Januar 2011 - De grønlandske huse i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Sproghjørnet – oqaasileriffeeraq Flittige læsere af Qivi har spurgt, hvordan det forholder sig med de mange ord for is og sne på grønlandsk. Det er en gammel myte, at der findes utallige ord på dette område i grønlandsk og de øvrige eskimoiske sprog. Myten stammer nok især fra en bog, der blev udgivet i 1956 i Amerika. Den hedder ”Sprog, tanke og virkelighed” og er en samling af artikler, skrevet i 1920´erne og 30´erne af amatørsprogforskeren Benjamin Lee Whorf. Whorf, der i det daglige var brandforsikringsinspektør, havde en temmelig racistisk opfattelse af de indfødte amerikanere, indianerne og inuit. Han troede bl.a. at de var ude af stand til at forstå almindelig logik, fordi deres sprog var anderledes indrettet end de europæiske sprog. Ved at påstå, at inuit havde et utal af forskellige, usammenhængende ord for fx is og sne, mente han det bevist, at ”primitive” sprog ikke har en logisk forståelse af Verdens fænomener. Men er det nu rigtigt? Jeg har lavet mig en lang liste over tilsyneladende forskellige ord for sne og is på grønlandsk, og det viser sig, at der er et klart system i ordlisten. Hvor europæerne bruger grundbegrebet ”is” for alle hårde ting, der er dannet af frosset vand, lige fra jordbæris til Indlandsis, så har grønlænderne et klart firedelt ordsystem for is. 1) Siku: Det er is, der flyder på vand, fx havet eller en sø. Af dette grundbegreb kan dannes utallige afledninger med tilhæng, fx sikorsuit, storis, eller sikorlaat, nyis, sikuliaq, nyis, der kan bære, osv. 2) Sermeq: Det er is, der ligger på en fast overflade, fx på land eller på et skib. Dette grundbegreb giver anledning til særlig mange afledninger, fx: Sermersuaq, Indlandsisen, eller sermerneq, overisning af et skib, sermersiooq, en glaciolog, en isforsker, Sermitsiaq, den temmelig kendte gletscher, et stednavn fra Nuuk. Osv. Osv. 3) Nilak: Det er ferskvandsis, der bruges til drikkevand. Af dette grundbegreb kan dannes bl.a. nilattarpoq, henter is til drikkevand, nilamineq, et stykke is til drikkevand, nilassivik, beholder til drikkevandsis, osv.
4) Qinoq: Betyder en mættet blanding af små isstykker og vand, grødis. Dette grundbegreb giver ikke anledning til mange afledninger, men vi kan da lave en: Qinoqarpoq, der er grødis. I de forskellige ordlister for is, som man nu også kan finde på Internettet, er der desuden medtaget et stort antal ord for ting, der er lavet af is, men hvor ordenes grundbetydning henviser til helt andre ting end is. Fx piluusat, tallerkenis, egl. de der ligner blade (pilu). Eller iluliaq, et isbjerg, men betydningen er egentlig et løsrevet legeme (ilu). Eller puttaaq, en isflage, af puttavoq, flyder på vand. Det spændende ved disse is-ord er egentlig ikke, om man kan finde 50 eller 100 afledningsord af nogle få grundbegreber. Det rigtig spændende er, at grønlandsk og alle de andre inuitsprog har fire helt forskellige betragtningsmåder af det stof, der på europæiske sprog betragtes som ét begreb, is. Altså, inuit’s ordforråd for is er hverken enormt stort, eller enormt forvirret og ulogisk, men tværtimod indrettet præcist så hensigtsmæssigt, som inuit havde/har brug for, i det miljø, de nu engang lever i. Nøjagtig den samme analyse kan man lave af de mange ord for sne på grønlandsk. De er også udviklet af fire helt forskellige grundbegreber, aput, qanik, persoq og nittaalaq, men det hører et andet sproghjørne til. SK (retro-artikel fra Qivi 1999)
Page 1 and 2: Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandsk
Page 3 and 4: Inunnguaq Kreutzmann Nyt fra uddann
Page 5: Vi arbejder med følgende emner: -
Page 9 and 10: Nyt fra den sociale afdeling Gælde
Page 11 and 12: Fra foreningerne Klub 94, Aarhus Fr

Januar 2011 - De grønlandske huse i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?