AT-folder 2011 (gælder for elever fra 2010) - Marselisborg Gymnasium

AT- folder
Marselisborg
Gymnasium
2011
Gælder for elever, der startede i sommer 2010

Hvad er almen studieforberedelse?
Almen studieforberedelse (AT) er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre
faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab (se næste side). Det er ikke
et fag, men en timeramme, hvor fagene på tværs samarbejder om væsentlige problemstillinger.
Formålet er at vise, hvordan de forskellige fag arbejder med samme problem fra hver sin synsvinkel og
derved få en større forståelse for de enkelte fag og fagområders måde at belyse et emne på. Dvs. hvilke
metoder, materialer, teorier m.m. man typisk anvender i faget. Der arbejdes med sager, hvis belysning
kræver flere fag, og hvor arbejdet samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige, teknologiske,
kunstneriske og idemæssige spørgsmål.
Et eksempel på emner er fx sundhed, hvor fagene biologi og kemi kan arbejde med kostens
bestanddele og energiomsætning i kroppen. Samfundsfag arbejder med de samfundsmæssige
konsekvenser af, at antallet af overvægtige stiger, og engelsk arbejder med en analyse af filmen
”Supersize Me”. Et andet eksempel er renæssancen, hvor dansk, historie og fysik arbejder sammen om
renæssancens menneskesyn, naturopfattelse og kirkens rolle.
Centralt er, at man får en dybere forståelse af problemerne ved at fagene samarbejder. Samarbejder
fysik og samfundsfag således om atomvåben, kan fagene vælge at køre parallelt ved at belyse
processerne i atombomben og atomvåbens anvendelse i international politik, men den konkrete ATkobling
kommer først ved, at fagene spiller konstruktivt sammen om samme problem, så man fx vha.
kendskab til de fysiske processer i en atombombe kan forstå, hvorfor dette våben blev en særlig
slagkraftig faktor i international politik.
Der arbejdes med en bred vifte af arbejdsformer i AT: klasseundervisning – evt. som forelæsninger –,
projektarbejde, individuelt arbejde, eksperimentelt arbejde m.m.
Der anvendes knap10% af den samlede uddannelsestid til AT. Ved slutningen af 2.g gennemføres et
forløb med udarbejdelse og fremlæggelse af en synopsis under prøvelignende forhold. I 3.g kommer
alle elever til eksamen i AT, der består af udarbejdelse af en synopsis og senere en mundtlig
fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen og en uddybende samtale.
Faglige mål i AT
tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og
behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
perspektivere sagen
vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den
konkrete sag
demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske
overvejelser i forhold til den konkrete sag
2

Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab
Baggrund Den moderne naturvidenskab løsrev sig for alvor fra
tidligere mytiske/religiøse forklaringsmodeller i 1600-tallet
("den naturvidenskabelige revolution").
Isak Newtons forklaring af planetbevægelserne som resultat
af gravitationskræfter er et eksempel herpå.
Naturvidenskaben finder til stadighed nye fænomener, der
fører til forfinelse af de opnåede modeller. Sjældnere gange
må man justere så meget på modellerne eller lave modeller
for helt nye opdagelser, at man taler om paradigmeskift.
Eksempler fra første halvdel af 1900-tallet er
relativitetsteori, kvantemekanik (fysik), pladetektonik
(geologi), DNA (biologi).
Overordnet beskæftiger naturvidenskaben sig med:
Fænomener og processer i naturen
Den teknologiske verden
Genstandsfelt
Forbindelserne mellem visse abstrakte størrelser
Stof, bevægelser, kræfter og energi i naturen som
omgiver mennesket (fysik)
Stoffers indre opbygning og forandringer som følge af
ydre påvirkninger (kemi)
Levende væseners opståen, udvikling og
vekselvirkning med den øvrige natur (biologi)
Abstrakte strukturer, tal og figurer (matematik)
Metode Vil overvejende forklare (påvise årsag-virkningsrelationer),
illustreret fortrinsvis ved positivistisk naturvidenskab og
hypotetisk-deduktiv metode.
Hypoteser opstilles, der måles, holdbare data
indhentes
Undersøgelser danner udgangspunkt for ny
teoridannelse
Sammenhænge mellem forskellige målelige størrelser
undersøges
Metoden kan også være mere teoretisk fx hvad god
videnskabelig bevisførelse er. Bevisførelsen kan ske
ved at anvende matematisk sprog og metode fx
Centrale
forskelle
mellem
fakulteterne
formler, symboler etc.
Naturvidenskabsmanden/kvinden observerer en virkelighed,
som han/hun ikke selv er en del af. Objektiv undersøgelse.
Den fysiske verden lader sig undersøge vha.
eksperimenter, og forskerne kan opstille teorier for, hvordan
verden hænger sammen. Teorier udviklet i det 20. årh. –
eksempelvis kvanteteori – stemmer dog ikke overens med
denne opfattelse.
Ca. 1600 dukker udtrykket ”studie humaniora” op i
Tyskland. Humaniora betyder ”de menneskelige ting”
og blev i 1800-tallet stillet op som modsætning til realia,
”de virkelige ting”, som var benævnelsen for
naturvidenskaben.
Overordnet beskæftiger humaniora sig med:
Mennesket og de tanker, ideer og åndelige
kulturer, mennesket har frembragt/frembringer
Menneskers værdier, normer og sproglige
udtryksformer
Litteratur, kunst og æstetik (dansk, billedkunst,
sprogfagene)
Bevidsthed og erkendelse (psykologi, filosofi)
Sprog, medier og kommunikation (dansk, sprogfag,
mediefag)
Værdier og etik (religion og filosofi)
Historie og hverdagskultur (oldtidskundskab)
Vil overvejende forstå og har fortolkning (hermeneutik)
som overordnet metode.
Analyse af tekster og kulturelle produkter. Fx
hvordan de tanker, som findes i tekster, er
forbundet med den kultur, de er opstået i
Diskussion af, hvad god og dårlig tekstanalyse er
Den nykritiske metode (tekster for sig selv) og
bevidsthedshistoriske (teksten set i historisk
perspektiv) metode står centralt inden for
litteraturen
Humanisten er en del af den verden, han/hun studerer.
Dette skaber en afgørende forskel til naturvidenskaben,
da man selv indvirker på de forhold man studerer.
Humaniora kan aldrig – vil nogle hævde – blive objektiv,
da vores menneskelige bagage altid vil påvirke vores
måde at se verden på.
Som oftest opfattes samfundsvidenskaben kun som et
par hundrede år gammel (undtaget er historiefaget som
i AT sammenhæng hører herunder).
Overordnet beskæftiger samfundsvidenskaben sig med:
Sociale systemer og menneskelige fællesskaber;
eksempelvis mennesket som del af familien,
gruppen, samfundet
Mennesket som et socialt væsen
Hvorledes mennesker har levet sammen og
forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra
oldtiden og til i dag
Sociale strukturer og relationer (samfundsfag og
psykologi)
Produktion og fordeling af ressourcer (samfundsfag
og økonomi)
Politiske strukturer, processer og magtrelationer –
nationalt og internationalt (samfundsfag)
Historie og hverdagskultur (historie)
Vil delvis forklare og delvis forstå, og må derfor siges at
have et ben i hver af de to foregående videnskaber –
også metodisk.
Opstilling af modeller og forsøg på generalisering.
Indsamling af empiri fx kvantitativ metode: typisk
spørgeskemaundersøgelse, hvor der udføres
statistiske, talmæssige analyser
Kvalitativ metode: Interview og observationer af
personer, grupper, hvor livsverden, følelser,
antagelser kommer i centrum og gøres til genstand
for fortolkning
Herudover kommer fagspecifikke metoder. Fx står
kildekritikken centralt inden for historie
Som ved humaniora er det i samfundsvidenskaben
mennesker, som undersøger mennesker i forhold til
hinanden i samfundet. Fortolkningerne af resultaterne
vil i højere grad end ved naturvidenskaben afhænge af
øjnene, der ser samt den bagage/forhåndsindstilling,
forskerne selv bærer med sig.
3

Hvad er en synopsis?
En synopsis betyder en ”sammenfattende oversigt” og er en måde at formidle et stof på. Den tjener
oftest som et oplæg til enten en mundtlig fremlæggelse eller til en større skriftlig opgave. Derfor
handler det om at udtrykke sig kort og præcist i synopsen. Kravet til synopsen er, at den formidler
problemet og besvarelsen således, at læseren er fuldstændig klar over, hvad eleven har tænkt.
Nedenstående skabelon følger læreplanens eksempel på udformningen af en synopsis. Skabelonen
ledsages af supplerende forklaringer på de kommende sider.
Titel på synopsen
Overskrift
Hvilke fag deltager
Forfatter(e) til teksten
Indledning
Hvorfor emnet er interessant og relevant at arbejde med
Emnet afgrænses og munder ud i en problemformulering
Problemformulering
En problemformulering skitserer det hovedspørgsmål, som eleven vil arbejde med.
Underspørgsmål (problemstillinger)
Problemformuleringen følges normalt op af underspørgsmål (problemstillinger), som muliggør
besvarelse på de forskellige taksonomiske niveauer:
Redegøre (hvad, hvem, hvilke, hvor?)
Analysere/sammenligne (hvordan og hvorfor?)
Diskutere (argumenter for og imod, fx forskellige løsninger)
Metode og teori
Her skitseres, hvordan problemformuleringen er behandlet, dvs. hvilken fremgangsmåde, man har
benyttet sig af for at besvare problemformuleringen.
Hvilke eksperimentelle forsøg, data, tekster/kilder er anvendt?
Hvilke faglige teorier er brugt?
Begrundelse for forsøgs-, kilde- og teorivalg
Delkonklusion
Her svares kort på de problemstillinger, som man opstillede ovenfor.
Konklusion
Endeligt konkluderes på den samlede problemformulering.
Hvad nåede man frem til jf. problemformuleringen?
Har materialet været relevant til at belyse problemformuleringen?
Perspektivering
Perspektivering til andre relevante spørgsmål/emner, som har åbnet sig i arbejdsprocessen, herunder
evt. tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk.
Litteraturliste
4

Kommentarer til synopsen
Nedenfor behandles udvalgte punkter til synopsen.
Problemformulering
Det, som oftest volder problemer, er at få formuleret en god problemformulering. En yderligere
udfordring i AT er at flere fakulteter eller fag kommer ind over problemformuleringen.
Den gode problemformulering:
skal være kort og præcis
skal formuleres som et hovedspørgsmål, der skal besvares
skal inddrage flere fag hovedområder
skal give mulighed for både redegørelse, analyse og vurdering
Det er endvidere vigtigt, at problemformuleringen:
Indfanger det centrale problem, man vil belyse
Ikke bare kan besvares med et ja eller nej
Kun kan besvares via argumentation og faglige belæg
Er til at konkludere på
Eksempler på tværfaglige problemformuleringer:
1) Hvorfor hersker der fundamentalisme blandt unge danskere, som er uddannet i et skolesystem baseret på
demokrati? (Her kunne humaniora og samfundsvidenskab deltage).
2) I hvilket omfang vil atomkraft være løsningen på fremtidens energiproblemer, og hvilke problemer kan være
forbundet med denne energiform? (Her kunne naturvidenskab og samfundsvidenskab deltage).
Det karakteristiske for ovennævnte problemformuleringer er, at flere fakulteter kan indgå. Endvidere
baserer problemformuleringerne sig på elevens undren. Jo mere energisk man er i stand til at forfølge
sin undren, desto bedre opgaveskriver bliver man.
Problemformuleringen kan siges at tjene som et kompas. Den skiller det nødvendige stof fra det
overflødige og fortæller under hele processen, hvad opgaven kan indeholde, og hvad der ikke er brug
for.
Ofte vender man tilbage i arbejdsprocessen og ændrer sin problemformulering. Det er en vigtig del af
processen, at man bliver klogere hen ad vejen. Måske er det oprindelige slet ikke et problem.
En typisk fejl:
En fejl, som ofte begås er at lave en for løs og ufokuseret problemformulering. Nedenfor er vist et
eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering omskrevet til en mere præcis:
Ufokuseret: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af
mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højrevenstre-perspektiv.
Mere præcis: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati
spillet for forløbet og udgangen af konflikten?
Underspørgsmål (problemstillinger)
Foruden problemformuleringen stiller eleven en række underspørgsmål, som skal muliggøre
besvarelse af problemformuleringen på forskellige taksonomiske niveauer. Dette betyder ikke
5

nødvendigvis, at problemstillingerne skal følge de taksonomiske niveauer slavisk, men skal give
mulighed for besvarelse på alle niveauer. Underspørgsmålene er styret af problemformuleringen.
Underspørgsmål har følgende funktion:
At disponere besvarelsen
At sikre at synopsen ikke kun refererer viden, teorier og metoder, men også anvender disse
At give opgaven en fornuftig progression
Pointen er, at besvarer man underspørgsmålene, bør man også have besvaret den samlede problemformulering.
De taksonomiske niveauer indeholder:
1. Redegørelse: En redegørelse er ikke en genfortælling. Redegørelsen fremdrager de relevante
aspekter eller synspunkter i materialet på bekostning af andre og ændrer eventuelt på
rækkefølgen af argumentationen. Redegørelsen skal altid være loyal overfor sine kilder, dvs.
der må aldrig diskuteres for eller imod en tekst, der skal redegøres for. I redegørelsen kan man
også demonstrere kendskab til forskellige begreber og sammenhænge mellem disse.
2. Analyse/sammenligning: Materialet opdeles i forskellige bestanddele og karakteriseres vha.
andre begreber eller sættes ind i nye sammenhænge. Der kan foretages en påvisning af
sammenhænge eller en sammenligning dvs. en fagligt bearbejdet opregning af såvel ligheder
som forskelle.
3. Diskussion/vurdering: Her foretages en selvstændig afvejning af argumenters, synspunkters
og eksperimenters holdbarhed og relevans. Det sker ved at sammenholde de forhold eller
argumenter, der taler for et synspunkt med dem, som taler imod. Vigtigt er, at denne
stillingtagen ikke bliver subjektiv, men altid forbliver fagligt funderet.
Nedenfor er vist to forskellige måder at formulere problemstillinger på. Én som følger de
taksonomiske niveauer slavisk, og én som ikke gør. Disse refererer til problemformuleringerne på s. 5.
Ad 1) s 5
Redegør for begrebet fundamentalisme og dets betydning i Europa.
Analysér, hvorfor nogle unge danskere føler sig tiltrukket af fundamentalistiske ideer.
Diskutér, hvilke politiske tiltag, der kunne iværksættes for at nedbringe fundamentalismen i Europa.
Ad 1) s 5
Analysér – på baggrund af selvvalgte religiøse tekster- hvorfor nogle unge danskere føler sig tiltrukket af
fundamentalistiske ideer med henblik på at vurdere, hvilke politiske tiltag der kan nedbringe fundamentalismen.
Ad 2) s 5
Analysér, hvorvidt atomkraften har potentiale til at erstatte fossile brændstoffer indenfor de næste 20 år med
henblik på en vurdering af fordele og ulemper i forhold til andre energiformer.
Ad 2) s 5
Redegør for processerne bag anvendelse af atomkraft og fossile brændstoffer
Analysér i hvor høj grad det indenfor de næste 20 år vil være muligt at erstatte fossile brændstoffer med
atomkraft.
Diskutér fordele og ulemper i forhold til anvendelse af andre energiformer
Centralt er, at man i disse underspørgsmål afdækker fagenes kernestof. Her skriver man altså i faget.
Metode og teori
Her redegøres for, hvordan man har arbejdet med fagene, og fagenes metoder og teorier diskuteres.
Herudover inddrages elementær videnskabsteori. I dette afsnit skriver man altså ikke i faget, men om
faget.
6

Konkret kan eleven komme ind på:
Hvilke forsøgsopstillinger der er lavet, hvorfor man har valgt disse, og hvilke problemer, der
kan være forbundet med denne tilgang
Hvilke tekstanalytiske tilgange og redskaber, der er anvendt
Hvordan man har indsamlet empiri fx i form af kvantitative eller kvalitative interviews
Hvordan man afprøver en teoris holdbarhed i virkeligheden
Se i denne forbindelse skemaet side 3.
Gode råd og vink til synopsis og eksamen
Problemformulering:
Problemet er altid det centrale
Lad være med at opbygge selve problemformuleringen efter de 3 taksonomiske niveauer.
Disse indgår i problemstillingerne.
Pas på med for brede og uspecifikke problemformuleringer, dvs. pas på manglende fokus
Pas på med for meget emne og for lidt problem
En god idé at sætte problemformulering og konklusion op overfor hinanden, så man kan sikre
sig, at man har besvaret problemformuleringen fyldestgørende
Problemstilling:
Vær opmærksom på at et fag ikke kun bliver redegørende, da det ene fag kan have svært ved
at løfte sig i besvarelsen af problemformuleringen
Metode og teori:
Pas på med begrebsgymnastik. Lad være med at redegøre for metode og teori, som ikke
anvendes i synopsen. Gennemgå derimod konkret anvendt metode.
o Eksempel 1: Hvorfor er der brugt en kvalitativ metode her og ikke en kvantitativ?
o Eksempel 2: Hvorfor har jeg anvendt en nykritisk fortolkning og ikke en argumentationsmodel
på den konkrete tekst?
o Eksempel 3: Hvorfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i de eksperimentelle data i stedet for at
tage udgangspunkt i en model?
Eksamen:
God idé at lave et talepapir på baggrund af synopsen. Dvs. det, som man vil kommentere og
uddybe ift. synopsen
Forsøg at slippe synopsen til eksamen og fokusér i stedet på talepapiret
Man kan læse mere om AT på Undervisningsministeriets hjemmeside i læreplanen og vejledningen for
AT. De kan findes på nedenstående link:
Læreplan: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120566#Bil9
Vejledning:
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/stx/080701_almenstudieforberedels
e_stx_vejledning.ashx
7

Kompetencekatalog.
1.g Fokus på ”den gode”
problemformulering
1. forløb Hvad er AT?
Præsentation af hovedområder
Taksonomi
Arbejde med problemformulering lavet af
lærerne
Studierapporten
2. forløb Udarbejde problemformulering,
studierapporten
2.g Fokus på metode og teori samt
synopsisbegrebet
1. forløb Præsentation af metoder og teori fra
forskellige fag og forskellige
hovedområder
Udarbejde problemformulering
Studierapporten
2. forløb Præsentation af synopsisbegrebet og
udarbejdelse af synopsis i grupper,
studierapporten
3. forløb Udarbejdelse af synopsis som
fremlægges til årsprøve
Udarbejdelse af talepapir
Studierapporten
Eleverne skal efter 1.g kunne
- demonstrere kendskab til, hvorledes der
med udgangspunkt i et givent emne kan stilles
spørgsmål til forskellige fag
- demonstrere kendskab til, hvorledes
forskellige fag kan bidrage til at belyse et
givent emne
- demonstrere kendskab til grundlæggende
forståelsesformer inden for flere
hovedområder
Eleverne skal efter 2.g kunne
- redegøre for nogle betydningsfulde
videnskabelige teorier samt kunstneriske og
videnskabelige nybrud
- demonstrere forståelse for videnskabelig
tankegang
- anvende viden fra forskellige fag og
hovedområder
- anvende relevante metoder fra forskellige
fag og faglige hovedområder
- påpege, hvordan et givent emne indgår i
større historisk eller nutidig sammenhæng
- demonstrere kendskab til de enkelte fags
muligheder og begrænsninger
Til årsprøven prøves eleverne i de AT-faglige
mål jf. læreplanens pkt. 2.1
3.g Eleverne skal efter 3.g kunne
1. forløb Udarbejdelse af synopsis og talepapir - anvende forskellige metoder til at belyse et
Studierapporten
komplekst problem
2. forløb Repetition af metoder og teori fra - opnå viden om et emne ved at kombinere flere
forskellige fag og forskellige
forskellige fag og faglige hovedområder samt
hovedområder.
forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en
Kort introduktion til videnskabsteori sammen hængende verdensforståelse
Prøveeksamen på klassen på baggrund - vurdere, hvordan et givent emne indgår i en
af synopsis
større historisk eller nutidig sammenhæng
Studierapporten
- vurdere forskellige fags og faglige metoders
muligheder og begrænsninger
- anvende indsigt i elementær videnskabsteori
og videnskabelige ræsonnementer til at
formulere og reflektere over problemstillinger
af enkelt-faglig, flerfaglig og fællesfaglig
karakter
- opfylde de AT-faglige mål jf. læreplanens pkt.
2.1
8