Marts 2012 - Langå Skole

Som alle har opdaget: vi bygger
9 nye karnapper er tydeligvis undervejs, E-fløjen indvendigt barberet og cykelområdet
flyttet, så der bliver plads til det nye, store projektlokale. Byggeriet følger nogenlunde
planen og der er endnu ikke opstået helt store og uforudsete komplikationer. Det er
også en af de skuffelser, der fortsat helst ikke skulle gå i opfyldelse. Vi forventer at
være helt færdige til sommerferien og noget tidligere er vi sikre på, at vi kan indtage og
bruge de fantastiske rammer for biologi, natur/teknik og fysik/kemi. Byggeriet giver
dynamik og store pædagogiske, faglige og undervisningsmæssige muligheder for løft.
Det giver også rod og en sjælden gang en flig af kaos, men det kræver også brændstof,
når piloten dirigerer flyvemaskinen op i et lidt højere luftlag. Vi forsøger at tackle de
problemer, der opstår undervejs og indtil videre er det gået fornuftigt.
Skoledebatten ruller også videre
Den kommunale skoledebat slutter også til sommerferien. Herefter tager
lokalpolitikerne fat i de fremkomne modeller og diskuterer sig frem til den model og
den struktur, de mener passer bedst til visionerne og de økonomiske realiteter. Langå
Skole er som alle andre folkeskoler i spil, men min krystalkugle fortæller mig, at vi
ikke kommer til at mærke forandringer i den anledning. Nu må vi se, hvad fremtiden
bringer. Der er mange aktører og mange dagsordener. Næste trin i processen er
lokalmøderne i disse dage og her vil forældre, elever, personale og andre interessenter
krydse klinger og levere ideer og bidrag til de opstillede modeller. Hos os foregår det
mandag den 26. marts, hvor festsalen forhåbentlig igen vil summe af debat.
Krystalkuglen viser andre forandringer
Politisk – både på landsplan og lokalt – signaleres ønsker og krav om øget inklusion. Vi
skal reducere indsatsen på specialområdet og omlægge og forandre normalområdet, så
vi bliver bedre til at håndtere de udfordringer, der hermed opstår. Det skal vi dygtiggøre
os i og jeg synes, vi allerede nu er på et rimeligt niveau, så platformen for udvikling er
ikke det værste sted at lette fra. Lokalt tænkes alle specialressourcer udlagt decentralt.
Tænkningen motiveres primært af troen på, at vi på de enkelte skoler vil overveje
billigere – og måske bedre – løsninger, når pengene skal tages af egen kasse.
Specialområdet koster rigtig mange penge og det er den politiske ambition, at
udgifterne reduceres og styres, bl.a. således, at normalområdet også økonomisk rustes
bedre. Hvordan de konkrete planer udmøntes, ved vi endnu ikke, men vi ved, at der
kommer økonomiske forandringer. Vi ved også, at vi fortsat vil tage udgangspunkt i
den enkelte elev og søge den mulighed, vi mener tjener både fællesskabet og den
konkrete elev bedst. At vi i den proces også vil skele til pengekassen, er ikke nogen
offentlig hemmelighed.
5