FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

Decentralisering, individualisering
og evaluering
Af rektor
Finn Bønsdorff
2
Decentralisering
Individualisering Evaluering
DET SIDSTE tiår af det 20. århundrede
har på uddannelsesområdet været karakteriseret
ved tre væsentlige problemstillinger,
som også forventes at spille en rolle
i starten af det 21. århundrede.
1990’erne kan kaldes decentraliseringens årti.
Opgaver, der var centralt placeret i ministerier eller
kommuner, er i stigende grad, og efter min
mening med stort held, blevet lagt ud til institutionerne.
Tidligere tiders cirkulærestyring er erstattet
af mål- og rammeaftaler, som giver de decentrale
institutioner, herunder skoler, væsentligt
forøgede frihedsgrader.
Den udvikling kan konstateres både på det
pædagogiske og det administrative område. Som
bekendt har gymnasieskoler og 2-årige hf-kurser
et dobbelt tilsynsforhold. Rektor er pædagogisk
ansvarlig over for undervisningsministeriet, men
i administrative/driftsmæssige forhold er den
øverste myndighed amtskommunen.
Hf-reformen fra 1990 indebar etablering af en
timestyringsmodel. Formlen foreskriver, hvor
mange skematimer der skal udbydes på et 2-årigt
hf-kursus. Ressourcen knyttes til elevtallet, således
at flere elever indebærer flere skematime-ressourcer.
Et sådant »intelligent taxameter« sikrer en rimelig
ensartet standard i de forskellige amtskommuner.
Der foreskrives imidlertid ikke,
hvilke fag timerne skal anvendes til. De obligatoriske
hf-fællesfag skal selvfølgelig læses, men
hvilke tilvalgsfag, ja, det blander modellen sig
ikke i. Det skal afgøres på den enkelte skole.
Denne udvikling finder sted samtidig med oprettelse
af skolebestyrelser på gymnasier og kurser.
Bestyrelsens kompetence er angivet i lovgivningen
og yderligere præciseret gennem
vedtægter udformet af amtskommunen. I vores
tilfælde Frederiksberg Kommune.
De fleste offentlige skoler var betænkelige ved
de nye bestyrelser. Hvorfor skal de nu blande sig?
Det har de ikke forstand på! På Frederiksberg HFkursus
har bestyrelsen ikke bare blandet sig, den
har med engagement og iver tilført skolen mange
initiativer med behørig respekt for både den enkelte
lærer og den enkelte elevs dagligdag. Frederiksberg
HF-kursus kan ikke undvære sin bestyrelse.
Og sådan tror jeg også, det er på landets
øvrige gymnasieskoler.
Tidligere skulle en skole indberette vikartimer
på en særlig blanket. Hvorfor har en lærer læst
en time og hvornår! Den amtskommunale myndighed
havde ikke sjældent sin egen sagsbehandler,
som nøje fulgte, rapporterede og spurgte
til disse vikartimer, som i øvrigt i forhold til den
samlede økonomiske ressource var nul og niks.
Denne cirkulære/blanketkultur er heldigvis afløst
af langt smidigere samarbejdsformer.
I 1997 indgår Frederiksberg HF-kursus en
»Mål- og Rammeaftale« med Frederiksberg
Kommune. Inden for den gældende lovgivning
og de kommunale regulativer har skolen frihed
til at disponere inden for den udmeldte økonomiske
ramme.
Når skolens lærere er sunde og raske, indebærer
det, at konto Vikar under sygdom ikke anvendes
ret meget. Nogle af disse frie midler har bestyrelsen
valgt at overføre til bogindkøb og eksterne
analysearbejder.
Den decentrale dispositionsfrihed har ligeledes
ført til, at bestyrelsen har afsat penge til en psykolog.
Mange af vores elever har store sociale og
personlige problemer, og det har vi nu mulighed
for at hjælpe til med at løse direkte på skolen.
Psykologen kommer nogle gange om måneden,
og eleverne henvises gennem studievejlederne.
Vi løser vore opgaver inden for den udmeldte
ramme og er glade for det. Men når frihedens ånd