Verdenshistoriens store landsbrugsrevolutioner [Maj 2010]

Forfatter: {Simon Traberg-Larsen}
Fag: {Teknologihistorie v. hhb}
Dato: {april 2010}
Derfor begyndte landmændene at samarbejde indbyrdes, og købe plovene sammen. Dette medførte, at
det mest fornuftige også var at fordele arbejdet på markerne i fællesskab, og sådan begyndte de første
store gårde og landbrug. 28
Denne stribe af nyskabelser inden for landbruget kan have været medvirkende i opfindelsen af
treskiftesystemet, som også er nævnt i afsnittet Den Muslimiske Landbrugsrevolution side 9.
Treskiftesystemet erstattede det gamle toskiftesystem, og går grundlæggende ud på, at inddele
marken i tre dele. Systemet forløber over tre år.
Ved treskift ligger marken kun brak hvert tredje år, og da man her sår en af afgrøderne om
efteråret, bliver det samlede udbytte ca. 1/3 større end ved toskiftsdrift. Samtidig bliver der
lidt mindre pløjearbejde.
Her roteres på denne måde: 1. år sås om foråret; marken høstes om sommeren, hvorefter
den pløjes. 2. år ligger marken brak og bliver typisk pløjet to gange ligesom ved
toskiftedriften. Om efteråret sås imidlertid en ny afgrøde, der kan høstes næste sommer,
altså det 3. år. Forårsafgrøden var havre eller byg og efterårsafgrøden rug eller hvede. 29
Revolutionerne i Storbritannien
Den Industrielle Revolution begyndte ca. fra år 1750, og varede omkring 100 år. 30 Man taler om, at Den
Industrielle Revolution tog form i England på grund af en række afgørende faktorer:
Englands begyndende forbrugermarked, som skabte nye fabrikker, flere arbejdspladser og øget
urbanisering.
En teknologisk udvikling inden for tekstilindustrien, som indførte mekanisering på
fabrikkerne.
En mekanisering af de engelske landbrug, som udkonkurrede mange små, kapitalfattige
landbrug. Dette medførte en stigende arbejdsløshed på landet og derved en strømning og
centralisering af mennesker i byerne – urbanisering.
Det, der særligt har forbindelse til denne rapport, er punktet omkring landbrug. I 1712 blev den første
velfungerende dampmaskine offentliggjort. 31Dampmaskinen vandt meget hurtigt indpas i adskillige
industrielle sammenhænge, fordi dens utrættelighed og mekaniske styrke effektiviserede
produktionsprocesser på fabrikkerne. Mekaniseringen var i overensstemmelse med den nyopståede
ideologi, kapitalismen, som byggede på, og stadig gør, frie markedskræfter, konkurrence samt frihed
under ansvar. Effektiviseringen var særdeles tiltalende for virksomhedsejerne, fordi den optimerede
fabrikkernes udbytte af tid og resurser, og øgede fortjensterne.
Den samme interesse fandt man på landet, hvor bl.a. John Fowler, i 1850’erne og 1860’erne
introducerede dampmaskinen i landbruget. Den kunne anvendes som et mekanisk trækdyr foran
ploven, og var desuden i stand til at udgrave vanddræningskanaler. 32 Udover mekaniseringen af
landbruget, skete der også et anden fundamental udvikling: skiftet fra treskiftesystemet til
28
”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 60ff
29 www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=694
30 www.leksikon.org/art.php?n=1194 og
www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/%C3%98konomisk_historie/den_industrielle_revolution
31 www.da.wikipedia.org/wiki/Dampmaskine
32 www.en.wikipedia.org/wiki/British_Agricultural_Revolution
{ side 11 af 18 }