26.07.2013 Views

DeFarver - Mille Kalsmose

DeFarver - Mille Kalsmose

DeFarver - Mille Kalsmose

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

OMSIGGRIBENDE MALERARBEJDE

Ansvarlig for malerarbejdet er Malerhuset Steen Nielsen af 1938

ved Torben Bennetzen. Et malerfirma, der har en omfattende

viden om og erfaring med bl.a. forgyldning og restaurering af

kirker og kongelige boliger. Blandt tidligere løste opgaver kan

nævnes forgyldningen af tårnet ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn,

renovering af Christiansborg Slotskirke samt flere

af palæerne på Amalienborg.

Blandt de mange, der har arbejdet i kirken er maler Per Gerlach,

der har været dybt involveret i opgaven med at renovere Den

russiske Kirke i Bredgade. Skønt forberedelserne har strakt sig

over flere år, begyndte det konkrete malerarbejde inde i kirken

først at tage form i august 2009. Blandt andet fortæller han om,

hvordan opgaven i den forløbne tid har knopskudt på det frodigste,

i takt med at den russiske menighed fik øjnene op for

mange af de detaljer, der gennem årene er blevet skjult af soden

fra levende lys og olielamper.

Så fra at der inde i kirkerummet kun var planer om enkelte

”små-reparationer” er der til stadighed opstået flere ideer til,

hvordan ornamenter, tekstfragmenter og enkeltdetaljer bedst

kunne renses og renoveres, så de igen kan fremstå tydelige og

klare i udtrykket.

ORNAMENTER FREM FRA GLEMSLEN

Blandt delopgaverne i Den russiske Kirke har loftet sin helt egen

historie. Kigger man op, ses et fladt loft brudt af tværliggende

bjælker, hvorimellem der har været talrige malede ornamenter.

Først kunne hverken farver eller ornamenter ses, men efterhånden

som der blev tørrenset med svampe tegnede der sig nogle

smukke og farverige forløb. Samme teknik anvendes ved rensning

af fx kalkmalerier og andre sarte overflader.

I koret såvel som i kirkerummet har det været nødvendigt at

reparere undervæggene og eftermale med almindelig plastmaling,

mens de fleste detaljer og skriftforløb er udført i gouache,

omhyggeligt blandet op og indtonet for at svare til de eksisterende

farver. Endelig er der repareret med bladguld de steder,

hvor gyldne slyngninger og ornamenter har mistet deres glans.

EN DÆMPET PALET

Ved første øjekast kan kirkens indre forekomme ganske mørkt,

men efter nogle få minutter skelnes stadig flere detaljer, før der

til sidst fremstår en billedrig og smukt ornamenteret helhed.

Forløb i rødt og grønt suppleret af slyngninger og rosetter i guld.

Ornamenter findes over alt i kirkerummet, mens ikoner og billedprogram

i øvrigt er stærkt præget af referencer til såvel religiøse

historier, som kirkens egen fortid.

Arbejdet med at rense, male og grunde er afgørende for at det kan

lykkes at få det kostbare 24 karats bladguld til at binde på henholdsvis

kupler, kors og kæder. Set tæt på forekommer processen at

forgylde ret enkel. Men det kræver håndværk, håndelag og fornemmelse

for materialer og forløb at kunne arbejde med så store enheder,

som løgkuplerne over Aleksander Nevsky Kirken faktisk er.

42 DeFarver

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!