www.marselisborg-gym.dk Fra Marselisborg Gymnasium Forår 2008

More documents

Recommendations

Info

At lave og lære idræt - idræt på STX efter reformen Den store interesse for sundhed og livsstil er et tids typisk fænomen, som også præger mange unges indstilling til faget idræt i gymnasiet. Senest har programmet ”Chris på skolebænken”, af og med den amerikanske herboende fittness-guru Chris McDonald, gjort sit til at skabe debat om hvilken idræt, der skal tilbydes i gymnasiet. Efter hans mening er hverken timetallet, indholdet eller intensiteten i undervisningen nemlig passende i forhold til at rette op på de unges dårlige fysiske form. Spørgsmålet er imidlertid, om det er skolens opgave og fagets dybere mål. Denne artikel skal kort forsøge at beskrive faget idræt, som det ser ud i gymnasieskolen anno 2008, herunder hvilke erfaringer vi som undervisere har gjort os efter reformens første tre år. På obligatorisk niveau (idræt C) har eleverne en blok ugentlig igennem alle tre gymnasieår. På indholdssiden er nøgleordet alsidighed med et, væsentligt men ikke altdominerende, fokus på betydningen af at være i god fysisk form. Den tilgodeses i grundtræningen, der løber som en rød tråd gennem alle tre gymnasieår med forskelligt fokus (kondition eller muskeltræning). Eleverne introduceres fra 1.g til generelle områder som vand-, bold- og kropsbasis, hvor der arbejdes ud fra det brede idrætsbegreb, dvs. ikke disciplinorienteret, men med henblik 12 >> Af Ellen Sig, lektor på at gøre sig andre erfaringer med kroppen end de, som mange elever kender fra sport og træning udenfor skolen. Der lægges vægt på udvikling af personlige og sociale kompetencer i en alder, hvor kroppen af og til synes at ha’ sit eget liv, og det ikke altid er lige fedt at svede med de andre. Fagligt handler det ikke kun om at lave men at lære idræt. Som i alle andre fag er der en viden og en terminologi, som det er fagets mål at skabe bevidsthed om og at kunne anvende. I 2. og 3.g arbejdes der videre på den faglige basis, eleverne har tilegnet sig det første år. Som nævnt udgør grundtræningen en slags rygrad i undervisningen. I 1.g har eleverne udarbejdet egne opvarmningsprogrammer til musik, som i 2.g videreudvikles til egentlige grundtræningsprogrammer med fokus på muskeltræning. Teoretisk viden om og praktisk tilrettelæggelse af disse elevprodukter, der bibringes via den nyeste faglitteratur på området suppleret med relevante netadresser, udgør fagets kernefaglighed. Den er basis for alle øvrige mere disciplinorienterede aktiviteter, fra de traditionelle som fodbold og badminton til mere ukendte som softball og ultimate. Hertil kommer de basale praktiske færdigheder som løbe, kaste, gribe m.fl. Det øgede fokus på fagets teoretiske dimension er ikke kun et løft for obligatorisk idræt, men har betydet endnu større udbytte for de mange, der vælger at løfte faget til B-niveau.
Bekendtgørelsen stiller desuden krav om færdigheder indenfor det musisk-kreative område. Her går, som for de øvrige af fagets delområder, en klar linje og en faglig progression fra 1. til 3.g. I 1.g med en bred introduktion til arbejdet med kroppen som redskab og samspillet mellem musik og bevægelse til egentlige danseaktiviteter i 2.g, herunder nye og gamle danse. Forløbet når af flere årsager et naturligt højdepunkt med dansen(e) Les Lanciers, der traditionelt danses til 3.g’ernes afsluttende fest. Ingen forsømmer i idræt i den periode… Efter gymnasiet er elevernes sundhed deres eget ansvar. Blandt de mere visionære tiltag i den nye bekendtgørelse for faget, er træningsprojektet i 3.g, hvis formål er, gennem 8 uger selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et træningsprogram. Af praktiske hensyn, men bestemt også set i lyset af den generelt dårlige form blandt unge, som nævnt indledningsvis, har alle 3.g elever på MG trænet med henblik på at forbedre deres kredsløbskondition, også kendt som konditallet. Her har det været en særlig glæde senest at følge en gruppe elever, der har deltaget i et pilotprojekt, hvor der er blevet arbejdet både med træning og kostvejledning. Gruppen blev trænet to gange om ugen af en studerende fra Ernæring- og Sundhedsuddannelsen på Århus Universitet, og trænede selv en gang ugentligt. Programmet bestod af spinning, muskeludholdenhedstræning og intervalløb/svømning. Gruppen havde før projektet generelt et kondital, der lå under middel for deres aldersgruppe, men den gennemsnitlige forbedring efter de 8 uger lå på ca. 20% – hvilket bragte dem fra undermiddel til middel. Subjektivt har eleverne oplevet et langt større velvære og mindre træthed, men gevinsten er objektivt set og på sigt endnu større: et godt kondital beskytter nemlig mod livsstilsbetingede sygdomme. Så for at vende tilbage til indledningen, ja Chris McDonald har pustet til en væsentlig og tiltrængt debat, hvad angår de unges dårlige form og på sigt dårlige helbred. Men tag ikke fejl – det nye idrætsfag tager fra først til sidst hånd (også) om den fysiske sundhed – den fysiske aktivitet er jo fagets adelsmærke. Faget har ganske rigtigt for få timer til at gøre en egentlig forskel i så henseende. Men som det ser ud nu, kan vi kun være tilfredse med resultatet. Eleverne sendes ud af gymnasiet med en bred praktisk og teoretisk ballast, som det i sidste ende er op til den enkelte at udnytte og forvalte ansvarligt videre frem. 13
Page 1 and 2: www.marselisborg-gym.dk Fra Marseli
Page 3 and 4: Forældreforeningen Marselisborg Gy
Page 5 and 6: grundet skolens manglende tekniske
Page 7 and 8: ge historiske, samfundsmæssige og
Page 9 and 10: Det moderne menneske har eksisteret
Page 11: For at sætte det hele sammen har a
Page 16: Layout og tryk: Werks Offset A/S,

www.marselisborg-gym.dk Fra Marselisborg Gymnasium Forår 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?