DeFarver - Mille Kalsmose

Den religiøse Gaudí kaldte på naturens kræfter, da han skulle kombinere farverne i den lange bænks mosaik, der snor sig som en slange gennem Güellparken
i Barcelona. Ved at slå farverne i stykker for at lade dem mødes i tusinder af nye keramikbrud kom arkitekten væk fra de klassiske former og
skabte i stedet geometri og farvesammenstød, der udfolder sig på naturens vilkår.
Den snoede symfoni i farver får bænken til at svæve som et stort,
kulørt maleri i landskabet. Farverne er slået i tusinde stykker og
stumper for at mødes og brydes igen i en kaotisk men alligevel
legende let collage over 156 meter, hvor alle tænkelige kulører er
i spil. Enkelte farver træder frem som dominerende i bænkens
forskellige afsnit, der med de glidende overgange virker som
satser i symfonien. Og dykker man ned under den skinnende
mosaiks forførende overflade, dukker farver op, der fortæller historier
om tro, håb, velgørenhed – og en god portion sparsommelighed.
Gennem sit usædvanligt kreative liv brugte den spanske arkitekt
Antoni Gaudí nogle farver mere end andre, men i princippet var
de alle sammen velkomne i hans univers – og især, hvis de var
billige. Med i bænkens overdådige mosaik er også porcelænsfarvede
stykker af wc-kummer og brune skår fra ølflasker og glas fra
spejle, for efter en lettere udsvævende ungdom med et pænt
forbrug af livets goder blev Gaudí mere og mere asketisk. Mager
og klædt i lasede grå klæder omsatte han sin indre glødende
iderigdom til arkitektur, hvor der til gengæld overhovedet ikke
blev sparet på hverken fantasien, formerne eller farverne.
Fra bænken i Güell-parken søger blikket naturligt ud over Barcelona,
hvor Antoni Gaudí udfoldede sin eventyrlige byggestil. Op
over byens kompakte boligmasse skyder spirene på La Sagrada
Familia, der endnu – 84 år efter arkitektens død – er en byggeplads,
og det vil den være endnu et par årtier eller mere, før arkitektens
hovedværk er ført til vejs ende.
Mens Gaudí levede, var byens indbyggere skeptiske eller direkte
negative over for hans arkitektur, men tiden har placeret
ham som en af historiens største og mest originale arkitekter, og
i Barcelona er han i dag et kært bysbarn. La Sagrada Familia og
Gaudí’s andre værker hører hjemme i turistattraktionernes superliga,
og hvert år strømmer millioner af turister til Middelhavsbyen
for at opleve geniet Gaudí.
EL MODERNISME
Gaudí tog eksamen på Barcelonas arkitektskole i 1878 og begyndte
sit virke, mens Art Nouveau-bølgen skyllede over Europa
og prægede kunst, design og arkitektur. Denne nye orientering
ramte Catalonien på et tidspunkt, hvor Barcelonas befolkningstal
boomede og store rigdomme blev skabt på fabrikkerne rundt om
50 DeFarver