Nr.4 2008 Oktober November December - Lemvig og Omegns ...

More documents

Recommendations

Info

Det grundtvigske i dag. Stilstand og bevægelse For nogle år siden holdt jeg et foredrag om den grundtvigske arv. Det har jeg gjort både før og siden, men denne gang var det i særligt manende omgivelser, nemlig i Schrøders stue på Askov Højskole. Det historiske lokale hvor de ophængte portrætter af de store gamle forstandere gennem generationer har bivånet både inspirerende samtaler og trivielle trakasserier samt manet mangen en højskolelærer eller – elev til at huske på, hvad det hele handler om, når man holder højskole på grundtvigsk vis. Tilhørerne befandt sig i den pæne ende af aldersskalaen. Det føltes rigtigt og helt efter bogen. Jeg talte om arven, og måden den gennem tiderne er blevet forvaltet på, og de lyttede velvilligt. Lige indtil en, i den sammenhæng, yngre mand pludselig følte trang til, med høj og klar stemmeføring, at bekende, at han ikke alene var grundtvigianer, men at han også var blevet det for ganske nylig. Forsamlingen, og ikke mindst jeg selv, blev slået af mild forundring. Hvad var det manden sagde? For – for det første – den slags hører man jo sjældent al den stund, at ganske få i dag kalder sig grundtvigianere.Vi er vel nærmest grundtvigske. Er vi ikke? Grundtvig, det er jo ham med højskolerne, salmerne, og alt hvad der er godt at sige om demokrati, frihed og tolerance i dagens Danmark.Vi vedkender ham os gerne, priser den virkning han har haft på vores samfund. Men i en tid og en sammenhæng, hvor så meget andet er kommet til – den globalisere- 22 Henrik Wigh-Poulsen Domprovst i Odense de virkelighed, andre religioner, indvandring, alt i alt en verden i stadig forandring – ynder vi jo ikke at sælge os til den ene idé, den ene livsanskuelse. Vi går nødigt i række og geled. Vi går nødigt i takt. Vi går helst hver for sig, glade, verdensåbne og i mange forskellige retninger. Sådan er det. Og så nøjes vi med, sådan lidt forbeholdent, at have en vis del i Grundtvig og skrive ham på den lange, lange liste over åndelige partshavere i vores brogede butik af anskuelser og inspirationer. Men når man så oven i købet siger, at man er blevet grundtvigianer, så anslår man nogle meget ugrundtvigske strenge. Det lyder jo næsten pietistisk. Og hvis der er noget vi ikke er, så.... Og så er det jo også sådan, at det grundtvigske folk i vores dage mestendels består af børn af huset. Man har det som regel med sig hjemmefra. Ikke kun fra barndomshjemmet, men gennem et langt liv hvor der til stadighed er tæret på arven fra højskoleophold, kirkegang og menighedsrådsarbejde. Man deler
en vis indforståethed med grundtvigske anskuelser, synspunkter, livsformer og måder at være sammen på. Man er vokset ind i det med andre ord. Men ham her. Han var altså blevet det. Sådan lige på en gang. Og så grundtvigianer. Men derved blev det ikke. For måden han var blevet det på, var mildest talt heller ikke den sædvanlige. ”Jeg er buddhist”, forklarede han, og uddybede det nogenlunde sådan her: ”Da jeg besøgte min lærer i Japan, fortalte han mig, at han er grundtvigianer, og nu er jeg så også blevet det!”. Og den er for så vidt god nok. Grundtvig har haft en virkningshistorie i Japan. Som han i øvrigt også har haft det i Indien og Baltikum og flere andre steder, hvor folk har været – og stadigvæk er - optaget af højskoler og myndiggørelse af forsømte og forarmede befolkningsgrupper. Men hvad skulle vi sige den formiddag i Schrøders stue? Det var jo lige før, som der står i folkevisen om Agnete og havmanden, at de små billeder de vendte sig om.Til de to indledende brud med grundtvigsk sædvane føjede nu hele tre, endnu større og endnu mere uhørte, sig til: omgang med fremmede religioner, individualistisk læring og, alt i alt, noget meget lidt dansk. Men den unge og velvilligt indstillede grundtvigianer ramte ikke kun ind i grundtvigianismens hjertekule, han ramte også hovedet på sømmet. Så han er god at tage udgangspunkt i, hvis man skal forstå hvad der er udfordringen til det grundtvigske i dag. Overordnet må man fastslå, som allerede antydet, at det grundtvigske traditionelt har været noget, man er født ind i, eller er blevet ført ind i gennem sin opvækst. Man kan kalde det en livstolkning eller en livstydning, måske ligefrem en livsstil, hvor man har pejlet efter nogle værdier, der nok har været klare for de deltagende, men som har været svære at forklare eller udlægge for dem, der kom til, og dem, der nysgerrigt spurgte. Og generationerne for hvem højskole og folkeliv og foredragsaftner og gymnastik og kirkegang var noget selvfølgeligt, har ikke altid haft let ved at forklare det, når nogle spurgte ind til, hvad det grundtvigske sådan i grunden er. ”Prøv selv efter”, er det bedste svar, jeg har hørt refereret i den sammenhæng. Men det er lettere sagt end gjort, når ham, der siger sådan, har brugt et helt menneskeliv på dét forehavende. For er der noget, der kendetegner nye generationer, så er det, at man spørger, hvis man er nysgerrig. Ganske enkelt fordi vi efter det sidste halve hundrede års generelle opbrud fra det, man kalder de givne fællesskaber, ikke længere tager noget selvfølgeligt. Der er så meget andet, der er så mange udbydere på den lokale markedsplads, der er så mange andre fællesskaber og sammenhænge end dem, vi blev sunget eller talt eller ført ind i ved faders og moders hånd, gennem skolen eller gennem kirken. Impulserne fra den store verden, individualismen, medierne, mængden af informationer tillader ikke at noget forbliver usagt og selvfølgeligt. Der er ikke tid og tålmodighed til at vokse ind i tingene og afkode dem. 23
Page 1 and 2: Kirkeblad for Lemvig og Omegns Valg
Page 3 and 4: ude på søen. Vinden var blæst op
Page 5 and 6: Lemvig og omegns Valgmenighed blive
Page 7 and 8: lemvig valgmenighed anno 2008 I år
Page 9 and 10: Kirke i rette tid Jeg er blevet bed
Page 11 and 12: jende dels vedkommende været af ma
Page 13 and 14: Hermed har vi allerede taget hul p
Page 15 and 16: diske overfor det evangeliske). For
Page 17 and 18: i Sions by (menigheden), mæt du vo
Page 19 and 20: Indtryk fra et jubilæumsår! De fr
Page 21: interesse for den meningsdannelse o
Page 25 and 26: svært at pege det grundtvigske ud.
Page 27 and 28: De gamles eftermiddag i Lemvig Valg
Page 29 and 30: Møder og arrangementer Mandag den
Page 32: Afs. Lemvig og Omegns Valgmenighed

Nr.4 2008 Oktober November December - Lemvig og Omegns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?