Download - Leder - FDF

More documents

Recommendations

Info

20 havde det rigtig sjovt, mens de løb rundt efter bolden. Midt i det hele dukkede Sille op og forstyrrede drengene. ”Har du set Felix? Eller har du fundet ud af noget om ham?” Sille kiggede undersøgende på Sigurd, men han løb forpustet rundt og rystede på hovedet. ”Jeg har ledt og ledt. Men der har ikke været noget spor af ham overhovedet,” råbte Sigurd. Sille sukkede, hun sukkede faktisk så dybt, at Sigurd stoppede og kom over til hende. De andre drenge standsede også op, og den ældre dreng, der havde foreslået, at de skulle spille, samlede bolden op og rakte den frem mod Sigurd. ”Du skal huske din bold,” sagde han. Sigurd kiggede først på bolden. Så på drengen. ”Du må gerne få den,” sagde Sigurd. Han var stadig forpustet. Drengen så overrasket ud. ”Må jeg?” sagde han. Sigurd nikkede. ”Men skulle du ikke sælge den?” fortsatte drengen. ”Jeg vil hellere give den til dig,” sagde Sigurd med et stort smil, for pludselig virkede det ikke så vigtigt med alle de ting, bolden kunne have været byttet til. I næste nu var Sigurd nær blevet væltet af drengen, der fløj om halsen på ham. ”Tak,” mumlede drengen. ”Velbekomme,” sagde Sigurd med et smil og gjorde sig forsigtigt fri. ”Du må hellere komme med over til boden, hvor man køber kul,” sagde Sille. ”De andre er derovre, og når de er færdige med at handle, skal vi hjemad.” Da Sille og Sigurd kom over til kul-boden, var familien i fuld gang med at bytte en sækfuld majs væk for 2 store sække med kul, som Joyces mor hængte på cyklens bagagebærer. Sigurd betragtede hende fascineret, og bedst som de stod der, dukkede der pludselig et kulsort lille egern frem mellem sækkene under bordet i kulboden. Det var selvfølgelig Felix, der sad og gemte sig mellem kul-sækkene. Han havde været hos fiskemanden nogle dage, hvor han havde stået bundet til hegnet udenfor hytten. Men en morgen var manden kommet hen til Felix, havde bundet snoren op og havde taget det lille egern med sig på marked. På markedspladsen blev Felix bundet igen, men manden havde ikke bundet knuden ordentligt, så i et ubemærket øjeblik var det lille egern smuttet væk. Han havde skyndt sig at gemme sig mellem en masse sække, der stod under et bord. Uheldigvis havde det været kulsække, og Felix var blevet så sort, at han nærmest ikke lignede et egern mere. Men det var der ikke noget at gøre ved, for nu hvor han endelig var fri, måtte Felix se at få fundet Sille og Sigurd igen. Han vidste bare ikke hvordan. Men problemet havde faktisk løst sig selv, for bedst som Felix sad der og gemte sig mellem sækkene og tænkte på Sille og Sigurd, blev den ene sæk fjernet. Felix blev rigtig forskrækket, men hans forskrækkelse blev hurtigt til glæde, for lige foran ham stod Sille og Sigurd. Felix kunne ikke helt regne ud, hvordan det var gået til, og hvor hans venner pludselig var kommet fra. Men det betød ikke så meget. Det vigtige var, at de endelig var samlet igen, og det lille egern hoppede op og ned af glæde.
Sille blev også utrolig glad for at se Felix derinde mellem kulsækkene. Hun begyndte faktisk at græde af glæde, og imens tog Sigurd Felix op og gav ham et stort kram. ”Hvor er det dejligt at se dig, Felix,” mumlede Sigurd ned i egernets tykke pels. Joyce kiggede forbløffet på de tre venner, som nu var blevet genforenet. ”Nå, det er sådan, ham der egernet Felix ser ud,” udbrød hun i en strøm af latter. ”Det var godt, at I fandt ham! Så kan det måske også være, at vi kan få pakket vores ting sammen, så vi kan komme tilbage til landsbyen.” Hjemme i landsbyen spredte glæden sig, da Sille og Sigurd og de andre vendte tilbage fra markedet, og det gik op for dem, der var blevet hjemme, at Felix var blevet fundet. Lennart kom hen til Sille, Sigurd og Felix. ”Nå mine gode venner, hvor er det dejligt at se jer så glade, nu hvor I har fundet hinanden igen,” sagde han, mens han nussede Felix. ”Herhjemme i landsbyen har vi brugt dagen på at forberede en afskedsfest for jer. Nu ser det ud til, at det også bliver en fest, hvor vi fejrer, at jeres lille egern er vendt hjem igen.” Sille sendte ham et strålende smil. ”Alting står klar i samlingshytten,” fortsatte Lennart og slog ud med armen mod den store hytte. ”Kvinderne har haft travlt.” Det var en dejlig afskedsfest folkene i landsbyen havde forberedt til Sille og Sigurd. Tiden fløj af sted, og inden de to skovbørn fik set sig om, var klokken blevet mange, og folk var ved at være trætte. Det havde også været en lang dag med en masse indtryk. Men Sigurd havde besluttet, at han ville takke hele landsbyen for deres gæstfrihed og for deres hjælp med at finde Felix, så han bad Lennart om at få lov til at sige nogle ord til landsbyboerne, inden alle brød op for at gå i seng. ”Kære alle sammen, både Sille, Felix og jeg har haft den mest fantastiske tur nogensinde. Tak for at I ville have os boende i jeres landsby. Det har været en rigtig god oplevelse at besøge Zambia.” Alle klappede i hænderne, da Sigurd havde holdt sin lille tale. De var også rigtig glade for at have lært det lille trekløver fra Danmark at kende. 21
Page 1 and 2: Kære Leder Stakkels lille Felix. H
Page 5 and 6: ”I ser mærkelige ud,” sagde Va
Page 8 and 9: 8 her hytter bor min familie.” Jo
Page 10 and 11: 10 grøntsager, og en lækkert duft
Page 13 and 14: hen til skolen, og da de endelig n
Page 16 and 17: 16 bliver mørkt.” ”Vores hytte
Page 19: smukke stoffer i flotte farver. Sid
Page 24 and 25: 24 Zambias køkken Tema for andagte
Page 26 and 27: 26 Aktiviteter På safari Sille og
Page 28 and 29: 28 Madmøde Sille og Sigurd er blev
Page 30 and 31: 30 Post 4: vogte geder Når Peter o
Page 32: 32 FDFs missionsprojekt i 2010 og 2

Download - Leder - FDF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?