismer.
8. Angive eksempler på abnorm blodtryksregulering pga. nyresygdom, binyresygdom
og ”essentiel” hypertension
Holdundervisning:
Ana 4-kraniet
12

Gennemgang af kraniet samt næsehule, svælg og strube.
Læsehenvisninger: Gray, p 748 – 781, 965 – 972. Rostgaard, kap 3 (omfang og
detaljer fremgår af noter og opgaver til holdtimen). Langman, kap. 16
Fys 3-resp 1
Symptomet kortåndethed (dyspnø) samt anvendelse af gaslovene til realistiske beregninger
som træning forud for øvelsen i respirationsfysiologi.
Læsehenvisning: Opgaver på e-learn.
Fysik 3
Gennemgang af respirationsgasser (gaslove, respiration) samt opløsning af gasser i
væsker (blod).
Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap 10.
Kredsløbsøvelse
4 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og resultater.
Læsehenvisninger: Øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i kredsløbsøvelsen.
Begge dele SKAL læses inden øvelsen!
Rapporten afleveres via e-learn 4 dage efter øvelsen og evalueres af instruktørerne
(se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen).
Moduluge 4 (uge 8)
Forelæsninger
Fys 9 Orthostase, specielle kredsløbsgebeter
Peter Bie
Regulering af kredsløbet under overgang fra liggende til stående stilling (orthostase),
abnorme G-påvirkninger, samt områder/organer med specielle kredsløbskarakteristika,
f.eks. hjerne, hjerte og tarm.
Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 24 + 25 (repetition orthostase kap 17, p. 438),
R&B: Kap. 16 (orthostase/physical factors kap. 11), R&B4: Kap. 16 (orthostase/physical
factors kap. 11)
Læringsmål:
1. Redegøre for særlige forhold ved gennemblødningen af hjertet (den coronare
cirkulation), hjernen (den cerebrale cirkulation) og mave-tarm-kanalen (den
splankniske cirkulation).
2. Beskrive samspillet mellem ekstremiteters muskelaktivitet og venefunktion
(muskelpumpen).
13

3. Redegøre for tyngdekraftens påvirkning af kredsløbet, herunder kredsløbsændringer
ved overgang fra liggende til stående stilling.
4. Redegøre for begrebet orthostatisk hypotension.
5. Redegøre for de kompensatoriske mekanismer, som aktiveres ved et pludseligt
større blodtab.
6. Definere tilstanden kredsløbsshock
Hæmostase
Johannes Sidelmann
Temadag med to gruppearbejdstimer og to forelæsninger om blodets sammensætning
og hæmostase. Første forelæsning omhandler blodets formede elementer,
blodplasma, eythrocytvolumen og erythrocytlevetid, samt blodets hæmostatiske system
(proenzymer, enzymer, substrater, inhibitorer, overfladebinding, vævsfaktor,
fosfolipider, calcium). I gruppetimerne diskuteres cases relateret til det hæmostatiske
system med udgangspunkt i forelæsningen samt lærebøger og noter. Den afsluttende
forelæsning indeholder diskussion af holdøvelser samt arvelige defekter i hæmostasen
og basal patofysiologi på dette område.
Læsehenvisninger: B&B2: kap. 18 eller R&B: Kapitel 9, R&B4: Kapitel 9 samt noter
‘Det hæmostatiske system’ + cases på e-learn.
Læringsmål:
Beskrive blodets sammensætning samt blodets hæmostatiske system og redegøre
for det hæmostatiske systems medvirken til den normale sårhelingsproces
herunder beskrive
1. Blodets formede elementer og blodplasma, samt angive eythrocytvolumen og
erythrocytlevetid,
2. Interaktionen mellem væv, blodplader og koagulationsfaktorer
3. Reguleringen af det hæmostatiske system via overfladebinding, fosfolipidbinding,
ko-faktorer og inhibitorer.
4. Arvelige defekter i det hæmostatiske systems påvirkning af sårhelingsprocssen,
5. Basal patologi (aterosclerose, iskæmi, infarkt, trombose, emboli).
Holdundervisning
Ana 5-resp 1
Bronchier, lunger, lungehinder, kar- og nerveforsyning samt den embryologiske udvikling
heraf.
Læsehenvisninger: Gray, p 748 – 781, 803 – 806, 930 – 982, 999 – 1003, Rostgaard,
kap. 11, kap. 12 (161-165, 169-178), Langman, kap. 13.
Fys 4-resp 2
Korte, forsimplede sygehistorier om hypoxi.
Læsehenvisninger: Opgaver i lungemekanik på e-learn.
Fysik 4
14

Særlige kredsløbsfunktioner: fortolkning af hjertepumpens tryk-volumen diagram og
beregning af samlet modstand i serielt og parallelt koblede strømningsmodstande.
Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 8.
Kredsløbsøvelse
4 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og resultater.
Læsehenvisninger: Øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i kredsløbsøvelsen.
Begge dele SKAL læses inden øvelsen!
Rapporten afleveres via e-learn 4 dage efter øvelsen og evalueres af instruktørerne
(se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen).
Moduluge 5 (uge 9)
Holdundervisning
Ana 6-resp 2
Bronchier, lunger, lungehinder, kar- og nerveforsyning samt den embryologiske udvikling
heraf.
Læsehenvisninger: Gray, p 102 – 156, 188 – 199, Rostgaard, kap 12 (1178-180),
kap 17, Langman, kap 13
Fys 5-resp 3
Lungemekanik med udgangspunkt i eksamensopgaver.
Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn
Fys 6-kreds 3
Gennemgang af organismens mange reaktioner på et pludseligt blodtab på basis af
en realistisk sygehistorie. Nogle af reaktionerne, f.eks. funktionen af det endokrine
system, gennemgås først på et senere modul.
Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn
Respirationsøvelsen
4 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og resultater.
Læsehenvisninger: øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i respirationsøvelsen
(begge dele SKAL læses inden øvelsen!)
Rapporten afleveres via e-learn 4 dage efter øvelsen og evalueres af instruktørerne
(se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen).
15

Moduluge 6 (uge 10)
Forelæsning
Fys 10 Muskelarbejde og træning
Gisela Sjøgaard
Gennemgang af kredsløbet under muskelarbejde og træning samt kredsløbets rolle
som begrænsende faktor for iltomsætning og fysisk arbejde.
Læsehenvisninger: R&B: Kap. 29, R&B4: Kap. 29
KD1: Klinisk demonstration af ekkokardiografi
Finn Lund Thomsen
Demonstration af transthorakal ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet) hos raske
individer. Der vises levende billeder af: hjertets anatomi, venstre og højre ventrikels
funktion med kontraktion og vægtykkelse (forskellige længdesnit og tværsnit);
strømningsforhold og gradient over mitralklap, aortaklap, tricuspidalklap. Herefter
domonstration af transthorakal ekkokardiografi hos det hjertesyge individ. Der vises
billeder af: hypertrofisk hjerte, forkalket hjerteklap med stenose, klapinsufficiens, hjertesvigt,
septum defekter, perikardie-exudat og aortadissektion.
Læsehenvisninger: B&B2, Kap 17 (sidste sider). R&B p. 260-261. R&B4: p. 263-
265. Dansk Cardiologisk Selskabs side om ekkokardiografi giver klinisk viden, se
www.ekkokardiografi.dk
Holdundervisning
Ana 7-resp 3
Brystvæg og respirationsmuskler samt respirationssystemets embryologiske udvikling.
Læsehenvisninger: Gray, p 102 – 136, 220 – 223, 314 – 319, FB-M, kap 2 og 13
Ana8-hist
Åndedrætsstrukturernes histologiske opbygning. Mikroskopi af luftveje og lunger fra
næsehule til alveole.
Læsehenvisninger: Geneser, kap 19.
Fys 7-kreds 4
Opgaver med anvendelse af Fick’s princip for bestemmelse af blodstrøm og andre
kredsløbsopgaver.
Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn.
Respirationsøvelsen
4 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og resultater.
16

Læsehenvisninger: øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i respirationsøvelsen
(begge dele SKAL læses inden øvelsen!)
Rapporten afleveres via e-learn 4 dage efter øvelsen og evalueres af instruktørerne
(se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen).
Moduluge 7 (uge 11)
KD2 Respiration og cirkulation i thoraxkirurgiske scenarier
Bo Kjeldsen
Time 1: Respiration undersøgt præoperativt med henblik på belysning af ventilation,
perfusion og diffusion. Lungeoperation med diskussion af anatomi præsenteres.
Gennemgang af undersøgelsesmetoder i forbindelse med en lungesyg kirurgisk patient;
herunder lungefunktionsundersøgelse, røntgen af thorax, CT-scanning og bronkoskopi.
Video af lungekirurgiske metoder vil blive vist. Time 2: Cirkulation belyst ved
to typer hjertekirurgiske patienter: den iskæmiske hjertepatient og patient med klapfejl.
Den præoperative vurdering af patienten vil blive gennemgået. Demonstration af
en hjerte-lunge-maskine. Diskussion af hjertets funktionelle anatomi med udgangspunkt
i video af hhv. bypass- og klapoperation.
Læsehenvisninger: B&B2 kap. 22 og 27, R&B: kap. 17 og 18. R&B4: kap. 17 og 18.
Holdundervisning
Fys 8-kreds 5
Kredsløbsregulering på basis af konkrete opgaver vedrørende universel og regional
gennemblødning.
Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn.
Fys 9-resp 4
Opgaver i dødrum og gastransport.
Læsehenvisninger: opgaver på e-learn.
Moduluge 8 (uge 12)
KD3: Intensiv medicin
Palle Toft
Tema-eftermiddag, hvor erhvervede færdigheder inden for kredsløb og respiration
anvendes på den kritisk syge patient. Efter 1 times plenumundervisning cirkulerer
studenterne mellem 5 undervisningsseancer med følgende emner: shock, intensiv
terapi, kronisk obstruktiv lungesygdom (akut forværring i kronisk), føtal cirkulation
samt anæstesi og kredsløb.
17

Læsehenvisninger: B&B2/R&B/R&B4: afsnit om cirkulation og respiration samt opgaver
på e-learn.
Holdundervisning
Ana 9 – repetition og prøvespot
Opsamlingsdag med prøvespot i anatomi og fysiologi
Fys 10-resp 5
Gennemgang af tidligere eksamensopgaver vedr. lungekredsløb og respirationsregulering.
Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn
7. Eksamen
På nedenstående links findes information om eksamensdatoer mm.
http://www1.sdu.dk/health/studieinformation/medicinba/
(medicin)
For at bestå modulet skal følgende opfyldes:
1. De to øvelsesrapporter (kredsløb og respiration) skal være godkendt, dvs. du
skal have deltaget i de praktiske øvelser samt i udfærdigelse af de to rapporter,
som efterfølgende er blevet godkendt.
2. Bestået spot/stationseksamen og spørgsmålsprøve, der giver én samlet karakter.
Spot indgår med 20% og spørgsmålsprøve med 80% i det samlede
eksamensresultat.
Ved bedømmelsen anvendes eksterne censorer, som typisk er overlæger med indsigt
i basale medicinske fag.
Øvelsesrapporter
Godkendt øvelsesforløb er en del af eksamen. Betingelser for beståelse fremgår af
øvelsesvejledningen.
Spot/stationseksamen
Spot med makro- og mikroskopiske præparater, røntgenbilleder og scanninger samt
spotspørgsmål i fysiologi med anvendelse af kurver og forsøgsresultater.
20 stande á 2 min = 40 min.
Spørgsmålsprøven, skriftlig eksamen, 4 timer.
Format: Opgavesæt med 12-16 korte spørgsmål til besvarelse på begrænset plads.
Under hvert spørgsmål angives et antal linjer, og besvarelsen er alene den del, som
er afleveret på de anførte linjer. Pladsen er rigelig til det optimale svar skrevet med
stor håndskrift.
18

Følgende termer anvendes i opgaveformulering
Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder,
hvor det er relevant.
Beregne: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser.
Beskrive: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende
tegninger.
Beskriv kort: Detaljer udelades.
Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør
løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer.
Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur,
funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle
forløb i tid.
Gør kort rede for: Detaljer udelades.
Karakterisere: En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner
strukturer eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber
(morfologiske og/eller funktionelle).
Klassificere: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser.
Markere/indtegne: Ofte på en skematisk tegning.
Nævne (eller benævne, navngive): En simpel opremsning af anatomiske navne.
Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der
er anatomisk navngivne.
Skitsere: Anvendes, når man ønsker et omrids af en struktur.
Tegne: Anvendes, når man ønsker en mere detaljeret fremstilling af en struktur, en
kurve eller et diagram
OM BESVARELSE VED SKRIFTLIG EKSAMEN - DE 10 BUD
1) Læs grundigt. Sættet består af 12-16 nummererede opgaver, der tilnærmelsesvist
vægtes ligeligt.
2) Besvar i nummerorden. Alle besvarelser skal skrives på de udleverede besvarelsesark
således, at svarene på de enkelte opgaver foreligger i nummerorden med
fortløbende nummererede sider uden særskilt nummererede bilag.
3) Følg adfærdstermerne. Hvis der står ”redegør for..”, forventes forklaring med årsags-virknings
forhold. Få al din viden ned på papiret.
4) Skriv med kuglepen og med så megen omhu, at enhver kan læse skriften uden
besvær. Hvis skriften er ulæselig, giver opgaven ikke point!
5) Definér alle forkortelser første gang, de anvendes (dog ikke SI-enheder).
6) Gør antagelser. I visse opgaver, specielt beregningsopgaver, må du selv gøre antagelser
for at kunne løse opgaven.
7) Husk at opgaverne kan indeholde information, der ikke er strengt nødvendig for
deres løsning.
8) Anfør mellemregninger. For beregningsopgaver gælder, at de enkelte trin i beregningerne
bør fremgå af besvarelsen. Såfremt detaljerede udregninger ikke anføres
(f.eks. ved tidnød), vil det være af værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres.
9) Fortolk spørgsmålet. Såfremt et spørgsmål forekommer uklart, bør du gøre rede
for, hvorledes du forstår spørgsmålet og besvare det i overensstemmelse hermed.
19

10) Vurdér resultatet. Kommer du til et talresultat, som forekommer usandsynligt, bør
dette anføres.
Generelt vedrørende eksamen
Studiekort: Husk at medbringe studiekort til eksamen.
Hjælpemidler: Som hjælpemidler til eksamen i modul 5 må medbringes lommeregner
uden lagrede data. Moduldata udleveres.
Mødetid: Du skal være klar i eksamenslokalet senest 15 min. før eksamensstart med
mindre andet er angivet. Det er forbudt at besidde mobiltelefoner under eksamen;
mobiltelefoner skal afleveres inden eksamensstart.
Normalt vil en repræsentant fra fagene gå en runde i eksamenslokalerne ca. ½ time
efter eksamens start for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende fejl og
mangler i eksamenssættet. Senere er fagrepræsentanten kun til stede i ekstraordinære
situationer (f.eks. ved mistanke om snyd). Det er derfor en god idé at se hele
sættet igennem ved eksamens begyndelse.
Offentliggørelse af eksamensresultat
Eksamensresultatet vil foreligge ca. 3 uger efter eksamens afholdelse.
Appendiks 1 Samlede delmål for biomedicinsporet
Efter modulet kan den studerende
1. beskrive blodets sammensætning samt blodets hæmostatiske system, og angive
hvorledes sidstnævnte kan påvirkes medikamentelt, herunder beskrive
Blodets formede elementer og blodplasma, samt angive eythrocytvolumen og
erythrocytlevetid,
Blodets hæmostatiske system (proenzymer, enzymer, substrater, inhibitorer,
overfladebinding, vævsfaktor, calcium),
Arvelige defekter i hæmostasen,
Basal patologi (iskæmi, infarkt, aterosclerose, trombose, emboli).
2. redegøre for gasudvekslingens principper og kredsløbets organisation samt beskrive
makroskopisk såvel som mikroskopisk de væv og strukturer, som indgår i brystkasse,
luftveje, lunger, hjerte og kredsløb, dvs.
Øvre luftveje, larynx, thorax,
Mediastinum,
Bronchier, lunger, pleura,
Hjerte og pericardium,
Arterier, udvekslingskar (kapillærer, sinusoider og venoler), vener og lymfekar.
3. forklare, hvorledes blodets gasser i lungerne udveksles med omgivelserne, transporteres
med blodet og optages/afgives i celler og væv, herunder
Gasudveksling mellem alveoleluft og lungekapillærblod, gaslove, gastensioner
Blodets ilt- og kuldioxidtransport, herunder hæmoglobinets særlige funktioner,
Mikrocirkulation gennem og stofpassage over pulmonale og perifere kar.
4. analysere kardiopulmonale hvilefunktioner, herunder
Respirationsmekanik og -bevægelser, herunder lungevolumina og ventilations-perfusionsratio
og respirationsarbejde,
20

Blodtryk og –volumina,
Blodets strømning, hæmodynamik, viskositet, turbulens, elasticitet, vægspænding,
Hjertets impulsgenerering og impulsledning, elektrokardiografi,
Hjertets pumpefunktion, hjertelyde,
Hjertets minutvolumen, slagvolumen, og arbejdsintensitet,
Koronarkredsløbet, hjertets iltforbrug og nyttevirkning.
5. analysere kardiopulmonale reguleringsmekanismer, herunder
Respirationens nervøse styring, kemoreceptorer,
Hjertets automati og neurohumorale reguleringsmekanismer,
Regulering af tonus i systemiske kar, lokal versus systemisk regulering,
Kredsløbets nervøse kontrolapparat, baroreceptorer og sympatikustonus,
Specielle gebeter: Hepato-portale og cerebrale kredsløb,
Kredsløbsomlægning under muskelaktivitet.
6. redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration før, under og efter fødslen (placentas
struktur, funktion og betydning for fosterets udvikling) samt ved særlige fysiske
forhold (anisobare og aniso-G miljøer), herunder
Det placentare kredsløb og kredsløbsomlægning ved fødslen,
Stillingsændringer og gravitationsbetinget kredsløbsstress,
Virkning af nedsat atmosfæretryk og af nedsat ilttension i atmosfæren (hypoxæmisk
hypoxi),
Virkningen af øget atmosfæretryk (dykning, trykkammer).
7. forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb og
respiration, herunder
Respiratorisk insufficiens, cyanose,
Central (kardiopulmonal) og perifer kredsløbsinsufficiens, ødemer.
Appendiks 2 Særlige oplysninger om bogkøb
Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i
Fadl Boghandel (klinikbygningen)
Tlf: 66137406 Fax: 66114706
Adresse: Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C
Åbningstid: mandag - fredag kl. 9 – 17
samt i:
Studenterboghandelen (Campus)
Tlf: 6550 1700/1703/1702 Fax: 65501701
Email: studenter@boghandel.sdu.dk
Hjemmeside: http://www.boghandel.sdu.dk
Adresse: Studenterboghandelen, Campustorvet
Åbningstider: mandag - torsdag 9.30 - 17.15; fredag 9.30 - 15.00
Et link til lærebøger, priser osv. finder du hos Academic Books - Panum:
http://www.academicbooks.dk/
Panum Instituttet
Blegdamsvej 3b, st.
2200 København N
21

Tlf.: 3532 6809
E-mail: panum@academicbooks.dk
Åbningstid: mandag-torsdag 9.00-17.30, fredag 9.00-16.00
22