Verdenshistoriens store landsbrugsrevolutioner [Maj 2010]

Forfatter: {Simon Traberg-Larsen}
Fag: {Teknologihistorie v. hhb}
Dato: {april 2010}
Den Neolitiske Revolution
Hele konceptet omkring agerbrug viste sig at have mange rige fordele. For det første kunne man som
nævnt samle en langt større gruppe af mennesker, og man fik derfor rådighed over flere arbejdere,
herunder for eksempel dem, som stod for dyrkningen af jorden, og dem, som stod for madlavning.
Konceptet var selvforstærkende, og behøvede umiddelbart ingen nødvendig autoritær regulering eller
organisering. Dog var agerbrug hårdt arbejde; hårdere end den tidligere jage og samler-teknik. Til
gengæld var udbyttet også væsentligt større og dertil også af meget højere kvalitet.
Efterhånden som disse første forholdsvist primitive civilisationer udviklede sig, opstod der også et
hierakisk og ulige samfund, fordi udviklingen af byerne forudsatte, at der var ledere, høvdinger etc. til
stede. Denne lille befolkningsgruppe, som stod ophøjet over den større gruppe begyndte at
akkumulere værdigenstande. Fund fra denne periode, som starter ca. år 8000 f.Kr., viser også, at man
begynder at udvikle genstande, som ikke har nogen praktisk anvendelse. Eksempelvis op til
femogfyrre centimeter lange knivsblade af flint, som forudsætter stor teknisk kunnen, men er for
skrøbelige til at kunne bruges til noget. Ligesom at man finder grave, hvori de pårørende til den
afkomne har lagt værdigenstande, og andre grave, hvor der intet er.
Figur 1.4: Fund af redskaber fra stenalderen (Den Neolitiske Revolution faldt sammen med skiftet fra den gamle stenalder til
den nye stenalder). (wikipedia.org)
De rigdomme, der blev opbygget i byerne, udgjorde fundamentet for en af nutidens største konflikter:
krig!
Selv i et tidligt stadie af de nyopståede civilisationer, begyndte værdigenstande hurtigt at blive
sammenflettet med magt, med åndelighed og med overlegenhed. 12 Det medførte at tyveri blev et mere
almindeligt begreb, og grundlæggende var det her at konkurrencen for første gang blev alvorlig;
konkurrencen om at eje mest, om at bygge størst og om at have det bedst. Ca. i år 7500 f.Kr. til år 5700
f.Kr. eksisterede den første store civilisation: Uruk i Mesopotamien. 13 Den havde et sted imellem 5.000
og 10.000 indbyggere, og har dermed tilegnet sig titlen som verdens tidligste by. Den er også det første
civiliserede eksempel på infrastruktur såsom vejnet og afløb. Mesopotamien var desuden også det
land, hvor både datidens 2., 3. og 4. tidligste byer befandt sig i. Den anden tidligste – Ur – havde
desuden en imponerende størrelse: op imod 65.000 boliger.
Byerne var omgivet af høje mure, hvis formål var at forhindre udefrakommende tyve og røvere i at
trænge uvelkomment ind. 14 Denne form for beskyttelse af byerne er et tydeligt tegn på, at
lokalsamfundene skulle tilpasse sig tyverierne. Hvad der startede som ”mildt tyveri” af
12 www.history-world.org/neolithic.htm
13 www.heritage-key.com/blogs/michael-kan/earliest-urbanisation-first-10-cities-world
14 www.history-world.org/neolithic.htm
{ side 7 af 18 }