Brugen af sagkyndige i straffeprocessen The Use of ... - Juridisk Institut

More documents

Recommendations

Info

somkostning. Forsvareren/sigtede har vid mulighed for selv at rette henvendelse til sagkyndige for at få bistand, så længe de selv afholder udgifterne hertil. Det bemærkes dog i den forbindelse, at de skal anmode politiet om tilladelse, forinden sagens akter udleveres til den sagkyndige jf. RPL § 729 a, stk. 3. 2.2.2 Syn og Skøn Som et alternativ til sagkyndig bistand med henblik på at få en second opinion, kan forsvareren begære syn og skøn. I straffesager er det typisk forsvareren, der anmoder om syn og skøn, hvilket er grundlaget for, at jeg har medtaget dette afsnit under afsnittet ”forsvarerens kontakt til sagkyndige”. Som nævnt finder retsplejelovens regler for syn og skøn også anvendelse i straffesager jf. RPL § 196, stk. 1. Det er dog sjældent, at disse regler anvendes, da de sagkyndige erklæringer i straffesager typisk er ensidigt indhentet af anklagemyndigheden. Dette modsvares af, at forsvareren til en vis grad har mulighed for selv at indhente erklæringer, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende afsnit om second opinion. Frem for at retten skal tage stilling til to eller flere sagkyndige erklæringer om det samme emne, kan det være mere hensigtsmæssigt at afholde syn og skøn. Herved har begge parter indflydelse på, hvem der vælges som sagkyndig og på bevistemaet. Retten er dog ikke bundet af parternes henstillinger til valget af sagkyndige jf. RPL § 200, stk. 1. Det er en fordel for forsvareren at få et syn og skøn frem for ensidigt at indhente en sagkyndig erklæring, da omkostningerne herved vil blive endeligt afholdt af rettens vidnegodtgørelseskasse jf. RPL § 211. Den tiltalte risikerer derfor heller ikke at skulle bære omkostningen som en sagsomkostning, såfremt han dømmes. Domstolene har da også i praksis i nogle sager imødekommet forsvarerens begæring om syn og skøn. Dette var fx tilfældet i en færdselsstraffesag, hvor en person angiveligt skulle have påkørt en anden bil og derefter var flygtet fra stedet. Politiet havde kort tid efter sammenstødet besigtiget tiltaltes bil og konstateret, at der var en ridse i lakken på bilens ene side og bagende. Da tiltalte var til afhøring på politigården et stykke tid efter ulykken, konstaterede politiet, at skaden var repareret. Tiltalte bestred, at der var foretaget nogen reparation, og forsvareren fremsatte derfor begæring om, at der iværksættes syn og skøn hos Teknologisk Institut til konstatering af, hvorvidt der var foretaget reparation af bilen. Dette protesterede anklagemyndigheden imod, men både byretten og landsretten kom frem til, at der skulle afholdes syn og skøn. Landsretten udtalte; ”Efter de oplysninger, der foreligger for landsretten, må det antages, at afholdelse af syn og skøn kan være af betydning for tiltaltes forsvar. Herefter, og da bevisførelsen ikke kan anses for uhensigtsmæssig eller så bekostelig, at den står i misforhold til alvoren af den rejste tiltale og den mulige sanktion, tiltrædes det, at den fremsætte begæring om foretagelse af syn og skøn er taget til følge.” 75 Det kan udledes af landsrettens dom, at flere betingelser skal være opfyldt, før retten vil imødekomme en begæring om syn og skøn. For det første skal syn og skøn være af betydning for tiltaltes forsvar. For det andet må omkostningerne forbundet med afholdelsen ikke stå i misforhold til sagens karakter. 75 U2000.693V RETTID 2011/Specialeafhandling 11 24
Det er desuden en betingelse, at retten ikke er i besiddelse af den fornødne sagkundskab til at træffe afgørelse. Dette kan udledes af U1974.627Ø, som er en straffesag vedrørende salg af en andelslejlighed til overpris. Her anmodede forsvareren om, at der afholdes syn og skøn for at fastslå den rigtige pris for lejligheden og værdien af de forbedringer, der er foretaget. Byretten gav anklagemyndigheden medhold i, at der i sagen forelå tilstrækkelig grundlag for, at retten selv kunne foretage en vurdering af selve andelsværdien, hvilket støttes på at retten tidligere havde afgjort denne type sager uden afholdelse af syn og skøn. Byretten tillod dog syn og skøn med hensyn til forbedringerne på andelslejligheden og det medfølgende løsøre. Landsretten stadfæstede afgørelsen. I en sag om muligt forsikringsbedrageri fik forsvareren ikke medhold i, at der skulle afholdes syn og skøn. Hovedspørgsmålet i sagen var, om de skader som var på en personbil, var opstået ved påkørsel af en varevogn. Politiet havde under efterforskningen rettet henvendelse til Statens Bilinspektion, som var særlig sagkyndige inden for dette område. Landsretten lagde vægt på, at der forelå en erklæring fra Statens Bilinspektion, som vedrørte en enkel og overskuelig problemstilling, og at forsvareren havde mulighed for at stille supplerende spørgsmål til bilinspektøren. Forsvareren havde forinden, han anmodede om syn og skøn, bedt om tilladelse til at forevise bilinspektørens billeder til FDM med henblik på at få en second opinion, hvilket han heller ikke fik mulighed for 76 . Jeg vil i det følgende afsnit komme nærmere ind på, hvilke retningsliner der gælder for forsvarerens muligheder for at få en second opinion. 2.2.3 Second opinion Når forsvareren anmoder om second opinion, ønsker han sagen forelagt for en anden sagkyndig end den, der allerede er involveret i sagen. Dette kan skyldes, at den erklæring, som anklagemyndigheden vil dokumentere, går tiltalte imod, og forsvareren er af den opfattelse, at en anden sagkyndig vil nå til et andet resultat. Forsvareren og anklagemyndigheden er i princippet ligestillet i forhold til muligheden for at få ført vidner for retten, hvilket er i overensstemmelse med EMRK art. 6, stk. 1 og stk. 3, litra d. Dette gælder også i forhold til sagkyndige 77 . Forsvareren skal blot inden en bestemt angiven frist gøre retten og anklagemyndigheden opmærksom på, hvilke bevismidler han agter at føre jf. RPL § 839. Det er så op til anklagemyndigheden at sørge for, at såvel forsvarets som anklagemyndighedens sagkyndige bliver indkaldt jf. RPL § 844, stk. 4. Retsformanden kan dog afskære bevisførelsen i medfør af RPL § 150, hvis han finder, at beviset er uden betydning for sagen, og at det unødigt vil trække sagen i langdrag. Det ses sjældent i straffesager, at retsformanden benytter sig af denne ret 78 . Domstolene er gerne tilbageholdende med at afskære forsvareren fra dennes bevisførelse, idet de frygter, at forsvareren under anke vil begære sagen hjemvist på det grundlag, at han ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare tiltalte, idet han ikke måtte føre ”relevante” sagkyndige som vidner. 76 TfK2006.221V 77 Se nærmere afsnit 4 vedrørende hvorvidt eksperter er omfattet af EMRK art. 6, stk. 3, litra d. 78 jf. Smith, Straffeprocessen, s. 608 RETTID 2011/Specialeafhandling 11 25
Page 1 and 2: Brugen af sagkyndige i straffeproce
Page 3 and 4: 1. Indledning Der er flere måder h
Page 5 and 6: estille sig, at der er forskel på,
Page 7 and 8: står; ”Det bemærkes herved, at
Page 9 and 10: get fra det revisionsfirma, som hav
Page 11 and 12: For at kunne stille kvalificerede s
Page 13 and 14: Udover lægelige vurderinger til br
Page 15 and 16: de ensidigt indhentede erklæringer
Page 17 and 18: en kompromittering af sigtede, at i
Page 19 and 20: stede misbilligelser, hvis hjemmels
Page 21 and 22: akter til den sagkyndige, jf. RPL
Page 23: istand på det offentliges regning
Page 27 and 28: I en kendelse afsagt af Østre Land
Page 29 and 30: Det bemærkes i den sammenhæng, at
Page 31 and 32: 4. Den Europæiske Menneskerettighe
Page 33 and 34: dret på sagens udfald. Hvad der n
Page 35 and 36: nødvendigt, når EMRK art. 6, stk.
Page 37 and 38: unacceptable limits on the possibil
Page 39 and 40: at der er sket en krænkelse af EMR
Page 41 and 42: er ligestilling i forhold til bruge
Page 43 and 44: forskel på anklagemyndighedens rol
Page 45 and 46: Bilag A - Litteraturfortegnelse I d
Page 47 and 48: Bilag D - Praksis oversigt Bilag E

Brugen af sagkyndige i straffeprocessen The Use of ... - Juridisk Institut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?