FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

More documents

Recommendations

Info

Decentralisering, individualisering og evaluering Af rektor Finn Bønsdorff 2 Decentralisering Individualisering Evaluering DET SIDSTE tiår af det 20. århundrede har på uddannelsesområdet været karakteriseret ved tre væsentlige problemstillinger, som også forventes at spille en rolle i starten af det 21. århundrede. 1990’erne kan kaldes decentraliseringens årti. Opgaver, der var centralt placeret i ministerier eller kommuner, er i stigende grad, og efter min mening med stort held, blevet lagt ud til institutionerne. Tidligere tiders cirkulærestyring er erstattet af mål- og rammeaftaler, som giver de decentrale institutioner, herunder skoler, væsentligt forøgede frihedsgrader. Den udvikling kan konstateres både på det pædagogiske og det administrative område. Som bekendt har gymnasieskoler og 2-årige hf-kurser et dobbelt tilsynsforhold. Rektor er pædagogisk ansvarlig over for undervisningsministeriet, men i administrative/driftsmæssige forhold er den øverste myndighed amtskommunen. Hf-reformen fra 1990 indebar etablering af en timestyringsmodel. Formlen foreskriver, hvor mange skematimer der skal udbydes på et 2-årigt hf-kursus. Ressourcen knyttes til elevtallet, således at flere elever indebærer flere skematime-ressourcer. Et sådant »intelligent taxameter« sikrer en rimelig ensartet standard i de forskellige amtskommuner. Der foreskrives imidlertid ikke, hvilke fag timerne skal anvendes til. De obligatoriske hf-fællesfag skal selvfølgelig læses, men hvilke tilvalgsfag, ja, det blander modellen sig ikke i. Det skal afgøres på den enkelte skole. Denne udvikling finder sted samtidig med oprettelse af skolebestyrelser på gymnasier og kurser. Bestyrelsens kompetence er angivet i lovgivningen og yderligere præciseret gennem vedtægter udformet af amtskommunen. I vores tilfælde Frederiksberg Kommune. De fleste offentlige skoler var betænkelige ved de nye bestyrelser. Hvorfor skal de nu blande sig? Det har de ikke forstand på! På Frederiksberg HFkursus har bestyrelsen ikke bare blandet sig, den har med engagement og iver tilført skolen mange initiativer med behørig respekt for både den enkelte lærer og den enkelte elevs dagligdag. Frederiksberg HF-kursus kan ikke undvære sin bestyrelse. Og sådan tror jeg også, det er på landets øvrige gymnasieskoler. Tidligere skulle en skole indberette vikartimer på en særlig blanket. Hvorfor har en lærer læst en time og hvornår! Den amtskommunale myndighed havde ikke sjældent sin egen sagsbehandler, som nøje fulgte, rapporterede og spurgte til disse vikartimer, som i øvrigt i forhold til den samlede økonomiske ressource var nul og niks. Denne cirkulære/blanketkultur er heldigvis afløst af langt smidigere samarbejdsformer. I 1997 indgår Frederiksberg HF-kursus en »Mål- og Rammeaftale« med Frederiksberg Kommune. Inden for den gældende lovgivning og de kommunale regulativer har skolen frihed til at disponere inden for den udmeldte økonomiske ramme. Når skolens lærere er sunde og raske, indebærer det, at konto Vikar under sygdom ikke anvendes ret meget. Nogle af disse frie midler har bestyrelsen valgt at overføre til bogindkøb og eksterne analysearbejder. Den decentrale dispositionsfrihed har ligeledes ført til, at bestyrelsen har afsat penge til en psykolog. Mange af vores elever har store sociale og personlige problemer, og det har vi nu mulighed for at hjælpe til med at løse direkte på skolen. Psykologen kommer nogle gange om måneden, og eleverne henvises gennem studievejlederne. Vi løser vore opgaver inden for den udmeldte ramme og er glade for det. Men når frihedens ånd
er sluppet ud af flasken, vil det nok være svært at lægge den tilbage igen, at tilbagekalde den delegerede kompetence. Men tidens dagsorden, som bl.a. omfatter mål - og kontraktstyring, kan vel kun fungere og videreudvikles i et decentralt system. Så mon ikke vi har mål- og rammestyring en rum tid endnu. Individualisering og evaluering Hf-uddannelsen har altid sat den enkelte elev i centrum, således at elevens ønsker om fag og niveauer i høj grad søges imødekommet. Tilvalgsskolen satte også sit præg på hf-reformen i 1990, hvor valgmulighederne for den enkelte elev blev større. Både i forhold til fag/fagniveauer og adgang til at meritoverføre fag, som er afsluttet i andre ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet har udarbejdet paradigmet Standarder og Profiler som et værktøj til skolebaseret kvalitetsudvikling, og Folketinget har vedtaget Lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Analyser af elev/brugertilfredshed er således i stigende grad blevet en del af skolens dagligdag. Oplever den enkelte elev, at de ønsker og synspunkter, vedkommende har, bliver imødekommet og inddrages i undervisningen? Både skolens bestyrelse og lærerkollegiet har arbejdet systematisk med evalueringsprojekter. Både i forhold til skolen og i relation til udvalgte fag. Et af de spørgsmål, som vi på Frederiksberg HF-kursus især har prioriteret at få svar på, er: hvad sker der med vores elever? Vi siger hvert år farvel til en årgang hf’ere, men hvad sker der med dem, og hvilke uddannelser søger de? For at få et kvalificeret svar på disse spørgsmål har Frederiksberg HF-kursus indledt et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). DPI har udarbejdet to analysearbejder, nemlig »Elever fra Frederiksberg HF – en undersøgelse af 93-årgangen« og »Elever fra Frederiksberg HF – en undersøgelse af 95-årgangen«. Den sidste rapport indeholder ligeledes enkelte sammenligninger i forhold til analysen af 93-årgangen. Analysearbejdet er blevet foretaget af forskningschef Poul Skov, seniorforsker Peter Allerup og seniorforsker Lars Klewe, DPI. Det er karakteristisk for Frederiksberg HF-kursus, at signifikant flere elever fra vores skole op- »Den decentrale dispositionsfrihed har ligeledes ført til, at bestyrelsen har afsat penge til en psykolog. Mange af vores elever har store sociale og personlige problemer, og det har vi nu mulighed for at hjælpe til med at løse direkte på skolen«. 3
Page 1 and 2: HF VINKLER 2000 FREDERIKSBERG HF
Page 3: HF-VINKLER 2000 Redaktion Bodil W.
Page 7 and 8: eleverne kommer i gang med en vider
Page 9 and 10: Johan Smith, Rolv Kvisgaard og Kirs
Page 11 and 12: Jean-Francois Niceron og en stjerne
Page 13 and 14: ligheden lå et bedre samfund forud
Page 15 and 16: denne bog viser i sprog og bevidsth
Page 17 and 18: TIL ABC-MODEL kom, at en række af
Page 19 and 20: stiks befolkningsprognose, får vi
Page 21 and 22: det i forbindelse med en kronik af
Page 23 and 24: Af Maria Bro Hassenfeldt, Kjeld Arn
Page 25 and 26: 64% mener, at man ikke kan lave gru
Page 27 and 28: søge fordele/ulemper ved de udleve
Page 29 and 30: kommer med. At de giver udtryk for
Page 31 and 32: og et anstrengt forhold til skolen
Page 33 and 34: Cecilie, Anders og Mikkel. Af Jan A
Page 35 and 36: Anders: På DFU møder man bare til
Page 37 and 38: status som kvinder i den vestlige v
Page 39 and 40: Rolf Jensen seundervisningen. Det f
Page 41 and 42: dovnet den etc. Og som spørger: Hv
Page 43 and 44: Hallo! Vågn op! Computerens betydn
Page 45 and 46: oner fra en studietur takt med en s
Page 47 and 48: attråværdigt at være i samme kat
Page 49 and 50: tasten, hvis fantasteri dog drager
Page 51 and 52: stiske og deterministiske roman st
Page 53 and 54: højere verden, vi stunder imod, ku
Page 55 and 56:
et område, hvor gamle dialektord e
Page 57 and 58:
Den arme ridder - eller dansklærer
Page 59 and 60:
elverhøj for at tage sig en tiltr
Page 61 and 62:
Af Jacqués Emanuél, til og med de
Page 63 and 64:
Men når man tager i betragtning, h
Page 65 and 66:
Kor: Karina Smidt, 1. U Mikala Døm
Page 67 and 68:
Maria B. Hassenfeldt Arne Hentze, s
Page 73 and 74:
Billedet af perfektionens stige vis
show all

FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?