Verdenshistoriens store landsbrugsrevolutioner [Maj 2010]

More documents

Recommendations

Info

Forfatter: {Simon Traberg-Larsen} Fag: {Teknologihistorie v. hhb} Dato: {april 2010} Konklusion Kan menneskets samfundsmæssige og teknologiske position i verden forklares ved skiftet fra samlerkulturen til agerbruget? Ja – ét af menneskets højst sandsynligvis største teknologiske bedrifter fandt sted for omkring 10.000 år siden, hvor man efter en hård og lang istid spontant ændrede livsstil. Hvor man før havde rejst rundt i små, selvforsynende grupper, og jaget og samlet jordens naturlige herkomster, begyndte man nu at dyrke at jorden. Dyrkningen af jorden betød, at man kunne samle langt større og langt mere civiliserede samfund, fordi agerbruget tilbød dette; mere kapacitet, mere føde og frem for alt muligheden for at bosætte sig. Overordnet har det fundet 5 store landbrugsrevolutioner sted: Den Neolitiske Revolution ca. 10000 – 3000 år f.Kr. Den Muslisme Landbrugsrevolution ca. 1000 – 1100 år e.Kr. De to revolutioner i Storbritannien ca. 1800 – 1900 år e.Kr. (Den Industrielle Revolution) o Den Britiske Landbrugsrevolution o Den Skotske Landbrugsrevolution Nutidens Grønne Revolution ca. 1950 – i dag Forudsætningerne for de enkle revolutioner har varieret. I den første havde istiden en vigtig rolle, fordi den forandrede klimaet så bisonokserne rejste til nordligere områder og jorden blev egnet til at dyrke. De senere revolutioner bar klart præg af et menneskeligt ønske om at forbedre landbruget, enten af økonomiske eller politiske årsager. Revolutionerne har bidraget med mange af de apparater, som vi i dag tager for givet. Ploven, vind- og vandmøllerne, vekseldriftsystemerne og vandingsteknikkerne er blot eksempler på essentielle elementer, som er afgørende for at nutidens landbrug kan eksisterer. I de tidligiste revolutioner er det svært at sige, om der har været nogen udslagsgivne, konkrete aktører med. Dette bliver i hvert først synligt hen mod revolutionerne i Storbritannien, hvor forskellige ingeniører, landmænd (fx Jeroth Tull), industriarbejdere (fx tekstilvæveren Hargreaves), opfindere (fx James Watt – dampmaskinen) og filosoffer (fx Adam Smith - kapitalismen) kommer med banebrydende idéer. Revolutionerne er geografisk set spredt ud over hele kloden. Det begyndte i det, som i dag er Tyrkiet og Egypten. Senere var Asien en teknologisk stormagt, og atter senere var Vesteuropa den førende verdensdel inden for landbrugsudvikling. Der har også indimellem været bidrag fra andre lande, og i dag er stort set hele kloden med i udviklingen. Man kan diskutere hvorvidt det var tilfældigheder, der bestemte de geografiske placeringer for revolutionerne. Der har muligvis været særlige forhold, som var afgørende i de forskellige tilfælde, men hovedsagligt er revolutionerne opstået på tilfældigheder. I dag er landbrug en livsvigtig kilde for stort set alle samfund. Landbrug forsyner os mennesker med fødevarer, tekstiler, afgrøder, kød, bioprodukter osv.. Økonomisk er deres tilstedeværelse en nødvendighed. Kulturelt er de, uanset set hvilket land man omtaler, nationale kendingsmærker. Og teknologisk er de det mest synlige billede af vores fortid som urmenneske. Landbrug er et vidne om den beslutning, som mennesket tog for tusinde år siden, og som i dag adskiller os væsentligt fra alle andre dyr på jorden. { side 14 af 18 }
Forfatter: {Simon Traberg-Larsen} Fag: {Teknologihistorie v. hhb} Dato: {april 2010} Landbruget er, på trods af dets diskrete virke, stadig et stabilt og faktisk også økonomisk selvforstærkende erhverv. Statistikker fortæller os, at landbruget i Danmark over de sidste 10 år har oplevet en økonomisk eksportstigning på 20 milliarder kroner. Og det er da heller ikke sært, når al landbrug i Danmark dækker over 60 % af det samlede land areal. Man kan kalde et land for et industriland, et olieland eller et uland, blot for at nævne nogle eksempler, men én ting kan man kalde alle lande på et hvert tidspunkt: et landbrugsland. Figur 1.9: Landbrug: et teknologisk og historisk mirakel. (www.mnstate.edu) { side 15 af 18 }
Page 1 and 2: Verdenshistoriens store Landbrugsre
Page 3 and 4: Forfatter: {Simon Traberg-Larsen} F
Page 13: Forfatter: {Simon Traberg-Larsen} F

Verdenshistoriens store landsbrugsrevolutioner [Maj 2010]

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?