Lovlydig Ungdom [pdf] - Det Kriminalpræventive Råd

More documents

Recommendations

Info

Fra småkriminel til lovlydig 111 Et langt stykke af vejen er det de samme forhold, der udviser selvstændig sammenhæng med overgangen fra »Flertallet« til »De lovlydige« som ved overgangen fra »De kriminelle« til »Flertallet«, men der er forskelle i styrken og med hensyn til hvilke aspekter, det drejer sig om. Grad af involvering i en gadeorienteret livsstil er afgørende, men dog ikke helt med samme styrke. Sådan var det også for 20 år siden. 62 Forholdet til skolen er også af afgørende betydning og her med samme styrke som ved overgangen fra »De kriminelle« til »Flertallet«. Over tid synes skoleforhold at have tiltaget i betydning, fordi man for 20 års siden ikke fandt skolemæssige forskelle mellem de småkriminelle og de helt 63 lovlydige, når man holdt andre faktorer konstant. Som vist skal man helst op på, at de unge synes »vældig godt« om at gå i skole, for at relation til skolen fungerer som en effektiv »beskyttelsesfaktor« mod småkriminalitet, og det er i særdeleshed den sociale side af skolelivet – først og fremmest forholdet til kammeraterne – der er meget afgørende. I det hele taget synes de processer, der har at gøre med at blive accepteret af sine (klasse)kammerater at være af største vigtighed. I disse processer forsøger man at opføre sig, som man tror (klasse)kammeraterne gør eller ønsker. Når man har en oplevelse af (klasse)kammeraterne som lovlydige, så øges sandsynligheden betragteligt for, at man selv holde sig fra butikstyverier, hærværk, vold osv. Jo mere udbredt, man forestiller sig forskellige former for kriminalitet, desto større sandsynlighed er der for, at man selv involverer sig i småkriminalitet og anden risikoadfærd – eller foregiver at man gør det. Dette er næppe noget nyt, og det har siden den første »Gladsaxeundersøgelse« indgået som en central teori om unges 64 mindre alvorlige kriminalitet. Det er imidlertid første gang, det er undersøgt, og hvor der er fundet et empirisk belæg for denne teori. Ifølge de gennemførte regressionsanalyser viser det sig for første gang, at køn ikke gør nogen forskel. Også når man holder forhold til skole osv. konstant er der lige mange drenge og piger i gruppen »De lovlydige« og »Flertallet«. At være dreng med, hvad der ligger heri optræder ikke længere som en særlig risikofaktor med hensyn til mindre alvorlig og mindre omfattende kriminalitet – og at være pige ikke længere som en »beskyttelsesfaktor« omkring hel eller næsten hel lovlydighed. Derved adskiller overgangen fra »Flertallet« til »De lovlydige« sig ikke blot i så henseende fra overgangen fra »De kriminelle« til »Flertallet«, men 62 Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard, 1990, ovf.cit., s. 79. 63 Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard, 1990, ovf.cit., s. 79. 64 Flemming Balvig, 1982, ovf.cit., s. 47-68.
112 også fra situationen for 20 år siden, for dengang var drengene noget oftere at finde blandt »Flertallet» og pigerne oftere blandt »De lovlydige«. 65 I kontrast til, hvad der karakteriserer for overgangen fra »Flertallet« til »De lovlydige«, men helt i overensstemmelse med, hvordan det var tidligere, viser regressionsanalyserne, at risikoen for småkriminalitet øges, desto bedre familieforholdene er. Jo færre konflikter mellem de unge og deres forældre og jo mere samvær, desto større chance er der for at de unge er helt eller stort set helt lovlydige. Lovlydighedsfaktorer I opstilling 3.11 gives en samlet oversigt over de faktorer, vi – i sammenligning med for to årtier siden – har fundet har sammenhæng med og som har selvstændig betydning for 14-15-åriges lovlydighed. 65 Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard, 1990, ovf.cit., s. 79.
Page 2 and 3:
Flemming Balvig LOVLYDIG UNGDOM 201
Page 4 and 5:
Indholdsfortegnelse 1. Indledning .
Page 6 and 7:
1. Indledning I 1979 blev der genne
Page 8 and 9:
2. Lovlydighedens udvikling I 1964
Page 10 and 11:
Udviklingen frem til 1964 Frem til
Page 12 and 13:
Man bemærker sig, at opdelingen er
Page 14 and 15:
Opstilling 2.1. Procentvis fordelin
Page 16 and 17:
i 1989, og andelen, der hidtil i de
Page 18 and 19:
ne. For voldens vedkommende er det
Page 20 and 21:
Opstilling 2.4. Udviklingen i antal
Page 22 and 23:
Opstilling 2.6. Procentvis fordelin
Page 24 and 25:
Opstilling 2.7. Andelen af i gennem
Page 26 and 27:
Ikke … 2005 2010 25 Statistisk si
Page 28 and 29:
»Har du alene eller sammen med and
Page 30 and 31:
Opstilling 2.11. Procent unge i hel
Page 32 and 33:
procenter 95 og 88. Det er en lille
Page 34 and 35:
ste år var tallene 15 og 14 pct. 4
Page 36 and 37:
Ikke … 2005 2010 35 Statistisk si
Page 38 and 39:
Opstilling 2.17. Procentfordeling a
Page 40 and 41:
Opstilling 2.19. Procentvis fordeli
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Opstilling 2.23. Procent drenge i h
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Det interessante ved en sammenligni
Page 52 and 53:
Geografi Hvordan udviklingen har v
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Opstilling 2.36. Procent af de unge
Page 60 and 61:
Opstilling 2.39. Procent af de »Ik
Page 62 and 63: Opstilling 2.41. Andel unge blandt
Page 64 and 65: påmindes igen om de relativt små
Page 66 and 67: til 2010, især i engangsvolden. In
Page 68 and 69: Opstilling 2.48. Indikatorer for un
Page 70 and 71: Der er også et par andre indikator
Page 72 and 73: Opstilling 2.51. Procent blandt hen
Page 74 and 75: net/påstanden: »Lev stærkt, dø
Page 76 and 77: Opstilling 2.57. Procent af de »Ik
Page 80 and 81: der stort set ingen af dem - det v
Page 84 and 85: 3. Lovlydighedens baggrund I dette
Page 86 and 87: Opstilling 3.1. Dikotomiseringer af
Page 88 and 89: LIVSSFÆRE FAKTOR 7. Popularitet i
Page 90 and 91: LIVSSFÆRE FAKTOR LIVSSTIL I ØV- R
Page 92 and 93: Det er tværsnitsundersøgelsers na
Page 94 and 95: er - en stor indbyrdes sammenhæng.
Page 96 and 97: Tidligere var det sådan, at jo fle
Page 98 and 99: SAMMEN MED KAMMERATER PÅ GADEN, I
Page 100 and 101: SAMMEN MED KAMMERATER PÅ GADEN, I
Page 102 and 103: er den gadeorienterede livsstil bet
Page 104 and 105: livsstil ligger på linje med krimi
Page 106 and 107: 105 med hensyn til, hvad børn og u
Page 108 and 109: Opstilling 3.9. Sammenhængen melle
Page 110 and 111: 109 Opstilling 3.10. Sammenhængen
Page 114 and 115: Opstilling 3.11. Oversigt over fakt
Page 116 and 117: Opstilling 3.12. Indeks for de unge
Page 118 and 119: 117 Opstilling 3.15. De unge fordel
Page 120 and 121: 119 2010. På alle de måder vi har
Page 122 and 123: Opstilling 3.17. Procent unge der i
Page 124 and 125: kriminalitet, for her trådte alle
Page 126 and 127: Opstilling 3.19. Procentfordeling v
Page 128 and 129: gen særlig anstrengelse - så kunn
Page 130 and 131: 129 Hvorfor akkurat den største ud
Page 132 and 133: 131 Opstilling 3.22. ANNO 2010: Pro
Page 134 and 135: Opstilling 3.25. ANNO 2010: Procent
Page 136 and 137: 135 2 ud af 3 af de elever, der syn
Page 138 and 139: 137 Opstilling 3.30. ANNO 2010: Pro
Page 140 and 141: Endelig er der så det forhold, som
Page 142 and 143: Opstilling 3.36. ANNO 2010: Procent
Page 144 and 145: 143 Der synes at være gode grunde
Page 146 and 147: Appendiks A. Undersøgelsernes meto
Page 148 and 149: 147 Som en del af serien af forprø
Page 150 and 151: Appendiks B. Spørgeskema 2010 Ungd
Page 152 and 153: 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pi
Page 154 and 155: 9. Hvad laver din far / stedfar for
Page 156 and 157: 17. Hvordan klarer du dig i klassen
Page 158 and 159: 27. Er der nogen her på skolen, de
Page 160 and 161: 35. Hvor mange fra din klasse tror
Page 162 and 163:
42. Sparer du noget op af de penge
Page 164 and 165:
45. Hvis du fik 3.000 kr., som du s
Page 166 and 167:
f. Man skal sørge for at bruge sin
Page 168 and 169:
56. Går du i ungdomsskole? Ja Nej
Page 170 and 171:
61. Skal du sige derhjemme, hvem du
Page 172 and 173:
Om hvad jeg bruger eller gerne vil
Page 174 and 175:
Hvor tit går du til fest i en fore
Page 176 and 177:
72. Hvor mange SMS-beskeder sender
Page 178 and 179:
78. Har du alene eller sammen med a
Page 180 and 181:
84. Er du blevet bedt om at gå fra
Page 182 and 183:
181 90. Har du alene eller sammen m
Page 184 and 185:
183 96. Har du alene eller sammen m
Page 186 and 187:
102. Har du alene eller sammen med
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
121. Har du nogensinde drukket alko
Page 194 and 195:
127. Hvor mange af dine venner tror
Page 196 and 197:
129. Hvor mange af dine jævnaldren
Page 198 and 199:
Overværet eller været vidne til a
Page 200 and 201:
Hvis man ikke direkte skader nogen,
show all

Lovlydig Ungdom [pdf] - Det Kriminalpræventive Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?