Hovedstaden, forår 2013 - Vejdirektoratet

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
23. maj 2013 13/05931-2 Tine Damkjær tida@vd.dk 7244 3439
REFERAT OMRÅDE HOVEDSTADEN
EMNE Referat Vinternetværksmøde kommuner og vejdirektorat forår 2013
TIDSPUNKT Mandag den 29. april 2013
STED Roskilde Kommune
DELTAGERE Lena Jensen Ballerup
Magdi Nassereddin Frederiksberg
Henrik B. Carlsen Gladsaxe
John Duckert Glostrup
Niels Fhar Larsen Gribskov
Monique Palmvig Gribskov
Anders Sørensen Helsingør
Anders Jensen Høje Taastrup
Henrik Hedegaard Ishøj
Søren H. Poulsen Lejre
Peter Munch Lejre
Michael Moreau Roskilde
Erik Bornø Rudersdal
Johnny Nielsen jnie@solrød.dk
Johnny Rosendal Nielsen jrn@solrod.dk
Bo Moser Tårnby
Gert Knudsen Tårnby
Tine Damkjær Bagger Vejdirektoratet
Ulla Milling Vejdirektoratet
Freddy Knudsen Vejdirektoratet
1. Værtskommunen præsenterer
Driftschef Carsten Leth åbnede mødet, med en kort præsentation af Roskildes kommunes
driftsafdeling. Driften køres efter en tilrettet BUM-model. Roskilde by er trafikalt knudepunkt med
store hovedveje og motorvej. Der er et godt samarbejde med Vejdirektoratet om de mange til og
frakørsler.
Carsten afsluttede sit indlæg med en opfordring til at udbygge vintersamarbejdet med kommunerne
og Vejdirektoratet.
Freddy viste en opgørelse over vinteren hårdhed, vist ved antal udkald og saltindeks. Opgørelsen
sendes ud med referatet.
2. Saltudbud
VD har haft udbud på salt og med en besparelse på ca. 5 % i forhold til sidste udbud. Det var et
meget tæt løb mellem de forskellige saltleverandører – på nogle salthaller var der kun én øre pr.
Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450
Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

tons, som adskilte parterne. Der var 4 tilbudsgivere og alle fik mindst en leverance.
Flere kommuner i hovedstaden er gået sammen om indkøb af salt. Det har dog ikke givet billigere
salt, men til gengæld en sikker leverance.
SIDE
2 af 3
SKI (Statens og kommunernes indkøbscentral) har vurderet vejsalt som udbudsegnet. En del
kommuner har været med i udarbejdelsen af udbuddet.
Freddy gennemgik en sammenligning mellem udformning af saltudbud for henholdsvis VD og SKI.
En af de mest markante forskelle er variationsprocenter på mængder. Her har SKI et krav om +/-
100 %, mens VD ligger på +/- 75 %. Skemaet sendes ud med referatet.
Ref.: På mødet blev det sagt at SKI ville tage et overhead på næsten 13 %, det har SKI’s dog
senere dementeret, og sagt at overheadet ligger på lige under 3 %.
På landsplan er ca. 25 % af kommuner med i SKI-aftalen. Der er frygt for at prisen vil blive for høj,
og at det betyder indskrænkning i handlemulighederne. I nogle kommuner har indkøbsafdeling
pålagt driftsafdelingen at deltage.
3. Brug af traktorer i byerne - fordele og ulemper
Det er Roskilde kommune (Michael) som har ønsket det emne, da de overvejer at omlægge nogle
ruter til traktorkørsel, og derfor gerne vil høre andres erfaringer.
En rundspørge viste at alle brugte traktorer i tætbebyggede områder, da de bedre kan rydde op, og
kan komme rundt i snævre passager, rundkørsler mv.. Tidsmæssigt er der ikke den store forskel på
at køre med lastbil som med traktorer.
På landruter bliver lastbiler brugt til salt.
Der var en diskussion om brug af koste på stier, og det var manges mening at traktorer med
påsatte koste var for langsomme og kræver for meget vedligehold.
Der blev spurgt til, hvornår der kaldes ud til sne, og de fleste kunne tilslutte sig til at der kaldes ud
ved 3 cm. sne. Falder der et tykkere lag, bliver det svært at salte væk.
VD har gennemført nyt udbud på kørebaner (udbuddet i efteråret blev aflyst, da priserne var for
høje i forhold til bygherreoverslaget), og priserne har været fine – en besparelse på ca. 20 %. Som
noget nyt udbyder VD snerydning med traktorer på ruter med vanskelige rydningsforhold, som
f.eks. rundkørsler, kanaliserede kryds og byheller.
I udbuddet er indskrevet krav om uddannelse, da man ønsker et ensartet grundlag for alle
chauffører.
Uddannelsen skal foregå på Bygholm i september måned. Undervisningsforløbet planlægges
sammen med AMU.
4. Vintertjeneste på pladser, parkeringsanlæg og lign.
Det er Vejdirektoratet som har ønsket dette emne, da de både har en del cykelstier og ca. 190 stk.
gangarealer på restepladser, og bruger mange penge på at vintertjeneste på disse. Gangarealer på
restepladser ligger i udbuddet i Løbende Vejdrift, og det har vist sig at blive meget dyrt. Derudover
er alle restepladser udbudt til samme tilstand, selvom der er forskellige aktivitet på pladserne.
Der arbejdes på at finde en løsning.
En rundspørge viste, at det var meget forskelligt, hvordan den enkelte kommune håndterede

pladser og stier.
I nogle kommuner har parkeringspladser høj prioritet, og kaldes ud samtidig med ruter, der
præventiv saltes.
Andre glatførebekæmper kun i dagtimerne. Det giver dog problemer med at pladserne er fyldt op
med biler, hvilket vanskeliggør glatførebekæmpelsen.
Helsingør har en egentlig parkeringspladsrute, som køres kl. 6 om morgenen.
I Lejre tages pladser samtidig med cykelstierne.
I Høje Taastrup ryddes alle kommunale ejendomme i 24 timer.
I nogle kommuner er der lejet fremmed entreprenør til at tage ”håndhold” i dagtimerne.
5. Håndtering af vinterskader.
Dette emne er fremkommet på baggrund af et forslag fra Randers kommune. De har oplevet en
stigning i sager med landmænd, som mener at få ødelagt deres afgrøder på markerne pga. opkørt
sne.
Ulla fortalte om VD’s håndtering af vinterskader.
Den viste Power Point, VD’s notat om Vinterskader og artikel er vedhæftet ved udsending af
referat.
De fleste kommuner har et godt samarbejde med deres juridiske afdeling, som håndterer sagerne.
Flere bruger en forsikringsmægler, men dog uden den store succes.
De typiske skader er faldskader og slaghuller. Det kan være et problem at dokumentere, hvornår
man sidst har været på tilsyn.
6. Kommunikation mellem borgere og vejmyndighed
Emnet er et forslag fra Vinterudvalget, som gerne ser emnet taget op på Vejforum 2013. Der er
behov for en diskussion om vi kan håndtere kommunikationen mellem borger og vejmyndighed på
en mere hensigtsmæssig måde.
Freddy orienterede om emnet. Den viste Power Point er vedhæftet referatet.
Mange benytter systemer som f.eks. ”Giv et praj”. , og er glade for det.
I Gladsaxe bruges Facebook til information, og nogle henviser til hjemmesiden. I nogle kommuner
er borgerkontakten henvist til forvaltningen.
I Helsingør har alle ansatte været i gennem et kursus i, hvordan henvendelserne håndteres. Det er
et opprioriteret område. Mange kommuner svarer på alle henvendelser, da det er bestemt fra
ledelsen.
I Ballerup er servicemålene på hjemmesiden, og her er målet at 90 % af alle henvendelser, skal
besvares.
Tine fortalte om VD’s håndtering af borgerhenvendelse.
Alle vinterhenvendelser der tilgår VD, sendes til Vintertrafik@vd.dk. Henvendelserne læses
igennem af og videresendes derefter til den aktuelle ekspertperson, der så svarer borgeren.
Det er VD’s opfattelse, at der bruges al for mange ressourcer på dette, og at udbyttet for borgeren,
er begrænset. Fremover vil der udarbejdes en række generelle besvarelser, så det kun er helt
specielle henvendelser/situationer, der behandles særskilt.
7. Evt. og næste møde
Næste møde bliver hos Gladsaxe kommune mandag den 4. november 2013. (bemærk det er en
uge tidligere end aftalt på mødet)
SIDE
3 af 3